Nordsjællandsdilemma
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Jeg er ny i velhaverghettoen og vil gerne have venner. Men jeg er venstreorienteret ...

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort

Mia Mottelson

Moderne Tider
6. november 2021

Jeg er for kort tid siden flyttet til et dejligt hus tæt på natur, i gåafstand fra bedsteforældrene til mine børn og med tålelig transportdistance til min arbejdsplads i byen. Jeg føler mig meget privilegeret.

Men i det område, vi er flyttet til, tilhører de eneste personer med en mørkere hudfarve diplomatfamilierne. Når jeg venter på grønt lys på min cykel i myldretiden, holder der mindst en håndfuld Teslaer i kø i kørebanen. Børnenes mobiltelefoner er af nyere versioner end min egen, og jeg har ikke set en eneste valgplakat til venstre for Socialdemokratiet. Vi er nemlig flyttet til en vaskeægte velhaverghetto.

Problemet er, at jeg gerne vil være venner med nogle fra vejen eller med nogle forældre til mit barns klassekammerater. Men jeg vil helst ikke være venner med nogen, jeg er politisk uenig med.

Så skal jeg gå på kompromis med mine værdier? Eller skal jeg droppe at få venner i nabolaget?

— Tilflytteren

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

"Men jeg vil helst ikke være venner med nogen, jeg er politisk uenig med."

Tidens mantra.

Ninna Maria Slott Andersen, Annemarie Balslev Jepersen, Sven Elming, Frederikke Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

"Men jeg vil helst ikke være venner med nogen, jeg er politisk uenig med."

Hvem er det her, der er snobbet?

Rosa Maluna Dahl

Hvem holdte pistolen, da du flyttede? Hvis det var dit livs udkårne, kan man da konstatere, at I er lige kompromisløse, men også hvem der har bukserne på. Og da forstår man, hvorfor du har brug for en ven.

Spørgsmålet er vel, hvad der ligger i politisk uenighed: er det en levet forskel, eller er den 'blot' ideologisk og moralsk?
Det med cyklen over bilerne leder på den ene side i retning af en eksistentiel forskel, men på den anden side er det jo teslaer, der holder i kø, altså i hvert fald et ønske om mindst at signalere klimabevidsthed.
Man kan jo være venstreorienteret på mange måder - man kan synes, at adgangen til goder er uretfærdigt fordelt, eller man kan synes, at hele den form for materielt liv stjæler ressourcer, timer og frihed fra dem, der kun har deres arbejdskraft at sælge.

Bjørn Pedersen

Brevskriveren er fra samme klasse som det øvrige nabolag. Politik betyder mindre end fælles erfaringsgrundlag, når det kommer til om mennesker kan relatere til hinanden eller ej.

Ninna Maria Slott Andersen

-Hvordan skal verden nogensinde blive et bedre sted, at leve, hvis man "helst ikke være venner med nogen, 'jeg' er politisk uenig med" ???