Forskning
Læsetid: 9 min.

Katherine Richardson: Tabet af biodiversitet bekymrer mig på en måde mere end klimakrisen

Hvilken funktion udfører livet på Jorden? Vi ved meget om, hvilken rolle forskellige arter spiller i det økosystem, de er en del af, men spørgsmålet om, hvordan den samlede mængde liv påvirker Jordens kredsløb, mangler stadig at blive belyst. Det er vigtigt for at skabe bedre klimamodeller og forstå, hvordan biodiversitetskrisen vil påvirke Jorden fremover
Vores problem er, at vi endnu ikke forstår den funktion, som livet udfører på Jorden. Det er det spørgsmål, jeg glæder mig mest til, at videnskaben finder svar på, skriver Katherine Richardson.

Vores problem er, at vi endnu ikke forstår den funktion, som livet udfører på Jorden. Det er det spørgsmål, jeg glæder mig mest til, at videnskaben finder svar på, skriver Katherine Richardson.

Kasper Løftgaard

Moderne Tider
20. november 2021

Det er ikke hver dag, at en digtoplæsning giver mig gåsehud, men på et forskningstogt i juni – på et i øvrigt meget uroligt Irmingerhav ud for Østgrønland – læste en af mine yngre kolleger et af sine egne digte op, og det ramte mig lige i solar plexus.

Det var ikke digtets emne, men derimod min kollegas teknik, der kaprede følelserne. I begyndelsen af digtet anvendte hun alle alfabetets bogstaver, men undervejs i sin skriveproces fjernede hun bogstaver og tvang sig selv til kun at bruge ord, der indeholdt de tilbageværende bogstaver.

Da bogstaverne først begyndte at forsvinde, var teksten fuldt forståelig, om end sproget selvfølgelig blev noget fattigere. Men jo længere ind i digtet hun kom, desto mindre mening gav teksten. Til sidst forsvandt ordene, og der blev kun nogle uforståelige lyde tilbage.

Forfatteren forklarede, at alfabetet i hendes verdensbillede repræsenterede livets mangfoldighed, det vi kalder for biodiversitet, og at man skulle tænke på de enkelte bogstaver som forskellige arter. Når bogstaverne er samlet, har de en indlysende funktion i form af sprog. Når bogstavarterne begynder at forsvinde, bliver funktionen forringet, men dog stadig udført. Men når et tilstrækkeligt antal forsvinder, mister bogstaverne evnen til at danne et sprog.

Grunden til, at digtet ramte mig så hårdt, er, at jeg er overbevist om, at hun har ret: Man kan godt betragte biodiversitet og den funktion, den udfører i Jordens kredsløb, på præcis den måde.

Vores problem er, at vi endnu ikke forstår den funktion, som livet udfører på Jorden. Det er det spørgsmål, jeg glæder mig mest til, at videnskaben finder svar på.

Fem forskere fortæller

Som en del af vores serie om naturvidenskaben har vi bedt fem fremtrædende forskere fortælle om det videnskabelige spørgsmål, de ser mest frem til at få besvaret i de kommende år. Klimaforsker Katherine Richardson har skrevet det andet essay i rækken.

Livet er det, der gør Jorden unik i forhold til andre planeter, og vi ved med sikkerhed, at biodiversitet udfører en funktion i Jordens kredsløb, det vil sige, at det er vigtigt i dannelsen af miljøforholdene på Jorden.

De første organismer på Jorden bestod kun af en enkelt celle. Og de var nødt til at leve i vandet, da solens UV-stråler gjorde det umuligt for levende organismer at trives på landjorden. Nogle af de encellede organismer udviklede fotosyntese – en proces, hvor solens energi omdannes til sukkerstoffer, og som udskiller ilt som biprodukt.

Uden disse organismer ville der ikke være ilt i atmosfæren eller et ozonlag, der i dag beskytter os landlevende organismer fra solens UV-stråler. Jordens miljøforhold har således ændret sig, i takt med at forskellige organismer har udviklet sig.

