Fodbold
Læsetid: 6 min.

Under Xavi skal Barcelona igen ligne Barcelona. Han får uventet hjælp af en udskældt hollænder

Den kriseramte catalanske storklub har gode forudsætninger for en sportslig genopvågnen under sin nye træner, den tidligere midtbanegeneral Xavi. Og faktisk tilfalder en stor del af æren hans forgænger, Ronald Koeman, der ellers har fået meget af skylden for nedturen
»Jeg har været i Barcelona i halvdelen af mit liv, og når vi har tabt eller spillet uafgjort, har det været som at være til en begravelse,« sagde Xavi, da han tiltrådte som træner. Her ses han i sin tid som spiller for klubben.

»Jeg har været i Barcelona i halvdelen af mit liv, og når vi har tabt eller spillet uafgjort, har det været som at være til en begravelse,« sagde Xavi, da han tiltrådte som træner. Her ses han i sin tid som spiller for klubben.

Gustau Nacarino

Moderne Tider
20. november 2021

Det fortælles, at Pep Guardiola engang i 1999 – mens han stadig selv spillede for Barcelona – så den 15-årige Iniesta i aktion for klubbens ungdomshold og vendte sig om mod sin daværende holdkammerat Xavi og sagde:

»Du sender mig på pension en dag. Men ham knægten dér, han sender os begge på pension.«

Historien er god i sig selv. Og nærmest uanset, om den er sand eller ej, så har den to pointer, der under alle omstændigheder er gyldige.

Den første er, at Iniestas potentiale var synligt allerede fra en tidlig alder.

Og den anden er, at klubbens storhed i moderne tid hviler på den ubrudte række af verdensklasseaktører, som Barcelonas berømte talentakademi, La Masia (Farmen, red.) i et par gyldne årtier lige omkring årtusindskiftet var i stand til at levere.

Fra Guardiola over Xavi til Messi, Iniesta, Piqué, Busquets og Puyol. Det ene højklasseprodukt efter det andet strømmede ud af det ombyggede bondehus i Les Corts-kvarteret i den vestlige del af Barcelona i en slags moderne guldalder, der bringer mindelser om den kollektive fusion af talenternes kraft, som man også oplevede i Wien i 1700-tallet og i Firenze under Medicierne.

Barcelonas daværende træner, Louis van Gaal, blev nærmest gjort til grin, da han i år 2000 erklærede, at det var hans mål at vinde Champions League med 11 egenudviklede spillere på holdet.

Få år senere var der dog ikke så mange, der lo, da holdet vandt den fineste europæiske klubturnering i 2009 og 2011 med syv aktører fra La Masia i startopstillingen. Og højdepunktet kom i efteråret 2011, da Barcelona hjemtog verdensmesterskabet for klubhold med hele ni La Masia-talenter i startopstillingen, herunder stort set hele midtbanen og angrebskæden.

Tabt flyvehøjde

Lavpunktet fulgte syv år senere, da holdets daværende træner Ernesto Valverde for første gang i halvandet årti sendte Blaugrana på banen uden en eneste La Masia-udviklet spiller i startopstillingen til en ligakamp mod Celta Vigo.

Det opgør illustrerede den voldsomme flyvehøjde, som det berømte talentakademi havde tabt på blot ganske få år. Fra alkymistisk guldfabrik til mere eller mindre ordinær fodboldskole, der ikke engang kunne uddanne spillere til sin egen seniortrup.

Og det varslede samtidig den nedtur, der med forsinket kraft har ramt selve moderskibet. For der er ingen tvivl om, at La Masias krise spiller en stor rolle i den kuldslåede tilstand, som hele Cataloniens fodboldstolthed nu befinder sig i.

Sportsøkonomer vil ganske vist hævde, at FC Barcelonas krise – i hvert fald delvist – har rod i de selvpåførte økonomiske skader, som klubben lige nu lider under. Og det har de sådan set også ret i. Det hjælper sjældent på tingene, når man ikke har nogen penge.

Men først og fremmest er dét, som Barcelona er fanget i, en identitetskrise.

Den klub, der for ti år siden syntes at være så overlegen, at man i fuld alvor talte om, hvorvidt de gennem tiki-taka-spillestilen havde fundet nøglen til evig global dominans, virker i dag fortabt, ja, på sine værste dage som et hold af bedragere, der er krøbet i den berømte spilledragt, men vakler rundt uden nogen fornemmelse for klubbens identitet eller kerneværdier.

De kulturbærere, der skulle føre arven fra Rinus Michels, Johan Cruyff, Michael Laudrup, Pep Guardiola og Lionel Messi videre, er simpelthen ikke længere til stede. Eller også er de blevet så gamle, at de ikke længere formår at sætte deres afgørende præg på holdet.

Ingen prangende trænerkarriere

Det er de naturligvis også godt klar over på direktionsgangen på Camp Nou. Og det er netop derfor, man har ansat klubbens tidligere storspiller Xavi i cheftrænerrollen.

