Vinter-OL
Læsetid: 4 min.

Ved OL i 2008 forsøgte Kina at behage. I 2022 går man ikke op i, hvad resten af ​​verden tænker

Ideen om, at De Olympiske Lege ville forandre Kina, overlevede ikke Beijings første værtskab. Men før sommerlegene i 2008 forsøgte den kinesiske ledelse i det mindste at komme dele af menneskerettighedskritikken i møde. Forud for vinterolympiaden er dialogen forstummet
Paramilitære betjente krydser pisten før et testevent op til Vinter OL i Genting Snow Park i Zhangjiakou i Kina den 25. november.

Paramilitære betjente krydser pisten før et testevent op til Vinter OL i Genting Snow Park i Zhangjiakou i Kina den 25. november.

Tingshu Wang/Reuters/Ritzau Scanpix

Moderne Tider
27. november 2021

Når Beijing til februar afholder vinterolympiade, bliver den kinesiske hovedstad den første værtsby, der både har haft Vinter- og Sommer-OL.

Sommerlegene fandt sted tilbage i 2008 og var en begivenhed, der kom til at symbolisere et nyt og fremadstormende Kina. Hvor optagelsen i WTO i 2001 banede vejen for fuldt kinesisk medlemskab i den globale økonomi, blev det OL-festen, der markerede Kinas internationale gennembrud.

Det var en periode, hvor Kina blev set som mulighedernes land. Især de kommercielle muligheder. Men også som et land, der med tiden ville overkomme interne udfordringer, reformere sit politiske system og tillade flere individuelle friheder i samfundet.

I dag kan det virke naivt og blåøjet, men for alverdens statsledere og i særdeleshed for Den Internationale Olympiske Komité (IOC) var det en tilgang, der gjorde mange ting nemmere. Kina ville med tiden fralægge sig sine dårlige vaner, og det ville verdens største begivenhed være med til at sørge for, lød det.

Og som IOC-medlemmet Richard Pound har formuleret det, var kineserne med på ideen:

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her