Mindst lige så vigtig som klimakrisen

I sin kerne handler den funktion, som livet udfører på Jorden, om at kombinere de elementer og molekyler, der findes i jordstoffet, på nye og innovative måder. Hver gang det har været muligt at kombinere disse jordstoffer på en måde, der frigiver nok energi til at understøtte livet, har en organisme eller organismegruppe udviklet sig og formået at udnytte den energi.

Videnskaben har bragt os dertil, at vi godt kan beskrive, hvordan enkelte arter transformerer elementer og molekyler i naturen. Langt hen ad vejen kan vi også beskrive den funktion, som enkelte arter udfører i det økosystem, de er en del af. Men vi er endnu ikke i stand til at forstå og beskrive i detaljer, hvilken funktion den samlede mængde liv spiller i Jordens kredsløb.

For at blive i digtets analogi forstår vi endnu ikke det sprog, som arterne tilsammen taler.

Klimaforandringer er et udtryk for ændringer i Jordens energibalance. Da det er interaktionen mellem Jordens energibalance og biodiversiteten, der bestemmer de miljømæssige forhold, som hersker på Jorden, synes det indlysende, at »biodiversitetskrisen« må være mindst lige så vigtig som klimakrisen, skriver Katherine Richardson.

Klimaforandringer er et udtryk for ændringer i Jordens energibalance. Da det er interaktionen mellem Jordens energibalance og biodiversiteten, der bestemmer de miljømæssige forhold, som hersker på Jorden, synes det indlysende, at »biodiversitetskrisen« må være mindst lige så vigtig som klimakrisen, skriver Katherine Richardson.

Kasper Løftgaard

Det er dog enormt vigtigt, at vi lærer det sprog at kende, og at vi gør det snart. Når vi bekymrer os over menneskeskabte klimaforandringer, er det, fordi vi forstår, hvordan vores aktiviteter påvirker den mængde af solens varmenergi, der lagres tæt ved Jordens overflade, og at den påvirkning har enorme konsekvenser for Jordens kredsløb. Men i sidste ende er det ikke Jordens energibalance alene, der bestemmer miljøforholdene. Det er interaktionen mellem levende organismer og den energi, der er til rådighed, som bestemmer miljøforholdene på Jorden.

På et hvilket som helst tidspunkt i Jordens historie vil de miljøforhold, der hersker, være et produkt af interaktionen mellem Jordens energibalance og aktiviteten af det liv, der er til stede, og vi ved, at sammensætningen af organismer betyder noget.

At der for eksempel i dag findes kul i undergrunden, skyldes, at da grønne planter udviklede sig, havde de bakterier, der nedbryder lignin – det stof, der gør planter stive – endnu ikke udviklet sig. Derfor ophobede der sig store mængder dødt plantemateriale, som blev begravet og senere forstenet, og derved dannedes det kul, vi er så afhængige af. I dag vil hovedparten af det døde plantemateriale blive nedbrudt og derved ikke blive omdannet til kul.

Klimaforandringer er et udtryk for ændringer i Jordens energibalance. Da det er interaktionen mellem Jordens energibalance og biodiversiteten, der bestemmer de miljømæssige forhold, som hersker på Jorden, synes det indlysende, at »biodiversitetskrisen« må være mindst lige så vigtig som klimakrisen.

Faktisk bekymrer biodiversitetskrisen mig på en måde mere end klimakrisen, for hvis det lykkes det globale samfund at få styr på sine drivhusgasudledninger, vil Jordens energibalance, efter tusindvis af år, vende tilbage til »normalen« – det vil sige, at man ikke vil kunne se tegn på menneskelig påvirkning. Men når en art uddør, er den væk for evigt. Jorden vil aldrig kunne komme tilbage til en tilstand, hvor menneskets aktiviteter ikke vil have sat et aftryk på biodiversiteten.

Videnskabens kasser

At vi endnu ikke i detaljen forstår de altafgørende interaktioner mellem biodiversitet og klimaet, skyldes, at vi i naturvidenskaben aldrig rigtig har haft fokus på interaktioner i Jordens kredsløb. Siden Newtons tid har vi anvendt en ’reduktionistisk’ tilgang til vidensopbygning. I naturvidenskaben har vi fokuseret på at beskrive levende og ikkelevende genstande i universitet. Vi vil gerne forstå disse genstande ned i mindste detalje, og vi agerer, som om vi tror, at en samling af vores detailviden inden for hver disciplin på mirakuløs vis vil lede os frem til en forståelse af Jordens kredsløb som helhed.

