Charlotte Tougaard Lemming havde ofte en ung studerende i røret.
Hun havde som studievejleder forsikret dem om, at de altid kunne ringe til hende, hvis der var noget. Og det løfte holdt hun. Om det var aften eller weekend, så gav hun sig tid til at lytte og prøve at hjælpe dem igennem en svær periode i deres liv eller en uoverskuelig eksamen.
Derfor hørte Charlotte Tougaard Lemming indimellem også sætningen om, at hun ’også lige skulle tænke på sig selv’.
»Ja, ja, men hvis det nu lige var det, der skulle til,« svarede hun så bare.
Charlotte Tougaard Lemming gav sig altid tid til andre – og hun var god til det. Hun huskede på alt, hvad andre fortalte hende og sørgede for at følge op på det.
Derfor blev faglige drøftelser på arbejdet også hurtigt til private samtaler om moderskab og børn, mens hun også altid fornemmede i et rum, hvem der havde brug for en snak eller opmuntrende bemærkning.
Hvis der var noget, hun kunne gøre for andre, gjorde hun det.
Det var også den egenskab, der bragte hende sammen med hendes mand gennem 17 år.
Får tårer i øjnene af denne nekrolog, hvor livet dog er skrøbeligt.
RIP kære Charlotte, mine tanker går til din kære familie