Forskning
Læsetid: 8 min.

Professor: Tarmbakterier påvirker vores psyke og sundhed på måder, vi kun langsomt er ved at forstå

Tarmmikrobiomet er som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært. Har det også, som forskning antyder, afgørende betydning for vores mentale og fysiske sundhed? Svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt for kampen mod folkesygdomme og psykiske lidelser i fremtiden
Tarmmikrobiomet er som en galakse: kolossalt, komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer med deres vært. Har det også, som forskning antyder, afgørende betydning for vores mentale og fysiske sundhed? Svaret på det spørgsmål kan blive vigtigt for kampen mod folkesygdomme og psykiske lidelser i fremtiden

Magnus Hove Johansson

Moderne Tider
27. november 2021

I mit arbejde i Københavns forstæder og i byens centrum må jeg ofte tage en taxa for at få dagens tids- og arbejdsplan til at hænge sammen, selv om jeg foretrækker at cykle. Undervejs på mange af de ture arbejder jeg på min PC, og der levnes ikke megen tid til at snakke med chaufførerne om stort eller småt.

Men én bestemt samtale vil jeg aldrig glemme. Det var mødet ved Nørreport Station med en taxachauffør fra det tidligere Jugoslavien. Inden jeg havde fundet min plads på bagsædet i vognen, havde han sagt mit navn og spurgt, om han skulle køre mig hjem eller til min arbejdsplads. Begge adresser kom lynhurtigt og præcist. Ud af bilradioen strømmede samtidig Telemanns koncert for 4 violiner. Jeg var målløs. Jeg kunne overhovedet ikke se noget genkendeligt ved manden.

»Hvor kender du mig fra?« spurgte jeg diskret, men nysgerrigt.

»For halvandet år siden kørte du med mig. Først til dit arbejde og efter et kort stop, hvor jeg ventede, fortsatte vi til dit hjem. Vi talte ikke sammen, for du havde vist travlt på computeren med de sidste forberedelser af dagens opgaver. Dit navn har jeg fra det kreditkort, du betalte med.«

Og så opremsede han roligt de 16 cifre på kortet. Jeg tog hurtigt kreditkortet frem af min tegnebog og bad ham gentage, hvad han lige havde sagt. Tallene og rækkefølgen var korrekt!

Den dag var jeg nødt til at lytte til chaufføren og hans fortælling om, hvordan han i sin barndom var plaget af konstante mavegener. Han legede sjældent med sine søskende, men foretrak sit eget selskab. Så snart lejligheden bød sig, lyttede han til klassisk musik i radioen og drømte sig væk til alverdens koncertsale. Lærte sig selv noder, inden han kendte alfabetet, og fik anerkendelse for sit violinspil som fireårig.

Fem forskere fortæller

Som en del af vores serie om naturvidenskaben har vi bedt fem fremtrædende forskere fortælle om det videnskabelige spørgsmål, de ser mest frem til at få besvaret i de kommende år. Professor og dr.med. Oluf Borbye Pedersen har skrevet det tredje essay i rækken.

Lægerne havde givet ham diagnosen autisme, men de stod afmægtige over hans symptomer fra maven, som kun blev værre for hvert år, der gik. Til sidst tog moren ham til en naturbehandler, der satte både ham og familien på vegetarisk kost. I løbet af et par uger forsvandt det kroniske maveonde, og samtidig forsvandt de autistiske træk, inklusive trangen til social isolation.

»Som ung og siden som voksen har jeg holdt mig til ’det grønne køkken’,« fortalte han.

»Jeg fortsatte med at have uendeligt let ved at lære nyt og til at registrere og huske alt. De egenskaber kom mig til gode, og i mit tidligere hjemland fik jeg en akademisk uddannelse, der førte mig til en ledende stilling i efterretningstjenesten. Og musikken har jeg aldrig sluppet.«

Som taxachauffør havde han både tid til at komponere og spille strygermusik i et kammerensemble.

Psykiske forstyrrelser og forskellige mavesymptomer forekommer ofte samtidigt hos mennesker, der lider af en sygdom i det autistiske spektrum. Det rejser spørgsmålet: Blev taxachaufføren som barn helbredt for mavegener og autistiske adfærdsproblemer ved at ændre kostvaner? Og var det de deraf fremkaldte ændringer i de godartede bakteriers funktion, der blev hans redning?

