Brevkassen: Min bror vil tjene penge på sine privilegier og et vanvittigt boligmarked

Min bror har fået mulighed for at studere i London, så han skal udleje sin fede toværelseslejlighed på Vesterbro. Eller det vil sige: Lejligheden er sådan set vores mors, for det er hende, der har købt den. Og det gjorde hun på et rigtig fornuftigt tidspunkt, så lejligheden siden er steget mindst en million kroner i værdi.

Nu vil min bror så tjene lidt ekstra til studielivet i det engelske ved at udleje den til et månedligt beløb, der er dobbelt så stort som den ’kunstigt’ lave husleje, han selv har betalt til vores mor de seneste år. Hun er helt med på ideen – men jeg synes, det er en smule uretfærdigt, at han skal tjene endnu mere på sine privilegier og et vanvittigt boligmarked. Hvad synes I?

— Puritaneren

Svar I:

Jeg googlede engang mit gadenavn, fordi jeg var blevet træt af at google mig selv, og fandt ud af, at der ligger et hus på min vej, hvori der bor mennesker, der udlejer to kælderlokaler med adgang til køkken for 8.000 kroner om måneden – altså STYKKET! 16.000 gode danske kroner høvler de lige i foret hver måned som belønning for, at de er så heldige ikke at være på det københavnske lejemarked. En dag sked min hund foran deres låge, og jeg overvejede et kort øjeblik, om jeg skulle lade den ligge, men hey, jeg er jo ikke barbar.

Jeg synes, at det er langt ude, at din bror kræver det dobbelte, men det egentlige problem er vel, at det er lovligt. I dag må udlejer kræve den husleje, som lejer er villig til at betale, så længe det ikke er helt ude af proportioner i forhold til prisniveauet i området. Jeg kan ikke gennemskue, hvordan det kan ændres, så let’s call Enhedslisten og i mellemtiden lægge en stor dampende mental doodlelort på kapitalismens dørmåtte.

— Anna von Sperling

Svar II:

Det ligner en af dem, hvor du lige skal tage en dyb vejrtrækning igennem næsen og mærke efter, hvad der i virkeligheden er på spil. Og hvis det – efter at du har mærket grundigt efter – viser sig, at din foragt i virkeligheden skyldes, at du er en lille smule misundelig over, at din mor har givet din bror særligt gode forhold på boligmarkedet, og at hun nu tilmed lader ham tjene nogle penge på lejligheden, så skal du ikke gøre noget. Husk det, selvfølgelig – bedre mennesker er vi vel heller ikke – men gør ikke noget.

Hvis din forargelse – og mærk nu grundigt efter – vitterligt skyldes din principielle holdning til det løbskløbne boligmarked, så sig din mening højt. Sig, at du synes, det er latterligt, at din bror og din mor er med til at presse priserne på boligmarkedet op og gøre det svært for unge mennesker at bosætte sig i byen, når de skal studere. En situation, som din bror formentlig selv har stået i for relativt nylig og derfor må kunne genkende. Du vil nu have rollen som familiens idealist. Men husk, at du uanset hvad ikke har det store at skulle have sagt i sagen.

— Kristian Villesen