Vores version er Informations ugentlige og helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.
Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem er nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2022 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.
Der er ingen nemme løsninger. Det kan jo ikke passe hver eneste gang. Af og til må der altså være en løsning derude, som er nogenlunde ligetil.
Lev med det. Ja, det er allerede slut med at bruge det udtryk – også selv om man er ironisk. Det gælder også varianten »Lev Mette«.
Really? Når man deler noget, man er meget uenig i. Really, Lars Løkke? Ja, ellers havde han vel ikke skrevet det.
Med ophøjet ro. Hvis Inger Støjberg kunne gå til den rigsretssag »med ophøjet ro«, så har det udtryk jo fuldstændig mistet sin betydning. Det må have mindst et års pause.
Ambitiøs. En ambitiøs klimaplan. En ambitiøs landbrugsaftale. »En ambitiøs aftale om hjælp til udsatte voksne og mennesker med handicap«. Politikere kan efterhånden ikke gøre noget som helst uden at sætte ordet ambitiøs foran – men rent sprogligt forventer vi altså noget mere ambitiøst i 2022.
Babyccino. Det er helt fint at bestille varm mælk til sit barn, når man selv skal have en cappuccino. Men lad os bare kalde det ’varm mælk’ fremover.
Legit. Og det gælder uanset, hvor ung du er – eller føler dig.
Lærkesletten. Godt forsøgt, men den hopper vi altså ikke på. Prøv med giftgrunden eller lossepladsen.
Fra dag ét. Lad gå, hvis det er dag ét efter Jesus fødsel, der refereres til. Hvis det er dag ét i sæson 22 af Robinson Ekspeditionen, så bliver det lidt anstrengende.
Det skal jeg være den første til at erkende. »Det har ikke været noget kønt forløb, det skal jeg være den første til at erkende.« Fint, men hvornår kommer erkendelsen af, at det udtryk er pisseirriterende, Jacob Kwon? Vi venter i spænding.
Sølvpapirshatte. Udtrykket bruges stadig, når de oplyste vil distancere sig fra 5G-skeptikere og vaccinemodstandere. Det er på høje tid, at den såkaldte elite kommer op med noget mere originalt, når de skal nedgøre folk fra underklassen.
Som i aldrig. Det må du ikke sige mere. Som i aldrig.
Pausering. Ordet kom kun for alvor i vælten én gang i 2021, men det var én gang for meget. Det er tid til en pause.
I en coronatid. Skru lige lidt ned for patossen, tak.
Køre den ind med penis. Ja, ja, det var meget sjovt dengang med Rytteriet, men nu skal det stoppe. Du går jo heller ikke stadig rundt og siger »bob bob bob«. Eller gør du?
Arbejder stenhårdt. Sten er ganske vist hårde, men det hedder altså »at arbejde benhårdt«.
Hygsomt. Den behøver ingen forklaring.
Historisk aftale. Tiden vil vise, om det er en historisk aftale om praktikpladser til social- og sundhedsassistenter. Og sandsynligheden er relativt lille.
Cringe. Det er tåkrummende.
DeN deR IrriTeReNde MåDe At sKRivE pÅ, NåR maN GernE Vil KaRiKeRE SiN mODparTs SYnsPUnkT. Hold venligst op med det, Woke-Twitter!
But why? Mange bruger det stadig på de sociale medier. But why? spørger vi bare.
Har du forslag til ord, der skal retur, hvor de kom fra, så skriv ordet og en kort begrundelse i en mail til modernetider@information.dk – eller direkte her i kommentarfeltet.
Vores version
Velkommen til Vores version. Informations helt enestående, satiriske udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed og andre snærende bånd.