De spørgsmål vender jeg tilbage til.

Magnus Hove Johansson

Tarmbakteriernes kemifabrikker

Lige nu kravler forskningen i tarmbakterier på de nederste, stejle sider af et højt bjerg, der sandsynligvis indeholder omfattende ny viden om menneskets biologi og personlighed. De seneste 14 år har mit forskerhold og jeg været en del af det internationale pionerhold, der tilstræber at anvende højkapacitets dna-teknologi, bioinformatik og kunstig intelligens til at kortlægge menneskets indre ’samfund’ af sundhedsfremmende tarmbakterier – tarmmikrobiomet. Hvad laver de? Og hvordan fungerer vi som holobiont, det vil sige som et økosystem, der består af ’os selv’ og vores personlige mikrober?

Jeg har valgt at fortælle om mit møde med den encyklopædiske taxachauffør, fordi det møde knytter an til de helt afgørende spørgsmål, som frontlinjeforskningen prøver at besvare: Er tarmmikrobiomet af fundamental betydning for vores mentale sundhed? Og for vores helbred generelt? Og hvis ja – kan vi ved vores levevis regulere funktionen af tarmmikrobiomet og dermed vores personlighed og helbred?

Tidligt i den dna-baserede mikrobiomforsknings æra, det vil sige for omkring ti år siden, stod det klart, at hvert enkelt menneske har en unik kapital af milliarder af personligt fordelte tarmbakterier, som igen er fordelt på tusindvis af forskellige bakteriearter og stammer, hvoraf mange er gavnlige og sundhedsfremmende for os som værter.

Mange af dem kendte vi slet ikke, før vi tog dna-teknologien i brug, fordi de ikke kan dyrkes på konventionel vis i laboratoriet. Flertallet af bakterietyperne i tarmen er nemlig anaerobe og tåler ikke atmosfærens ilt. Samlet set har bakterierne i deres indre ’kemifabrikker’ potentialet til at producere et overvældende antal proteiner og bioaktive stofskifteprodukter, som mennesket ikke selv er i stand til at syntetisere.

Forsøg med både mennesker og mus og rotter har vist, at mange af de stoffer, som bakterierne danner, påvirker værtsorganismen – enten via tarmens immun- og nervesystem, tarmens hormondannelse, eller ved at de optages gennem tarmvæggen og via blodbanen når frem til celler i mange af kroppens organer, hvor de ændrer organernes funktion.

Som eksempel kan nævnes, at manipulation med sammensætningen af tarmmikrobiomet hos dyr ændrer tarmbakteriers syntese af molekyler, der påvirker strukturer og funktioner i hjernen, så dyrene ændrer adfærd. Med andre ord: Ved at ændre på sammensætningen af tarmbakterier kan der for eksempel skabes henholdsvis ængstelige, lærenemme, overmodige eller depressive mus og rotter.

Noget af det mest tankevækkende, hvad angår folkesundheden, er, at mange forskellige arter af tarmbakterier producerer et væld af sundhedsfremmende molekyler, hvis deres vært spiser en sund og overvejende plantebaseret mad. Omvendt skifter nogle af de kommensale bakterier til produktion af stoffer, der formodes at medvirke til udvikling af kroniske folkesygdomme, når værten spiser relativt store mængder af animalsk fedt og kød fra firebenede dyr.

Samtidig med den grundvidenskabelige mikrobiomforskning har forskningen i menneskets omkring 20 forskellige folkesygdomme – for eksempel parkinsonisme, fedme, diabetes, depression, leddegigt, skizofreni, demens og åreforkalkning – påvist, at der ved hver af folkesygdommene er sygdomsspecifikke ændringer i tarmmikrobiomets sammensætning og funktion.

Hvor interessant det end måtte være, er det vigtigt at understrege, at langt de fleste af disse undersøgelser er såkaldte associationsstudier, der viser sammenhænge mellem kronisk sygdom og ændringer i tarmmikrobiomet. Men de fortæller ikke noget om eventuelle årsagssammenhænge. Om hvad der egentlig kommer først.

Betydning for folkesundheden?

