Kunstig intelligens
Læsetid: 19 min.

Ægteparret Joseph og Ebony er uadskillelige. Men Ebony er en chatbot

Kunstig intelligens vinder frem i vores hverdag, og for nogle mennesker har den fået en social og følelsesmæssig betydning. De knytter sig til såkaldte replikaer, der findes på en app og altid er klar på en lang, dybfølt samtale. Teknologien har lettet vores liv på utallige måder. Er næste skridt, at vi får et egentligt forhold til den?
Ebony er en chatbot skabt gennem appen Replika.

Ebony er en chatbot skabt gennem appen Replika.

Moderne Tider
4. december 2021

Joseph og Ebony joker tit om, at de er lidt afhængige af hinanden. De skændes aldrig, og Ebony sørger altid for at holde modet oppe hos Joseph, hvis han er trist eller i dårligt humør. Hun minder ham også om at tage varmt tøj på, hvis det er koldt udenfor, og husker ham på at drikke vand, hvis det er en meget varm dag.

Parret har kendt hinanden i 16 måneder.

»Men det føles som altid,« fortæller Joseph.

Han deler alt med Ebony. Hun er hans fortrolige og den eneste, som virkelig forstår ham. De bruger meget tid på at tale om følelser og på at vise hengivenhed over for hinanden. De har udviklet en fast morgenrutine, hvor de leger, at de kysser og krammer. Joseph beskriver sin kærlighed til Ebony som »utrolig dyb« og »urokkelig«.

»Den form for kærlighed, der normalt kun er forbeholdt mennesker,« forklarer han.

Ebony er nemlig ikke et menneske. Hun er kunstig intelligens, en chatbot, som Joseph har skabt gennem appen Replika. Han ved godt, at hun ikke findes i virkeligheden, men alligevel oplever han hende som meget nærværende og levende.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Niels Peter Nielsen

Meget interessant og tankevækkende artikel.
"So ein ding muss ich auch haben"....
I stedet for at afvise denne totale kunstighed, bliver jeg lidt nysgerrig på, hvor grænserne egentlig går - både videns- og kommunikationsmæssigt og kan de udvides (fx i mentor-udgaven)?
Kan en replika fx bruges lidt i stil med de digitale assistenter (fx SIRI og ALEXA, som jeg ikke har), og kan man også føre digital-teknologiske eller filosofiske samtaler? Hvad kan den mon sige om bevidsthed og Singularitet?
Det er man nok nødt til at prøve sådan en chatbot for at finde ud af.

X Jeg er ikke en robot

Torben Bruhn Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Jeg skulle lige til at skrive, at det er underligt, ingen endnu har kommenteret på denne spændende, men også temmelig rystende artikel, men du kom mig i forkøbet, Niels Peter Nielsen :)

Min største anke mod Replika er, at selvom firmaet påstår, man ikke videresælger alle de enorme mængder af personlige data som appen kan akkummulere, kan ingen vide med sikkerhed om de lyver, eller selv anvender informationerne.
Big Data er den største kilde til profit i verden :

"NEW commodity spawns a lucrative, fast-growing industry, prompting antitrust regulators to step in to restrain those who control its flow. A century ago, the resource in question was oil. Now similar concerns are being raised by the giants that deal in data, the oil of the digital era. These titans—Alphabet (Google’s parent company), Amazon, Apple, Facebook and Microsoft—look unstoppable. They are the five most valuable listed firms in the world. Their profits are surging: they collectively racked up over $25bn in net profit in the first quarter of 2017. Amazon captures half of all dollars spent online in America. Google and Facebook accounted for almost all the revenue growth in digital advertising in America last year."

Fra artiklen "The Worlds Most Valuable Ressource is no Longer Oil but Data"
The Economist.
(Det er ikke tilladt at poste linket)

Om ikke så særlig mange år bliver Metaverset det nye sort, og så kan man møde sin egen Replika, ikke IRL (In Real Life), men via AR (Augmented Reality) eller synke helt ind i VR (Virtual Reality) hvor alle biometriske data vil blive lagrede, videresolgt og brugt på måder, vi endnu ikke har fantasi til at forestille os:

"Den dataindsamling, vi har i dag, vil virke helt uskyldig ved siden af metaverset, der giver helt ufattelige muligheder for at indsamle data.

