Vores version
Læsetid: 3 min.

Her er de 21 ord, der skal dø i 2022

Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem er nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2022 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen

Ingrid Lerstrup Reingaard og Petra Penlau

Moderne Tider
8. januar 2022

Vores version er Informations ugentlige og helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.

Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem er nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til rens. Her er Informations liste over ord og udtryk, der skal i karantæne i 2022 – og en opfordring til dig om at sende flere ord til listen. Se hvordan i bunden af artiklen.

Der er ingen nemme løsninger. Det kan jo ikke passe hver eneste gang. Af og til må der altså være en løsning derude, som er nogenlunde ligetil.

Lev med det. Ja, det er allerede slut med at bruge det udtryk – også selv om man er ironisk. Det gælder også varianten »Lev Mette«.

Really? Når man deler noget, man er meget uenig i. Really, Lars Løkke? Ja, ellers havde han vel ikke skrevet det.

Med ophøjet ro. Hvis Inger Støjberg kunne gå til den rigsretssag »med ophøjet ro«, så har det udtryk jo fuldstændig mistet sin betydning. Det må have mindst et års pause.

Ambitiøs. En ambitiøs klimaplan. En ambitiøs landbrugsaftale. »En ambitiøs aftale om hjælp til udsatte voksne og mennesker med handicap«. Politikere kan efterhånden ikke gøre noget som helst uden at sætte ordet ambitiøs foran – men rent sprogligt forventer vi altså noget mere ambitiøst i 2022.

Babyccino. Det er helt fint at bestille varm mælk til sit barn, når man selv skal have en cappuccino. Men lad os bare kalde det ’varm mælk’ fremover.

Legit. Og det gælder uanset, hvor ung du er – eller føler dig.

Lærkesletten. Godt forsøgt, men den hopper vi altså ikke på. Prøv med giftgrunden eller lossepladsen.

Fra dag ét. Lad gå, hvis det er dag ét efter Jesus fødsel, der refereres til. Hvis det er dag ét i sæson 22 af Robinson Ekspeditionen, så bliver det lidt anstrengende.

Det skal jeg være den første til at erkende. »Det har ikke været noget kønt forløb, det skal jeg være den første til at erkende.« Fint, men hvornår kommer erkendelsen af, at det udtryk er pisseirriterende, Jacob Kwon? Vi venter i spænding.

Sølvpapirshatte. Udtrykket bruges stadig, når de oplyste vil distancere sig fra 5G-skeptikere og vaccinemodstandere. Det er på høje tid, at den såkaldte elite kommer op med noget mere originalt, når de skal nedgøre folk fra underklassen.

Som i aldrig. Det må du ikke sige mere. Som i aldrig.

Pausering. Ordet kom kun for alvor i vælten én gang i 2021, men det var én gang for meget. Det er tid til en pause.

I en coronatid. Skru lige lidt ned for patossen, tak.

Køre den ind med penis. Ja, ja, det var meget sjovt dengang med Rytteriet, men nu skal det stoppe. Du går jo heller ikke stadig rundt og siger »bob bob bob«. Eller gør du?

Arbejder stenhårdt. Sten er ganske vist hårde, men det hedder altså »at arbejde benhårdt«.

Hygsomt. Den behøver ingen forklaring.

Historisk aftale. Tiden vil vise, om det er en historisk aftale om praktikpladser til social- og sundhedsassistenter. Og sandsynligheden er relativt lille.

Cringe. Det er tåkrummende.

DeN deR IrriTeReNde MåDe At sKRivE pÅ, NåR maN GernE Vil KaRiKeRE SiN mODparTs SYnsPUnkT. Hold venligst op med det, Woke-Twitter!

But why? Mange bruger det stadig på de sociale medier. But why? spørger vi bare.

Har du forslag til ord, der skal retur, hvor de kom fra, så skriv ordet og en kort begrundelse i en mail til modernetider@information.dk – eller direkte her i kommentarfeltet.

Serie

Vores version

Velkommen til Vores version. Informations helt enestående udlægning af tidens allermest presserende emner – på tryg afstand af saglighed, presseskik og andre snærende bånd.