Den 170 centimeter høje midtbane-elegantier har ellers ikke ligefrem haft en prangende trænerkarriere, siden han forlod Barcelona i 2015. Han har tilbragt to og et halvt år på sidelinjen for Al Sadd SC i den kvalitetsmæssigt mildt sagt jævne Qatar Stars League. Til gengæld er han qua sin spillemæssige fortid meget tæt på at være selve personificeringen af klubbens kultur og sportslige værdier.

Og nu bliver hans hovedopgave at bringe disse værdier videre til den nuværende spillertrup. Barcelona skal atter ligne Barcelona.

’The bad guy’

Meget er sagt og skrevet om Xavis vanskelige udgangspunkt som træner for klubben. Barcelona vugger rundt i midten af La Liga og har tabt to ud af de første fire puljekampe i Champions League.

Men tingene er ikke så håbløse, som omstændighederne turde antyde. Faktisk har Barcelona ganske glimrende forudsætninger for en sportslig revival i de kommende år. Og en stor del af æren for det forhold skal tilfalde klubbens netop afgåede træner, hollandske Ronald Koeman.

Den lysblonde hollænder har ellers i månedsvis fået skældt huden fuld af de spanske medier og ses af mange som en af hovedårsagerne til klubbens aktuelle nedtur. Han forlader klubben med det laveste pointgennemsnit for en træner siden Radomir Antic for knap tyve år siden, og et af de sidste billeder, offentligheden så af ham, var en film på de sociale medier, der viste Koeman i sin bil omringet af rasende Barcelona-fans, der slog og spyttede på køretøjet.

Sandheden om Koemans bedrifter på Camp Nou er dog mere nuanceret end som så. Faktisk har hollænderen også truffet en masse beslutninger, der vil hjælpe Xavi godt på vej i det arbejde, som han skal i gang med – ikke mindst i form af en ganske brutal oprydning i truppen.

Eller som La Liga-eksperten Nicolaj Lisberg formulerede det i en podcast på fodboldmediet Mediano for nylig:

»(Koeman) har skullet navigere i et kæmpe kaos, men han har givet den næste træner (Xavi, red.) et fantastisk fundament. Han har været the bad guy, der er kommet ind i klubben og har ryddet op.«

Bobler af talent

Koeman har ikke blot været oprydderen, der som en anden udsmider har gjort rent bord blandt stamgæsterne i en lukkeklar natklub. Han efterlader også en trup til sin efterfølger, der bobler af mere ungdommeligt talent end på noget andet tidspunkt i de seneste 10-15 år.

Således er det Koeman, der har ført unge stjerneskud som kantangriberen Ansu Fati, midtbaneaktørerne Pedri og Gavi samt bagstopperen Eric García op på førsteholdet – for ikke at tale om den defensivt orienterede spilfordeler Nico González, der allerede nu kaldes for den nye Busquets.

Og den hårdt kritiserede hollænder har dermed gjort en stor indsats for at genopbygge den bro mellem La Masia og kamptruppen på Camp Nou, der mere eller mindre var brudt sammen.

»Jeg tror, at man om fire-fem-seks år vil sende en kæmpe tak (fra Barcelonas side, red.) til det arbejde, som Ronald Koeman har gjort,« sagde fodboldspilleren og sportskommentatoren Jonas Hebo i samme udgave af Mediano-podcasten.

»Han fik (…) luget ud i en trup med mange ældre, løntunge spillere, og han fik givet chancen til de unge spillere.«

Dét er i øvrigt en indsats, der er blevet bemærket af sportsøkonomerne på den respekterede fodboldside Transfermarkt, der for nogle måneder siden opskrev værdien af Barcelonas ti yngste førsteholdsspillere med 1,5 milliarder kroner.

Kan ikke spille uafgjort

I det hele taget er potentialet himmelhøjt hos mange af de unge navne i truppen. Tegningerne til en ny gylden årgang på Camp Nou begynder så småt at vise sig. Og for den neutrale observatør bliver det spændende at se, hvordan Xavi i de kommende måneder vil forme sit personlige projekt med de mange unge stjerneskud i truppen.

De mere letantændelige elementer i den spanske sportspresse har allerede tændt håbets flamme.

»Hvis Barcelona køber to forsvarere og en topangriber, vil de atter regere Europa,« skrev fodboldkommentatoren Javi Miguel fra sportsavisen AS for nylig.

Det er måske at tage munden for fuld, men det viser da, at der stadig er tro på tingene på den iberiske halvø.

Og Xavi var inde på noget af det samme, da han ved sin tiltrædelse sagde, at kun sejre talte for hans hjerteklub. Barcelona kan ikke tabe eller spille uafgjort, lød det:

»Jeg har været i Barcelona i halvdelen af mit liv, og når vi har tabt eller spillet uafgjort, har det været som at være til en begravelse.«

Så har cheftræneren da ikke sagt for lidt. Og nu venter opgaven for ham med at genintroducere den særlige Barcelona-kultur på mandskabet og samtidig løfte det unge kuld af unge talenter op på det krævede niveau. Deroppe, hvor verdens andre superklubber befinder sig, og hvor kun sejre tæller.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her