Men vi vil aldrig forstå, hvad et menneske er, ved blot at samle detailviden fra alle medicinske specialområder, for det er interaktioner mellem de forskellige kropsdele og processer, der gør os til det, vi er.

Gradvis begynder vi at forstå inden for sundhedsvidenskaben, hvor vigtigt samspillet mellem de forskellige kropsdele og processer er for vores kredsløb. Hvem ville, for eksempel, for ti år siden havde troet, at vores tarmflora skulle være så vigtig for vores psykiske tilstand og immunforsvar, som vi i dag erkender, at den er?

I naturvidenskaben trænger vi til at opbygge en lignende respekt for de interaktioner, der finder sted i Jordens kredsløb. Det er på tide, at vi i vores uddannelse og forskning fokuserer meget mere på det samspil, der finder sted mellem de genstande, der rubriceres under vores forskellige discipliner, end på selve genstandene.

Udredningen af Jordens energibalance – altså klimaforskning – finder sted inden for den disciplinære ’kasse’, der hedder geofysik, mens vores forståelse af livet på Jorden findes i biologikassen.

De to discipliner har udviklet vidt forskellige tilgange og sprog, og de har derfor meget svært ved at tale sammen. Mens klimaforskere fokuserer på den globale energibalance, ser biologer som regel på enkelte arter, processer eller økosystemer. Geofysikere er i stand til at kvantificere mange af de processer, der relaterer sig til energibalancen ud fra veletablerede fysiske love. Det er biologerne ikke. Derfor er der kun en meget primitiv indarbejdelse af de vigtige biologiske processer i de klimamodeller, vi i dag sætter vores lid til, når vi forsøger at forestille os, hvordan Jordens fremtidige miljøforhold vil udvikle sig.

Hvad vi ikke ved om ’tipping points’

Forståelsen af den betydning, interaktionerne mellem biologiske og geologiske processer har, er helt afgørende for at udvikle pålidelige scenarier for, hvordan levevilkårene på Jorden vil være i fremtiden. Der tales mere og mere om risikoen og endda sandsynligheden for, at den globale opvarmning kan få Jorden til at passere de såkaldte tipping points.

Vi ved, at der er processer og genstande i Jordens kredsløb, som enten er eller ikke er til stede, alt afhængigt af Jordens temperaturer. Når disse processer eller genstande går fra den ene tilstand til den anden, siger vi, at et tipping point passeres. Vi ved ikke på hvilken temperatur, de forskellige tipping points indtræder, men risikoen for at krydse tipping points i den kommende tid fylder mere og mere i FN’s klimapanels rapporter.

Det mest bekymrende ved tipping points er dog, at når de er passeret, kan man ikke umiddelbart få dem til at vende tilbage til den tidligere tilstand. Isen på Grønland, for eksempel, vil – når Jorden når over en vis temperatur – ikke være til at redde, og afkøling af Jorden til samme temperatur vil ikke betyde, at isen gendannes.

Krydsning af mange (men heldigvis ikke alle) tipping points vil forstærke den globale opvarmning, og man frygter, at nogle tipping points vil kunne føre andre med sig og altså igangsætte en slags kædereaktion i forhold til Jordens opvarmning.

Uheldigvis er det således ikke politikere alene, der på møder som dem i Paris og Glasgow kan bestemme Jordens fremtidige energibalance (klima). Der er også elementer i Jordens kredsløb, som har noget at sige i etablering af miljøforholdene.

Vi har en tendens til at fokusere på de tipping points, der relaterer sig til viden inden for geofysik, for eksempel smeltning af Grønlands og Arktis’ sommerhavis samt ændringer i den havstrøm, der bringer os varmen fra Golfstrømmen. Imidlertid er der også flere kendte tipping points, der tilhører biologi, for eksempel tilstedeværelsen af Amazonas’ regnskov, skov ved høje breddegrader, koralrev og evnen i havets biologiske processer til at optage og lagre CO2 fra atmosfæren. Udredningen af sidstnævnte er der, hvor mine egne forskningsinteresser er fokuseret.