Seneste artikler
Blæksprutte siger ja, men spåkone siger nej til, at Mette Frederiksen er på vej til NATO
3. juni 2023Ingen aner, om Mette Frederiksen lander en toppost i NATO. I stedet for at spilde tiden på kedelige kommentatorer kan vi lige så godt spørge nogle andre, som heller ikke ved det. Så det har vi gjortUproduktive mødregrupper, VAR-bøvl og lange Brorson-salmer: Her er de nye reformer, som Nina Smith bør kaste sig over
27. maj 2023Gang på gang har økonomiprofessor Nina Smith løst nogle af velfærdssamfundets største problemer. Nu, hvor Reformkommissionens arbejde er forbi, har hun tid til nye opgaver – og der er stadig masser af områder, som trænger til en hjælpende håndUdfordringerne tårner sig op for Moderaterne, men løsningen ligger lige for: Det er tid til teambuilding
20. maj 2023Først gik Jon Stephensen på orlov efter en tur i mediemøllen, og nu er Nanna Gotfredsen i søgelyset på grund af kreativ brug af Gadejuristens midler. Det er på tide, at Moderaternes uskolede politikere får noget hjælp udefra, så partiet ikke smuldrer eller trækker tæppet væk under regeringen. Det er tid til teambuilding
"Det kan noget"
"bæredygtig"
Synsning, synsninger
Robust - sårbar
Som i flere andre år, rædslen "et skriv".
Det er ikke et ord, og det gør ondt blot at citere det. Det hedder heller ikke f.eks. at læse et læs, at spise en spis eller at sove en sov.
"Lægger sig fladt ned"
Jeg vil fremadrettet lægge mig fladt ned
når jeg får et skriv om de synsninger om sølvpapirshatte
der kører den hygsomt ind med penis på Lærkesletten,
med en historisk aftale i den ene hånd
og
det skal jeg være den første til at indrømme,
en babycino, i den anden,
udbreder stenhårdt
Når dét så er sagt ...
“Der må jeg bare være ærlig at sige…”
"Vi har din ryg"
Aaaaarrrggghhh, det giver overhovedet ikke mening på dansk. Billedligt er det også absurd.
Hold nu op med de tåbelige, uigennemtænkte amerikaniseringer, som skal få os til at tro at du er moderne og forretningsmæssig attraktiv.
Du er en spade, hvis du bruger det udtryk.
På fladt dansk.
Jeg kunne godt tænke mig at ordet 'tænke' kun blev brugt, når man mener 'tænke'.
Alt for længe er 'tænke' blevet brugt selv om vi har både 'synes' og 'mener'.
Hvad tænker I om det ?
Alt er relativt!
Thumbs up - til artiklen, altså. Udtrykket må gerne forsvinde
@Lise Lotte Rahbek
"Vi har din ryg"
Hvis man - som jeg - oplevede Belfast tilbage i '80-erne, hvor man kunne opleve politi/militær som gik aften/nattepatruljer på gaden .. midt på gaden .. og hvor de første to mand gik med deres våben trukne, og den sidste mand i patruljen gik - også med trukkent våben baglæns, for at kunne passe på 'ryggen', så giver udtrykket altså glimrende mening.
Og med 'våben' mener jeg ikke bare en lille håndholdt pistol.
Udtrykket 'back-up' .. eller at 'bakke op om et forslag' .. er de udtryk så også forældede ?
Rolf Andersen
Ikke enig. Udtrykket giver mening på engelsk, men ikke på dansk.
På dansk giver det mening at dække nogens ryg.
Ikke at have nogens ryg.
Kære Lise Lotte .. I stand corrected ;)
Lise Lotte, jeg accepterer 100% din korrektion.
Men: .. "I have your back covered" kan vel i kampens hede betyde "I have your back .."
"Pænt goddag". Hører ofte udtrykket. Irriterer mig hver gang.
"Robustgøre". Ordet er især blevet brugt under Corona-krisen. Er det gamle og velkendte ord "styrke" ikke lige så dækkende?
Ellers den omsiggribende brug af engelsk ord og vendinger. Skyldes det at afsenderen ikke kender til mangfoldigheden i det danske sprog, eller måske synes man, at det er smartere at sige det på engelsk? Visse morgen-tv-værter er særlig slemme til det, har jeg bemærket.
Det er måske ikke kun afskaffelse af ord og udtryk der er værd at overveje. Man kan jo også overveje om der på nogle områder skal nye ord ind, eller ord som ikke bruges så meget genindføres eller bruges i nye sammenhænge.
Nogle ord og udtryk kan man nok bibeholde, men måske undgå for løs brug.
Ord som "reform", "revolution" og mange andre i den del af ordforrådet der vedrører "samfundsforhold". Her er andre muligheder for at tale om omfattende forandringer med kendte ord: Forvandling eller metamorfose.
"Vesten", "vestlig kultur/værdi", "vesterlænding" er nok ikke så lette at fjerne eller erstatte, men man kunne nok bruge dem lidt mindre og med mere omtanke. Det er ikke så selvfølgeligt hvad de dækker da det ikke altid er det samme "vesten" det drejer sig om. Desuden minder selve ordet om en eller anden flad pandekageverden hvor solen går ned under kanten.
