Et liv er forbi
Læsetid: 3 min.

I røgen på digterkammeret kunne Flemming Røgilds koncentrere sig

Flemming Røgilds blev engang kaldt »poesiens Kim Larsen«, og det havde han det godt med. Han var kultursociolog og digter, men mest af alt var han interesseret i, hvad andre havde på hjerte
Flemming Røgilds debuterede med digtsamlingen ’Ekkotyven’ (1973) på undergrundsforlaget Jorinde & Joringel. Senere skrev han en strøm af andre digtsamlinger såsom ’Der er ingen, der ved, hvor kamillen gror!’ (1978) og en masse fagbøger med basis i hans kultursociologiske forskning.

Flemming Røgilds debuterede med digtsamlingen ’Ekkotyven’ (1973) på undergrundsforlaget Jorinde & Joringel. Senere skrev han en strøm af andre digtsamlinger såsom ’Der er ingen, der ved, hvor kamillen gror!’ (1978) og en masse fagbøger med basis i hans kultursociologiske forskning.

Privatfoto

Moderne Tider
11. december 2021

Der duftede specielt i Flemming Røgilds’ digterkammer. Lugten af tryksværte, skrivemaskineolie, kogekaffe, kirsebærvin og tobak røbede, at han var der. Men han var næsten ikke til at se for bare bøger, aviser, kassettebånd og hjembragte genstande fra hans rejser.

Dér i digterkammeret var han glad. Han skrev og røg pibe, for i røgens tåge kunne han koncentrere sig – det var, som om røgen slørede alt, men til gengæld skærpede hans sanser og tanker. Han nød at skrive dagbog og lyrik, som han fik publiceret på både nicheforlag, etablerede forlag og i litteraturtidsskrifter som Hvedekorn.

Han skrev et hav af digte i 1970’erne og 1980’erne, og da Ekstra Bladets litteraturkritiker Poul Borum, der især var berygtet for sine sviende anmeldelser af dansk litteratur, skrev, at han var »poesiens Kim Larsen«, var han særligt glad. For Kim Larsen var både folkekær og rock’n’roll, og sådan kunne Flemming Røgilds også godt se sig selv.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her