Tabet af koralrev, som i øvrigt forventes at ske, selv hvis Parisaftalens målsætninger bliver indfriet, vil – så vidt vides – ikke forstærke klimaforandringer (men vil selvfølgelig have mange andre uheldige konsekvenser for mennesker). Krydsning af de øvrige kendte biologiske tipping points vil alle have forstærkende effekter på den globale opvarmning, men da vi endnu ikke har en tilstrækkelig forståelse af, hvordan de reagerer i forhold til temperaturændringer, er deres potentielle konsekvenser for Jordens fremtidige miljøforhold ikke pålideligt indbygget i de klimamodeller, der anvendes af FN og andre.

Man kunne også her nævne smeltning af permafrosten, og hvordan den vil påvirke de fremtidige miljøforhold, som endnu et område der trænger til forbedring i de globale klimamodeller. Smeltning af is er en geofysisk proces, mens den frigivelse af drivhusgasser, smeltningen forårsager, er en biologisk proces, hvorfor det kan være vanskeligt at afgøre, om en forståelse af permafrostens fremtid tilhører den geofysiske eller den biologiske videnskasse.

Den viden, biologer har opbygget om arter, er både vigtig og imponerende. Vi ved altså meget om de enkelte ’bogstaver’, som tilsammen udgør Jordens biodiversitetsalfabet, men vi forstår endnu ikke det ’sprog’, som bogstaverne tilsammen danner. Kendskab til det sprog er en forudsætning for at kunne forudse Jordens fremtidige miljøforhold, og hvilken betydning vores masseudryddelse af biodiversitet har for Jordens kredsløb.

En økonom spurgte mig engang i fuld alvor, hvad der er den »optimale« mængde biodiversitet. Hvordan i alverden skulle man kunne besvare det spørgsmål, når man ikke engang forstår det sprog, biodiversiteten taler?

Katherine Richardson er professor ved Center for Macroecology, Evolution and Climate ved Københavns Universitet og leder af Sustainability Science Centre.

Serie

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Hele serien findes også som oplæste artikler – du kan høre dem ved at klikke på afspilleren inde i selve artiklen.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste artikler

Podcast

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Dagbladet Informations store serie om naturvidenskab læst højt.

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie af oplæste artikler ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Du kan også læse artiklerne her. ’Vi fortæller naturvidenskaben forfra’ er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Nogle af de klogeste og vigtigste ord jeg har hørt længe. At Katherine Richardson sidder i Klimarådet gør mig glad :)

Hvis man ved lidt om biologi, og vil vide mere om, hvordan biologisk økologi og biosfæren fungerer, så kan jeg varmt anbefale Hank Green's Crash Course:

https://youtu.be/sjE-Pkjp3u4

Hvis man ikke ved noget om biologi, kan man i stedet starte her:

https://youtu.be/gMOoMcsGTO4

Olaf Tehrani, Rasmus Grouleff, Thomas Tanghus, Rasmus Kristiansen, Malene Wiinblad, Asiya Andersen, René Arestrup, Niels-Simon Larsen, Ejvind Larsen, Thomas Helbo Hansen, erik pedersen, Lise Lotte Rahbek, Tobias Hiort-Lorenzen, Torben Skov, Rolf Andersen, Gert Romme og Marianne Stockmarr anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

Enormt meget medicinsk forskning, f.eks. Alpha-Fold eller EVE, baserer sig på DNA fra en et stort antal af arter fra alle grene af stamtræet. Når vi mister en art, så mister vi en potentiel kur mod kræft, overvægt, aldring eller antibiotikaresistens. Biodiversitet er en enorm resource for medicinsk forskning og vores sundhed. Lige nu gør vi uoprettelig skade og skyder os selv i foden samtidig.

