FRA ARKIVET
Læsetid: 19 min.

Skandaler, science fiction-fantasier og svimlende succes: Her er historien om Elon Musk

Han er den rigeste mand på jorden og drømmer om at befolke Mars. Han er bannerfører for den grønne omstilling og den hæmningsløse kapitalisme. Han har opbygget en succesfuld virksomhed og været ved at torpedere den med sine tweets. Elon Musk er årets person og årtiets mindfuck. Her er hans historie
Han er den rigeste mand på jorden og drømmer om at befolke Mars. Han er bannerfører for den grønne omstilling og den hæmningsløse kapitalisme. Han har opbygget en succesfuld virksomhed og været ved at torpedere den med sine tweets. Elon Musk er årets person og årtiets mindfuck. Her er hans historie

Samuel Corum

Moderne Tider
23. december 2021

Hitler og Greta Thunberg, Ebola-bekæmpere og Stalin, Pave Frans og Apollo 8-astronauterne.

Hvis man leder grundigt nok, finder man måske et fællestræk eller to, men det, alle i denne sporadiske opremsning i hvert fald har til fælles, er, at de på et tidspunkt i historien er blevet kåret til årets person af Time Magazine. Nogle endda to gange.

Den seneste i rækken er Elon Musk. Og hvis det navn ringer en klokke, er der en stor chance for, at den ringer i én af to toner. Eller begge på samme tid.

Man kan fortælle historien om Elon Musk som den om den geniale innovatør, der – blandt flere milliardvirksomheder – står bag verdens mest succesfulde private raketvirksomhed og mest værdifulde bilfabrikant. Manden, der på linje med sine techmilliardærkolleger vil redde verden med sine storslåede visioner og science fiction-inspirerede projekter for morgendagens menneskehed. Og som har været med til at drive den grønne udvikling fremad: Da erhvervsavisen Financial Times forleden også kårede Tesla-magnaten til årets person, skete det således med henvisning til, at han har »udløst et historisk skifte i verdens bilindustri i retning af elektriske køretøjer«.

Men der findes også historien om den ustabile og koleriske Elon Musk, der med sine mere eller mindre vanvittige udbrud på særligt Twitter spænder ben for sig selv og skader sine virksomheders omdømme og finanser. Fortællingen om den hæmningsløse, selvcentrerede kapitalist, der for alt i verden ikke vil beskattes, nærer dyb mistro til staten og ser universet som sin personlige legeplads.

»For nogle er han et geni og en visionær; for andre er han en ilter kræmmer,« som Tim Higgins skriver i sin bog Power Play om netop Elon Musk og elbilvirksomheden Tesla.

Higgins er tech- og biljournalist hos The Wall Street Journal og har dækket de to felter i mere end et årti. På en slatten zoomforbindelse fanger jeg ham fra hans sommerhus på USA’s østkyst og beder ham opklare, om Musk så er en smålig kræmmer eller storslået visionær.

»Det afhænger af dagen. Nogle dage er han helten, og andre er han skurken. Og det er kompleksiteten ved Elon Musk. På mange måder kan han være sin egen værste fjende – komme i problemer, når han ikke behøver at være det. På den anden side har den samme risikovillighed bragt virksomheden dertil, hvor den er i dag,« siger han.

Eller som Henrik Føhns, mangeårig techjournalist, formulerer det:

»Han bevæger sig på den der akse, hvor du har utopien i den ene ende og dystopien i den anden. Han er ikke i stand til at være på den gyldne mellemvej. Det foregår altid ude i ekstremerne, men det er jo også der, de storslåede ideer kommer.« 

I dag befinder Tesla sig på mange måder et godt sted. Elon Musk har overtaget tronen som det rigeste menneske på kloden, primært hjulpet på vej af Tesla-aktien, der har været på himmelflugt siden pandemiens begyndelse. Undervejs har elbilsfabrikanten overhalet japanske Toyota og er dermed blevet verdens mest værdifulde bilvirksomhed. Og det, på trods af at Tesla sælger langt færre biler end Toyota og adskillige andre konkurrenter.

Hvordan?

Det handler, ligesom hele historien om Elon Musk, om radikale visioner og en vilje til at forfølge dem med grænsesøgende metoder. Uanset om det så er på kant med loven, på kollisionskurs med videnskaben eller bare i strid med almindelig sund forretningslogik.

 

AL DRAGO

 

Besat af at programmere

Da Musk selv blev bedt om at fortælle sin origin story (et begreb, der blandt andet bruges i fiktionstegneserier til at fortælle, hvorfor superhelte eller superskurke blev, som de gjorde) i astrofysikeren Neil DeGrasse Tysons radioprogram Startalk, fremhævede han som det første sine oplevelser med computerspil.