Jeg husker udtrykket: "Pænt goddag" fra min barndom .. måske Dirck Passer.
Vitsen var, at faren skulle undervise sit barn i at sige "goddag" på en pæn måde. Vitsen var, at faren underviste barnet i at sige "pænt goddag", som det lydige barn så sagde.
Vitsen er altså mere end 50 år gammel, og er ikke sjov længere ... så HOLD OP med at bruge den.
@Rolf Andersen
Det er fra Kaj og Andrea:
https://www.dr.dk/bonanza/serie/78/kaj-og-andrea/48682/paent-goddag-kaj-...
Komme i arbejdstøjet (politikere)
Værktøjskassen (politikere)
Den korte og den lange bane (fortrinsvis politikere)
Hele Danmark ( f.ex. i forbindelse med fodboldkampe og Grand Prix) (TV-værter)
Finn Erik Bendixen
”i maskinrummet”
Journalister, kommentatorer, politikere oa. ynder at komme ”i maskinrummet”
Ingen af har nogensinde været der.
Og ville løbe skrigende bort med hænderne for ørerne ved lyden af en B&W motor med 8 cylinder med en slaglængde på 1,90 m og en diameter på 90 cm.
Overlad venligt maskinrummet til de kvalificerede og uddannede.
På vegne af borgfruen:
”tag lige ja-hatten på” og
”vær omstillingsparat”
På utallige personale møder og i andre sammenhænge skal vi lige ”tage ja-hatten på” og ”være omstillingsparate”.
Det betyder, hold kæft og ret ind, vi gider ikke høre på dine indvendinger.
Så sig dog det i stedet
"Hør lige her"
'at drifte'
/O
“Der må jeg bare være ærlig at sige…”
Det udtryk er der vist kun een her i landet, der bruger.
I kan næsten høre hende for jeres indre øre ...
/O
" vi mangler hænder"
" Vi har bruge for arbejdskraft" begge udtrykker deshumaniser både hænder og arbejdskraft og reducerer lønmodtager til objekt
“Uvaccineret”
Det skaber kun splittelse og hvornår giver det egentlig mening at bruge?
Jeg er blevet kaldt uvaccineret, men jeg har da en fin gul bog med vaccinestempler.
"at knokle"
Det er blevet synonym med at man har passet sit arbejde, og måske ydet en anelse mere end højst nødvendigt.
I
Jeg har jo mit vedvarende hadeord - det er bette, nen det breder sig som en sproglig virus - her er årets høst:
Kommentere på
Lyder planerne på
Ringe på (om noget)
Opfordre på
Være klar på
Være hold på anklagerne
Undersøgelse på
Verdensmester på
Have lyst på
Være tydelig på
Melding på (om)
Forske på
Rejse en sag på
Situation på
Analyse på
Få had på
Ekspert på
På et emne
Kunnen på
Lejeaftale på (en spiller)
Være påpasselig på
Være bevidst på
Efterretninger på
Købe ind på noget
Have forståelse på
Være fremmedgjort på
Være enig på
Være dygtig på
Grave på
Skrive rapport på
Være lydhør på
Have ansvar på
Og for fuldstændighedens skyld den tidligere høst:
Held på
bog på
Foregår på noget
Vores mand på (et emne)
Have interesse på Danmark
Være interesseret på
Overrepræsenteret på
Samarbejde på
Nysgerrig på
Udfordret på
prioritere på
Vurdere på
Få anerkendelse på
Få et bud på dig (fra)
Han sigtede på (til)
Erfaring på
Drage erfaringer på
Give op på
Misundelig på (over)
Udvikling på
Ejerskab på
Tydelig på
Grund på
Klar på (til)
Købe på
Prisen på at...
Efterspørgsel på
Begrænsninger på (ytringer)
Vilkår at arbejde på
Levere på
Lytte på nogen
Forhørt sig på nogen
Gå i tænkeboks på
Optimist på
Lytte frem på talen
Finde materiale på
Lave handling på
Udmærke sig på
Finde udspil på
På dette forhold
"Spørge ind til"
Det hedder "spørge om".
Eller skal vi jo til at "svare ud på".
"Lande en aftale", er efterhånden blevet hverdagskost.