Seneste artikler

  • Her er 10 ord, som I synes skal dø i 2022

    17. januar 2022
    I sidste weekend bragte vi traditionen tro en liste med ord, som redaktionen mener skal dø i det nye år. Siden har mange skrevet til os med andre ord og vendinger, der fortjener karantæne eller regulær aflivning i 2022
  • Der er drillenisser i centraladministration

    4. december 2021
    De fleste kender den leg, hvor man er ’nissevenner’ for hinanden i december. Den er mest for børn – men den leges også på allerhøjeste niveau
  • Her er sms’erne fra statsministerens telefon!

    27. november 2021
    Vores it-afdeling har – på forunderlig vis – genskabt seks sms-korrespondancer mellem statsministeren og departementschef Barbara Bertelsen. Velkommen til Vores version
Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Jeppe Bundgaard

"Det kan noget"

Poul Genefke-Thye, Ditte Bjerregaard, Mette Johansson, gitte luk, Kurt Nielsen, Ejvind Larsen og Lotte Tvede anbefalede denne kommentar
Peter Amstrup

"bæredygtig"

Mette Johansson, Kurt Nielsen, Rolf Andersen, Søren Dahl og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Henrik Jespersen

Synsning, synsninger

Kurt Nielsen, Søren Fosberg, Erik Fuglsang og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

Robust - sårbar

Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Runa Sand, Søren Nielsen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Rune Kjær Rasmussen

Som i flere andre år, rædslen "et skriv".

Det er ikke et ord, og det gør ondt blot at citere det. Det hedder heller ikke f.eks. at læse et læs, at spise en spis eller at sove en sov.

Torben Bruhn Andersen, Peder Jensen, Poul Genefke-Thye, Ditte Bjerregaard, Palle Yndal-Olsen, Gitte Loeyche, Maya Drøschler, Mette Johansson, Bjarne Jørgensen, Jørgen Fog, Jette Brandsborg, Katrine Bütow, Kurt Nielsen, BIRGIT ROSENGREEN, Niels Makholm, Dan Ysnæs, Søren Fosberg, Christian Mondrup, olivier goulin, Martin Sørensen, Rolf Andersen, Jesper Lerche, katrine bruno hansen, Ejvind Larsen, Elisabeth Andersen, John Johansen, Erik Fuglsang, Jeppe Bundgaard, Jens Ole Mortensen, Jan Damskier, Eva Schwanenflügel, Flemming Kjeldstrup og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Hansen Olivia

"Lægger sig fladt ned"

Erik Bavngård Jensen, Poul Genefke-Thye, Palle Yndal-Olsen, Jette Brandsborg, Kurt Nielsen, Niels Makholm, Nicklas Møller Jepsen, olivier goulin, Runa Sand, Eva Schwanenflügel og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
jens rasmussen

Jeg vil fremadrettet lægge mig fladt ned
når jeg får et skriv om de synsninger om sølvpapirshatte
der kører den hygsomt ind med penis på Lærkesletten,
med en historisk aftale i den ene hånd
og
det skal jeg være den første til at indrømme,
en babycino, i den anden,
udbreder stenhårdt

Torben Bruhn Andersen, Lise Toft, Kurt Nielsen, BIRGIT ROSENGREEN, Dan Ysnæs, Søren Fosberg, Christian Mondrup, Martin Kristensen, Søren Dahl, Mark Sørensen og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Ole Kresten Finnemann Juhl

Når dét så er sagt ...