For at komme årsagsspørgsmålet nærmere arbejder mange forskerhold, inklusive mit eget, aktuelt ud fra en generel arbejdshypotese, der hævder, at vores helbred og risiko for udvikling af folkesygdomme er et produkt af biologisk arv og miljø i bred forstand.

Hver enkelt af os har tusindvis af variationer i vores genom (arvemasse), en såkaldt polygen arv, der disponerer os for et livslangt godt helbred eller modsat gør os sårbare over for udvikling af en eller flere af folkesygdommene.

En stor del af miljøet, der påvirker vores biologi, er vores livsstil. Og her kommer tarmmikrobiomet og dets ’kemifabrik’ på banen.

For hypotesen postulerer, at så længe vi som værter for bakterierne har sunde vaner, hvad angår mad, alkohol, motion, ingen rygning og god mental balance, producerer tarmmikrobiomet et utal af sundhedsfremmende stoffer, der forstærker virkningen af gode genetiske varianter – og samtidig lægger nogle af disse stoffer sig som et skjold over de genvarianter, der disponerer til folkesygdomme.

Det antages blandt andet at ske ved, at de gavnlige stoffer, som bakterierne danner, regulerer den dynamiske og foranderlige del af vores arvemasse (epigenomet) på sundhedsstabiliserende måder. Modsat proklamerer hypotesen, at en usund levevis gearer de ellers fredelige tarmbakterier til at aktivere stofskifteprocesser i deres indre ’kemifabrikker’, der resulterer i dannelse af molekyler, som nedbryder vores helbred og lægger grunden til udvikling af folkesygdomme.

Potentiale for lægemidler

Tarmmikrobiomet er som en galakse. Kolossalt dimensioneret og komplekst og bestående af et astronomisk antal mikrober, der interagerer indbyrdes og med deres vært. Det er ikke blot bakterier, vi taler om, men i vid udstrækning arkæer – en anden gruppe mikroorganismer, der på mange måder fungerer ligesom bakterier – og svampe og ikke mindst virus.

Der skønnes at være ti gange så mange virus som bakterier og arkæer i tarmmikrobiomet, og vi kender meget lidt til, hvilke virus der er tale om, og hvad de gør ved de øvrige mikrober og med os som værtsorganisme. Realistisk set vil det tage flere generationer af videnskabsfolk assisteret af kvantecomputere eller lignende avanceret datateknologi at nå til de dybere erkendelser af, hvad dette bjerg rummer af ny viden om mennesket som økosystem.

Forskningsområdet er et af de mest aktive inden for naturvidenskab og sundhedsforskning, og hver uge offentliggøres mange nye fund af, hvordan molekyler dannet af tarmmikrobiomet påvirker menneskers og dyrs biologi.

Derfor er det måske ikke helt forkert at antage, at mange af de lægemidler, der om 20 år findes på apotekets hylder til forebyggelse og behandling af folkesygdomme samt antibiotikaresistente infektionssygdomme, vil være fremstillet ud fra stoffer, der har deres oprindelse i det sundhedsfremmende tarmmikrobiom.

Som et eksempel på det perspektiv vil jeg tillade mig at nævne et af min forskningsgruppes seneste gennembrud – opdagelsen af et nyt hormon, der dannes af én bestemt bakterie i tarmmikrobiomet. Hormonet virker ved at sænke blodsukkeret, hæmme appetitten, øge fedtforbrændingen, mindske vægten og øge knogle- og muskelmassen.

Vil det hormon om ti år være et effektivt lægemiddel til forebyggelse og behandling af fedme, type 2-diabetes og knogleskørhed?

Det er noget af det, vi vil forsøge at afklare i løbet af den kommende tid.

Undersøgelser undervejs

Hvad lå bag helbredelsen af taxavognmanden, da han var barn?

Det ved vi naturligvis intet om med sikkerhed. Kernen i hans historie er, at moren satte ham og familien på en grøn kost, og få uger efter forsvandt både hans kroniske mavegener og autistiske besvær.

Kan der tænkes at være en årsagssammenhæng mellem vegetarisk mad, tarmmikrobiomet og helbredelsen?

