Stambord
Læsetid: 4 min.

De nye europæiske vinbønder vil have levende, grumset vin. Det kan drive den gamle generation til vanvid

En omlægning fra konventionel til naturligt vinmageri løber som en steppebrand igennem en lang række berømte vinområder. Hovedårsagen er et stort, transnationalt generationsskifte. Jeg tog til Mosel, Rheinhessen, Pfalz og Lorraine for at tale med den nye generation af vinmagere
En omlægning fra konventionel til naturligt vinmageri løber som en steppebrand igennem en lang række berømte vinområder. Hovedårsagen er et stort, transnationalt generationsskifte. Jeg tog til Mosel, Rheinhessen, Pfalz og Lorraine for at tale med den nye generation af vinmagere

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
20. november 2021

I den lille og 70’er-postkort-idylliske landsby Kröv, som ligger ved Moselflodens bred, står en ældre herre med utæmmet schnurrbart i en indkørsel og banker på en gammel traktor med en stor svensknøgle. Hvad han skal bruge traktoren til, og hvad der er galt med den, er ikke til at aflure. Imellem lyden fra slagene på landbrugsmaskinen blæser der tysk hipsterhiphop omme fra vineriet i baggården, hvor tre unge medarbejdere hælder gennemplumret og brunlig væske i klare flasker, som bliver lukket med blå kapsler.

Manden med svensknøglen var engang chefen her, hvor han lavede klassisk sød riesling. Hans malede portræt hænger inde i gildesalen. På billedet sidder han på en vintønde i kælderens sparsomme lys og ser tænksom og vigtig ud.

Men der hænger også et andet portræt på væggen. Af sønnen, som nu er den altoverskyggende skikkelse på vingården, selv om hans billede ligner noget fra en af de første lektioner på et FOF-kursus. Sønnens portræt er lyst og blottet for sentimentalitet.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Vin er et landbrugsprodukt lavet for at blive drukket med mad og det at lave vin er i alle led manipulation. Knuser man druer og alder naturen gå sin gang, ender man med vineddike.

I vor tid, i den grad præget af kronocentrisme, er det ikke nogen overraskelse at mange elsker naturvin.
Alt nyt er godt og typisk for vor tid, er stort set ingen under 40 kritiske over for det nye.
Ikke fordi man absolut skal kritisere det nye, men det er nu en gang sådan at når man sætter noget nyt i gang, er der altid er rigtig meget skrammel man skal have luet ud, inden man når der til hvor det nye beviser sit værd og for alvor sætter et blivende aftryk på en kultur.
Heldigvis bliver der renset ud i skramlet og der er i dag så meget mere kvalitet blandt natur vinene end førhen.
Dog er der stadig rigtig meget pilrådden, fejlbefængt og ildesmagende naturvin som bliver drukket kun fordi det er naturvin. (Lige som med de konventionelle vine)
Det synes som om rigtig mange vindrikkere slet ikke er søgende, men af skræk for ikke at blive ”Liket” af deres fæller, ikke tør drikke andet end naturvin. De drikker vin for at ”høre til” og ikke for at udvikle deres smagspalet, opdage nye vine eller lade sig udfordre.
Det virker som om naturvins fænomenet har bevirket af hele generationer er blevet super konservative, forstokkede og ”statiske” vindrikkere.
Det synes jeg er rigtig ærgerligt. De går glip af utroligt meget.
Jeg plæderer absolut ikke for at drikke oversvovlet industrivin, eller vin som hverken afspejler terroir, mikroklima, året, druen eller er lavet af en vinmager uden personlig stil og ideer, men i disse tider hvor der er så utroligt meget vin som er lavet med et minimum af intervention, næsten usvovlet (Der er svovl i ABSOLUT al vin), biodynamisk og stadig snorlige rent, er det evident at naturvin ikke er nok.
Kom videre, vær søgende, udvid horisonten, drik fejlfri, ren og ægte vin, uanset om det er natur, øko, bio eller konventionel vin og det uanset hvor i verden vinen kommer fra.
At sige nej til noget nyt og andet, er potentielt at sige nej til en stor oplevelse.

Bo Jacobsen
(Professionelt forhold til vin i 45 år)

Kim Houmøller, Peter Koch Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar

Nogen anbefalinger til naturvin?

Alle afgrøder, alle planter og alle levende væsner er født med nogle nedbrydningsbakterier på overfladen. Hos mennesker er de t på huden.

Vinfremstilling anvender egentlig ganske lidt kemi. Først og fremmest er det gær, der styrer gærprocessen, så man ikke får ukontrollabel såkaldt vildgæring. Derefter er det svovlmiddel, der stopper gæringsprocessen, når en passende del af sukkerindholdet er omdannet til alkohol.

Og egentlig stopper brugen af kemi her. Men der er nogle, der klarer vinen for urenheder med kemi - et pektinstof, medens andre bruger at presse vinen igennem noget filterudstyr. Processen med pektinstoffet tager lidt tid, men det er jo også det man har, når man fremstiler vin. Til gengæld mener man, at filtrering også fjerner nogle ønskelige smagsstoffer fra vinen.

Men så er der altså også dem, der i stedet for at justere vinens smag, ved at tilsætte andre vine, direkte anvender kunstige koncentrerede smags- og farvestoffer. Og man kan vel ikke påstå, at det kun gælder billige vine - desværre.

Naturvin er vin, hvor man lader de levende bakterier på druerne overflade danne gæringsprocessen. Her opnår man gær, der er 100% tilpasset til præcis denne druetype, men der er altså risiko for, at fremmede gæringsstoffer blander sig i processen.

Vi bor i er vinområde. Og vi gør selv 1.200-1.400 flasker, i overvejende grad sort vin (meget mørk og kraftig rød vin) til eget brug. Og vi kender ingen, der overlader gæring til naturen, - undtagen med slivovitza, der jo skal destilleres.

Men hvis man natur-gærer, behøver vinen altså ikke at være uklar. For disse partikler i vinen, der jo ikke er smuds, bundfælder sig af sig selv over tid, - sådan gør vi det, og så kan man jo vente med at tappe vinen på flasker til den er helt klar.

Om vingæren kan siges, at det er de gær-partikler, der samler sig i bunden af gæringstankene, der er af rustfrit stål. Og mange tapper jo denne gær af efter 4-6 ugers gæring, og fryser den ned til senere brug. Medens købt vingær egentlig blot er denne type gær, der er frysetørret. - I øvrigt bruger vi lidt egen vingær til at bage brød med, rugbrød kendes jo ikke her.