/ Jakob

Rasmus Kristiansen, Nicolaj Knudsen, Carsten Munk, René Arestrup, Ejvind Larsen, Lise Lotte Rahbek, Tobias Hiort-Lorenzen, Kurt Nielsen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Vi er alle underlagt et system der kræver evig eksponentiel vækst, det er ikke en mulighed på en klode af begrænset størrelse, så vil skal stoppe væksten på et tidspunkt. At den 6. masseuddøen og katastrofale klimaforandringer ikke er advarselssignaler nok og vi stadig overlader til den næste generation er ubegribeligt.

Rasmus Kristiansen, Nicolaj Knudsen, Carsten Munk, Rolf Andersen, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

...overlader det til den næste......
Savner en mulighed for at redigere kommentarer når jeg har glemt et ord.

Olaf Tehrani, Morten Wieth, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Også for mig er Katherine Richardson så stort et håb, at hun er tæt på at være håbet.
Sammen med GretaThunberg naturligvis.
Kombinationen af de to...

På den anden side: Når menneskeheden har udryddet sig selv, vil det resterende liv få rigtig mange muligheder for at udvikle sig.

Det er set før ;)

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

@ Rolf

Klimaforandringer kommer ikke til at udrydde os som art. Det kommer til at gøre livet helt vildt nedern for en masse mennesker og på sigt nok gøre til flere mennesker—som også vil have det rigtigt nedern. Selv hvis der bliver skabt mere plads til andre arter, så er biodiversitet I dag et produkt af flere hundrede millioner års evolution og det er på den tidsskala det vil tage at genoprette skaden.

/ Jakob

Vartovkollegiet Vartovkollegiet

En sidste pointe, selvom alle individerne ikke er døde, så kan en art stadig være funktionelt uddød. Der er stadig 10-30 vaquitaer (nuttet mexicansk panda-hval) tilbage i det fri, men deres genetiske diversitet er for lav til at arten kan overleve på sigt, selv hvis vi redder den.

Så håbet om bare at fryse DNA ned og genoplive den når teknologien er moden, skal man nok skyde en hvid pil efter. Uddød er ret død.

Hold kæft jeg er sur.

/ Jakob

erik pedersen, Ejvind Larsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Vartovkollegiet Vartovkollegiet

"føre til færre" ikke "gøre til flere"

/ Jakob

Niels-Simon Larsen

Anerkender fuldt ud KRs betydning, men der er alligevel noget, der undrer mig. Hvorfor er det nødvendigt at få så meget at vide? Man kan forestille sig et barn på vej ud på kørebanen efter en bold. Redningen bliver det vigtigste, ikke beregninger om, hvornår drabet sker, men hvad klimaet angår, drejer det hele sig om beregninger og rapporter om det forestående sammenbrud. Vi skal da i gang ikke men nu!
Men jeg kan bare se, hvor svært jeg selv har ved at få noget til at ske. Jeg gider ikke høre mere om forestående sammenbrud, når det gælder om at gribe ind. Hvad skal man gribe og gøre i? Hele demonstrationskulturen er jo bare at råbe på at få noget, fx trække i den snor der får Dan Sprællemand til at bevæge sig. Det gør han også, ja, han giver os nogle flere motorveje. Extinction lægger sig på vejene, andre klipper håret af sig. Det hele er forvirrende. Det gælder om at gå i gang med at lave det samfund, der får isen til at komme tilbage og biodiversiteten til at bestå. Hvem tager den opgave på sig? Inf.?

Rasmus Kristiansen, Ejvind Larsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Nicolaj Knudsen

@Niels-Simon Larsen

Hvis du skal redde barnet foran bilen udfører din hjerne en hel masse beregninger der fortæller din krop hvordan og hvornår dine ben skal sætte i løb, og en vurdering af om du kan nå det. Det foregår instinktivt.
Sådan er det ikke med klimaforandringerne, her er vi nødt til meget eksplicit og måske smertefuldt at udføre alle beregningerne selv.
Forskerne der har udført beregningerne har råbt til kroppen i over 30 år at den skal flytte røven, men benene (politikere, virksomheder) flytter sig ikke.

erik pedersen, Thomas Helbo Hansen, Rolf Andersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Rasmus Kristiansen, Flemming Berger, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar

@N.S.Larsen
Ja det drejer sig om at komme i gang, men det har været er drøj omgang de seneste 20 år, med en debat om klimaforandringernes årsag. Det bør nu stå klart for alle, at den er menneskeskabt. Vi har forspildt værdifuld tid, så nu haster omstillingerne til andre energiformer end de fossile. Det er målet der er vigtigst, så vi kan ikke være kræsne og fuldstændigt afvise atomkraft. Ikke for evigt, men måske acceptere det i en generation eller to. Angående biodiversiteten, så er det menneskets uhæmmede vækstfilosofier der er synderen. Udviklingslandene er virkeligt kommet i knibe, da de på grund af deres størrelse er stærkt medvirkende til begge problemer. Jeg kan ikke se andre løsninger end at den rige del af Verden i en eller anden grad, skal betale for deres omstilling samt sin egen. Men er f.eks. vi i Danmark indstillet på nulvækst eller ligefrem negativ vækst ,hvis det er påkrævet ?

Rolf Andersen, Rasmus Kristiansen, hans-henrik elofsson, Ejvind Larsen og Niels-Simon Larsen anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

TakTor svarene. Jeg har været med i mange år og gået til mange demonstrationer. Nu begynder jeg at få kolde fødder over det, vi gør, og leder efter meningen hvorfor vi gør det. Hovedformålet er helt klart CO2-begrænsning (et samfund på grøn strøm), hvorimod jeg vil et ægte grønt samfund. Jeg ser kun ringe forskel på klimabevægelsen og erhvervslivet.

Inf. er i gang med nogle grønne mandagsaftener, hvor KR også er med. Jeg deltager ikke, for jeg har hørt hele striben, og de har ingen løsninger, og der bliver heller ikke sat løsningsgrupper i gang. Man tager bare metroen hjem igen og kommer igen næste gang og så fremdeles. Jeg læser Jørgens artikler, og de fås ikke bedre, men hvad skal jeg med oplysningen, spørger jeg mig selv. Huset brænder, og man får hele tiden at vide, hvor godt fat ilden har. Man vender sig til det, nå, for fa’en, der røg den ene længe af gården, nu ryger den anden snart. Vi er vænnet til en frygtelig kynisme af pressen. Den burde sige, hey, venner, af sted med jer, landbruget forurener grundvandet. I stedet går diskussionerne på, hvor meget og hvor udbredt, og får vi de store skandaler.

Så er det, jeg spørger: Hvad er det dog for en ånd, der hersker i samfundet, og hvorfor gør den det? Det er der ingen, der tager sig af, for så skal vi til at skelne mellem ånd og religion og tilegne os en helt anden indstilling, og det har jo intet med klima at gøre - siger man.
Dermed mister man anledningen til at gøre klimasagen interessant og ikke kun frygtindgydende.

erik pedersen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Torben Larsen, Rasmus Kristiansen, hans-henrik elofsson og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lisbet Jørgensen

Den ”miljøsmarte” teknik øger el-behovet!
Den såkaldte miljøsmarte teknik som stiller krav om øget elektrificering, mindsker ikke kuldioxidudslippene i verden!
Minedrift er en af de mest beskidte industrier!
Råvarebehovet for metaller skaber også alvorlige og varige skader på miljøet! enormt!
Og mange flere interessante facts af miljøingeniør Solveig Silverin (på norsk)
https://solveig21miljoblogg.wordpress.com/2021/11/17/miljogifterna-ravar...

Klaus Brusgaard

Fra Dr.dk:

"Klimaminister Dan Jørgensen vil ikke kommentere på sagen om Omø Syd. Han anerkender, at der skal tages hensyn til dyr, natur og naboer, men understreger samtidig, at det ikke altid kan vægte højest.
- Engang imellem kan det være ret dillemmafyldt. Hvor meget skal man gøre for at beskytte nogle fugle i et område, hvor vi samtidig gerne vil have noget grøn energi, der skal være med til at sikre, at der overhovedet er en planet, de her fugle kan leve på også i fremtiden, siger han."

Helt tydeligt mangler Dan at forstå måden Katherine Richardson tænker på og det er meget betryggende mandens position taget i betragtning; når Dan har skåret armene væk hvad skal så holde hockeystaven?