Center for vild analyse
Læsetid: 4 min.

Hvis man tænker abortmodstanderens omsorg for det ufødte liv til ende, risikerer man at blive vanvittig

Abortmodstand er en forlængelse af den helt almindelige empati til de børn, der endnu ikke er blevet til. Denne empati kan udvikle sig til en form for angst
Modstanden mod retten til at afbryde et svangerskab præsenteres i reglen som omsorgen for det liv, der kunne være blevet til et menneskeliv.

Modstanden mod retten til at afbryde et svangerskab præsenteres i reglen som omsorgen for det liv, der kunne være blevet til et menneskeliv.

Mary Evans Picture

Moderne Tider
13. november 2021

Det fremføres ofte, at en konstruktiv debat forudsætter, at man suspenderer sin fordømmelse af mennesker, der mener noget andet end én selv, og i stedet er åben over for deres perspektiv og lytter til baggrunden for, at de mener, som de mener. Lad os i denne ånd forsøge at være åbne over for, hvad der ligger bag abortmodstanderens syn på det ufødte liv.

Modstanden mod retten til at afbryde et svangerskab præsenteres i reglen som omsorgen for det liv, der kunne være blevet til et menneskeliv. I grunden er dette naturligvis en sympatisk omsorg. Når man ser et levende barn, er det svært at tænke på, at det aldrig skulle være blevet til, og det kræver faktisk ikke nogen helt vild forestillingsevne at tænke ufødte børn i analogi til sådanne faktiske liv, man kender.

Abortmodstand er i dette perspektiv blot en forlængelse af den helt almindelige empati til de børn, der endnu ikke er blevet til. Denne empati kan endda udvikle sig til en form for angst: Er det ikke, som om abortmodstanderen udlever den angst, som fostret aldrig selv når at opleve, fordi det ikke bliver til et bevidst, følende eller reflekterende væsen?

Hvilken angst?

Men hvis vi skal anerkende denne angst, må vi imidlertid også kunne tage den et skridt videre. For empatien for det ufødte liv er nødvendigvis baseret på et retroaktivt argument for et liv, ingen endnu ved, hvordan vil være: Det befrugtede æg er et liv, der netop ikke har nogen følelser, identitet, bevidsthed eller fornemmelse af sig selv.

Og alligevel er det et potentielt liv. Et liv som på en måde er der, som et omrids, fjerne barnelyde, også selv om et befrugtet æg har mange muligheder for at gå til grunde, før det bliver til menneskeliv.

Men det potentielle liv er et vidt begreb. Det behøver slet ikke begrænse sig til et befrugtet æg. I princippet kunne man forestille sig talløse liv, der kunne være blevet levet, hvis omstændighederne havde været rigtige. Hvert eneste æg ville kunne være blevet til et unikt menneske, hvis det var blevet befrugtet og gennemgik den samme proces, som alle levende mennesker har gennemgået. Og ikke blot dét. Hvert eneste æg ville kunne være blevet til forskellige, unikke væsener, hvis det blev befrugtet af forskellige fædre.

Tænk for eksempel på dine tidligere kærester: Hvis du havde fået et barn med én af dem, ville det have været et andet barn end dét, du eventuelt senere har fået eller ville kunne få med en anden partner. Det ville have haft en anden karakter, identitet og selvbevidsthed – og det ville have været nøjagtig lige så virkeligt som ethvert andet barn. Men det blev aldrig til. Det findes ikke, og det vil aldrig komme til at vide, hvem det kunne have været. Denne tanke kan faktisk også være angstprovokerende.

Ingen vil selvfølgelig hævde, at der er en moralsk forpligtelse til at føde alle de børn, der potentielt kunne have levet virkelige liv. Det er ikke engang praktisk muligt. Men det er muligt at tænke på dem. De er som en slags spøgelser, der aldrig nåede at træde ind i livet. Mindre end døde.

Tanken om dem kan være svimlende, og hvis man virkelig lader den sætte sig, kan den afføde en følelse af afmægtighed, der næsten ikke er til at bære. Man kan muligvis blive gal af det. Hvordan skal man håndtere den sorg at vandre rundt blandt de talløse ufødte? De vil for altid være nærværende som dem, der ikke fik lov at leve.