Elons far, Errol, havde taget den tiårige Musk med på en tur til USA i 1981, hvor den helt store attraktion var arkaderne. Da de to vendte tilbage til hjemlandet Sydafrika, havde Elon Musk fået smag for at lære at programmere spillene. Lommepenge blev skrabet sammen, og med et lån fra faren købte Elon en Commodore VIC – forgængeren til Commodore 64 – og gik i gang med at programmere.

»Jeg brugte hele natten flere dage i træk på at absorbere det. Jeg fik mere eller mindre OCD på den. Eller, måske ikke teknisk set OCD, men jeg var bestemt besat,« sagde han i Startalk.

Faktisk var den hungren efter lærdom kendetegnende for Elon Musks barndom, siger hans far, Errol. I et interview med Forbes fortæller han, hvordan sønnen til fester var den »introverte tænker«, der til fester kunne findes på værtens bibliotek frem for dansegulvet.

»De ting, han ville komme på som ung, var altid overraskende. Da han var meget lille, spurgte han mig: ’Hvor er hele verden?’ (...) Det var den slags spørgsmål, der fik mig til at indse, at han var lidt anderledes.«

Selv fortæller Elon Musk i et andet interview, at han først i en sen alder fandt ud af, at det ikke var alle, der vidste, hvordan vekselstrøm og jævnstrøm, ampere og volt og generelt ledningssystemet i et hus fungerer.

»Hvordan man blander brændstof og oxidationsmidler for at skabe et eksplosiv. Jeg troede, at alle vidste det,« siger han.

Vi har altså at gøre med et sandt wunderkind, hvis man skal tro beretningerne. Elon Musk har i øvrigt, som alle gode superhelte eller superskurke, i dag et kompliceret forhold til sin far, som han beskriver som »ond« og forklarer, at »nærmest enhver forbrydelse, du kan komme i tanke om, har han begået«.

Hvad der ligger til grund for familiestriden er uklart, men sikkert er det i hvert fald, at Errol Musk er et kulørt bekendtskab: Han har engang skudt og dræbt tre røvere, der brød ind i hans hjem i Sydafrika, og i 2018 fik han et barn med sin 42 år yngre steddatter. 

Indbegrebet af Silicon Valley

Som 24-årig, efter at have taget bachelorgrader i økonomi og fysik, blev Elon Musk optaget på det eftertragtede Stanford University i Californien for at skrive en ph.d. i materialevidenskab. Men han droppede ud efter to dage for i stedet at starte virksomheden Zip2 med sin bror, Kimbal.

Og her begyndte så Musks iværksættereventyr.

Ideen med Zip2 var oprindeligt at hjælpe lokale virksomheder med at få en tilstedeværelse på det fagre nye internet. Det udviklede sig i stedet til en tjeneste, der primært tilbød software til dagblade, så de kunne have online byguider på deres hjemmesider.

Tre år efter Zip2’s oprettelse, i 1998, var 160 blade i USA koblet op på Musk-brødrenes software. De to fik hver mellem 15-22 millioner dollar, da virksomheden året efter blev opkøbt af Compaq Computer.

Elon Musk kan ikke have siddet stille særligt længe, for i 1999 grundlagde han sammen med tre andre onlinebanken X.com, der et år senere slog pjalterne sammen med konkurrenten Confinity, som havde et brugervenligt betalingssystem ved navn PayPal. Efter interne stridigheder, hvor Elon Musk var administrerende direktør i en kort periode, inden Confinity-medstifter Peter Thiel tog over, ændrede X.com navn til PayPal. Betalingstjenesten blev sidenhen børsnoteret og opkøbt af eBay i en milliardhandel.

Stifterne, ingeniørerne og medarbejderne hos PayPal skulle vise sig at få en nøglerolle i den succes, Silicon Valley kom til at opleve i de kommende år. De 21 mænd, der sidenhen er blevet kendt som ’PayPal Mafia’, har henholdsvis stiftet eller spillet en rolle i de tidlige stadier af nuværende techgiganter som blandt andre YouTube, LinkedIn og Facebook.