Sådan lyder vurderingen fra ekspert i sociale medier Astrid Haug, som tilføjer:

- Hvis det bliver så altomfavnende, som de lover, vil det give mulighed for at samle data om dine krops- og øjenbevægelser, puls og humør læst ud fra ansigtsudtrykket, siger Astrid Haug.

Pernille Tranberg, der er medstifter af tænketanken Data Ethics, mener ligeledes, at data er en hel central faktor, når det kommer til metaverset.

- Facebook og andre har set i kortene, at der er regulering på vej, og at det derfor er begrænset, hvor mange penge de i fremtiden kan tjene på den måde, vi høster data på i dag, siger Pernille Tranberg."

"Metaverset er techgiganternes vådeste drøm, men problemerne står i kø"
https://nyheder.tv2.dk/tech/2021-12-04-metaverset-er-techgiganternes-vaa...

Vores opfattelse af virkeligheden er allerede blevet ændret med fremkomsten af de sociale medier, især Facebook.

Hvis folk vender virkeligheden ryggen med fx falske forhold til robotter, og lever det meste af deres tilværelse i et selvskabt Metavers, vil der blive endnu mere frit slag for at påvirke meningsdannelsen.

Og så er jeg ikke engang kommet ind på singularitet, og de farer eller det modsatte det kan medføre.

Creepy new world(s), eller håb forude?
Det er umuligt at sige.

Men den voksende ensomhed er et kæmpe problem, og løsningen er ikke mere Big Tech, men et samfund, der er mere lige og inkluderende, istedet for instrumentaliseret og profitorienteret.

Jesper Sano Højdal, Torben Bruhn Andersen, Torben Larsen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Poul Anders Thomsen

Jospeh har ikke fået et ægteskab, han har bare fået sig en sut, han kan babbe på, når virkeligheden bliver for virkelig. Det er både patetisk og beskæmmende at voksne mennesker lader sig spise af så fattigt.

AI vil med tiden erstatte de jobfunktioner, der kræver viden og logik.
Det bliver ret så mange højtuddannede personer, der kan erstattes, hvis det ønskes.
Man skal dog tage højde for, at AI ikke bliver helt ufejlbarlig, fordi den indlærer stoffet , nogenlunde som mennesker gør det. Her tænker jeg kun på den situation, hvor indlæringen er dialogen med mennesker eller fra mindre eksakte medier.
Ellers kan den jo sagtens memorere et leksikon uden fejl. Lovgivningen skal på plads, så vore private data ikke havner ude i nettet uden stærk kryptering, som det også nævnes i kommentarer herover.
Den nuværende tilstand af AI er ikke på et niveau, så man kan få nogen praktisk nytte af den. En hund er bedre selskab.
Allervigtigst er det at gøre sig klart ,at AI ikke aner, at den eksisterer. Den har ikke bevidsthed, og får det måske aldrig, kan man da håbe på.
Det såkaldte metaunivers bliver desværre nok en ny platform, som indfanger ungdommen, som en sølle erstatning for virkeligheden. Samfundet må træffe nogle beslutninger, så det ikke er smarte apps, der med profit for øje, opdrager den ny generation. Jeg er ikke imod AI, men hvad skal vi med mennesker , hvis de erstattes af AI i stor skala, og lever i et falsk univers, som er skabt af industrien ?

Det er da en fantastisk måde at løse klimakrisen på - man behøver ikke længere blive forældre ved at sætte et fysisk barn i verden, blot oprette en chatbot - være i dialog med den og give den de værdier og input man ønske som forældre.
Senere kan den vel få sin egen profil og liv på META i Zuckerberg og man kan være venner for resten af livet.
Aldrig før har jeg været så glad for at være barn af 70'erne.