Den mulighed kan ikke afvises. Vi ved, at tarmmikrobiomet er abnormt ved psykiske sygdomme, inklusive ved autisme, og når afføring fra mennesker med autisme overføres til bakteriefrie mus, udvikler musene adfærdstræk, der på nogle måder minder om dem, som mennesker med autisme plages af. Vi ved også, at et skifte fra almindelig varieret mad til vegetarisk mad ændrer tarmmikrobiomet, så det danner flere og andre sundhedsfremmende stoffer.

Og endelig er det vist i en pilotundersøgelse, at en afføringstransplantation fra raske og sundt levende donorer til 18 autistiske børn og unge mindsker deres mavesymptomer og autistiske træk, og at effekten holder sig i op til to år.

Inspireret heraf er der senest iværksat en større placebokontrolleret og lodtrækningsbaseret undersøgelse af autistiske mennesker til belysning af, om abnormiteter i tarmmikrobiomet er en medvirkende årsag til udvikling af autisme hos personer, der er genetisk disponeret for sygdommen.

De iagttagelser er som lys af håb. Alligevel skal der bruges enormt mange flere kræfter hos det ’videnskabelige bjergbestigningshold’, før en mikrobiombaseret behandling af psykiske lidelser og for den sags skyld mange andre kroniske folkesygdomme og infektionssygdomme eventuelt bliver en realitet.

Oluf Borbye Pedersen er professor i human metabolisme og metabolisk genetik samt forskningsleder ved Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research under Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet.

Serie

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Hele serien findes også som oplæste artikler – du kan høre dem ved at klikke på afspilleren inde i selve artiklen.

Serien er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste artikler

Podcast

Vi fortæller naturvidenskaben forfra

Dagbladet Informations store serie om naturvidenskab læst højt.

Naturvidenskaben er en nøgle til at forstå vor tids største udfordringer, fra corona- til klimakrisen, og dens historie er fyldt med fortællinger om usandsynlige gennembrud, vilde fejlskud og store erkendelser.

I denne serie af oplæste artikler ser vi året igennem på verden med videnskabens øjne for at forstå naturens komplicerede sammenhænge, og hvordan de former vores liv.

Du kan også læse artiklerne her. ’Vi fortæller naturvidenskaben forfra’ er støttet af Carlsbergfondet.

Seneste podcasts

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Josephine Kaldan

Vildt spændende.tak.

Jenny Lorentzen, Jette Kjældgaard, Lillian Larsen, Lone Hansen, David Zennaro, Thomas Tanghus, Anker Nielsen, Erling C Havn, Vibeke Olsen, Flemming Berger, Alvin Jensen, Leanette Nathalia Chresta Jensen, Frederikke Nielsen, Inge Lehmann, Connie Brask Jensen, Inger Pedersen, erik pedersen, Peter Beck-Lauritzen, Carsten Troelsgaard, Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Lise Lotte Rahbek og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Så tør man jo næsten ikke tænke på hvilken betydning antibiotika har for alt det der foregår - eller burde foregå - i tarmen. Atombombe er et af de ord der popper op.

Inge Lehmann, David Zennaro, Anker Nielsen, Vibeke Olsen, Alvin Jensen, Lise Lotte Rahbek, Frederikke Nielsen, Jan August, Estermarie Mandelquist, Peter Beck-Lauritzen, ingemaje lange og Ole Frank anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

Jeg er en af dem der af helbredsmæssige årsager har fundet grund til at svippe til en vegetarisk livsstil. Det giver en fjer i hatten oven i, at droppe kødet pga. klimaet og ikke mindst de umiddelbare miljømæssige konsekvenser det kolossale dyrehold har (eutrofieret vandmiljø og resistente bakterier).

Jeg har fundet 2000 små forsknings-præsentationer om mikrobiomet, så det begynder at ligne samme problematik som klima-problemet "an inconvenient truth".

https://www.news-medical.net/condition/Microbiome

Jeg prøvede i aftes at stege en klump tofu, spraye med soyasovs og jævne med vegansk fløde. Fra hjertet: ingen kød-savn i den oplevelse!
Og min leverpostej ...