Kurt Nielsen, Runa Sand, Ejvind Larsen og Martin Rønnow Klarlund anbefalede denne kommentar
Martin Rønnow Klarlund

“Der må jeg bare være ærlig at sige…”

Erik Bavngård Jensen, Lars Møller, Palle Yndal-Olsen, Mette Johansson, Jørgen Fog, Kurt Nielsen, Nicklas Møller Jepsen, Christian Mondrup, Erik Fuglsang, uffe hellum, Ole Kresten Finnemann Juhl, Runa Sand, Eva Schwanenflügel, Lise Lotte Rahbek og Ejvind Larsen anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

"Vi har din ryg"

Aaaaarrrggghhh, det giver overhovedet ikke mening på dansk. Billedligt er det også absurd.
Hold nu op med de tåbelige, uigennemtænkte amerikaniseringer, som skal få os til at tro at du er moderne og forretningsmæssig attraktiv.
Du er en spade, hvis du bruger det udtryk.
På fladt dansk.

Jan Damskier, Poul Genefke-Thye, Christian de Thurah, Mikkel Bonde Stouby, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Niels Makholm, Margit Jensen, Søren Fosberg, Per Christensen, Christian Mondrup, Erik Fuglsang, uffe hellum, olivier goulin, Ole Kresten Finnemann Juhl og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Jeg kunne godt tænke mig at ordet 'tænke' kun blev brugt, når man mener 'tænke'.
Alt for længe er 'tænke' blevet brugt selv om vi har både 'synes' og 'mener'.
Hvad tænker I om det ?

Poul Genefke-Thye, Maya Drøschler, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Søren Fosberg, Per Christensen, Nicklas Møller Jepsen, Erik Fuglsang, Martin Sørensen og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Mark Sørensen

Alt er relativt!

Thumbs up - til artiklen, altså. Udtrykket må gerne forsvinde

Kurt Nielsen, Christian Mondrup og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

@Lise Lotte Rahbek

"Vi har din ryg"

Hvis man - som jeg - oplevede Belfast tilbage i '80-erne, hvor man kunne opleve politi/militær som gik aften/nattepatruljer på gaden .. midt på gaden .. og hvor de første to mand gik med deres våben trukne, og den sidste mand i patruljen gik - også med trukkent våben baglæns, for at kunne passe på 'ryggen', så giver udtrykket altså glimrende mening.

Og med 'våben' mener jeg ikke bare en lille håndholdt pistol.

Pia Vestersager og Svend Erik Sokkelund anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Udtrykket 'back-up' .. eller at 'bakke op om et forslag' .. er de udtryk så også forældede ?

Lise Lotte Rahbek

Rolf Andersen
Ikke enig. Udtrykket giver mening på engelsk, men ikke på dansk.
På dansk giver det mening at dække nogens ryg.
Ikke at have nogens ryg.

Mette Johansson, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, Søren Fosberg, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Erik Fuglsang og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Rolf Andersen

Kære Lise Lotte .. I stand corrected ;)

Rolf Andersen

Lise Lotte, jeg accepterer 100% din korrektion.

Men: .. "I have your back covered" kan vel i kampens hede betyde "I have your back .."

Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Martin Sørensen

"Pænt goddag". Hører ofte udtrykket. Irriterer mig hver gang.

"Robustgøre". Ordet er især blevet brugt under Corona-krisen. Er det gamle og velkendte ord "styrke" ikke lige så dækkende?

Ellers den omsiggribende brug af engelsk ord og vendinger. Skyldes det at afsenderen ikke kender til mangfoldigheden i det danske sprog, eller måske synes man, at det er smartere at sige det på engelsk? Visse morgen-tv-værter er særlig slemme til det, har jeg bemærket.

Erik Jensen, Iver Schelde, Poul Genefke-Thye, Kurt Nielsen, Søren Fosberg, Christian Mondrup, Ebbe Overbye og Rolf Andersen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Det er måske ikke kun afskaffelse af ord og udtryk der er værd at overveje. Man kan jo også overveje om der på nogle områder skal nye ord ind, eller ord som ikke bruges så meget genindføres eller bruges i nye sammenhænge.
Nogle ord og udtryk kan man nok bibeholde, men måske undgå for løs brug.
Ord som "reform", "revolution" og mange andre i den del af ordforrådet der vedrører "samfundsforhold". Her er andre muligheder for at tale om omfattende forandringer med kendte ord: Forvandling eller metamorfose.
"Vesten", "vestlig kultur/værdi", "vesterlænding" er nok ikke så lette at fjerne eller erstatte, men man kunne nok bruge dem lidt mindre og med mere omtanke. Det er ikke så selvfølgeligt hvad de dækker da det ikke altid er det samme "vesten" det drejer sig om. Desuden minder selve ordet om en eller anden flad pandekageverden hvor solen går ned under kanten.

