Der kan efterhånden ikke være mange, som kan være i tvivl om, at vi igen i denne vinter kommer til at opleve restriktioner og som minimum lokale nedlukninger. En flot dansk vaccinetilslutning på godt 75 procent er med denne deltavirus åbenbart ikke nok til at holde smittekurverne i bund og antallet af indlæggelser nede. Det kan naturligvis diskuteres, hvilke typer af restriktioner man bør gøre brug af, men næppe om vi har nogen i vente. I denne uge foreslog Søren Brostrøm for eksempel en genindførelse af coronapasset i bestemte situationer, og nogle eksperter taler også for mundbindets genkomst.
Ved den første Wuhan-stamme talte man om en flokimmunitet ved 60 procent af den samlede befolkning, men allerede med den såkaldte britiske variant steg den på grund af den øgede smitterisiko til 80 procent, mens deltavarianten, som vi kæmper imod nu, kræver, at 90 procent af befolkningen har antistoffer i blodet på samme tid, før man kan tale om flokimmunitet. Det virker ikke realistisk, at vi nogensinde vil nå det niveau.
Den amerikanske pendant til Statens Serum Institut, Centers for Disease Control and Prevention (CDC), har netop defineret en immunitetsramme for både tidligere smittede og vaccinerede – altså en vurdering af, hvor længe man vil være immun – og i begge tilfælde skulle man være nogenlunde dækket mod alvorlige forløb i seks måneder. Vaccinerne skønnes dog at være en anelse bredere dækkende end naturlig smitte, men CDC understreger samtidig, at effekten af begge dele aftager gradvist, og at ældre og udsatte grupper derfor kommer tilbage i risikogruppen, før de seks måneder er gået.
Så selv om vi skal være glade for vores store vaccinetilslutning her i landet, er det slet ikke nok til, at sygdommen ikke udgør en trussel, der vil kunne lægge sundhedsvæsnet ned og få antallet af døde til at stige drastisk. Og i det regnestykke har vi ikke engang set på, om opbakningen bliver lige så stor til et tredje stik eller for den sags skyld fjerde, femte og sjette stik, når den tid kommer.
Ikke nogen overraskelse
Det burde ikke komme bag på os, at smitten ville stige netop nu. Det er helt forventeligt, hvis vi da husker bare otte måneder tilbage, eller hvis vi havde lyttet til eksperter og ikke mindst den såkaldte ekspertgruppe om den langsigtede strategi for et genåbnet Danmark, som Folketinget har nedsat, og som har talt om det i månedsvis.
Ekspertgruppen har endda forudset, at overraskelsen over udviklingen ville komme med det begreb, de kalder »honeymoon-perioden«. Det dækker over den folkelige følelse af eufori over, at alt igen er normalt, livet er tilbage, og at intet kan ramme os. Men som de fleste af os, der har prøvet at være gift, ved, varer hvedebrødsdagene ikke ved, og den vilde optimisme ender med at ramme os som en boomerang. Det er det, vi oplever lige nu.
Samme rapport påpeger også, at de problemer, vi ser med smitteudbrud i hele verden, også har betydning for Danmark. Lande, som vi almindeligvis har en stor udveksling med, oplever i øjeblikket en voldsom øget smitte. Særligt i Østeuropa, Frankrig og til dels Storbritannien har man også store problemer med vaccineopbakningen. Det er blandt andet de områder, der driver den fortsatte stigning i smitten verden over, hvor mere end 400.000 dagligt får konstateret COVID-19, og mere end 7.000 stadig dør dagligt. I de fleste af de områder er vinteren ikke for alvor begyndt endnu. Det kan betyde, at vi inden alt for længe skal i gang med at lukke grænser igen, og i værste fald at virussen endnu engang muterer og bliver mere smitsom og modstandsdygtig over for vaccinerne.
Vi kan ikke vente længere
I det hele taget er rapporten fra ekspertgruppen, der udkom for et par måneder siden, ikke super opløftende læsning, og måske er det derfor, ingen politikere – hverken med eller uden indflydelse – har fremlagt ideer til en langsigtet strategi med afsæt i dens konklusioner. Men minkkommission, kommunalvalg og snarlige juleindkøb til trods, så kan det ikke vente længere.
Vi har som samfund en ændret situation, ikke bare her i landet, men i hele verden, hvor vi må vænne os til at leve med en ny og ekstremt smitsom sygdom. Den forsvinder ikke, og det betyder også, at vi må indrette os på nye måder. Det kræver en grundig og åben debat, der berører alt fra almindelige restriktioner som mundbind og hjemmearbejde, til større ændringer i sundhedsvæsenet og medicinalpolitikken.
Måske kræver det endda, at vi begynder at se på døden på en helt anden måde, og når man gør det, undgår man ikke også at se på livet.
Ja og fejringen som Lone Simonsen efterlyste ??
"Men som de fleste af os, der har prøvet at være gift, ved, varer hvedebrødsdagene ikke ved, og den vilde optimisme ender med at ramme os som en boomerang. Det er det, vi oplever lige nu."
