Coronadilemma
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Min veninde er blevet antivaxxer. Skal hun stadig med til julefrokosten?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Intet problem er for lille – intet for stort

Mia Mottelson

Moderne Tider
27. november 2021

Det er ved at være tid til min årlige julefrokost med veninderne tilbage fra folkeskoletiden. Altid superhyggeligt og en god måde at holde fast i gamle venskaber på, der ellers ville forsvinde i hverdagens trummerum med mænd og børn.

Problemet i år er, at en af damerne – lad os bare kalde hende Line – er blevet antivaxxer. Sidste weekend gik hun med i Men in Black-demonstrationen i København og opdaterede sin instagramprofil en milliard gange med budskaber om, at »vi skal stå sammen imod vaccinetyranniet« og den slags.

Jeg kan slet ikke have det! Og jeg har ærlig talt ikke lyst til at invitere en uvaccineret ind i mit hjem. På den anden side kan jeg ikke holde tanken om at droppe julefrokosten ud. Hvad skal jeg gøre?

— P fra Aarhus

Svar I:

Folkeskoleveninder er ikke en selvfølgelighed på den anden side af børn og hverdagstravlhed. Som 30-årig står jeg selv på kanten af det sted i livet og holder derfor i øjeblikket ekstragodt fast i mine folkeskolevenner – og vores årlige julefrokost.

Det særlige ved de venskaber, som går allerlængst tilbage, er, hvor forskelligt man kan udvikle sig fra de personer, som bliver ens livsvidner, og alligevel stadig have noget tilfælles. Det kan være mere besværligt end ligesindede studiekammerater – men også enormt givende.

Derfor skal du selvfølgelig ikke udelukke din antivaxxer-veninde. Vores politiske ledere gør rigeligt for at polarisere mellem dem med og uden stik, lad det ikke også finde vej ind i de nærmeste relationer. I sidste ende tror jeg – og det er en holdning, jeg har skamkopieret fra de reelle eksperter – at det skader den samlede pandemibekæmpelse. Og vores ellers så hyldede tillidsbårne samfundsmodel, ikke mindst.

Så tag en snak over snapsen med din veninde om, hvorfor hun er blevet så vaccinekritisk. Måske er hun ligefrem lydhør over for gode argumenter, hvis de kommer fra dig.

— Louise Schou Drivsholm

Svar II:

Det konkrete problem er nemt at løse. Skriv ud til alle veninderne, at du er nervøs for coronasmitte, og at du gerne vil have, at alle tager en test inden julefrokosten. Det er helt rimeligt og i øvrigt fornuftigt uanset vaccinationsstatus. En frisk negativ test er et bedre bevis på, at man ikke er smittet, end den vaccine, som du og de øvrige veninder fik i sommer.

Jeg fornemmer i dit spørgsmål imidlertid også en regulær afsky over for din venindes beslutning, og det problem er sværere at løse. Få ting kan skabe splid som vaccinedebatten, og der er en reel risiko for, at I ender i et snapseomtåget skænderi om tvangsvaccination, sølvpapirshatte, statsfascisme og mink.

Det lader til, at du selv er klar på det, og hvis din veninde er helt ovre i Men in Black-segmentet, er hun sandsynligvis også frisk. Rigtig god fest!

— Kristian Villesen

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Egentlig der det en ligegyldig og totalt uvedkommende privat problemstilling, som ikke kommer andre ved.

Men det er altså også et spørgsmål om et personligt ansvar.

Og jeg vil i hvert fald ikke påtage mig ansvaret for, om jeg, ved et uheld selvfølgelig, kom til at smitte andre mennesker med en vira, som cirka 16% af de indlagte i mange lande dør af i disse dage. I øvrigt bliver dødsofrene i disse dage også yngre og yngre, og rammer nu også både større og helt små børn.

Og hvis nogen i mine nære omgivelser mener, at hen har ret til at risikere andres helbred og liv, tror jeg nok, jeg ganske omgående vil reducere summen af mine bekendte.

John Liebach, Per Torbensen, Inge Lehmann, Rolf Andersen, Alvin Jensen, Henriette Bøhne, Torben Siersbæk og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

COVID forældreløse børn: En pandemi inden for en pandemi
"Dette er et problem, der allerede sker nu, og det bliver hurtigt meget værre," advarer Oxford-professor, Lucie Cluver.

Et barn mister en vigtig omsorgsperson til coronavirus hvert sjette sekund, siger Lucie Cluver, professor i børne- og familiesocialt arbejde ved Oxford University og medlederen af ​​COVID-19 Emergency Parenting Response.

Ifølge Cluver vil disse svimlende tal fortsætte med at stige: "I april var der 1,5 millioner børn, der havde mistet en omsorgsperson. Nu, i november, er der 5,2 millioner børn. Inden for det næste år vil der være 10 millioner børn.”

Per Torbensen, Inge Lehmann, Alvin Jensen, Lillian Larsen, Eva Schwanenflügel, Torben Siersbæk, Palle Jensen, Søren Fosberg, Danny Hedegaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

Det forekommer mig at problemstillingen ikke kun vedkommer værten, men også vedkommer samtlige potentielle gæster til den julefrokost.

Hvorfor ikke skrive en mail til samtlige, som fælles modtager.

Hvor problemstillingen beskrives råt for usødet ?

Vil du acceptere at en vaccine nægter deltager i vores julefrokost?

Mod at alle fremviser et gyldigt Coronapas!

Ja eller nej!

Så er der rene linjer.

Der kommer dem der kommer, ingen eller værten selv og et medlem af Men in Black.

Sidstnævnt ville under alle omstændigheder ikke være velkommen i mit hjem.

