Neymar har endnu ikke ramt sit absolutte topniveau. Og nu er det snart for sent

Der var intens revanche i luften. Paris Saint-Germain tog imod Lille fredag den 29. oktober. Sidste gang, de to franske klubber mødte hinanden, var den 1. august, i Super Cup’en, og der løb Lille med sejren. Nu var Kylian Mbappé skadet, Lionel Messi blev skiftet ud af forsigtighedsgrunde, og hele ansvaret hang på Neymars skuldre. Var det én af de dage, hvor brasilianeren gad sætte sit enorme talent i scene?

Ja. Dog først i anden halvleg. Man kunne se det i ansigtet på den 29-årige forward, skrev Adam White i sin The Guardian-klumme. Det var tydeligt i løbebanerne. Bolden skulle piskes frem mod Lilles mål. Det gav pote. PSG vandt 2-1.

Der er de gode stunder, hvor argentinske Ángel Di María kan gøre hele forskellen, men han er ikke megastjerne på samme måde som Neymar, Mbappé og Messi. Di Maria er jokeren, og mod Lille var han direkte involveret i scoringerne. Neymar skal helst skinne som en sol hver gang.

Han har sladderen og de dårlige fortællinger imod sig. PSG’s superfans har endnu ikke tilgivet ham, at han flirtede længe med at ville skifte først til Real Madrid og siden til Barcelona for et par somre siden. De husker, at han i frustration langede ud efter en nærgående fan, og at han på spørgsmålet om, hvad der var hans mest mindeværdige kamp, svarede den anden ottendedelsfinale i Champions League, marts 2017, hvor Barcelona vandt 6-1 over PSG og lige akkurat gik videre i turneringen.

Dengang spillede Neymar for Barca, og det var ham, der scorede to af målene i overtiden.

Dumme, flabede, flæbende Neymar. Ham, der ruller rundt ved VM-runder og hyler som en lille tøs.

Men så afgjort også verdens bedste fodboldspiller, hvis han altså gad forvalte sit eget talent ordentligt.

Det var det, Adam White registrerede i anden halvleg mod Lille, da Neymar skød brystet frem og blev et fyrtårn for sit hold. Myten siger, at Neymar altid skal spille flamboyant og legende, gerne med en trodsig undertone, og når det kører, og alt er godt, bliver han lemmedaskende, nærmest ugidelig.

Mod Lille så vi den anden side af Neymar. Intensiteten, vinderinstinktet, og for et par måneder siden var det der mod Metz og Lyon. Han er uimodståelig, når han som en gazelle zigzagger fra side til side, mellem kæderne, og sender sublime afleveringer afsted i huller, ingen har set. Vridene i kroppen, lange og rytmiske, ligner en basketballspillers. Og med ét bliver han sur, kigger i græsset, roder i håret og skuler ondt mod dommere og publikum.

Omgivet af festkammerater og konsulenter

Neymar er altid blevet sammenlignet med Cristiano Ronaldo og Lionel Messi. Men Neymar har aldrig arbejdet så intenst, som Messi gjorde i Barcas akademi, på at pumpe muskelmasse i kroppen grænsende til det hysteriske, og han har aldrig haft skyggen af Ronaldos fitnessdisciplin. Neymar havde ikke noget, han skulle bevise, da Barcelona hentede ham for snuden af Chelsea i 2013. Han var allerede en superstjerne, udadvendt, et modeikon og et marketingfænomen. I hans verden er der privatfly og pompøse fester. Han omgiver sig med en broget flok, som fungerer som festkammerater og konsulenter af forskellig slags. I Brasilien kalder man dem parcas, kompagnoner, partnere. Og så selvfølgelig Neymars allestedsnærværende far, Neymar Senior.

Neymars tal for 2021 er, bemærker Adam White, ret svage. I 28 kampe har han blot nettet ni gange, hvoraf de seks er faldet på straffespark. I indeværende sæson har han kun scoret en eneste gang, mod Lyon.

Man kan hævde, at Neymar er stivnet i lakunen mellem showmand og leder. Party og unoder på den ene side og sportslig determinisme på den anden side. Kan du bestemme dig, Neymar? Tilsyneladende ikke, og derfor, kan man spekulere, bryder talentet ikke for alvor frem og tårner op over de langt mere stuerene konger, Messi og Ronaldo.

For White er konklusionen krystalklar: Neymar har ikke ramt sit absolutte niveau. Nu er det snart for sent. Han bliver 30 næste år.

Fællesnævneren for de nylige opgør mod Lille, Metz og Lyon var et PSG-mandskab på hælene og en Neymar, der tog skæbnen i egen hånd af ren og skær trods. Kritikere vil sige, at det er Paris Saint-Germain i en nøddeskal. De er vant til at køre de stakkels franske hold midt over, og kløften mellem dem, der glitrer på forsiderne og scorer målene, og dem, der skal binde det hele sammen, når det bliver mudret og grimt, er alt for stor. Så er der ikke noget at kæmpe for, og Neymar bliver mut og tom i blikket.

Mit sidste VM

At tage til genmæle mod fansenes stigmatisering af ham – tudeprinsen, overløberen – gider han ikke rigtig mere. På en eller anden måde er det bare blevet hverdag, at han hver eneste uge, år ud og år ind, bliver brutalt sparket ned på fodboldbanerne. I kommentatorernes hoved er han stadig den pyntesyge og pigefornærmede fodboldspiller med 1.000 frisurer, selv om han i de senere år har spillet langt mere modent og i øvrigt rejser sig hurtigere fra græsset efter endnu en svinestreg.

I april 2019 gav Neymar et sjældent interview til det brasilianske tv-program Globo Esporte. Der var ikke, bedyrede Neymar, noget 1:1-forhold mellem livet på og uden for fodboldbanen.

»Jeg synes ikke, mit sociale liv er nogen hindring for, hvor god jeg kan blive på en fodboldbane.«

»Faktisk synes jeg, det er sjovt, at det, jeg foretager mig uden for banen, bliver sammenlignet med, hvad jeg gør på den. På banen kan folk stille spørgsmål med rette. Og så kan de tale om det.«

»Uden for banen passer jeg mig selv. Hvis jeg vil noget, gør jeg det. Mit liv er mit liv,« sagde Neymar.

I et interview i dokumentarfilmen Neymar Jr. and the Line of Kings af streamingservicen DAZN i oktober 2021 sagde Neymar, at VM i Qatar 2022 muligvis bliver hans sidste.

»Jeg ved ikke, om jeg har den mentale styrke til at beskæftige mig med fodbold længere,« udtalte Neymar og fortsatte:

»Jeg tror, det bliver mit sidste VM. Jeg ser det som mit sidste, for jeg ved ikke, om jeg har styrken til at fortsætte. Derfor vil jeg gøre alt, hvad jeg kan, for at møde velforberedt, kæmpe for mit land og opfylde den største drøm siden min barndom. Jeg håber, jeg kan«.