Gal i stedet for gal

Man kan godt sætte sig ind i abortmodstanderens angst, også selv om den river tæppet væk under en. Når man først har tænkt tanken, kan man slet ikke komme ud af den igen. Den plager og ængster. Det er næsten umuligt ikke at føle en form for ansvar for disse ufødte sjæle. Som om deres eksistens afhænger af én selv. De er der jo kun, så længe man tænker på dem!

Det minder lidt om det uhyggelige ved at kigge på de ansigtsgeneratorer, der efterhånden findes mange steder på nettet: Med et tryk på en knap kan man generere et unikt ansigt, der ser ud til at tilhøre en person, der har levet et liv, selv om denne person aldrig har levet og aldrig kommer til det. Som om jeg med det tryk både skaber og afliver dette menneske i én handling.

Problemet med abortmodstanderen er bare, at han inddæmmer sin egen angst ved at forvrænge den og projicere den over på et andet menneske, som han kan kontrollere i stedet for angsten. »Det er dig, der vælger at afbryde svangerskabet, som er ansvarlig for alt dette!« Som om den svangre kvinde ikke allerede kendte til de rystende implikationer af den slags tanker.

Det er fundamentalt, at en kvinde har ret til at bestemme over sin egen krop. Men måske er det endda lige så vigtigt, at ingen har ret til at tvinge andre til at bære deres angst under dække af en moralsk forargelse.

Serie

Center for Vild Analyse

Center for Vild Analyse har eksisteret som sted for tænkning siden august 2006.

CVA analyserer kulturelle og politiske fænomener under parolen ’hvis du vil vide det modsatte’, ofte med inspiration fra psykoanalysen.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Martin Rønnow Klarlund

Jeg synes der er større risiko for at blive vanvittig af at læse denne klummes forvrøvlede ligegyldige sludder.

“Det befrugtede æg er et liv, der netop ikke har nogen følelser, identitet, bevidsthed eller fornemmelse af sig selv.”

Hvor er beviset for denne påstand om at det befrugtede æg ikke har bevidsthed?

Mogens Holm, Klaus Lundahl Engelholt og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Jeg hører sjældnere empati-argumentet end helligdomsargumentet; at det menneskelig liv er ukrænkeligt, og livet begynder ved undfangelsen.

Derfor er mit svar blot, at jeg ikke er religiøs: Intet liv er helligt.

Derimod skal vi minimere ubehag og maksimere behag i verden. Ubehag kommer bl.a. fra tvungen gennemførsel af svangerskab - både i første led for moderen og i de næste led for det uønskede barn og samfundet, der påvirkes af tragedien. Et foster oplever derimod ikke ubehag ved at gå til grunde.

Vibeke Olsen, Peter Beck-Lauritzen, Lotte Tvede, erik pedersen og Asiya Andersen anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

Et klassisk eksempel på en retrograd analyse, hvor konklusionen er skrevet på forhånd: Konklusionen lyder: Abortmodstandere projicerer sin egen angst over på den, der afbryder et svangerskab. Derved bliver hun ansvarlig for denne handling og fratager modstanderen ubehaget ved at tænke på alle de ufødte liv.
Analysen føres så tilbage til et udgangspunkt i abortmodstanderens fordømmelse af aborter.
Fra moral til psykologi til politisk selvbestemmelse til billeder på de ufødte livs mulige eksistens og ender i en slags diagnose af abortmodstanderen. Kloden rundt.
Kunne være et resumé af en dårlig opgave i politisk psykologi. Og selv på 1.år havde jeg dumpet opgaven

Mogens Holm, Morten Østergaard, Emil Davidsen, Morten Balling, René Arestrup, Martin Rønnow Klarlund og Rosa Maluna Dahl anbefalede denne kommentar

En ganske betragtelig del af jordens befolkning tror på reinkarnation, mig selv indbefattet. Efter min overbevisning starter et liv ikke med befrugtningen. Livet som sådan har altid været og vil altid være, men når man foretager en abort, fratager man det levende væsen en inkarnation. I princippet det samme, som når man begår drab.

MEN jeg er selv tilhænger af en relativt fri abort, da det trods alt ofte vil være bedre, at et uønsket barn så at sige bliver afvist ved døren, fremfor at skulle vokse op som uønsket med alle de lidelser, som dette oftest vil medføre.

