Interview
Læsetid: 2 min.

Ven til skudoffer: »Folk i miljøet ved, at der kommer hævnaktioner. Og man ved jo ikke, hvornår det stopper«

Lørdag aften ramte den tredje af foreløbig fire nylige skudepisoder København. En 39-årig mand blev skudt i hoved-hals-regionen på en vandpibecafé og er i kritisk tilstand. På Nørrebro frygter man, at der er flere skyderier i vente, siger offerets ven og tidligere kollega, gadeplansarbejderen Khalid Alsubeihi
En person blev dræbt af skud i ryggen på Nørrebro i København torsdag den 2. december. De seneste dages skudepisoder kan mærkes i gademiljøet, hvor der »hersker en hektisk stemning« og mange taler om, hvor og hvornår og hvem, det bliver, næste gang, fortæller Khalid Alsubeihi

En person blev dræbt af skud i ryggen på Nørrebro i København torsdag den 2. december. De seneste dages skudepisoder kan mærkes i gademiljøet, hvor der »hersker en hektisk stemning« og mange taler om, hvor og hvornår og hvem, det bliver, næste gang, fortæller Khalid Alsubeihi

Thomas Sjørup

Moderne Tider
11. december 2021

– Hvordan fik du beskeden om, at din ven og tidligere kollega var blevet skudt?

»Jeg læste om skudepisoden i medierne lørdag aften. To dage senere fortalte en af vores fælles venner fra den gamle sports- og ungdomsklub Nørrebronx så, at det var vores ven, der var blevet skudt. Der gik lang tid, før jeg begyndte at tale igen. Jeg var dybt chokeret, for han var den sidste, jeg kunne forestille mig skulle være målet for sådan en forfærdelig hændelse. Men han befandt sig på et forkert sted på et forkert tidspunkt.«

– Hvilke tanker satte det i gang hos dig?

»Jeg var ked af det og trist. Jeg kender ham som en meget omsorgsfuld mand. Han har gjort så mange gode ting for sin familie, for området og for mange unge. Han har tidligere været frivillig gadeplansarbejder og en del af kampen for at forebygge kriminalitet på Indre og Ydre Nørrebro. Folk, der har det her frivillige arbejde, er jo folk, der vil gøre hverdagen bedre for os alle sammen.«

Khalid Alsubeihi. 49 år og bor i Brønshøj. Uddannet som tolk i socialmedicinske og juridiske sprog. Arbejder frivilligt i et netværk af gadeplansarbejdere

Martin Lehmann/Ritzau Scanpix

– Politiet udtaler, at han »ikke har en direkte relation til en bande, men han har færdedes i miljøet omkring bander«. Hvilken færden var det?

»Jeg synes, det er ærgerligt, at politiet formulerer det sådan. Det giver et forkert billede af ham. Selvfølgelig har han færdedes i bandemiljøet, når han har arbejdet med at få unge væk fra banderne. Men det er jo ikke, fordi vi bakker op om deres arbejde. Tværtimod bekæmper vi det.«

– Har det skabt en frygt blandt de andre gadeplansarbejdere?

»Nej, eller … selvfølgelig er der altid en frygt. Men det er noget, vi har levet med i mange år. Siden vi startede i 1999, har der været mange episoder, hvor jeg og andre frivillige har været udsat for trusler og overgreb fra både bandemedlemmer, nynazister og racistiske grupper, der ikke brød sig om vores arbejde. Selvfølgelig kommer den slags, for vi er jo en slags konkurrent for banderne, når vi prøver at få de unge væk fra det kriminelle arbejde.«

– Kan uroen mærkes i gademiljøet på Nørrebro?

»Lige nu hersker der en meget hektisk stemning. Folk i miljøet ved, at der kommer hævnaktioner. Og man ved jo ikke, hvornår det stopper, eller hvad årsagen er til, at det hele er begyndt. Når man snakker med folk, taler mange om skyderierne: ’Hvor og hvornår og hvem bliver det næste gang?’ Det gør også frygten større, at bandemedlemmer umiddelbart bare kommer ind på steder og skyder uden at vide, hvem de præcis skyder. Min søn og hans fætter var lørdag aften på vej til den samme café for at ryge en vandpibe, og så kunne det jo lige så godt have været ham. Jeg tror, at mange går med de samme tanker: Bliver det min søn eller datter næste gang?«

– Har du været i kontakt med offerets familie?

»Flere gange. Jeg har været inde på hospitalet hos dem. Hans kone og fire børn er til stede hver dag på hospitalet og har det forfærdeligt.«

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Eva Schwanenflügel

Politiets unuancerede kommunikation forstærker den altid latente racisme.

Hvorfor melder de ud, som om det 'bare' var et bandeopgør, når det er en tidligere gadeplansarbejder, der blev forsøgt likvideret?

Jeg håber, offeret kommer sig.

Søren Dahl, Annette Chronstedt, David Zennaro, Elisabeth Jensen, erik pedersen, Thomas Tanghus og Daniel Jensen anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel "Politiets unuancerede kommunikation forstærker den altid latente racisme.
Hvorfor melder de ud, som om det ’bare’ var et bandeopgør, når det er en tidligere gadeplansarbejder, der blev forsøgt likvideret?"

Mener du at der i vikeligheden er tale om et gadeplansarbejderopgør? Nogle af gadeplansarbejderne er blevet territoriale og sure over. at de andre gadeplansarbejdere prøver at møve sig ind på deres territorie og nu prøver de på at likvidere hinanden. En Interessant hypotese.

Eva Schwanenflügel

@ Søren Rehhoff

Ja, ja.. Misforstå mig ret.
Dybt godnat.

Ib Gram-Jensen, David Zennaro, Elisabeth Jensen og erik pedersen anbefalede denne kommentar

@ Eva Schwanenflügel

"Ja, ja.. Misforstå mig ret.
Dybt godnat."

I lige måde