Rolf Andersen

Jeg husker udtrykket: "Pænt goddag" fra min barndom .. måske Dirck Passer.

Vitsen var, at faren skulle undervise sit barn i at sige "goddag" på en pæn måde. Vitsen var, at faren underviste barnet i at sige "pænt goddag", som det lydige barn så sagde.

Vitsen er altså mere end 50 år gammel, og er ikke sjov længere ... så HOLD OP med at bruge den.

Iver Schelde, Poul Genefke-Thye og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen
Jonas Littauer

Komme i arbejdstøjet (politikere)
Værktøjskassen (politikere)
Den korte og den lange bane (fortrinsvis politikere)
Hele Danmark ( f.ex. i forbindelse med fodboldkampe og Grand Prix) (TV-værter)

Finn Erik Bendixen

Erik Bavngård Jensen, Iver Schelde, Poul Genefke-Thye, Mette Johansson, Kurt Nielsen, Niels Makholm, Eva Schwanenflügel og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
William Mannicke

”i maskinrummet”

Journalister, kommentatorer, politikere oa. ynder at komme ”i maskinrummet”
Ingen af har nogensinde været der.
Og ville løbe skrigende bort med hænderne for ørerne ved lyden af en B&W motor med 8 cylinder med en slaglængde på 1,90 m og en diameter på 90 cm.
Overlad venligt maskinrummet til de kvalificerede og uddannede.

Erik Bavngård Jensen, Poul Genefke-Thye, Uffe Juul, Kurt Nielsen, BIRGIT ROSENGREEN, Martin Sørensen, Niels Makholm, Dan Ysnæs, Per Christensen, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
William Mannicke

På vegne af borgfruen:

”tag lige ja-hatten på” og
”vær omstillingsparat”

På utallige personale møder og i andre sammenhænge skal vi lige ”tage ja-hatten på” og ”være omstillingsparate”.
Det betyder, hold kæft og ret ind, vi gider ikke høre på dine indvendinger.
Så sig dog det i stedet

Poul Genefke-Thye, Mette Johansson, Svend Erik Sokkelund, Kurt Nielsen, BIRGIT ROSENGREEN, Dan Ysnæs, Eva Schwanenflügel, Christian Mondrup, Ebbe Overbye, Erik Fuglsang og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar

"Hør lige her"

Mette Johansson, Kurt Nielsen og Søren Fosberg anbefalede denne kommentar
olivier goulin

'at drifte'

/O

Trond Meiring, Kurt Nielsen, Dan Ysnæs, Søren Fosberg og Christian Mondrup anbefalede denne kommentar
olivier goulin

“Der må jeg bare være ærlig at sige…”

Det udtryk er der vist kun een her i landet, der bruger.
I kan næsten høre hende for jeres indre øre ...

/O

Erik Bavngård Jensen, Jeppe Bundgaard, Kurt Nielsen, Søren Fosberg og uffe hellum anbefalede denne kommentar
Marie-Christine Poncelet

" vi mangler hænder"
" Vi har bruge for arbejdskraft" begge udtrykker deshumaniser både hænder og arbejdskraft og reducerer lønmodtager til objekt

Poul Genefke-Thye, Mette Johansson, Kurt Nielsen, Elisabeth Christiani, Ebbe Overbye, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Nicklas Møller Jepsen

“Uvaccineret”

Det skaber kun splittelse og hvornår giver det egentlig mening at bruge?