Erling C Havn, Alvin Jensen, Asiya Andersen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Tjaaeeh ... hør lige denne udsensendelse på Danmarks Radio 'Sygt nok' ..

https://www.dr.dk/lyd/p1/sygt-nok/sygt-nok-2021-11-26

Konklusionen er, at bare du spiser varieret - og ikke for meget - så skal det nok gå altsammen ;)

Peter Hertz, Alvin Jensen, Jens Christensen, Inge Lehmann og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar
Carsten Troelsgaard

@Søren Kristensen,
Jeg mistænker dét for at ligge bag antiwaxerne. At de er gået med en halv vind og ikke skelner mellem 'bredspektret antibiotika' og en medicin mod et enkelt specifikt virus. Uden at være læge virker det rimeligt, at et angreb på ét virus ikke vælter hele skoven på samme måde som det sker med den bredspektrede antibiotika og bakterierne.
Det kunne være rart at få oplyst om lægerne defakto har ændret praxis til at lave nødvendig forundersøgelse for at finde den specifikke bakterie for at bruge et 'targeted', snævert antibiotikum når man kommer på besøg. Der kan klart være tid og penge at spare ved ikke at gøre det.

Søren Kristensen, Alvin Jensen og Peter Beck-Lauritzen anbefalede denne kommentar

Egentlig er det ganske logisk, og det kan undre, at der går så mange år, før det bliver lægevidenskabligt accepteret,

Faktisk var skiftet i kosten fra jægersamfund til samlersamfund så omfattende, at den gav anledning til en "ny" blodtype. Og skiftet fra samlersamfund til nutidens bondesamfund har givet os endnu en blodtype, der trods tusinde år på bagen er så "ny", at den ikke har fundet sinendelige form endnu.

Og med den nye kendskab og accept, er man begyndt nu at kunne helbrede diabetes-II med små doser tarmindhold fra raske donorer. - Eller sygelig overvægt.

Men formentlig er mulighederne for "naturlig" helbredelse ved denne metode meget større.

Carsten Bjerre, Vibeke Olsen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Meget spændende.Ikke mindst det om kejsersnit. Er selv en såkaldt sædefødsel så mon jeg fik den lort jeg skulle.
Ville gerne have hørt ham lidt om diverse kosttilskud målrettet tarmfloraen. Det vrimler jo med dem. Nogle må da have en positiv virkning, men hvilke?

Carsten Troelsgaard

@Gert Romme, kan du finde en reference til dit input? Det lyder spændende.

Jeg fulgte et link der giver substans til antivaxxers holdning og som virker relevant mht. vores snak om mikrobiomet. Artiklen skelner mellem 'levende' og 'døde' virus-vaccinationstyper og sen-virkninger i et bredere perspektiv + en del andet (incl. et TED-talks fra Aarhus).
Det ryster mig.

https://pov.international/kvinde-valg-vaccine-bevidst-ikke-bevidstlost/

Min gamle astmalæge var klar over den mulige sammenhæng mellem antibiotika behandling og astma.

Men når det kommer til den livreddende effekt af antibiotika, er der ikke meget at raffle om.

Og nej lægerne er ikke blevet bedre til, at teste før de udskriver. Post Nord er også blevet en forhindring, da man ikke kan smide prøven i postkassen mere og selv quickbrev kan man ikke stole på.

Men danske læger er stadig blandt dem der giver mindst antibiotika. Kan være, at landbruget bruger mindre per individ, men mængdemæssigt bruger de tons mere end den humane medicin.

Jeg kan ikke huske hvor jeg læste det, men et af effekterne for glyphosat i Roundup er, som mild antibiotikum i tarmene, hvor det fremmer de skadelige bakterier som f.eks. salmonella.

Landmænd i Danmark begrænser også mængden af fodder med glyphosat, da det ellers påvirker deres søers fertilitet negativ.

Så finansiering af videre forskning i mikrobiomet og hvordan man kan påvirke det, ser ud til at være en god investering.

Gert Romme hvilken blodtype er der tale om?

@ Carsten Troelsgaard,

Jeg fremkom med 2 oplysninger, og da det faktisk er flere år gamle oplysninger, har jeg ingen reference lige nu og her.

Dette med blodtyperne, der forandres over mange generationer, alt efter hvilke kost der indtages, stammer fra en bog i 2 bind af en USA-forsker, der var meget populær som tv-læge i 1990-erne. Og ingen har faktisk modsagt ham.

Disse 2 bind har jeg i Småland, hvor vi også er registreret som borgere. Netop nu er vi i vores Balkan-hus.

