Det var fra sin far, at Sigrid Rigmor Kjær Larsen arvede en appetit på bøger, der var større end de flestes.
Han var en litterært interesseret landmand i Åstrup på Fyn med syv børn, hvoraf Sigrid var den yngste. Så når arbejdsdagen på gården var ovre, og aftensmaden var spist, ville han som regel læse højt for Sigrid og hendes søskende, der havde glædet sig hele dagen.
Med sin storesøsters hjælp lærte hun allerede inden skoletiden at læse selv, ligesom hun lærte at regne. Så da hun som seksårig på grund af sine evner fik lov til at begynde i skole et år før de andre børn, rettede hun sit fokus mod skolens bogsamling, som hun allerede i sit første skoleår fik så godt som gennemlæst.
En tilgang til bøgerne, som hun holdt fast i gennem hele sin skoletid, så hun også blev færdig med hele pensum et år før klassekammeraterne. Klasselæreren gav hende lov til at bruge sit sidste skoleår på at udforske sin familiehistorie.
Hvilket smukt og rigt liv!
Tak. Jeg tænker ofte med disse beskrivelser, at alle mennesker burde have lignende eftermæle.