Og her er Elon Musk måske det fremmeste eksempel på den tænkning, der gennemsyrer dalen i San Francisco-området, mener techjournalist Henrik Føhns: 

»Han er jo udtryk for den der Silicon Valley-trend, hvor man har en idé om, at startupvirksomheder kan redde verden, ændre den måde, vi tænker på, og den måde, vi lever på. Den visionære ildsjæl, der satser alt på at lave en teknologi, der kommer til at forandre verden. Men ud fra den idé, at det også er fint nok at tjene penge på at frelse verden.«

Selv siger Elon Musk, at han, efter at PayPal blev opkøbt, spurgte sig selv: »Nå, hvad er nogle af de andre problemer, der sandsynligvis vil påvirke menneskehedens fremtid mest?«

Interessen for det spørgsmål har udmøntet sig i en næsten manisk virksomhedsaktivitet, så Musk i dag blandt andet er involveret i firmaer med fokus på at implantere teknologi i hjernen, grave underjordiske tunneler til biler og udvikle en ansvarlig form for kunstig intelligens – et område, Musk ser som en af vor tids største eksistentielle trusler.

Men i centrum for historien om Musk står to virksomheder, SpaceX og Tesla:

»Det er hos de to firmaer, hans tid og penge ligger. Nogle mennesker omkring ham taler om, hvordan SpaceX er hans sande kærlighed, næsten ligesom en kone, og Tesla er hans pikante elskerinde. Han skaber en masse drama omkring dem,« siger The Wall Street Journal-journalisten Tim Higgins.

 

Jim Watson

 

Drømmen om Mars

Efter at have været involveret i nonprofitorganisation Mars Society, der havde som mål at fremme menneskelig udforskning og bebyggelse af Mars, besluttede Musk i 2002 at stifte Space Exploration Technologies Corporation. Eller SpaceX, som det kaldes i dag, hvor Musk ejer størstedelen af virksomheden og sidder som direktør.

Det erklærede formål er at udvikle en »familie« af raketter og rumfartøjer, designet til at øge pålideligheden og nedbringe omkostningerne ved både bemandet og ubemandet rumtransport, »ultimativt med en faktor ti«. Desuden har Musk flere gange ytret sit inderlige ønske om at kolonisere Mars og gøre menneskeheden til en »multiplanet-art«.

Siden begyndelsen i 2002 har han og SpaceX sikret sig kontrakter med NASA og fløjet over hundrede raketter opad mod rummet. Undervejs har raketvirksomheden blandt andet opfundet genanvendelige rumfartøjer og den mest kraftfulde raket i verdenshistorien, Falcon Heavy.

På grund af de investeringer, NASA har foretaget i SpaceX, sidder USA nu på omkring 70 procent af det kommercielle marked for raketopsendelser, sagde NASA’s daværende øverste chef, Jim Bridenstine, sidste år til techmediet Ars Technica: »Det er en stor ændring i forhold til i 2012, hvor vi havde præcis nul procent.« 

Et af de seneste højdepunkter for SpaceX fandt sted i november 2020, da man sendte sit første fuldt bemandede hold ud i rummet. Elon Musk, der ellers havde været udtalt modstander af al den virak omkring pandemien, var ramt af coronasnue og måtte overvære opsendelsen hjemmefra.

SpaceX har altså helt indiskutabelt opnået bemærkelsesværdige resultater. Men når det gælder Musks mere vidtløftige planer – navnlig ideen om at kolonisere Mars – er flere af verdens fremmeste astrofysikere mildest talt skeptiske.

»Mars har et fjendtligt miljø. Så Elon Musks idé om at få en million mennesker til at slå sig ned på Mars er en farlig vrangforestilling. At leve på Mars er ikke bedre end at bo på Sydpolen eller toppen af ​​Mount Everest,« sagde astrofysiker Martin Rees til et topmøde i Dubai.

»Hvis du vil kalde Mars ’hjem’, skal du terraformere Mars – forvandle den til Jorden (for at understøtte liv, red.). Det er dog meget nemmere at få Jorden til at blive til Jorden igen,« sagde astrofysiker Neil deGrasse Tyson ved samme lejlighed.

En vanvittig idé bærer frugt

Der gik ikke engang et år, fra Elon Musk stiftede SpaceX, til han begyndte at interessere sig intenst for elbiler. Elbilsfabrikanten er både kilde til meget af Musks velstand i dag og har samtidig været centrum i en række af de skandalesager, han har gerådet sig ud i over de senere år.

Tesla blev grundlagt i 2003 af de entreprenante ingeniører Martin Eberhard og Marc Tarpenning under navnet Tesla Motors. Kort tid efter meldte Elon Musk sig på banen som majoritetsindehaver med en millioninvestering, der også gav ham en plads som bestyrelsesformand. Han blev i 2008 firmaets direktør.