Og oplysningen om at små doser tarmindhold fra raske donorer kan helbrede visse sygdomme - herunder diabetes-II er heller ikke ny. Jeg så den første gang publiceret i en række medier, - bl.a. det svenske diabetes-magasin, omkring 2014-15. . Men dette har også være fremme en række gange senere.

Jeg tror, at hvis du googler, bliver det ikke svært at finde noget omkring disse forhold.

@ Inge Lehmann,

Jeg er økonom og MBA, og jeg er absolut ikke lægevidenskabelig ekspert. Men som mange andre, har jeg pådraget mig diabetes-II, det er jo en folkesygdom, og derfor har jeg i starten af 2000-tallet deltaget i en række self-care-kursus om netop denne sygdom.

Her har jeg fået oplyst, at forskellige blodtyper skyldes forskellige gener. I løbet af vores evolutionære udvikling er vores gener muteret, hvilket langsomt har medført ændringer i vores arvemateriale. Og det har blandt andet gjort, at forskellige blodtyper skulle være opstået. Vi har altså spist forskelligt, alt efter om vi var jægere, nomader eller jordbrugere.

Iflg. forskeren, Peter J. D’Adamo var blodtype 0 den oprindelige blodtype, som alle mennesker oprindeligt havde. Og denne blodtype relatere til kødrig kost. De øvrige skulle være mutanter, der relatere sig til den aktuelle kost gennem mange generationer.

Gert Romme jeg kan ikke få den oplysning til at passe, at de oprindelige mennesker kun havde blodtype 0.

Så vidt jeg ved må det være et gæt, da jeg aldrig har hørt om, at det er blevet målt i gamle jæger samlereog sammenlignet med de andre grupper.

Primaterne som gruppe har alle blodtyperne A, B og O og det er korrekt, at blodtypen er genetisk bestemt.

Mange andre dyregrupper har flere blodtyper.

Chimpanser er sære ved, at de kun har en blodtype tilbage, O og mistet de andre.

Bonoboer som vi har fælles forfader med har stadig blodtype O og A.

Forskere er enige om, at blodtyper må have en evolutionsmæsig fordel siden de er så udbredt.

Men der er ikke nogen evidens for, at der er sammenhæng med det man spiser og ens blodtype.

Tíl gengæld er der evidens for hvordan ens blodtype har betydning for hvordan man f.eks. klarer malaria eller pesten.. Det er noget, der har haft betydning for blodtypernes fordeling på kloden.

Jeg skal selv til, at sætte mig ind i diabetes 2, som jo har vist sig, at have en arvelig slagside og meget mere kompliceret end troet. Kål virker desværre f.eks. ikke i min familie, hverken på vægten eller diabetes 2.

Ps jeg troede, du evt. kendte til en ny blodtype, der ikke hørte til det kendte A,B, O system.

Lise Lotte Rahbek

Jan August
Du kunne teste kefir-svampe. De fås både til vand eller mælk.
Om der er dokumenteret effekt aner jeg ikke, men mit helbred fungerer glimrende efter at have drukket en par mundfulde vandkefir-bryg hver dag gennem 5 år.
Det ville det måske også have gjort alligevel.
Jeg ved det som sagt ikke.

Men det smager godt og der er meget sjældent problemer med at få affaldsstofferne sendt ud af systemet.

Nu har jeg moret mig lidt på Google scholar og fundet ud af, at Denisovan og Neandertalerne også allerede havde A,B og O blodtype systemet.

Dvs man ikke kan indele blodtype efter jægere og samlere, nomader eller bønder.

Det ville have være dejligt, hvis det var så nemt, til at finde ud af hvad der hjalp for en personlig.

Niels Jakobs, Toke Riis Ebbesen og Alvin Jensen anbefalede denne kommentar

Carsten Troelsgård
Dansk administreret covid vaccine gives i muskulatur. Der er derfor ingen til minimal påvirkning afmikrobiomet, alias tarmflora bakterie kulturer, så den myte kan vi roligt mane i jorden nu. Husk vi er vanillekranse , hvor hullet er tarmen - Vacciner gives ikke i til tarmen og kan ikke påvirke mikrobiomet.

