Tiltalt for grov vold: »Jeg kørte to højre hook, og dér faldt han så ned i et bord«

Jonas havde spredt et rygte om, at K havde voldtaget to kvinder, og at han lå inde med et stort pengebeløb, der kunne røves. Det mente K i hvert fald, og derfor dukkede han den 1. juli op på en adresse i Urbanplanen på Amager, hvor han overfaldt Jonas. 

To store betjente låser nu K’s håndjern op uden for retslokalet, inden de fører ham ind i retssalen. Han er tiltalt for grov vold i form af slag og spark og sidder foroverbøjet med spredte ben ved vidneskranken. K er en høj og veltrænet mand på 27 år med karseklippet hår, og er iført hvid skjorte, blå jeans og kondisko.

»Skal jeg bare tale kronologisk?« siger han med amagerdialekt, da anklageren, en ung kvinde i skjorte med blomsterprint, beder ham forklare, hvad der skete den aften.

K forklarer, at han var blevet kontaktet af en ven, der havde hørt, at Jonas spredte rygter om ham. Og Jonas skulle altså have sagt, at K har penge, der kan røves, og at han har begået voldtægt. 

»Ham der Jonas skyldte vist nogle penge for noget coke. Så sagde han, at jeg skyldte ham nogle penge, og at de bare kunne røve mig,« fortæller han og spekulerer i, at voldtægtsrygterne måske skulle retfærdiggøre røveriet.

K tog derfor en ven med ud på en adresse i Urbanplanen, hvor han regnede med, at Jonas var for at være sammen med sine børn. 

»Han fik en fra højre med det samme, da han kom ud i døren,« fortæller K og sætter sig tilbage i stolen, mens han laver boksebevægelser med armene.

»Jeg kørte to højre hook, og dér faldt han så ned i et bord.«

K forklarer herefter, at han besluttede at trække Jonas ud af huset, »fordi børnene vist var ovenpå«.

»Jeg sparkede måske én gang for at feje hans ben væk, mens han sparkede ud efter mig på gulvet, men ikke mere end det.«

Anklageren viser nu et billede af Jonas, der har blod i hele ansigtet.

»Du tænkte ikke, at det var nok?«

»Han prøvede at få nogen til at røve mig, og de var sgu ikke kommet med bare næver. Jeg følte, at han fortjente det,« fortæller K med rolig stemme.

Svend med samme navn

Da tiden kommer til, at Jonas skal vidne, bliver K sat i et tilstødende lokale med åben dør, så han ikke kan se vidneskranken.

»Jeg er pissebange,« forklarer Jonas, en ung, spinkel mand iklædt sort bluse, lavthængende jeans, kondisko og en lille sort hue, der sidder løst på toppen af hovedet.

»Jeg havde ikke spredt de rygter, og jeg skyldte ikke nogen penge,« fortæller han.

Derfor blev han overrasket, da K den aften »fløj ind i ansigtet« på ham.

»Han slog mig først i hovedet, så sparkede han til mit knæ, så jeg faldt ned – og der begyndte han også at trampe mig i hovedet,« fortæller Jonas, som under sin forklaring flere gange kigger sig over skulderen mod det tilstødende lokale, hvor K sidder. 

Anklageren vil vide, om Jonas gjorde modstand.

»Slet ikke. Jeg følte mig jo helt forsvarsløs, og der stod vist også nogen udenfor,« forklarer han og tilføjer, at overfaldet »heldigvis var ret kort«.

En lægelig vurdering af Jonas, der blandt andet viser en hjernerystelse, flænger i hovedet og en brækket lillefinger, bliver læst op af anklageren.

»Jeg har stadig hovedpine, og min lillefinger fungerer ikke, men det er mere det psykiske, synes jeg,« siger Jonas og forklarer, at han er begyndt på antidepressiv medicin.

Forsvarsadvokaten, en gråhåret mand i 60’erne i jakkesæt, spørger, om Jonas kan genkende rygterne. Jonas kan godt huske, at han har snakket om dem, men rygterne handler om en anden person, siger han.

»Jeg har en gammel svend, der hedder det samme som K.«

Efter vidneforklaringen får tiltaltes forsvarsadvokat lov til at gå ind ved siden af for at høre K, om han skal spørge til noget mere. Det beslutter de, at han skal.

»Du siger, at du ikke skylder nogen penge. Kan du huske, om der kom nogen et par dage efter og hentede nogle penge eller tømte din konto?«

Jonas retter sig op og svarer prompte.

»Nej, det har intet med mig at gøre.«

Grov vold

Efter en kort pause argumenterer anklageren for, at K skal idømmes seks måneders ubetinget fængsel for grov vold, blandt andet fordi der blev sparket og slået i hovedet, mens Jonas lå ned.

Forsvareren synes ikke, at volden kan karakteriseres som grov vold, da der var tale om et kort sammenstød, og at det ikke er bevist, at der blev sparket eller trampet i hovedet.

»Desuden bør det gælde som en formidlende omstændighed, at K handlede efter at have hørt rygter,

der satte ham i fare for et voldeligt røveri,« siger forsvareren.

Han mener derfor, at de knap fire måneder, K allerede har afsonet under varetægtsfængslingen siden anholdelsen i juli, bør være en tilstrækkelig straf.

Dommeren beslutter efter en halv times tid, at K dømmes for simpel vold på grund af overfaldets korte varighed, men at han alligevel idømmes seks måneders ubetinget fængsel, da der var en anden person til stede, og fordi K tidligere er dømt for vold.

Dermed har K allerede afsonet over to tredjedele af dommen og kan med øjeblikkelig virkning blive prøveløsladt. 

Da dommeren har forladt lokalet, bliver K stående og kigger afventende ud i luften. En af betjentene kigger først på sin telefon og så på K.

»Vi har stående, at du skal løslades, så du har egentlig frie tøjler.«

»Hvad?« råber han og griner.

»Så skal jeg da lige ud at spise med nogle venner.«

Jonas er et opdigtet navn. Hans rigtige navn er redaktionen bekendt.