Mange havde allerede stemplet Musk som lettere skør, da han i 2002 præsenterede verden for det grandiose SpaceX-projekt. Det samme skete, da han gik ind i Tesla, fortæller The Wall Street Journals Tim Higgins:

»Ideen om et nystartet bilfirma var ret skør. Især en virksomhed, der ønskede at erstatte benzindrevne køretøjer med elektriske. Investorsamfundet var ikke orienteret mod ideen om at sætte hundredvis af millioner, hvis ikke milliarder, af dollar i et foretagende, der måske, måske ikke vil give et afkast i en nær fremtid,« siger han.

Generelt har adgang til likviditet da også været en af Teslas helt store hæmsko gennem årene. Men tiden har arbejdet i Teslas favør. Flere amerikanske stater har løbende erkendt, at elbilisme er en del af vejen til den grønne omstilling og har derfor tildelt virksomheden subsidier. Og i takt med at også investorer er begyndt at se værdien i foretagendet, er virksomhedens værdi – trods store udsving – steget støt gennem årene.

At knække koden til sikker brug af litium-ion-batterier, der ellers er kendt som en ustabil energikilde, der kan bryde i brand, og at skabe teknologien til delvist selvkørende biler er blandt Teslas større teknologiske gennembrud. Og firmaets udvikling har efterhånden fået den etablerede bilindustri til at se sig nervøst over skulderen:

»De store bilfabrikanter har jo sidenhen sagt: ’Hvis vi ikke skal disruptes af Tesla, på samme måde som Nokia blev disruptet af Apples iPhone, så skal vi lige tage at vågne op’. Så det kan det godt være, at Musk indimellem har nogle vanvittige ideer, men han går også ind og skubber brancher til at tænke på en anden måde,« siger Henrik Føhns.

Et af de ofte fremførte kritikpunkter mod Elon Musk er, at han iscenesætter sig selv som et forretningsmæssigt og intellektuelt fyrtårn, selv om Tesla aldrig var blevet en succes uden mange dygtige ingeniører og andre nøglemedarbejdere. Og Tim Higgins er for så vidt enig i vigtigheden i, at Musk har haft stærke hjerner under sig til at rådgive – og bremse – ham.

Men ikke desto mindre har Musk spillet en væsentlig rolle i succesen, siger Higgins:

»Han har skabt den her vision for virksomheden, og han får folk til at arbejde hen imod den. Han har skabt en kultur med virkelig smarte mennesker, som gerne vil arbejde virkelig hårdt.«

Og det hårde arbejde har øjensynligt betalt sig. Siden pandemien fik tag i verden i marts 2020, er Tesla-aktien steget eksplosivt. Og det på trods af, at flere af verdens fremmeste børsmæglere længe har shortet aktien, altså investeret i dens fald. »Tesla-mysteriet«, kalder Zetland det i en artikel, der opruller fænomenet:

Professionelle finansfolk anskuede længe Tesla som en langsomt synkende skude med store udfordringer – kreative regnskaber, usikre målsætninger for teknologiske gennembrud og problemer med produktionskapacitet. Men menige investorer har troet på det forspring, Tesla har fået til andre elbilsfabrikanter, og tillagt Musks store armbevægelser om fremtiden en vis sandhedsværdi.

De investorer, der har shortet aktien, har foreløbig tabt kampen med et brag: I 2020 blev det estimeret, at de havde mistet 38 milliarder dollar tilsammen.

 

Patrick T. Fallon

 

En omtåget sommer

Allerede inden sommeren 2018 havde offentligheden fået et indblik i, at Elon Musk var en atypisk fantasillionær sammenlignet med resten af Silicon Valley. Foruden at dele sine aspirationer om at befolke Mars havde han også fortalt, at han er overbevist om, at vi alle lever i en computersimulation, lidt som i The Matrix.

Sandsynligheden for, at vi ikke lever i en, er ifølge Musk »én ud af milliarder«.

Men ingen af de øvrige udskejelser kan måle sig med det, der skete i sommeren 2018.

Da 12 børn dengang mellem juni og juli sad fast i en grotte i Thailand, bød Musk sig til med tilbuddet om at specialdesigne en ubåd til at redde dem ud. Det blev afslået, og affæren mundede ud i, at Musk på Twitter kaldte en af grotteudforskerne fra redningsholdet for en »pædofyr«.

