Interview
Læsetid: 13 min.

Politisk filosof: Vores demokrati er et mindretalsstyre. Vi skal give magten til almindelige mennesker

Den politiske filosof Hélène Landemore forklarer i denne langsomme samtale, hvorfor det repræsentative demokrati er udemokratisk, og hun fremlægger sin plan for at skabe et virkeligt demokrati, hvor almindelige mennesker gennem nye institutioner kan tage magten

Jesse Jacob

Moderne Tider
20. november 2021

Hele verden er indrettet forkert. Det, vi regner for den intelligente måde at styre vores samfund på, er i virkelig ikke særligt klogt, og det, vi kalder ’demokrati’, er overhovedet ikke demokratisk.

Det første opdagede den unge Hélène Landemore, som dengang var en ualmindeligt dygtig forsker uddannet fra de bedste skoler i Frankrig, der skrev ph.d.-afhandling på Harvard University, da hun for mange år siden stødte på en bog af den amerikanske forsker Scott Page. Det andet er en løbende erkendelse, som har ført til, at hun nu har skrevet et manifest for et nyt og radikalt demokrati, bogen Open Democracy.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Enhver, der har haft oldtidskundskab ved, at hun fundamentalt har ret - og at det jo er et system, der har haft vægtige tilhængere gennem årene, f.eks. Hannah Ahrendt.
Repræsentativt demokrati er en oligarkisk styreform, indført af et liberalistisk pengearistokrati for at tage magten ud af hænderne på dem, der arvede den i kraft af fortids gerninger og nutidige besiddelser.
Men det var jo aldrig tænkt som de brede massers inddragelse i styret - det er kommet til senere og har uformelt også kunne pippe med, langt mere i det pluralistiske Europa end i de lande, der aldrig opgav en hierarkisk fordeling af magten og med kunstfærdige strukturer forhindrede menigmand i at blande sig.

Peter Knap, Susanne Kaspersen, Inger Pedersen, uffe hellum, Lise Lotte Rahbek, Arne Albatros Olsen, Alvin Jensen, Steen K Petersen, Jan Nielsen, Peter Høivang og Lillian Larsen anbefalede denne kommentar

Jeg har selv tænkt på at vi skulle have et borgerting - ikke i stedet for Folketinget men som et 2. kammer. Hvad med at vi går sammen om et borgerforslag om at der skal arbejdes på det? Et 2-kammer-system beskytter også mod forhastet lovgivning.

Carsten Wienholtz, Anne Bruun, Susanne Kaspersen, Svend Erik Sokkelund, Torben Bruhn Andersen, Asiya Andersen, Jan Nielsen, Rolf Andersen, Povl Clasen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Det repræsentative er et dilemma, en stemme pr. næse og vips kalder vi det demokrati er en sandhed med modifikationer. I vores egen danske model har vi delt opgaverne mellem "os" i ca. fire dele: stat, marked, civilsamfund og herimellem de store frivillig organisationer som kan bevæge sig imellem de tre andre dele mest uproblematisk. Derimod skaber det ballade, når staten fx vil bestemme i civilsamfundet ex tvungen vaccine, tvungne grønne dagsordner på vores middagsborde. Vi har i flere generationer i DK sat vores lid til at medlemsdemokratiet er det mindst ringe. Danske politikerne har været tvungne til at sikre folkelig opbakning bag store reformer ellers bliver de bare ikke rigtig til noget. Den omvendte jantelov er en slags demokratisikring i de nordiske samfund.

Det direkte demokrati findes, enda her i Europa. Men det er ikke påskønnet. Bjerget påstår at det fører til stagnation og konservatisme, uha. Der er det en mand/kvinde en stemme, og de der stemmer bliver hørt. Der stemmes om stort og småt, regionalt og nationalt. Nogle gange flere gange om måneden. Det må da være idealet af et samfund. Indbyggerne er generelt godt tilfredse og den gennemsnitlige levealder er en af de højeste i verden. Landet er Svejts.

Torben Bruhn Andersen og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar
Bjørn Pedersen

Ja, så længe undertrykkelse, racisme, socialdarwinisme, overforbrug og forurening har et "demokratisk" mandat fra de "almindelige" mennesker, der i årtier har givet mandat til selvsamme, skal vi da sgu nok løst alle samfundets problemer...

