Stambord
Læsetid: 5 min.

Vi skal overbevise madelskeren om, at biller og laboratoriekød er sundt og lækkert

Der er klimatopmøde i Glasgow, og fremtidens fødevareproduktion er til debat. For hvad kan – og skal – vi spise i en verden, hvor klimaforandringer og befolkningstilvækst snart kan vende op og ned på århundreders nedarvede madkultur?
Der er klimatopmøde i Glasgow, og fremtidens fødevareproduktion er til debat. For hvad kan – og skal – vi spise i en verden, hvor klimaforandringer og befolkningstilvækst snart kan vende op og ned på århundreders nedarvede madkultur?

Petra Penlau

Moderne Tider
6. november 2021

Hvis der er én bekymring, alle levende væsener deler, er det bekymringen om, hvor det næste måltid skal komme fra. Det er en grundangst, vi aldrig har kunnet civilisere os væk fra. To-tre udeblevne måltider er nok til at true kroppens homøostase, så selv en kommunalt ansat bogholder begynder at opføre sig som et rovdyr.

Selv om en stor del af planetens befolkning i dag lever i formelig overflod, er der stadig en milliard mennesker, som befinder sig på sultegrænsen. Og det bliver næppe bedre, når verdens befolkningstal i en nær fremtid runder de ti milliarder. Hertil kommer som bekendt klimaet, der ikke kan holde til en moderne, industrialiseret fødevareproduktions amokløb.

Fremtidens mad skal med andre ord være både rigelig og bæredygtig. Og der findes faktisk alternative fødevarer, der umiddelbart ser ud til at løse problemerne med såvel klima, hungersnød og befolkningstilvækst i én og samme ombæring.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvis man insisterer på at dyrke grøntsager som hverken får sol, jord at gro i og div. hønse/ko/heste-o.s.v.-møg, kan hospitalerne nok se frem til hærskarer af patienter med mangelsygdomme. Skal der slet ikke viden til at begynde på den slags projekter?

En anden forklaring:

Mennesker er en del af biosfæren. Biosfæren omsætter energi for at holde sig i live (sænke entropien lokalt). Energien kommer fra Solen, og efter "brug" (omdannelse fra en energiform til en anden) sendes den tilbage til "det ydre rum" i form af varmeudstråling fra Jorden. Man kan derfor tale om et "flow" af energi gennem biosfæren.

Dette flow af energi starter i praksis ved at planter kemisk binder energi fra sollyset i sukkermolekyler, og derfra passerer energien forskellige led i diverse fødekæder. Energi kan ikke opstå ud af ingenting, og den kan ikke forsvinde. Hvis vi f.eks. med CO2 i atmosfæren dæmper varmeudstrålingen, så stiger den globale temperatur som bekendt. Summa kan der ikke optages mere energi i biosfæren end den der bindes ved fotosyntesen til ethvert givent tidspunkt.

Der har længe været snak om at menneskeheden kunne få dækket vores behov for protein ved at spise insekter, men insekter kan ikke lave fotosyntese. De lever af den energi planterne binder, enten ved at spise en plante eller ved at spise en organisme som har spist en plante. Ethvert led i en fødekæde omsætter energi for at leve. Det gælder også for insekter. Derved går der vigtig energi til spilde, hvis man fodrer insekter med planter.

Mennesker har generelt en forestilling om at planeten er så stor, at den kan levere hvad som helst vi har behov for. Sådan var det engang, men med 8 milliarder mennesker er det ikke tilfældet længere. F.eks. svarer den mængde energi vi bruger i form af fossil energi, til ca. 10% af den mængde energi, der bindes via fotosyntese. Denne energi kaldes "ekstern energi" fordi vi bruger den udenfor kroppen. Den energi vi bruger i kroppens stofskifte for at leve kaldes intern energi. Den udgør ca. en procent af energien som bindes ved fotosyntese. Det lyder ikke af "meget", men hvert led i en fødekæde gør at vi "mister" størstedelen af energien.

"Løsningen" har været at booste biosfærens optag af energi mennesker kan fordøje. Vi kan ikke fordøje træer eller græs. Dette "boost" kaldes industrielt landbrug, men industrielt landbrug kan kun fungere ved at vi bruger store mængder ekstern energi. Pt. bruger vi ca. 1/3 af vores samlede eksterne energiforbrug på at brødføde menneskeheden. Over 95% af denne energi kommer fra energikilder som ikke er "vedvarende", og det går for langsomt med at etablere et alternativ.