Senere, i begyndelsen af august samme sommer, var Musk på Twitter igen. Denne gang med ordene: »Overvejer at tage Tesla(-aktien, red.) af børsen til 420 dollar. Finansiering sikret.«

Dengang lå aktien lidt under 420 dollar, og Musks offentlige overvejelse om at købe selskabets aktier til en favorabel pris fik Tesla-aktien til at stige så markant, at Nasdaq midlertidigt lukkede for handlen med den.

Tallet 420 er blevet tolket som en jokende reference til pot – Musk afviste det selv, mens hans daværende kæreste, sangeren Grimes, bekræftede – da marihuanarygere verden over markerer den 20. april (4/20 i den engelske kalender) som den årlige hashdag.

Da sommeren så var ovre, optrådte Elon Musk i september i mediepersonligheden Joe Rogans podcast, der også udkommer på video, hvor han røg, ja, pot.

Internt i både Tesla og SpaceX omtales perioden ifølge Vanity Fairs anonyme kilder som »the summer of 420«, og den ses som et vendepunkt for Musk, hvor han mere eller mindre holdt op med at interessere sig for, hvad omverdenen tænkte om ham. Angiveligt stoppede han herefter også med at hyre kommunikationsfolk i Tesla.

»Lige nu får alle andre endelig at se, hvordan han altid har været,« sagde en tidligere chef fra Tesla, mens en anden person med kendskab til Musk blev citeret for at sige: »Alle de her gutter, jeg har brugt tid sammen med dem, Musk, Zuck (Facebooks grundlægger, Mark Zuckerberg, red.), dem alle sammen; de udviser alle tendenser til total og fuldstændig patologisk sociopati. Inderst inde er de skideligeglade med dig og mig som individer.«

»Worth it«

Men trods det tilsyneladende skifte i Elon Musks offentlige fremfærd er perioden sigende for Musks måde at drive forretning på, mener journalist og forfatter Tim Higgins:

»Musk tror på momentum,« siger han. 

»Og træffer du et forkert valg undervejs, skal du bare rette det hurtigst muligt. Et traditionelt bilfirma forsøger måske at få en dårlig beslutning til at lykkes i det lange løb, hvilket i sidste ende spilder tid og penge. I årevis havde Tesla ikke tid, de havde ikke penge, så de rettede bare kursen så hurtigt som muligt.«

Og i mellemregningerne bag Musks ’annonceringer’ er der nok blevet truffet et forkert valg eller to, som efterfølgende har nødvendiggjort et kursskifte fra den iltre direktørs side.

Efterdønningerne fra de tre hændelser i sommeren 2018 er således hver især en historie for sig. Elon Musk blev sagsøgt af den britiske grotteudforsker for injurier – Musk vandt i sidste ende sagen – og NASA, som gennem SpaceX har en del at gøre med Musk, betalte SpaceX for at gennemføre en undersøgelse af virksomhedens kultur med et særligt fokus på illegale substanser.

420-tweetet har dog haft de mest vidtrækkende konsekvenser.

Det fik nemlig USA’s Securities and Exchange Commission, altså børstilsynet, til at sagsøge Musk og Tesla for at vildlede investorer. Sagen endte med et forlig, hvor Tesla og Elon Musk hver især skulle betale 20 millioner dollar til de finansielle tilsynsmyndigheder. Musk fik lov at bevare rollen som direktør, men skulle ifølge forliget fratræde som bestyrelsesformand.

En rum tid efter forliget med børstilsynet blev Musk spurgt – på Twitter, naturligvis – hvordan like-ratioen på tweetet, der kostede ham 20 millioner dollar, var; altså, hvor mange af hans følgere, der havde trykket ’synes godt om’ på tweetet.

Med sit svar opsummerede Musk tilsyneladende også, hvor meget han havde lært af hele miseren: »Worth it,« skrev han.

Hvorfor lytte til kritikerne?

Og måske er vi nu inde ved kernen af, hvordan man skal forstå den tvedelte fortælling om Elon Musk. Mere end noget andet synes Elon Musk at ville have ret. I hvert fald virker han overbevist om, at han altid har det.

Faktisk, forklarede Elon Musk i et længere interview med Rolling Stone tilbage i 2017, har han en ’videnskabelig’ metode, som han anvender, når han arbejder med nye projekter.

Kort fortalt handler den om at opstille en tese, der ikke er afhængig af nuværende forestillinger, objektive sandheder eller sågar lovgivning. Dernæst skal der samles viden og modargumenter sammen for at nå frem til en endelig brugbar idé, der sidenhen kan effektiviseres. De fleste, siger Musk, benytter sig i stedet af ønsketænkning og ignorerer modargumenter. Og de drager konklusioner på baggrund af, hvad andre gør og ikke gør.