Tiden er til at lægge max pres på alle vaccine nægtere, de har udelukket sig selv fra fællesskabet.

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Per Torbensen, Inge Lehmann, Torben Siersbæk, Bent Nørgaard og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Danny Hedegaard

I øvrigt!

Jeg er selv fuldt vaccineret, og var ikke forpligtet til lade mig teste fremadrettet.

Jeg vedblev selvfølgelig med at blive testet af og til.

Det viste sig så senest at testen var positiv.

En gennembruds infektion uden symptomer og ingen senfølger.

Var i hjemme isolation i 7 dage, hvor mit Corona pas blev suspenderet.

7 dage efter at jeg kom ud af min isolation har jeg fået mit Corona pas igen.

Nu som fuldt vaccineret og med Immunitet.

Så kan det ikke blive meget bedre.

Nu venter jeg bare på det tredje stik, og alle de øvrige booster stik vi forhåbentlig vedvarende vil blive tilbudt.
Så længe behovet herfor er en del af en ny virkelighed.

Optimalt viser alle deltagere i den julefrokost både et Coronapas som fuld vaccineret, og en gældende negativ PCR test.

Jeg kan kun anbefale at alle af og til tager en test, selvom de er vaccineret.

Er ret overbevist om at den vaccine har reddet mig fra mindst at blive indlagt som smittet med Covid 19, hvad jeg tror jeg ville være blevet som 56 årig hvis jeg ikke var vaccineret.
Måske blev jeg reddet både fra at ligge på intensiv og at komme i respirator.

Ikke mindst forskånede jeg et hårdt presset hospitalsvæsen, fra at udgøre en helt urimelig byrde.
Dermed også den udgift for samfundet jeg kunne have udgjort.

Så nej vaccinenægterne bør ikke opretholde retten til at sige nej til den vaccine.

Tiden er inde til tvang, for fællesskabet har også ret til at kræve ansvarlighed af alle.

Tålmodigheden må høre op med alle vaccinenægtere!

Venlig hilsen
Danny Hedegaard

Inge Lehmann, Egon Stich, Torben Siersbæk og Palle Jensen anbefalede denne kommentar
Ninna Maria Slott Andersen

Tryk avler modtryk.

Vi lever i et frit land, hvor man selv kan vælge om man vil tage en vaccine.

Stop dog den udskamning mod dem der af en eller anden årsag mener vacciner er farlige. Det er i min verden utroligt at man med de tilgængelige informationer bliver antivaxxer, men det er nærmest mere skræmmende at dem der går ind for vacciner mener man skal ty til halvfascistiske tiltag. Vi lever i et land hvos man har lov til at handle udfra sin overbevisning og det gælder også selv om handlingerne ikke betragtes som noget der er for fællesskabets bedste.

Er man ikke vaccineret så møder man selvfølgelig op med friske negative test til sociale sammenkomster

J. Nielsen, Jane Jensen, Søren Fosberg og Peter Mikkelsen anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Danny Hedegaard, 26. november, 2021 - 15:39

Idéen om at fortsætte med tests efter vaccination er grundlæggende sympatisk. Men sådan som landet ligger lige i øjeblikket, er presset på testcentrene temmelig stærkt, og overkommelighedshensyn taler for at reservere kapaciteten for de ikke-vaccinerede. M.v.h.

Torben Siersbæk

@Ninna Maria Slott Andersen

Jeg sidder netop nu i et tog på vej mod København.
I dette afsnit er der minimum tre passagerer, der hoster lungerne op.
Er det dem eller eller mig, der leverer "tryk"?
Er det de fanatiske antivaxxere, der leverer tryk eller ...
Er det professor i global sundhed ved SDU Christine Stabell Benn, der stolt proklamerer, at vi ikke ved nok om vaccinens virkninger, der udøver tryk?
Det er altid let (for let) at slynge tossede slagord, som "Tryk avler modtryk" ud, i stedet for at prøve at mene noget, at argumentere!

Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Inger Pedersen, Inge Lehmann og Danny Hedegaard anbefalede denne kommentar

Sune Søndergaardf- Jeg vil straks sige, at jeg ikke er tilhænger af tvangsvaccine- Men jeg synes at dit argument ikke er gyldig for "Min frihed stopper der, hvor jeg formindsker andres frihed" .Og der er ingen tvivl om at de uvaccinerede direkte og indirekte berøver os andre vores frihed p.gr. de restriktioner vi må indføre. I det konkrete tilfælde mener jeg, at krav om corona-pas er rimeligt.

Søren Fosberg, Inger Pedersen og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Har en søster, der er antivaxer.
Vi = 6 søskende + 5 fætre/kusiner + de flestes ægtefæller blev inviteret til fætter-kusinefest.

Og hvad gør man så?

Min søster meldte klart ud, at hun IKKE var vaccineret - og hvis nogen havde et problem med det, ville hun selvfølgelig blive hjemme.
Hvad ellers? Vi er alle i en alder med deraf følgende sygdomme og skavanker.

Alle kom, og vi havde en forrygende dag :-)
Ingen blev smittet.

Men min søster på frihjul (og alle vi andre) kan da være RET glade for, at alle vi andre var vaccinerede...

Ninna Maria Slott Andersen

@ Torben Siersbæk

-Det var en konstatering. Et universelt faktum, om du vil.
Hvad du derudover læser ind i dette, må stå for din egen regning.

Torben Siersbæk

@Ninna Maria Slott Andersen

Så det var bare en gang ubrugelig lirkm larum.....

Og her gik jeg og troede, at du faktisk havde et budskab. Relevant endda, måske.

Øv