Man indgår en aftale, og lander et fly.
Fremadrettet planlægning (planlægning er nødvendigvis altid fremadrettet)
Udfordring - brugt i betydningen problem
På sigt. På kort sigt: ok, på lang sigt: ok men på sigt?
Jamen øhh - indledning til alle sætninger
Vi arbejder på højtryk med at…. sådan omtrent hvad som helst
Det virker til, nej, det lader til / det virker som om
Danskerne: hold nu op med at kalde befolkningen det!
Nej, Wittgenstein igen krænket. Kontekst og brug af ord er ikke ord. Alle ord er elskede, også de skæve, klichéerne, de misbrugte, forhutlede og dumsmarte. Selv de mest beskidte, vanartede og uigenkendelige.
Dewe da liegåt møj.
Men det var eddermame smart du.
Jeg tillader mig at minde jer om: Matthæus 5:37
"Nattetimerne"
Hvorfor kan meteorologer ikke bare sige fx "i nat" i stedet for det evindelige "i nattetimerne". Det giver ingen ekstra information.
En "palette"
Det hedder en palet med mange farver.
"værende"
Han optrådte som "værende" blind. Hvad med blot at skrive/sige: Han optrådte som blind.
“i forhold til” bruges som erstatning af snart sagt alle forholdsord. På fjernsynet hører man uddannenede mennesker bruge vendingen tre gange på et minut. Problemet er at sproget bliver upræcist.
"Lige her til sidst ..."
@ Per Tidemand
07. januar, 2022 - 13:56
"Nattetimerne"
Hvornår begynder nattetimerne”
” Tusmørke
Perioden, hvor himlen er mere eller mindre oplyst før solopgang og efter solnedgang. Der er tre definitioner på "tusmørke":
1. Perioden fra solnedgang til Solen er 6 grader under horisonten ("civilt tusmørke"),
2. Perioden fra solnedgang til Solen er 12 grader under horisonten ("nautisk tusmørke") og
3. Perioden fra solnedgang til Solen er 18 grader under horisonten ("astronomisk tusmørke").
Tilsvarende for solopgang.”
https://www.dmi.dk/da/wiki/wiki-t/
Tusmørke indtræffer inden ”Nattetimerne” og svinger således med ca 17 timer.
Fra den korteste nat til den længste nat, eller dag.
Skagen er dagen dog allerlængst. Her har skawboerne og de tilrejsende turister fornøjelse af at kunne betragte vores lokale stjerne på himlen hele 18 timer og 6 minutter på onsdag.
https://www.dmi.dk/da/nyheder/2017/onsdag-er-det-sommersolhverv-og-aaret...
Så måske giver det mening at tale om ”nattetimer” ;-)
“Der er flere smittede i forhold til i går”. Hvad blev der af “end’?
”Det er svært at få enderne til at mødes,” siger fru Olsen, spillet af Helle Virkner, i Huset på Christianshavn. Med det mener hun: Det er svært at få pengene til at slå til - direkte oversat fra det engelske udtryk ”to make ends meet”, som netop (og udelukkende) drejer sig om økonomi.
Tænk hvis politikere og journalister anno 2022 var lige så sprogbevidste, som manuskriptforfatter Lise Nørgaard var for snart 50 år siden. Nu bliver udtrykket ”at få enderne til at mødes” brugt om at forhandle sig frem til en politisk studehandel, mødes på halvvejen, indgå kompromisser og lignende. Jeg gad vide, hvem der var den første klovn til at bruge det i den forkerte betydning i den tro, at hun/han sørgede for en smart import fra engelsk?
Og så er en meningsløs sprogbrug desværre blevet så udbredt, så jeg er bange for at den aldrig forsvinder:
“Her er de x antal ord som skal dø i 2022”
c’et står jo i sig selv for et ukendt antal. Vi kan jo så indsætte et bestemt tal i stedet, når vi kender det, men der er vel ingen der ville sige “Her er de 21 antal ord …”
Korrekt og meningsfuldt kundebil sige “Her er et antal ord ….” eller efterhånden som listen med kommentarer regnes med kunne vi sige “Her er et stort antal ord …”
Og hvis man endelig ville bruge dette ubestemte x i sin sætning, så kunne man korrekt omend lidt kunstigt sige “Her er de x ord, …”
Også i år ønsker jeg "se/kigge ind i" på en (lang) pause.
Sider