For mig at se er hverken et forbud eller en grænseløs fri abort det rigtige svar. Det handler som med alt andet her i verden om at finde den gyldne middelvej.

Skribenten foregøgler at anlægge modstanderens perspektiv på problemstillingen, hvilket selvsagt er retorisk og argumentatorisk bekvemt for hans/hendes på forhånd givne - og temmelig amputerede, næsten komiske - konklusion. Det er én ting.

En anden er, at skribenten tydeligvis ikke har fattet en hujende fis af de moralske og etiske implikationer, spørgsmålet rummer.

Og inden jeg nu bliver ført til skafottet som en reaktionær kætter, iler jeg med at tilslutte mig mantraet om at kvinder naturligvis har ret til at bestemme over egen krop.

Men det gør ikke spørgsmålet mindre problematisk. Og det fortjener under alle omstændigheder en mere reflekteret og indsigtsfuld argumentation end ovenstående.

Morten Østergaard, Jes Balle Hansen , Morten Balling, Ruth Sørensen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar

Bortset fra det kunne abortmodstanderne godt føle lidt mere empati og omsorg for det fødte uskyldige liv :-)

Mikael Velschow-Rasmussen, Lotte Tvede og Tina Petersen anbefalede denne kommentar

Man ku jo osse bare starte med at kere sig om de liv, der allerede er undfanget , født og lever et liv her i verden.
Hvorfor er det er så vigtigt at beskytte et ufødt liv?Hvorfor er det så ikke ligeså vigtigt at beskytte det liv, der allerede er født?

Mikael Velschow-Rasmussen og Tina Petersen anbefalede denne kommentar

Indlægget begynder skam fint: med det erklæret ønske, "at man suspenderer sin fordømmelse af mennesker, der mener noget andet end én selv, og i stedet er åben over for deres perspektiv og lytter til baggrunden for, at de mener, som de mener." Fint! Så meget mærkeligere er det, at hele gennemgangen af "de andres" perspektiv er blottet for reel indsigt i, hvad der driver abortmodstanden. Det hele handler om at drive det ud i det absurde og så udelukkende forholde sig til dét!
Det ER kompliceret, uanset hvilken side man står i. Men man kan savne en forståelse for, at det er lige så let at drive "pro choice"-synet ud i det absurde: Hvorfor er det ikke OK at slå et næsten fuldbårent barn ihjel, siden det åbenbart er OK at slå det halvt fuldbårne barn ihjel? Etc.
Den fine indledningserklæring viser sig at være rent blålys.

Mogens Holm, Morten Østergaard, Anne Nielsen, jørgen djørup, Ruth Sørensen, René Arestrup og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Abortmodstand handler ganske rigtigt om angst.

Frygten for ikke at kunne regulere kvinders biologi, og dermed underkastelse.

Nike Forsander Lorentsen, Torben Kjeldsen, Peter Beck-Lauritzen og Lotte Tvede anbefalede denne kommentar

Langt den mest udbredte årsag til abortmodstand lader til at være religion, og så vil jeg bare spørge: Hvis gud kan alt, kan hun så skabe en sten der er så tung at hun ikke selv kan løfte den?

Texten – enig med flere – er noget sludder, text forfatteren bekræfter en ting: hans/hendes tænkning har gjort dem vanvittige. 1. de abortmodstandere jeg kender, de ikke det mindste angste, de vil ikke bestemme over hvad andre gør, det er deres valg. De anser at dræbe et barn under udvikling, intrauterint, eller efter, det er forkert. Hvert eneste æg udvikles som omstændighederne medgiver, det gælder befrugtede som ubefrugtede, udviklede, fødte og opvoksede liv. Alt liv udvikles som omstændighederne medgiver, påstanden er en platitude. ”hvert eneste æg” kan kun udvikles til et, højst fire?, forskellige individer – uanset hvem far er. Afslutningsvis: er vi dræbte er alt forbi, vi ved ikke at vi har levet. At anse det er OK at slå ihjel, bare ofret ikke er sig det bevidst er det OK ???

@Eva Schwanenflügel

'Abortmodstand handler ganske rigtigt om angst.

Frygten for ikke at kunne regulere kvinders biologi, og dermed underkastelse.'