Omtrent ligeså logisk en tankegang som at vores samfundes problemer bedst løses af adelige, rige, og/eller tyve. Om det er det ene eller andet "kratos", der styrer os er ligegyldigt hvis du er underklasse. Du er forudbestemt til undertrykkelse uanset styreform. I "demokratiet" er du ikke medlem af "demos", hvis du er dansk underklasse, det har danskerne bekræftet ved gentagne valg og ved de politikere de har givet mandat. Så at give dem direkte magt over underklassen, i stedet? Nej tak, hvis jeg skal sendes i udryddelseslejr (danskerne sender dog nok muslimske indvandrere/efterkommere derhen først) om et par årtier, så gør det ingen som helst forskel om det er demokrater, aristokrater, plutokrater eller kleptokrater der sender mig mod muren og hvilke syge argumenter de bruger for at retfærdiggøre det.

Problemet med ALLE styreformer, er når de kerer sig mere om magtens ASSOCIATION - uanset om hvilken form den magt antager. Om din beslutning er aristokratisk, demokratisk, plutokratisk, etc. gør absolut ingen forskel på om den repræsenterer sandheden eller ej. Magt er ingen sandhed, derfor er dens form heller ingen sandhed. Det problem der i artiklen opridses, identificerer korrekt at overklassen i århundreder har associeret prestige med sandhed, at overklassens sandheder er sande fordi de er overklasse og "man kan da ikke være overklasse, hvis man ikke har gjort et eller andet rigtigt"... En logisk fejlslutning, en associations-tænkning mellem magt og sandhed, der har ført til nutidens politikerklasse.

Men fejl-associationen mellem magt og sandhed er blot ikke mellem "over"-klasse og sandhed, men mellem alle former for magtpositioner og alle sandheder. INTET er sandt "per association" til noget som helst. "De almindelige mennesker" er ikke mere troværdige, eller retfærdige, eller gengiver sandheden mere korrekt fordi de er "almindelige".

Intet skal sættes op på en piedestal. Ikke aristokrater, ikke plutokrater, ikke oligarker, og heller ikke "folket". Magt skal ikke sættes op på en piedestal uanset hvem der ønsker at "kraterer", og hvilke fortræffeligheder de hævder at have.

Jens Thaarup Nyberg, Susanne Kaspersen, Ruth Sørensen og Jan Nielsen anbefalede denne kommentar
Frederikke Nielsen

Den Schweiziske model er meget spændende, og i virkeligheden bare en videreudbygning af vores egen.

Den nemmeste værdiforøgelse af vores repræsentative demokrati ville være at forbyde topstyringen i de politiske partier. Jeg mener, at vi har et ansvar for at sikre, at de indvalgte leve op til kravene fra Grundloven om, at de kun er styret af deres egen personlige overbevisning. De overtræder ganske enkelt Grundloven ved at lade sig pådutte fra partitoppene, hvordan der skal stemmes.

Dette giver en meget lille magtelite i folketinget, og de personlige repræsentanter, vi som borgere har stemt ind, får højst sandsynligt meget lidt at skulle have sagt. Og dermed er der ingen til at repræsentere os.

At der så kan være grupperinger og samarbejde i folketinget, giver god mening, men den personlige stemme må stå over dette. Og samarbejdet kun være retningsgivende.

Susanne Kaspersen, Jeppe Bundgaard og Arne Albatros Olsen anbefalede denne kommentar

Det er jo kunnen overfor væren. Vil man have valgte repræsentanter for bestemte politiske synspunkter, eller vil man have udpegede kandidater med pligt til at drive de nødvendige beslutninger igennem som en midlertidig repræsentant for fællesskabet...
Schweiz er ganske rigtigt, som Rikke Nielsen påpeger, i mangt og meget bare en formel udgave af de uformelle strømninger i det danske demokrati, dog især udenfor Folketinget. Det vil også være forkert at pege på Schweiz som særlig konservativt (eller liberalt) idag, dertil er den almene befolkning simpelthen blevet for urban og for uddannet. Man har fastholdt de bedste strukturer fra laugssystemet, og på den måde har man sikret organiseret arbejdskraft nogle magtmidler, som desværre er røget under især socialdemokratisk styre, f.eks. helt igennem transparente lønsystemer, som sikrer folk imod underbetaling.
Her er det jo gået modsat, og fuldkommen uden debat. Hvad blev der f.eks. af det næringsbrev, som tidligere prydede enhver virksomheds væg?