Og de fleste af os burde derfor være helt klare over at vild optimisme er bundnaivt og umodent - men vi lever (som bekendt) i en praktisk taget historieløs og umanérligt læringsfattig kultur.
Hovedparten af de vaccinerede forventes at kunne forblive immune ved jævnlige boost stik, og det betyder en begrænsninger af incidenser ift sidste vinter. Og snart bliver børn vaccineret , så JO vi kan holde corona nede uden mundbind , nedlukninger eller påtvunget hjemmearbejde...
- Jo mere så, jo flere vaccine angste vi lykkes med af få ombord på vaccine skuden: For eksempel ved at konkretisere forskellen imellem et corona sygdoms forløb; med og uden forudgående vaccination. Oplagt emne til et stykke drama TV. : Mange vaccine modstandere tror, aldeles uberettiget , at naturligt opbygget immun forsvar mod corona sygdom er bedre og mere.." naturligt "!
Risikoen for grimme bivirkninger eller død ved den positionering , er dog mange gange større.
Disse fakta bør vel gentages , atter og atter for at tale "nåleflygtningene" til ro og fornuft.
Den forsvinder ikke, og det betyder også, at vi må indrette os på nye måder
Hvilke indretningsmåder er det, der er i spil?
Nedlukninger?
Afspritninger og mundbind hver eneste vinter i den fremtid, vi har tilbage?
Social afholdenhed?
Døden?
Rehabilitering af sundhedsvæsnet og dets ansatte?
Andet?
Det hele?
Det er ikke noget "vi" bestemmer.
Så længe man kan opleve flyveture med Lufthansa hvor det ikke har konsekvens at bære masken under næsen eller på hagen på hele flyveturen med 300 andre mennesker og recirkuleret luft. Eller Disney ikke følger op på samme tred i køer med flere hundrede tætstående mennesker og hvor 5 ud af 20 ikke bære maske eller bærer den under næsen. Tjoh... så er det nok svært at slippe for "velsignelsen fra Kina aka producenten af bakteriefyldte mundbind. God forretning!
I Danmark er over 22.000 vaccinerede efterfølgende blevet smittet med corona virus, over 130 er døde selv om de er blevet vaccineret. Smitte kurven ser nærmest identisk ud med sidste november 2020.
Det kan måske afhjælpe lidt, men der findes ingen smarte teknologisk fix overfor naturen.
Medier og politikere kigger bagud!
"Forunderligt nok har det ikke ført til en diskussion af, hvordan vi skal tilpasse os den virkelighed." står der i overskriften.
Det er da klart, når politikere og medier er så optaget af detaljer i fortiden: Hjemmel, sms-er, instrukser, mink og barnebrude.
Der er ikke meget ros at hente ved at gøre noget rigtigt. Men den mindste fejl bliver kritiseret.
Det sikreste i politik er at afvente, at problemet bliver indiskutabelt stort.
"Der er ikke meget ros at hente ved at gøre noget rigtigt. Men den mindste fejl bliver kritiseret."
Den danske regering, herunder statsministeren, og delvis det danske Folketing, har fået store roser fra erhvervslivet, fra civilsamfundene/offentligheden, fra medierne og ikke mindst fra sig selv - foruden international anerkendelse, for dens Corona-indsats.
Man må love for at hukommelsen er kort - eller også foretages der lige et selektivt snup hér. Og naturligvis skal den danske statsmagt ses kritisk efter i sømmene - at dette så sker via bl.a. en sensations- og profithungrende danske presse, er naturligvis knap så kvalificerende (tilmed ofte forstyrrende) ... men det er jo dén samfundsorden, de fleste regeringstilhængere dyrker. Kapitalisme og forbrugerisme; konkurrence og markedsvelsignelser. Hæng jer selv fra højeste træ.
Der var også nogen af os, som påpegede at pandemien ikke var slut, og det er den stadig ikke.
Mens vi er ved pandemien, så er det "officielle" dødstal nu over 5 millioner, men det reelle dødstal er langt større. The Economist, en yderst konservativ avis, med behov for at bevare optimismen fordi "enhver form for pessimisme er gift for troen på vækst", anslår ud fra tal for overdødelighed at det reelle tal er 10-19 millioner døde globalt.
Så kan man overveje, hvad det sande dødstal er. Det tal kommer vi ligesom dødstallet ifm. Tjernobyl sandsynligvis aldrig til at kende.
https://www.theguardian.com/theobserver/commentisfree/2021/nov/07/we-can...
Informations valg af udtrykket "hvedebrødsdage" rammer ved siden af skiven. Til gengæld har nogle af de mest vedholdende pessimister, e.g. Karl Lauterbach og hans virologiske kolleger, desværre fået ret i, at vi bliver hjemsøgt længe af corona.
Tålmodigheden med de endnu ikke vaccinerede er ved at slippe op.. Det er et kapløb mellem politikken, lægen og viruset.