Hmm, provokeret abort er vel nærmest det ultimative udtryk for reguleret biologi...?

Signe Hansen og jens christian jacobsen anbefalede denne kommentar
Klaus Brusgaard

Alt liv udvikler sig i stadier. En celle, to celler, et milliard antal celler; et liv er det uanset. Vi kan vælge at fjerne et sundt foster men vi vælger ikke at fjerne en nyfødt, der er multkhandicappet - en grøntsag. Den største forskel på den ufødte og den fødte er at vi har set vedkommende. Der er fastsat en 12. uges grænse for hvornår man uden særlig begrundelse kan få abort men denne 12. uge er alene fastsat af hensyn til kvindens helbred. Som sådan er der ikke nogen øvre grænse for hvornår i graviditeten abort må foretages, hvis en række regler overholdes. Med nutidens teknologi er det fødte barn i vid udstrækning levedygtigt efter 20. svangerskabsuge.
Abort bør være frit men det vil altid være et spørgsmål om valg om et liv skal afsluttes. I en religiøs verdensanskuelse er dette selvfølgelig en synd. Sandsynligvis, en blandt uendeligt mange i ens eget uperfekte liv.

Eva Schwanenflügel

Jeg tænkte nok, min kommentar ville bringe anfægtelser.

Men det er ganske vist; abortmodstand har rødder i misogyni, samt angsten for at kvinder skal 'tiltage sig' lige rettigheder, eller begynde at dominere samfundet for meget.
Det underminerer jo også den hellige kernefamilie med farmand for bordenden.

"It’s not about “life”. It’s about the fact that abortion is inexorably tied to women’s freedoms and female power. If women can’t decide for themselves when and whether to have children – if having sex can mean being forced into motherhood – women also won’t be able to decide our own futures. We know that being forced to continue a pregnancy makes women more likely to remain in poverty. It makes women more likely to remain in abusive relationships. It hurts their children. It makes women more likely to die.

If you don’t want women to be equal, a great way to force that ideal is to strip women of our rights to our own bodies and reproductive decisions. And the goal of abortion opponents is clear: they do not want women to be equal players in society."

"A new poll shows what really interests 'pro-lifers': controlling women"
https://www.google.com/amp/s/amp.theguardian.com/commentisfree/2019/aug/...

Religiøse argumenter udgør blot en del af de utallige undskyldninger, når det kommer til at forhindre kvinder i at leve frit.
Her er den katolske kirke, samt forskellige evangelistiske bevægelser primus motor.

"Desværre siver anti-abort bevægelsen ind flere og flere steder og tilbageruller kvinders hårdt tilkæmpede ret til at bestemme over egen krop, fremtid og muligheder. Coronakrisen blev nogle steder brugt som anledning til at snige et abortforbud ind ad bagdøren, for der var jo pres på sundhedsvæsenet. Spørgsmålet er, hvor længe vi vil lade stokkonservative og superkatolikker slippe af sted med at knægte kvinders grundlæggende rettigheder ude i verden?

Det uhyggelige ved abortforbud er, at det ikke fører til færre aborter, men til farligere aborter. Der foretages 25 millioner usikre abort om året, hvor strikkepinde og bøjler bliver fundet frem og kvaksalvere med tvivlsomme metoder og skinnende redskaber, der ikke har set skyggen af desinfektionsmiddel bliver opsøgt."

"Abort er og bliver en menneskeret"
https://www.altinget.dk/artikel/abort-er-og-bliver-en-menneskeret-og-saa...

Så angst, ja.

For at dele magten.

Vibeke Olsen, Nike Forsander Lorentsen, Lise Toft, Peter Beck-Lauritzen og Lotte Tvede anbefalede denne kommentar
jens christian jacobsen

@Eva Schwanenflügel
Som du givet husker, er begrebet angst bredt dækkende. Eller upræcist og lidet anvendeligt. Artiklen, som var de fleste kommentarers udgangspunkt, forsvinder i din brug af begrebet. Du bruger angst i en eller anden kønspolitisk sammenhæng, mens artiklen bruger angst som en slags projektionsmekanisme for omsorg for det ufødte liv.
Artiklens brug af angst er efter min mening noget vås, men handler om meget andet end angst for at miste et maskulint magtmonopol. Det gør din Guardian-reference i øvrigt også.