Jeg er blevet kaldt uvaccineret, men jeg har da en fin gul bog med vaccinestempler.

michael møller

"at knokle"
Det er blevet synonym med at man har passet sit arbejde, og måske ydet en anelse mere end højst nødvendigt.
I

Per Tidemand, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Jeg har jo mit vedvarende hadeord - det er bette, nen det breder sig som en sproglig virus - her er årets høst:

Kommentere på
Lyder planerne på
Ringe på (om noget)
Opfordre på
Være klar på
Være hold på anklagerne
Undersøgelse på
Verdensmester på
Have lyst på
Være tydelig på
Melding på (om)
Forske på
Rejse en sag på
Situation på
Analyse på
Få had på
Ekspert på
På et emne
Kunnen på
Lejeaftale på (en spiller)
Være påpasselig på
Være bevidst på
Efterretninger på
Købe ind på noget
Have forståelse på
Være fremmedgjort på
Være enig på
Være dygtig på
Grave på
Skrive rapport på
Være lydhør på
Have ansvar på

Erik Bavngård Jensen, Jan Damskier, Claus Voltelen, Poul Genefke-Thye, Mette Johansson, Bjarne Jørgensen, Trond Meiring, Jens Muff Hansen, Dan Ysnæs, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Kenneth Jacobsen

Og for fuldstændighedens skyld den tidligere høst:

Held på
bog på
Foregår på noget
Vores mand på (et emne)
Have interesse på Danmark
Være interesseret på
Overrepræsenteret på
Samarbejde på
Nysgerrig på
Udfordret på
prioritere på
Vurdere på
Få anerkendelse på
Få et bud på dig (fra)
Han sigtede på (til)
Erfaring på
Drage erfaringer på
Give op på
Misundelig på (over)
Udvikling på
Ejerskab på
Tydelig på
Grund på
Klar på (til)
Købe på
Prisen på at...
Efterspørgsel på
Begrænsninger på (ytringer)
Vilkår at arbejde på
Levere på
Lytte på nogen
Forhørt sig på nogen
Gå i tænkeboks på
Optimist på
Lytte frem på talen
Finde materiale på
Lave handling på
Udmærke sig på
Finde udspil på
På dette forhold

Claus Voltelen, Poul Genefke-Thye, Mette Johansson, Bjarne Jørgensen, Jens Muff Hansen, Kurt Nielsen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar
Per Christensen

"Spørge ind til"

Det hedder "spørge om".

Eller skal vi jo til at "svare ud på".

Erik Bavngård Jensen, Christian Mondrup, Poul Genefke-Thye, Mette Johansson, Jens Muff Hansen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Martin Sørensen, Eva Schwanenflügel og Ebbe Overbye anbefalede denne kommentar

"Lande en aftale", er efterhånden blevet hverdagskost.

Man indgår en aftale, og lander et fly.

Poul Genefke-Thye, Bjarne Jørgensen, Trond Meiring, olivier goulin, Kurt Nielsen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Søren Fosberg

Fremadrettet planlægning (planlægning er nødvendigvis altid fremadrettet)

Udfordring - brugt i betydningen problem

På sigt. På kort sigt: ok, på lang sigt: ok men på sigt?

Jamen øhh - indledning til alle sætninger

Claus Voltelen, Poul Genefke-Thye, Palle Yndal-Olsen, Per Christensen, Kurt Nielsen, Lise Lotte Rahbek, Niels Makholm og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Lisbet Møller

Vi arbejder på højtryk med at…. sådan omtrent hvad som helst

William Zieler

Det virker til, nej, det lader til / det virker som om

Danskerne: hold nu op med at kalde befolkningen det!

Jan Damskier, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Søren Fosberg, Mette Johansson og Kurt Nielsen anbefalede denne kommentar
Margit Johansen

Nej, Wittgenstein igen krænket. Kontekst og brug af ord er ikke ord. Alle ord er elskede, også de skæve, klichéerne, de misbrugte, forhutlede og dumsmarte. Selv de mest beskidte, vanartede og uigenkendelige.

Dewe da liegåt møj.
Men det var eddermame smart du.

Jeg tillader mig at minde jer om: Matthæus 5:37

"Nattetimerne"

Hvorfor kan meteorologer ikke bare sige fx "i nat" i stedet for det evindelige "i nattetimerne". Det giver ingen ekstra information.

