Noter fra en pandemi
Læsetid: 4 min.

Sverige har været storeksportør af corona i Skandinavien. Men Danmark indtager en flot andenplads

Det er svenskerne, der har drevet den nordiske smitte, viser ny rapport. Men ser man nærmere på undersøgelsen, tager danskerne sig næsten lige så smitsomme ud. Måske skal man i virkeligheden søge mod antropologien for at forstå den rolle, svenskerne er blevet tildelt under krisen
Er der egentlig grund til at kalde Sverige for Nordens Brasilien og Anders Tegnell for en sadistisk massemorder, når tallene ikke helt kan bakke det op?

Er der egentlig grund til at kalde Sverige for Nordens Brasilien og Anders Tegnell for en sadistisk massemorder, når tallene ikke helt kan bakke det op?

Moderne Tider
20. november 2021

Det var svenskerne, der gav Skandinavien corona. Ja, det var sgu så.

Vi havde det måske på fornemmelsen, men i denne uge dokumenterede en rapport fra Zoonosis Science Center ved universitetet i Uppsala, at den lettere liberale og noget kontroversielle svenske coronastrategi bidrog til, at smitten spredte sig i hele Norden. Særligt det første år:

»Det første år af coronapandemien var Sverige faktisk en nettoeksportør af coronavirussen til vores nordiske nabolande,« som John Pettersson, der er hovedforfatter på rapporten, så direkte sagde det til SVT.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

jens christian jacobsen

Sverige har altid været det danske centrumvenstres idealland. Fra 70ernes dansktorpare til nullernes humanistiske stormagt. Her var alt godt, her blev hverdagsrascismen aktivt bekæmpet, her formåede et land den vanskelige kunst at balancere mellem lige dele frihed og lige dele lighed og solidaritet. Sverige var og er Guds gave til menneskehenden, et intersektionelt Paradis på jord. Og fremfor alt: Et modstykke til Danmark.
Så kom Covid-19 og med den Anders Tegnell.
Centrumvenstre herhjemme fik det svært. For noget var galt i paradiset på den anden side af Sundet. Folk døde i hundredvis, ja i tusindvis, men Tegnell holdt fast i friheden. Folk kunne gøre, hvad de ville, blot med myndighedsformaninger i baghovedet: Tag nu hensyn til din granna. Hvorfor virkede det ikke? Hvorfor var formaninger ikke tilstrækkelige?
Det har Lasse Lavrsen fundet ud af:
'....det lader også til, at det særligt er forholdene i den svenske ældreforsorg og landets store ghettoområder, der har skabt problemer for Sverige under coronakrisen, mere end det har været den liberale tilgang til restriktioner i sig selv.'
Værsgo'! Havde forholdene været anderledes, var det med garanti gået meget bedre med formaningsstrategien. Havde myndigheder og politikere haft kontakt til beboerne i de udsatte boligområder, kunne strategien have virket. Problemet med Lavrsens undskyldninger er bare at de ikke duer, for de er forkerte. Allerede i de føste måneder af pandemien affærdigede Tegnell problemerne i disse boligområder med, at det måtte de lokale myndigheder tage sig af. Og de gamle døde. Men børnene gik glade i skole. Og Tegnell holdt fast og med ham de svenske politikere.
Senere har Tegnell gang på gang afvist at ændre strategi, fordi hans credo hele tiden har været flokimmunitet. Først i pandemien mente han, at 60% af befolkningen ville være nok. Senere satte han tallet op til mellem 70-og 80%. Idag mener han ikke det længere er 'relevant' at tale om flokimmunitet - den har jo ikke indfundet sig. Heller ikke i Sverige. Og de gamle dør stadig.
IJeg synes det kunne være interessant at nogen forskede i hvorfor Tegnell og med ham de svenske sundhedsmyndigheder ikke reagerede på de høje dødstal i Stockholms , Sundsvalls og Göteborgs forstæder. Var det fordi det 'bare' var de gamle fra etniske minoriteter?