Men netop modargumenter og kritik har Elon Musk længe været konsekvent afvisende over for. Han blokerer journalister eller sværter dem til, hvis de skriver kritisk om ham, og når Facebooks Mark Zuckerberg kritiserer hans syn på kunstig intelligens for at være for sortsynet, affejer Musk det med, at Zuckerbergs »forståelse af emnet er begrænset«.

Spørger man The Wall Street Journal-journalisten Tim Higgins, hvad der især karakteriserer Musk, peger han først og fremmest på »appetitten på risici«:

»I Silicon Valley møder man en masse mennesker, der ser på verden omkring sig og tænker, at den burde være på en anden måde. Det er startup-kulturen. Men det, der adskiller Elon Musk fra andre startups, er evnen til at holde fast i visionen og opbygge støtten og skaffe den nødvendige kapital til at realisere den vision.«

Hvad angår Musks modvilje over for kritik og modargumenter forklarer Higgins, at han kan være »utroligt stædig«:

»En af hans udfordringer er, at folk bliver ved med at fortælle ham, at ting er umulige. Men når du først finder ud af, hvordan man lander raketter, bliver det stadigt sværere for folk omkring dig at bryde igennem og sige: ’Måske er det ikke en god idé’.«

De seneste år kan ikke have gjort det lettere for Elon Musk at lytte til folk, der gerne vil korrigere hans verdensbillede. Tesla har klaret sig forrygende under pandemien, mens andre bilfabrikanter har kæmpet. SpaceX snuppede en kontrakt med NASA lige for næsen af Amazons Jeff Bezos, som Musk har bekriget på rigmandslisten såvel som på Twitter. Og undervejs er Elon Musk blevet verdens rigeste menneske.

Alt det er sket i den samme periode, hvor han blandt andet har spredt coronamisinformation i lange baner på Twitter; Tesla har stået over for anklager om seksuel chikane i flere af firmaets afdelinger; finansgiganten JPMorgan Chase har anlagt et søgsmål på bagkant for Musks 420-tweet fra 2018; og hvor den amerikanske arbejdsmyndighed har sanktioneret Musk for et tweet, hvor han øjensynlig truede Tesla-ansatte, der ville melde sig ind i en fagforening, med, at de kunne vinke farvel til deres aktieoptioner.

Det sidste giver et fingerpeg om, hvordan Musk forholder sig til forsøg på at begrænse hans forretningsmæssige og finansielle råderum.

En ny tids kapitalisme

Det virker til, at Elon Musk ser sine innovationer som et indlysende gode for menneskeheden – og i den optik er der intet galt i, at han skal forvalte al den rigdom, når nu det går til objektivt gode formål.

Adspurgt af Time om rimeligheden i, at han sidder på så megen kapital og i et socialt ulige USA betaler så forsvindende lidt i skat – 3,27 procent imellem 2014 og 2018 – henviser Musk til, at statsmagten, der vil »have kontrollen« over privates aktiver, ikke formår at varetage og udnytte dem effektivt.

»Det resulterer faktisk ikke i folkets bedste. Man ønsker, at de, der forvalter kapital, er gode kapitalforvaltere,« siger han.

»Og jeg mener, at staten i sagens natur ikke er en god kapitalforvalter.«

En uges tid efter udnævnelsen til årets person tweetede Musk – formodentlig som svar på den heftige kritik af hans minimale beskatning – at han alene i år vil betale 11 milliarder dollar i skat, hvilket hænger sammen med, at han står til at blive beskattet af gevinster på aktieoptioner samt salg af Tesla-aktier. Det hører dog med til historien, at Musk i oktober øgede sin nettoformue med 25,6 milliarder dollar. På en enkelt dag.

Ideen om, at store koncentrationer af rigdom kan forsvares, fordi de velbeslåede har påtaget sig at løse menneskehedens store problemer, er udtryk for en bredere tendens i techkapitalismen, skriver historieprofessor Jill Lepore fra Harvard University i et essay i The New York Times.

Hun kalder det ’muskisme’.

»Muskisme er en kapitalisme, hvor virksomheder bekymrer sig – meget offentligt og ret febrilsk – om alle mulige verdensødelæggende katastrofer; om den alt for virkelige katastrofe med klimaændringer, men oftere om mystiske ’eksistentielle risici’ eller x-risici, herunder menneskehedens udryddelse, som kun techmilliardærer tilsyneladende kan redde os fra,« skriver Jill Lepore.