Eva Schwanenflügel

jens christian jacobsen, der er ingen der siger det er nemt at udrede alle trådene i det patriarkalske samfund.

Men grundangst for ikke at kunne leve op til forkvaklede idealer er en del af de menneskelige prøvelser, har altid været det, og det skaber angst.

Nogle vil udnytte magt, for de er grådige og kan aldrig få nok.
Derfor spiller de dygtigt på grundangsten for ikke at være god nok, eller blive udelukket eller udskammet.

Massereligion er én måde, 'bekymring' for det ufødte barn en anden.

Jeg har ikke snakket maskulinitet, for det er efterhånden veldokumenteret, at begge køn besidder både feminine og maskuline sider.

Og mænd er ligeså følsomme som kvinder:

"Men are just as emotional as women: New research debunks gender stereotypes."
https://lsa.umich.edu/psych/news-events/all-news/faculty-news/men-are-ju...

Det handler overhovedet ikke om mænd versus kvinder, men om magten og dem, der vil gøre alt for at beholde den.

Hvad er det, der gør mænd SÅ kloge på dét spørgsmål?

Mikael Velschow-Rasmussen

Min Firefox browser re-directer mig blot til et mini-Guardian ikon, hvis jeg følger det første af Eva's links.

Hvis jeg højreklikker på linket og sætter det ind i en 'duck duck go' ("product placement' reklame for en mere privacy-venlig søgemaskine end den 'unævnelige'), kan jeg redigere i linket og finde den rigtige Guardian artikel.

Som en servicemeddelelse har jeg sat det den redigerede link ind her:
https://www.theguardian.com/commentisfree/2019/aug/22/a-new-poll-shows-w...

Peter Beck-Lauritzen

Religion er menneskehedens svøbe. Fjern den fra ligningen og vejen for ligestilling mellem kønnene er klar. Så kan kvinderne selv bestemme, om de vil gennemgå en graviditet og den belastning/byrde, der forringer deres placering i et ligeværdigt samfund.
Uden abortmulighed, kunne vi blive "oversvømmet" af børn, ca. 20 pr. kvinde: sikke et perspektiv og så slippe for angsten at gøre ufødte fortræd!

Eva Schwanenflügel

Nemlig, Peter Beck-Lauritzen, retten til fri abort er også en del af klima- og miljøkampen :

"Det mest vægtige argument for retten til abort vil alle dage være, at det er kvindens ukrænkelige ret selv at bestemme. Men man bør holde øjnene åbne for, at hvis abort og prævention bliver tilgængeligt, anerkendt og gratis, og der sikres adgang til reproduktive sundhedsydelser af høj kvalitet, vil der også blive født færre mennesker. Og så styrker vi samtidig piger og kvinders muligheder for at engagere sig i klimatilpasning. De bliver mere modstandsdygtige: Har man adgang til prævention, abort og uddannelse i et ligestillet samfund, vil man utvivlsomt være bedre i stand til at tage del i at løse de udfordringer, som klimaforandringerne bringer med sig."

https://www.altinget.dk/artikel/abort-er-og-bliver-en-menneskeret-og-saa...

@Maia Aarskov

'Hvad er det, der gør mænd SÅ kloge på dét spørgsmål?'

Så vi har barer at holde vores kæft, eller....?

Eva Schwanenflügel

"Så vi har barer at holde vores kæft, eller....?"

René Arestrup, "I" kunne jo forsvare kvinders rettigheder, ikke?
Det er der efterhånden flere og flere mænd der gør herhjemme, heldigvis.

For egentlig talt, når nogle mænd vil bestemme over kvinders kroppe, er det ganske foruroligende.
Det kan kvinder dø af, og gør det faktisk hver dag.

@Eva Schwanenflügel

Du fremfører (igen) en påstand om, at der med modstanden mod abort er tale om et udtryk for mænds ønske om at kontrollere/undertrykke kvinders kroppe.

Hvad underbygger denne opfattelse?

I en dansk kontekst er det ret vanskeligt at finde tal om sammensætningen af abortmodstandergruppen, idet den fortsat er ganske lille, men i USA har man lidt bedre vurderingsgrundlag - og Gallup har igen i 2021 foretaget en nærmere undersøgelse af pro-lifers versus pro-choicers.