Jens Christensen, Inge Lehmann og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Line Palle Andersen

Jeg har i de sidste år høstet en del kritik for vedvarende at støtte den svenske strategi. Især fordi jeg synes, at de unge har betalt prisen for at nogle ældre kunne leve lidt længere, men hvilket liv? Man kan leve. Og man kan overleve, og hvilken livskvalitet har det været for ældre at sidde isoleret fra deres nærmest i månedsvis? Sverige har haft den politik, at unge skulle hjemsendes som de sidste og tilbage til skolen som de første. Det betyder, at Sverige ikke kommer til at opleve det "hul" i uddannelsessystemet, som vi gør i Danmark, hvor unge i mindst et år stort set ikke har lært noget. Derudover har de fået nogle ar på sjælen i deres mest formative år, som ikke på nogen måde er helet endnu. Og måske aldrig gør det. Sverige har valgt en radikalt anderledes strategi end Danmark, men jeg tror på sigt, at der er færre, der taber på denne. "Det er ikke en spurt, men et maraton," som Tegnell siger. Lad os se om ikke hans strategi på sigt viser sig at være den rigtige.

ulrik mortensen, Lasse Reinholt, jesper christensen, Poul Hansen, Jan Troelsen og Estermarie Mandelquist anbefalede denne kommentar

Det er en misforståelse at tro f bekæmpelse af corona drejer sig som at minimere coronarelaterede dødsfald.
Det drejer sig om ikke at overbelaste sundhedssystemet (læs hospitalerne). Hvis/når hospitalerne overbelases rammes alle de x 1000 der skulle behandles for at få et bedre/længere/smertefrit liv.
Man kan sagtens forestille sig en sygdom med høj dødelighed hvor behandlingen ikke kræve hospitalindlæggelse, og derfor ikke ville belaste hospitalerne (intensivafdelingerne) i samme grad som coronasyge.

Det er ret skrækkeligt, at vi har udviklet en sådan dogmatik omkring det at gå i skole og blive undervist - som om børn ikke konstant lærer noget i alle de sammenhænge, de indgår, og af alle de erfaringer, de gør sig.
Når verden gennemlever store kriser, skal børnene ikke sætte sig i hjørnet med en bog, men aktivt og deltagende følge udviklingen i virkeligheden og tage ved lære af den, bl.a. så den viden, der indhøstes, lever videre i ungdommen i kommende generationer.

Jette Steensen, Flemming Kjeldstrup, Lillian Larsen, Inge Lehmann og Frederikke Nielsen anbefalede denne kommentar

Gennemsnitsalderen under den første bølge var 59 år på intensiv i Sverige.

Dvs det må betyde de gamle blev simpelthen ikke indlagt.

Så kan man lige tygge på den.

Og selv om det er forholdsvis få, i forhold til hele befolkningen i Sverige, der er døde, har det alligevel været nok til, at nedsætte deres gennemsnitlige levealder.

Hvis hovedargumentet er, at det alligevel er de svage ældre og deres liv ingen værdi har, kan man også anvende argumentet på andre grupper.

Børnene er kun en udgift for samfundet og arbejder ikke endnu.
En nedlukning giver kun børn med en svag psyke problemer. Disse børn plejer, at blive voksne, der bliver arbejdsløse eller en belastning for deres arbejdsgiver.

Der er ingen grund til, at bruge ressourcer på dem, hvis det betyder, at det vigtige sundhedssystem ikke bryder sammen.

2+2 er 4 og 3x5 er 15 det er sandt og derfor er corona en mild forkølelse.

Glem influenza eller lungebetændelse, milde forkølelser kræver indlæggelse på intensivstationer i respirator, og fylder så meget, at man er nød til at flytte patienter til andre lande.

Milde forkølelser gør også, at bedemænd, krematorier og lighuse hver vinter ikke kan holde med og er nødt til at have hjælp fra militæret og kølevogne.

Det er også normalt, at milde forkølelser hver vinter skærer et helt år af den gennemsnitlige forventede levetid i USA. Fortsætter det, falder befolkningstallet snart til nul i USA og vi har løst en stor knast i klimaproblematikken.

Hvis man stadig kalder corona for en mild forkølelse her i november 2021, har man helt klart enten outet sig som trold eller uden for al pædagogisk rækkevidde.