Læserbrev
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Skal jeg overtage en hund, som jeg egentlig ikke ønsker?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort
Moderne Tider
13. november 2021

På grund af sygdom i den nære familie står jeg snart til at arve en hund. Hunden er et par år gammel og umiddelbart bimlende skør som konsekvens af ikke at have været en prioritet. Den er meget forvirret og gør hele tiden, men den er på ingen måde aggressiv.

Egentlig er det ikke et ønske for mig at få hund, men omvendt ved jeg, at min familie kan tilbyde den et godt hundeliv.

Skal jeg overtage kræet og prøve at elske den med hud og hår, eller skal jeg lede efter en mere hundeskruk familie, som jeg tør håbe på er mere parat til at arve den skøre hund? Min familie er opsat på, at den bliver i vores familie.

Hundetvivleren

Svar 1:

Redaktøren sendte mig dit spørgsmål med teksten: »Et hundespørgsmål! Det må da være lige dig, Anna.« Det, han henviser til, er, at jeg i tide og utide slæber, hvad der efterhånden kan betegnes som et skur af en hund med på arbejde. Og når den bliver hjemme, kompenserer jeg ved at tale om den til alle, der ikke gider at høre på det.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Først, en hund, kan ikke kaldes et kræ, (fordi den ikke er et fjerkræ.) Det er med hunde, som det er med børn, (begge bliver, "som man laver dem, og opdrager dem.") En sikker ting, med en hund, er, afhængigheden, og et farvel til det frie liv, fordi hunden enten skal med, eller passes af andre, hvis man skal ud at rejse. Der er ved Gud i Himlen, mange, som aldrig, (som i aldrig,) skulle have haft en hund. Derfor får folk tit, en nabohund, som er forvirret og vover og gør, i utide. Det er samtidig ret afslørende, at have en uopdragen hund, hvilket også gør, at folk ikke ligefrem behøver, "at stå i kø," for at holde liv i familiens til overs blevne og mislykkede hunde, ved ligefrem at arve dem.

Kræ behøver ikke at have fjer, Niels: https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=kr%C3%A6

En hund der gør konstant skal enten lære ikke at gø konstant eller aflives . Den gør jo ikke fordi den er godt tilpas.
Og nej, den skal ikke på landet - her høres den enerverende konstante gøen nemlig i kilometers omkreds. Temmelig træls lyd at blive påtvunget

Mvh Hanne Pedersen