Her fremgår det, at 50 % af de mandlige respondenter var imod abort, mens 43 % af kvinderne var det. De 7% forskel er naturligvis stadig en forskel, og man kan næppe fuldstændigt afvise, at der for nogle mænd er tale om netop dén dagsorden.

Hvis din tese holder, forekommer det til gengæld så besynderligt, at der er så mange kvinder, der er imod abort (eller vil de bare gerne undertrykkes?)

Samtidig kan man konstatere, at der på en række helt andre parametre såsom indkomst, alder, uddannelse, religiøs aktivitet og politisk ståsted var markant større end 7% forskelle mellem pro-lifers og pro-choicers - hvilket ud fra almindelig forståelse af statistik indikerer, at disse faktorer har væsentligt større indflydelse på spredningen. (Eksempelvis er der 73 % pro-lifers blandt republikanske vælgere og 73% pro-choicers blandt demokratiske vælgere)

Så vidt amerikanerne, og forholdene i Danmark kan i teorien være HELT anderledes - også selv om abortmodstanderne lader at bruge de samme hovedargumenter worldwide. Det er bare svært at se, hvad der skulle underbygge din tese.

Det er på en debatside vel helt OK at argumentere for sit synspunkt eller prøve at kapre en dagsorden, også når det er mere eller mindre usagligt - men det øger ikke ligefrem ens troværdighed ...

@Eva Schwanenflügel

Jeg mener problematikken rummer andet og mere end et spørgsmål om kvinders rettigheder.

Og som sådan kan mænd ikke være diskvalificerede på forhånd.

Det er i øvrigt symptomatisk, at tonen ret hurtig bliver skinger hver gang dette emne er oppe at vende. Jeg forstår udmærket, at der er voldsomme følelser involveret, men til tider sidder man (jeg) tilbage med det indtryk, at spørgsmålet om retten til fri, provokeret abort overhovedet ikke må diskuteres. At det er et tabu.

Det har jeg svært ved at acceptere.

Og så blot for god ordens skyld; Jeg er ikke arg abortmodstander, men jeg synes, at retten til fri, provokeret abort rummer en række problematiske aspekter, som det ved Gud er vigtigt, at vi bliver ved med at diskutere.

Torben Kjeldsen

Tja jeg er så heldig at min viden om retten til abort alene bygger på videnskabelige viden fra , psykologi, sociologi og biologi.
Først og fremmest hvis du som kvinde ikke vil have abort er du helt fri til dette valg, også selvom du fx er uegnet som mor. Desværre er der en del forældre der har meget dårlige forældreevne. Men vi lever i et demokratisk frit samfund., så tak dig for det. Derfor er det uden tvivl at kvinden der ønsker abort selvfølgelig skal havde den ret, en ret der giver muligheden for at vælge ud fra netop det ufødte barns tarv,. Det er alene kvinden der kan og må bestemme over egen krop og vurderer om hun kan tilbyde et trygt liv for enden af svangerskabet. Og nej et foster indtil 4 mdr er ikke et menneske , men blot en samling celler uden noget som helst psykologisk kobling til et selv eller identitet. Det kan måles helt neurologisk i forhold til fosters hjerneudvikling.
Så hvis du er imod abort så hold dig til din tro, og vælg at sige nej, men lad andre være,. Og jeg tør godt stå ved, at din tro er på tålt ophold og stod det til mig ville jeg forbyde den i forhold til samfundmæssige og menneskeretslige forhold, den bør kun være helt privat.

Hr René Arestrup: Eftersom det af gode grunde ikke er muligt for mænd fysisk at opleve en uønsket graviditet eller en abort, hvoraf ingen af delene er nogen dans på lagkage, så mener jeg bare, at det ville klæde Jer at være lidt mere tilbageholdende i diskussionen. I KAN IKKE sætte jer ind i situationen, som ikke kun er snak, men noget meget korporligt..

@Maia Aarskov

Sørgeligt, at du ikke er i stand til at skelne mellem en debat (for/mod) om abort og så en debat om baggrunden for abortmodstand.

Forhåbentlig skal vi ikke til at have indført den præmis i en løbende debat, at kun de, der aktivt har oplevet en given problemstilling på egen krop, har lov til at diskutere problemstillingen og enhver afledt problemstilling.