Jeg kan forstå det, hvis udtrykket "hvedebrødsdage" refererer til den politiske enighed, som der var om at ophæve restriktionerne.
Men ellers vil jeg blot fortælle, at jeg oplever det ikke som "hvedebrødsdage" at kunne køre i bus eller tog uden mundbind. Dé såkaldte 'hvedebrødsdage' varede i så fald årtier for mit vedkommende, inden corona kom til.
@ Niels Jakobs
"Mange vaccine modstandere tror, aldeles uberettiget , at naturligt opbygget immun forsvar mod corona sygdom er bedre og mere.." naturligt "!".
Prøv at læse denne artikel i Science magasin om de Israelske erfaringer
"The natural immune protection that develops after a SARS-CoV-2 infection offers considerably more of a shield against the Delta variant of the pandemic coronavirus than two doses of the Pfizer-BioNTech vaccine, according to a large Israeli study that some scientists wish came with a “Don’t try this at home” label. The newly released data show people who once had a SARS-CoV-2 infection were much less likely than never-infected, vaccinated people to get Delta, develop symptoms from it, or become hospitalized with serious COVID-19".
https://www.science.org/content/article/having-sars-cov-2-once-confers-m...
Jeppe Bundgaard 07. november, 2021 - 22:27
Sikkert korrekt: Hvis man overlever corona uden langtidsskader, er man bedre stillet - i en periode - end hvis man var blevet vaccineret.
Understreget: Hvis
Understreget: "man" er én person, og ikke alle dem der røg i svinget og trak sygehusvæsnet med sig ned.
Den danske håndtering af pandemien er blevet bemærket rundt omkring - det vil jo nok være opmuntrende for dem, som har ansvaret for det, men forkvinden for det etiske råd i Tyskland fremhæver også forholdet mellem stat & befolkning. Det er den almene tillid til, at landets ansvarlige eksperter arbejder målrettet på at bringe land & folk lempeligt gennem pandemien. Den tillid er ikke udbredt på samme måde i større europæiske lande.
Enig, Anders Thornvig Sørensen.
Jeg er bestemt ikke anti vaxxer, og har selv fået begge stik.
Jeg påpeger bare det, ifølge den store israelske undersøgelse, det forkerte i udsagnet;
"Mange vaccine modstandere tror, aldeles uberettiget , at naturligt opbygget immun forsvar mod corona sygdom er bedre og mere.." naturligt "!".
-der er rigeligt med misinformation mht. Corona. Og jeg vil have lov til at påpege dette, når jeg ser det. Uanset hvem, der løber med halve vinde.
Hvis vi kan komme gennem vinteren, kun med mundbind og Corona pas er det billigt sluppet. Men det kræver at vi kommer i gang nu inden smitten kommer helt ud af kontrol. Lokal nedlukning er allerede aktuelt flere steder, og det bliver kun værre hvis ikke Danmark kan tage sig sammen.
Desværre spiller en række partier tåbelig partipolitik kun for at støtte nogle enkelte værtshusejere i nattelivet.
Jeppe Bundgaard, 08. november, 2021 - 08:17
Du har ret i, at misinformation ikke skal bekæmpes med mere af samme slags. Naturligt opbygget immunforsvar ér mere 'naturligt' i betydningen natur-oprindeligt end vaccinering. Men jeg vil gætte på, at 3 stk. vaccineringer er mere effektivt.
Det kan være, men er ikke undersøgt. Det kan også være at 4. 5. Og 6. stik er mere effektivt. Vi ved det ikke. Men gæt du bare løs, Anders Thornvig Sørensen. Jeg forholder mig hellere til videnskab og undersøgelser.
Vi ved tilgengæld, at antistoffer efter Corona smitte er mere effektivt end 2 stik med Pfizer, som den store israelske undersøgelse viser.
Ja, vi ved endnu for lidt. Men sagen er jo klar. Kan man få det 3. stik, tager man det. Kan man ikke, må man klare sig uden.
At forholde sig kritisk til vaccinerne og vaccinestrategien slår næsten at være kritisk overfor Russiagate; man er en Trump'er og dermed kvalificeret til at få smæk af det gode selskab. :)
Altså Jeppe Bundgård, slår du så til lyd for, at de yngre generationer afholder sig fra vaccination, for at opnå bedste modstandskraft?
Du har måske hjulpet mig og måske mange flere i at forstå vaccineundvigerne. "What does not kill you makes you stronger", hvilket antageligt gælder alle sygdomme, som vi normalt vaccineres imod. Problemet er at ingen kan vide på hvilken side man selv falder ud på; død /slemt bivirkningsramt , eller ukompliceret.
Derfor mener jeg ďet er hasardspil med helbredet at undgå vacciner.
Det optimale må være at møde corona vaccineret, med forberedt immun system og derpå evt. få corona senere såfremt man ikke er immunsvækket:
Altså nej til at opsøge 3. stik , når ikke sin læge anbefaler det.