Fodbold
Læsetid: 7 min.

I rutsjebanen med Ole Gunnar: Der er lang vej igen, før den krølhårede nordmand har gjort United til guldbejlere

Manchester Uniteds manager, Ole Gunnar Solskjær, har de seneste uger svunget mellem jubel, desperation og lettelse. Lørdag eftermiddag venter et lokalderby for nordmanden, der kan afgøre hans fremtid
Moderne Tider
6. november 2021
Ole Gunnar Solkjær skal forsøge at komme helskindet gennem lørdagens lokalopgør mod Manchester City. Klubbosserne i toppen af United-hierarkiet tåler dårligt flere ydmygelser.

Ole Gunnar Solkjær skal forsøge at komme helskindet gennem lørdagens lokalopgør mod Manchester City. Klubbosserne i toppen af United-hierarkiet tåler dårligt flere ydmygelser.

Oli Scarff

Der var nærmest eufori blandt gæster og værter i britiske BT Sports tv-studie for et par uger siden, da Manchester United havde fuldendt et bemærkelsesværdigt comeback mod italienske Atalanta i Champions League og vundet 3-2 på hjemmebane efter at have været bagud 0-2 ved pausen.

Men en enkelt skikkelse deltog ikke i jublen, og det var ham, de kalder The Ginger Prince på de kanter, nemlig Uniteds rødhårede midtbanelegende Paul Scholes, der har to Champions League-trofæer og 11 Premier League-titler i bæltet.

Scholes – der selv på sine bedste dage er en mut og introvert skikkelse – syntes absolut ikke, at der var noget at grine af. Især var han rystet over den første halvleg, som hans tidligere hold havde leveret mod det reservespækkede italienske mandskab.

Og han betonede, hvordan den havde fyldt ham med gru før duellen mod ærkerivalerne fra Liverpool i den efterfølgende weekend.

»Jeg kan godt forstå United-tilhængernes begejstring lige nu,« sagde han.

»Man fejrer naturligvis sine sejre, men jeg må alligevel sige, at den første halvleg gjorde mig dybt bekymret. Jeg vil nok blive beskyldt for at være en håbløs misantrop (…) men jeg kunne ikke lade være med at tænke på det forestående opgør mod Liverpool. I første halvleg (mod Atalanta, red.) havde vi to midtbanespillere til at dække hele midtbanen. Hvis United spiller på samme måde mod Liverpool, er de bagud med fire mål inden pausen.«

Få dage senere fik Scholes som bekendt mere ret, end han måske havde regnet med. For den efterfølgende søndag sendte Uniteds træner, Ole Gunnar Solskjær, sine tropper ud til kampen mod Merseyside-rivalerne i præcis samme formation og med præcis samme taktik som mod Atalanta – med det resultat, at Liverpool spadserede direkte igennem en forsvarsløs United-defensiv og scorede fire mål via hurtigt opspil gennem midten.

Og da spillerne blev kaldt til pause af dommer Anthony Taylor, stod der 0-4 på Old Traffords lystavle.

’Stay of execution’

Det endelige resultat blev 5-0 til de rødklædte fra Merseyside. Og nederlaget har skubbet den norske manager tættere på en fyring, end han nogensinde har været tidligere i sin tid som ansvarlig for tropperne på Old Trafford.

Således er det kommet frem i de britiske medier, at Uniteds ejere – den hovedrige Glazer-familie fra Florida – efter ydmygelsen mod Liverpool gav Solskjær det, man på engelsk kalder a stay of execution, forstået på den måde at han fik de tre næste opgør til at redde sit skind.

Ved det første af disse opgør lykkedes det nordmanden og hans mandskab at redde en 3-0-sejr hjem mod lige så kriseramte Tottenham, der prompte fyrede deres træner efter kampen. Og det var en lettet Solskjær, der efterfølgende talte om glæden ved at »fejre sejren sammen med de medrejsende fans«.

Men få dage senere – i midtugeopgøret mod Atalanta i Bergamo i tirsdags – var den gal igen, da United efter en rodet og usammenhængende indsats kun med nød og næppe fik fiflet et 2-2-resultat i land ved hjælp af en sidsteøjebliksaktion fra Cristiano Ronaldo.

Så skiftede pilen atter over på »krise« i det barometer, der markerer stemningen omkring holdet fra Old Trafford. Og lørdag eftermiddag venter så de såkaldte noisy neighbours: Manchester City.

Stigende skepsis

Uniteds lyseblå lokalrivaler besøger et hold, hvis interne brudflader er blevet blotlagt af de seneste ugers resultat- og spillemæssige turbulens.

Engelske sportsjournalister har leveret adskillige beretninger om stigende skepsis i Manchester Uniteds stjernespækkede omklædningsrum over managerens dispositioner.

Midterforsvareren Eric Bailly har åbent konfronteret Solskjær og afkrævet ham svar på, hvorfor han udtog »en spiller, der ikke var kampklar« i skikkelse af forsvareren Harry Maguire til en kamp mod Leicester for nylig, hvor Maguire først lige var kommet tilbage fra en skade og kun havde én træningssession i benene.

Andre spillere har bedt den norske manager forklare, hvorfor spillere som Donny van de Beek, Jesse Lingard og Nemanja Matic nærmest konsekvent bliver holdt ude af holdet, selv om flere af stamspillerne har lidt under åbenlyse formdyk. Og der skulle i det hele taget herske en bekymring i visse dele af spillertruppen over, om manageren generelt set favoriserer sine yndlingsspillere på bekostning af holdets overordnede ve og vel.