Undervejs i processen forsøger de behjertede rigmænd gerne at omforme vores verden, som vi kender den. Mark Zuckerberg har for nylig introduceret metaverset, der skal bringe os tættere på hinanden i en parallel virtuel virkelighed, og Jeff Bezos har meldt sig ind i techmilliardærernes rumkapløb. Google oprettede for år tilbage en forskningsafdeling, hvis formål er »at løse nogle af verdens sværeste problemer«. Og Elon Musk vil altså befolke Mars, hvis hans anden plan om at redde verden fra fossile brændstoffer, dårlig offentlig transport, kunstig intelligens eller os selv glipper.

Men Musk ser slet ikke sig selv som menneskehedens frelser. Det understregede han selv tilbage i 2017 under et TED Talk-interview: »Jeg prøver bare at tænke på fremtiden og ikke være trist,« sagde han.

Hvorefter værten, TED-chef Chris Anderson, takkede ham »for at hjælpe os alle med at drømme lidt større«.

Inden Anderson nåede at runde seancen af, indskød Musk, måske en smule forudseende:

»Men du ville fortælle mig, hvis det nogensinde begyndte at blive virkelig sindssygt, ikke?«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jan Fritsbøger

at Musk er bannerfører for den grønne omstilling er reelt noget sludder, for det er jo ikke sandt at privatbilismen nogen sinde kan blive grøn (bæredygtig), han tilbyder bare illusionen om at det er en mulighed,
og dermed kan den altødelæggende hæmningsløse kapitalisme leve lidt længere til stor skade for livet som helhed,
til gengæld harmonerer hans vision om at kolonisere mars faktisk fint med ideen om at væksten godt kan fortsætte, den "lover" os jo at vi har et helt univers at drive rovdrift på, så manden er slet ikke gavnlig for fremtiden, for det han lover er med stor sandsynlighed en illusion.
faktisk tror jeg ikke der findes et eneste rigt menneske som er gavnlig for jordens overlevelse som en levende planet, de er alle som cancer med deres uhæmmede vækst som med stor sandsynlighed er et fatalt ! koncept.

Asiya Andersen, Eva Schwanenflügel, Espen Bøgh, Anne-Marie Krogsbøll, Anker Nielsen, Ruth Sørensen, Anders Hüttel, Jacob O, Steen K Petersen, Torben Arendal, Lise Lotte Rahbek, Jeppe Bundgaard, Morten Bo Johansen, Arne Albatros Olsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar
Jeppe Bundgaard

"at Musk er bannerfører for den grønne omstilling er reelt noget sludder, for det er jo ikke sandt at privatbilismen nogen sinde kan blive grøn (bæredygtig), han tilbyder bare illusionen om at det er en mulighed".

Lig dertil alle de raketter manden sender op med dertilhørende CO2 udledning.

Espen Bøgh, Anne-Marie Krogsbøll, Jacob O, Jan Fritsbøger, Arne Albatros Olsen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Jan « Musk har offentligt, officielt og i handling givet op på Jorden. Men Jorden er ikke vigtig - for Musk eller universet.
Menneskehedens beståen er Musks projekt, og derfor ser han - i erkendelsen af Jordens snare endeligt som beboelig for mennesker - imod stjernerne.

Indtil da forsøger han at skyde deadline ved workarounds som global overgang til elbiler, der presser lokalmiljøet og klimaet mindre, bedre offentlig transport med samme formål og kunstige hjælpemidler, bl.a. som igennem deres effektivisering har samme gavn.

Jeg nærer ingen tvivl til Musks altruisme, men hans intentioner er også ligegyldige. Jeg ser pt. hans strategi som best bet, og derfor støtter jeg den helhjertet.

Jeppe « Bemærk imidlertid, at SpaceXs raketter er langt mindre belastende end alle andre teknologier, indtil de andre producenter finder ud af at genbruge deres.

Der kommer ikke færre raketter af, at SpaceX trækker sig ud; der kommer bare ringere og mere belastende raketter.

Jeppe Bundgaard

Men, Rune. Selvom raketterne kan genbruges, brænder de stadig ufattelige mængder brændstof af.

Ninna Maria Slott Andersen, Anne-Marie Krogsbøll, Jacob O, Steen K Petersen, Jan Fritsbøger og Torben Arendal anbefalede denne kommentar

Jeppe « Enorme! De er mere økonomiske end forrige teknologier, men det er stadigt en på alle måder dyr måde at flytte masse ud i rummet - hvorfor der arbejdes hårdt på alternativer såsom aerodynamisk løft (reelt rumfly frem for rumraket) og simpelthen at udvinder råstoffer af månen.

