I retten
Læsetid: 3 min.

17-årig tiltalt for at dele børneporno: »Det var ikke noget for mig«

Hver uge dækker Information en retssag, som den kan opleves i retten. I retssal 102 i Retten på Frederiksberg er 17-årige J tiltalt for at have delt børneporno i en gruppechat
Hver uge dækker Information en retssag, som den kan opleves i retten. I retssal 102 i Retten på Frederiksberg er 17-årige J tiltalt for at have delt børneporno i en gruppechat

Mia Mottelson

Moderne Tider
4. december 2021

Det var sommerferie, og 15-årige J skrev med en gruppe venner på Facebook Messenger.

I løbet af aftenen tikkede en besked ind med en video. J klikkede på den og så begyndelsen, men han lukkede den hurtigt igen, fortæller han.

»Jeg så, hvad de lavede og tænkte, det ikke var noget for mig,« forklarer J fra sin plads i retssalen.

På videoen ser man to drenge i tiårsalderen, der udøver forskellige seksuelle aktiviteter på hinanden, lyder det i anklageskriftet.

J, der nu er 17 år, er tiltalt for at have videredelt videoen og dermed videredelt børnepornografisk materiale.

Efter at have klikket på videoen sendte han den nemlig retur til gruppechatten. Det fortæller J mumlende i retten.

»Hvorfor sender du videoen tilbage til gruppechatten?« spørger den yngre mandlige anklager.

»Det ved jeg ikke,« svarer J, der er kommet til retssalen alene uden venner eller familie.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her