En "palette"

Det hedder en palet med mange farver.

Jan Damskier, Poul Genefke-Thye og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

"værende"

Han optrådte som "værende" blind. Hvad med blot at skrive/sige: Han optrådte som blind.

Jørgen Christensen-Ernst

“i forhold til” bruges som erstatning af snart sagt alle forholdsord. På fjernsynet hører man uddannenede mennesker bruge vendingen tre gange på et minut. Problemet er at sproget bliver upræcist.

Dan Orbe, Poul Genefke-Thye, Eva Schwanenflügel, Palle Yndal-Olsen, Søren Fosberg og Trond Meiring anbefalede denne kommentar
Henrik Schmidt

"Lige her til sidst ..."

William Mannicke

@ Per Tidemand
07. januar, 2022 - 13:56
"Nattetimerne"

Hvornår begynder nattetimerne”

” Tusmørke
Perioden, hvor himlen er mere eller mindre oplyst før solopgang og efter solnedgang. Der er tre definitioner på "tusmørke":
1. Perioden fra solnedgang til Solen er 6 grader under horisonten ("civilt tusmørke"),
2. Perioden fra solnedgang til Solen er 12 grader under horisonten ("nautisk tusmørke") og
3. Perioden fra solnedgang til Solen er 18 grader under horisonten ("astronomisk tusmørke").
Tilsvarende for solopgang.”
https://www.dmi.dk/da/wiki/wiki-t/

Tusmørke indtræffer inden ”Nattetimerne” og svinger således med ca 17 timer.
Fra den korteste nat til den længste nat, eller dag.
Skagen er dagen dog allerlængst. Her har skawboerne og de tilrejsende turister fornøjelse af at kunne betragte vores lokale stjerne på himlen hele 18 timer og 6 minutter på onsdag.
https://www.dmi.dk/da/nyheder/2017/onsdag-er-det-sommersolhverv-og-aaret...

Så måske giver det mening at tale om ”nattetimer” ;-)

Christian de Thurah

“Der er flere smittede i forhold til i går”. Hvad blev der af “end’?

Dan Orbe, Poul Genefke-Thye, Søren Nielsen, Eva Schwanenflügel og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Steen Andersen

”Det er svært at få enderne til at mødes,” siger fru Olsen, spillet af Helle Virkner, i Huset på Christianshavn. Med det mener hun: Det er svært at få pengene til at slå til - direkte oversat fra det engelske udtryk ”to make ends meet”, som netop (og udelukkende) drejer sig om økonomi.
Tænk hvis politikere og journalister anno 2022 var lige så sprogbevidste, som manuskriptforfatter Lise Nørgaard var for snart 50 år siden. Nu bliver udtrykket ”at få enderne til at mødes” brugt om at forhandle sig frem til en politisk studehandel, mødes på halvvejen, indgå kompromisser og lignende. Jeg gad vide, hvem der var den første klovn til at bruge det i den forkerte betydning i den tro, at hun/han sørgede for en smart import fra engelsk?

Carsten Sperling, Lise Lotte Rahbek og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Hannibal Knudsen

Og så er en meningsløs sprogbrug desværre blevet så udbredt, så jeg er bange for at den aldrig forsvinder:
“Her er de x antal ord som skal dø i 2022”
c’et står jo i sig selv for et ukendt antal. Vi kan jo så indsætte et bestemt tal i stedet, når vi kender det, men der er vel ingen der ville sige “Her er de 21 antal ord …”
Korrekt og meningsfuldt kundebil sige “Her er et antal ord ….” eller efterhånden som listen med kommentarer regnes med kunne vi sige “Her er et stort antal ord …”
Og hvis man endelig ville bruge dette ubestemte x i sin sætning, så kunne man korrekt omend lidt kunstigt sige “Her er de x ord, …”

Mette Johansson

Også i år ønsker jeg "se/kigge ind i" på en (lang) pause.

Erik Bavngård Jensen, Christian de Thurah og Anker Nielsen anbefalede denne kommentar

Sider