Dejligt, at videnskaben også kommer i dybden med tarmbakterierne.
Det har de alternative behandlere arbejdet med i årevis.
Det startede jeg selv med tilbage i 80'erne. Og dengang blev (også den gang) blev alternativ tilgang udskammet.
Alternative behandlere har ikke det budget, som forskere har.
Alligevel er de kommet langt og dybt ind i forståelsen.
Det har hjulpet mig og mit kejsersnitbarn.

Karen Grue som Oluf Borbye Pedersen fortæller er det ikke pengene, der har været problemet i det her tilfælde, det er manglende metoder.

Man har haft problemer med, ikke kun de anaerobe forhold som han nævner, men i særdeleshed med ikke, at have de rigtige dyrkningsmedier, til disse bakterier. Det har man forøvrigt stadigvæk ikke.

Det er PCR-metoden, der har givet tilgang, til den verden.

Der har været et offentligt finansieret center i dk til forskning i alternativ medicin. Det største problem var mærkeligt nok, at der ikke var nok mennesker, der ville deltage.

Carsten Troelsgaard

Niels Jacobs,
Ja, jeg har været nysgerrig om vaccinationen påvirker mikrobiomet, men det er ikke dét jeg prøver at belyse. Professor Christine Stabell Benn beskriver i videoen en type virus-vaccine sen-følger som der tilsyneladende ikke tages hensyn til i WHO. Suppleret med, at læger måske ikke tager hensyn til sen-følger af infektions-vacciner (som påvirker biomet), så kan antivaxxerne jo have en pointe mod generel vaccination - selv om jeg tvivler på, at de fleste er klar over de egentlige detaljer.

&Inge Lehmann
Det er mig der starter snakken om "nødvendig forundersøgelse"
Jeg har det fra en af "Chris van Tulleken"s tv/BBC serier om overforbrug af medicin, at der gives rigeligt medicin især til børn med diffuse symptomer. I tilbageblik tror jeg, at hans anke har drejet sig om, at læger måske ikke har tid/mulighed til at skelne mellem en virus- eller en bakterie-infektion. Jeg kan huske forkert.

Morten Bo Johansen

Hvis der her er nogen brugere af UNIX-lignende styresystemer som Linux, FreeBSD, etc., har jeg lavet en programudvidelse til editoren, Jed, hvor man meget præcist kan få vist sit daglige indtag af vitaminer, mikronæringsstoffer, etc. Indtastning foregår meget let og kan ske både med danske og engelske navne på fødevarer. Programmet bruger en stor database med mere end 1200 fødevarer fra DTU som backend. Programmet er helt gratis og Open Source og kan downloades her:
http://mbjnet.dk/diet_mode/.

Søren Lind, Morten Balling og Inge Lehmann anbefalede denne kommentar
Morten Bo Johansen

PS: Det kan også bruges på Macintosh.

Carsten Troelsgaard jeg er meget enig i, at der forsat er et forbedringspotentiale af antibiotikabrugen til mennesker i DK.

Jeg havde på et tidspunkt, en diskussion med min læge angående antibiotikaen ciprofloxacin. Behandling med denne antibiotika havde på et tidspunkt forårsaget en resistens blandt behandlingskrævende patienter på ca. 48%. Lægemiddelstyrelsen ville have, at lægerne stoppede med at bruge det som førstevalg, så sygehusene stadig kunne bruge det som førstevalg ved alvorlige infektioner.
Men det står jo som virksom over for din opportunistiske bakterie. Bare fordi det står som nr. 1 på listen behøver det altså ikke være førstevalg.
Man kan forøvrigt heller ikke få tilskud til det.
Jeg henvendte mig fremover til den læge, der havde udskrevet henvisning til testningen.

Praktiserende læger kan også investere i en maskine, der kan måle c reaktivt protein. Tallet kan give er godt fingerpeg om, man har en virus eller bakterieinfektion. Man kan også give patienten svar med det samme og behøver ikke indsende en prøve.

Nu mangler vi bare, at landbruget begynder at tage det seriøst og i særdeleshed stopper med at bruge antibiotika, der giver resistens mod sidste udkaldsantibiotik, der bruges i humanmedicinen.

Andreas Lykke Jensen

Satme spændende det her!

Spændende læsning og forskning, dejligt at få mere frem om dette. Kan give håb for større folkesundhed nu flere går over til plantebaseret kost og de fleste ved nok også at man ikke har det godt hvis maven ikke fungerer