Steen K Petersen

"De 150 borgere havde syv weekender til at udarbejde deres klimaforslag. De blev vejledt af et repertoire af forskere og eksperter, som gav dem den tekniske indsigt, de havde brug for, og hjalp med de konkrete udregninger”

Se det er demokrati og disse brave mennesker havde ingen økonomiske eller magtinteresser som de skulle tage hensyn til, da;

"De var frigjort fra presset fra lobbyister og økonomiske interesser i deres arbejde, så de kunne gå virkelig langt”

Der er håb for fremtiden, tros alt og tak for en oplysende artikel.

Mette Johansson, Susanne Kaspersen, Svend Erik Sokkelund, Carsten Munk, Lise Lotte Rahbek, Steffen Gliese, Arne Albatros Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar
Arne Albatros Olsen

Jeg er træt af at udskrive "blanco checks " hver fjerde år !

Mette Johansson, Susanne Kaspersen, Steen K Petersen, Svend Erik Sokkelund, Lise Lotte Rahbek, Jan Nielsen, Jeppe Bundgaard og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Diskussionen føres ud fra to forudsætninger, som jeg begge finder tvivlsomme
1. ”det almindelige menneske”. Hvilken Dansker melder sig under den fane? Hvis vi med statisk metode finder to, som statistisk set defineres som almindelige, Va’ ka’ de blive enige om? Betale til ”den danske knytnæve? (en militær enhed som vi ikke kan betale for i dag = et vattet håndtryk, Dr.dk). Eller betale for de sygeplejersker og den ældre pleje vi tror os behøve? Og findes de personer vi vil betale i virkeligheden? det er intet vi beslutter, almindelig dansker eller ”Mor Mette”.
2. den seneste bemærkning leder til at forudsætning nummer 2: det er os danskere der styrer vores samfundsudvikling. Det er en illusion, vi påvirker meget, meget lidt! Jeg har levet en hel del år, og de store samfundsforandringer er ikke besluttet af nogen, noget sted i verden.
Med Piet: ” Jeg havde engang en vilje som var ganske tilstrækkelig fri
Men nu har jeg fået TV og nu er den tid forbi. Teknikken øger vår kunnen og magt, Men intet er afgjort dermed, For det er en lov: jo mere man kan, jo mindre kan man la vær med.

Kjeld Hougaard, det er jo simpelthen ikke rigtigt. Det danske velfærdssamfund er et yppigt eksempel på, hvordan vilje til forbedring og større retfærdighed i hvert fald for en tid kan bringe samfund videre med enighedens og fælleskabets vilje og indsats.
Det er også et godt kendetegn på dansk mentalitet, som desværre let slås i hartkorn - og for tiden med en ikke uvæsentlig grund - med nationalisme; men der er den forskel, at den danske dyrkelse af fædrelandet ikke handler om, hvad vi var, men hvad vi blev, da vi tog skeen i den anden hånd og løftede i flok, altså eksekverede en betydelig mængde kunnen.

Steffen Gliese. Jo – du har selvfølgelig også ret, set fra det ståsted: Enig! Min kommentar fødtes fra en anden synsvinkel. Jeg er ganske gammel, og ser en stor samfundsforandring fra det Danmark jeg voksede op i: Vi er blevet en krigerisk nation, Danmark er blevet xenofob, den mentale sundhed blandt opvoksende generationer er dårligere, druk/drog = fest kulturen er fra senere decennier. Facebook, internet og ja- TV ændrer samværsformer og omgangstonen mellem danskere. Der sker en ”tribal” fragmentering i identitets forskellige grupperinger (dem der må være med på Pride festival, og dem der ikke må). Den meget mere homogene ”arbejderklasse” som drev starten af velfærdsstaten, den er væk. Intet af dette er politisk besluttet, men en ”naturbetinget” udvikling af samfundet. Det er blevet hvad det er, af naturlige årsager. Der er mange måde at se forandringer på.

Svend Erik Sokkelund

Er det lagdelt partistruktur med dertil hørende ideologier, der får kæden til at hoppe af? At magtkamp og karrierepres skubber fornuft & nytænkning ud?

Snarere, Svend Erik Sokkelund, at man ikke skal give magten til dem, der virkelig gerne vil have den.

Carsten Wienholtz og Susanne Kaspersen anbefalede denne kommentar