Det er bare ikke Musks skyld, at det sker - det var sker uanset hvad, SpaceX gør det bare lidt mere økonomisk end tidligere :)

Jan Fritsbøger

ja hurra nu kan meningsløst forbrug gøres lidt billigere, gad vide om rune faktisk mener verden har brug for rumturisme, og jo uden ideen om rumturisme ville der faktisk blive færre raketter, at langt de fleste raketter faktisk bruges til stupide ting betyder altså at verden faktisk ikke har brug for flere men færre,
men sådan er det jo med alt meningsløst overforbrug, et langt bedre alternativ til at gøre tingene billigere er at undlade at lave så mange meningsløse ting, verden oversvømmes med produkter som kun kan sælges fordi der er en massiv markedsføringsindustri.

hans-henrik elofsson, Frank Hansen, Anne-Marie Krogsbøll og Jacob O anbefalede denne kommentar

Rune Mariboe - når der er så barske forhold på Mars, tror du så det kan blive lige så godt at bo der som på jorden? Og tror du ikk, at det kun bliver for de rige og få?
Jeg kan ikke se, at Elon Musk prøver at gøre jorden mere bæredygtig. Fx tror jeg, at han er den person der er mest ansvarlig for, at cryptovalutaer er blevet mere populære.

Men Musk er en festlig original er tydeligt, og at der er nogen mening med galskaben er med SpaceX så nu bevist.
@ Jeppe B -
Ingen raketter er med benzin motorer, her bruges ofte flydende ilt og brint , hvilket ikke udstøder CO2 men vand.

Niels Jakobs - her er en artikel om det: How the billionaire space race could be one giant leap for pollution https://www.theguardian.com/science/2021/jul/19/billionaires-space-touri...
Fra artiklen: "One rocket launch produces up to 300 tons of carbon dioxide into the upper atmosphere where it can remain for years"

Jeppe Bundgaard og Anne-Marie Krogsbøll anbefalede denne kommentar

Illusionernes tid har været her - til alle tider, og er her stadig, Elon Musk er blot en del af tidens illusion for omverdenen, og som tidligere er det tiden forskellige muligheder de benytter sig af.

Produktionen af el-biler er ikke CO2 fri - nærmest tværtimod, kørslen i el-biler kan være relativ CO2 fri, men vi skal nok medregne CO2 forbruget ved produktionen af henholdsvis EL og selve bil produktionen, - så det er ikke lige om hjørnet vi bliver CO2 fri.

Raketterne i Elon Musk raketprogram lider under helt de samme problemer som bilproduktionen.

For begge gælder det i øvrigt også at selve organisationen - for produktione af såvel biler som raketter - al det planlæggende - tegning af bil, raket osv., osv., koster el og udstyr til at gennemføre / videreføre disse planer til produkt, - kræver energi som skal være CO2 neutral - men ikke er det endnu.

Mars eventyret har lange lange udsigter, og der vil være mange skuffelser. Minimum-rejsetiden er med den nuværende teknik ca. 6 måneder, og ellers kan det være omkring 2 år.

Vi - der, er / har kun ganske lidt erfaring at støtte os til fra månerejserne - faktisk kun alt for lidt, så det er en opvæksts tegneseriedrøm som Elon Musk har, om bosættelse og lange rejser i rummet.

Der skal helt ny og anderledes teknik til - ændrer væsentligt på rejsetiderne, sådan som vi kender dem, og det lader til at have lange udsigter, så drømmen om et rejsende folk i rummet forbliver en illusion hos Elon Musk.

I mens vi venter på cen CO2 fri energi - sviner vi eller rettere Elon Musk med fuld kraft og bedrag om den CO2-fri livsstil han sælger, - som det bedrag det er.

Måske Marcia i Guardian regner udfra fossil energi ved elektrolyse til ilt og hydrogen fremstillingen?

Den kunne i princip dog være fra VE.

300 ton CO2 svarer til under 20 danskeres årlige emission...

Achim K. Holzmüller

Hellere Musk og teste hans visioner af "Muskisme", inden Putin med hans "Putimperalisme" samt hans fut i fejemøget, kernevåben, bringer os på randen af en WW3!

Også den nuværende uhindret vækst og den ordinære kapitalisme kræver nytænkning, måske er visionen "muskisme" en gangbar vej? Er prøven værd, alle andre forsøg synes ikke at virke, endda forværrer tilstande.

Verden er så meget på spanden at hidtidige redningsplaner forekommer som om de forøger risikoen for yderlige forværringer.