Derudover er det også blevet bemærket, at holdets tilbagevendte angrebsstjerne, Cristiano Ronaldo, har haft svært ved at etablere et ordentligt samspil med den 20-årige frontløber Mason Greenwood. Ronaldo selv antydede i et interview med den canadiske tv-station DAZN for nylig, at han havde udfordringer med at komme på bølgelængde med nogle af truppens yngre aktører.

»Jeg taler ikke kun om fodbold, men den nye generation (…) tænker anderledes om både livet, om fodbold, om kampene, om alt det, der skal komme inde fra dig selv,« sagde portugiseren.

»Nogle gange bliver du nødt til at acceptere ting, som du ikke bryder dig om. Jeg kan huske, hvor svært det var for min generation at komme på førsteholdet. Jeg kan huske, hvor svært det var at spille for Manchester United og landsholdet, men når jeg kigger mig omkring nu, så er det, som om alting er blevet lidt lettere, og de accepterer ikke det hårde. Det er i hvert fald mit synspunkt.«

Taktisk underlegen

Hvad der dog først og fremmest bekymrer folk i og omkring Manchester United er, at Solskjær rent taktisk synes at befinde sig på et lavere niveau end sine trænerrivaler fra de øvrige topklubber som Thomas Tuchel i Chelsea, Pep Guardiola i Manchester City og Jürgen Klopp i Liverpool.

Således har Solskjær i efteråret kastet sin kærlighed på en 4-2-4-formation, hvor kanterne bliver skubbet helt op på siden af frontløberne, og hvor de centrale midtbaneaktører Fred og Scott McTominay overlades til at forsvare midterfeltet på mere eller mindre egen hånd.

Denne formation fungerer måske meget godt på papiret – eller mod mandskaber, hvor United er i total kontrol. Men så snart de møder modstand i form af hold, der kan spille sig ud af de røde djævles første pres, så får de problemer, for hverken Fred eller McTominay har spilintelligensen eller det tekniske niveau til at holde fortet midt på banen uden bedre hjælp fra deres holdkammerater.

Det var netop dét, Scholes observerede i tv-studiet efter den første Atalanta-kamp; og ifølge avisen The Telegraph var der op til opgøret mod Liverpool vantro i spillertruppen over, at den norske manager valgte at sende holdet ud til opgøret i præcis samme 4-2-4-formation som den, italienerne havde flået fra hinanden nogle få dage forinden.

Færrest tacklinger

Statistikken bag Uniteds præstationer overbeviser da heller ikke om, at Solskjær skulle være den rette mand til at få det optimale ud af sit dyrt sammensatte mandskab. I hvert fald ikke rent defensivt.

Til trods for at nordmanden indtil videre har fået lov til at købe spillere for omkring fire milliarder kroner – og blandt andet har verdens dyreste forsvarer på lønningslisten i skikkelse af den firskårne Harry Maguire – så har hans hold indkasseret flere mål pr. kamp end under hans umiddelbare forgængere, Louis van Gaal og José Mourinho.

Nylige tal udpegede også Manchester United som det mandskab, der har lavest færrest tacklinger i denne sæson i Premier League, ligesom det er det hold, der har begået de største antal defensive fejl, som har ført til afslutninger fra modstanderne. Og kun to hold, nemlig bundholdene Watford og Newcastle, har holdt buret rent i færre kampe.

Det er jo i sig selv skandaløse stats for en klub, der i egen selvforståelse dyster med om både det engelske mesterskab og Champions League-trofæet. Og for at det ikke skal være løgn, er det også kommet frem, at de højtbetalte spillere på United-mandskabet i langt de fleste opgør løber mindre end deres modstandere.

Reddet af Ronaldo

Hovedårsagen til, at det endnu ikke er brudt fuldstændig sammen for Solskjær og hans mandskab, skal findes oppe i frontlinjen i skikkelse af den tilbagevendte Ronaldo. Med ni mål i 11 kampe – flere af dem kampafgørende – har han reddet kastanjerne ud af ilden flere gange allerede. Og det er tvivlsomt, om Solskjær overhovedet ville være i sædet på nuværende tidspunkt, hvis det ikke var for Ronaldo.

Ingen roser er dog uden torne. Og Ronaldo udgør – sine mange kvaliteter til trods – også på den lange bane et taktisk hovedbrud for den norske manager. Sagen er nemlig, at Solskjær arbejder på at installere et højbanepres på sit United-mandskab i stil med det, hans mentor og forbillede, Alex Ferguson, praktiserede. Og det harmonerer dårligt med den 36-årige portugiser, der tager sig nogle gevaldige pauser i løbet af kampene og ikke er til sinds at bruge ressourcerne på at jage rundt på grønsværen efter boldbesiddende modstandere.

En nylig opgørelse viste således, at portugiseren kun havde lavet én tackling og foretaget én bolderobring i hele sæsonen.

Der er altså nok at tage fat på for den krølhårede nordmand, hvis han vil gøre United til seriøse guldbejlere i Premier League igen. Spørgsmålet er imidlertid, om han får tiden og muligheden til at rette skuden op.

Først og fremmest skal han komme helskindet gennem lørdagens lokalopgør. Klubbosserne i toppen af United-hierarkiet tåler dårligt flere ydmygelser mod de nærmeste rivaler.

Der er lagt op til endnu en tur med Ole Gunnar i rutsjebanen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her