Smugkiggeri
Læsetid: 2 min.

Brevkassen: Kan man kommentere på en vildfremmeds suspekte modermærke?

Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar
Intet problem er for lille – intet for stort. Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne, og alle spørgsmål får to svar

Mia Mottelson

Moderne Tider
22. januar 2022

Forleden da jeg klædte om efter træning, bemærkede jeg, at en af de andre kvinder i omklædningsrummet havde et forstørret og irriteret udseende modermærke på lænden. Da jeg først fik øje på det, kunne jeg nærmest ikke løsrive mit blik, og hvis det var min veninde, havde jeg ikke tøvet med at sige, hun skulle gå til læge, om ikke andet for en sikkerheds skyld.

Men det føltes grænseoverskridende at kommentere på en vildfremmeds nøgne krop – ovenikøbet med en kræftbekymring, som jeg har nul lægefaglig belæg for – så jeg sagde ingenting. Det har naget mig siden, og nu har jeg så læst historien om en ishockeytilskuer, der tilfældigt opdagede et kræftramt modermærke hos et medlem af holdets stab, og sandsynligvis har reddet hans liv, og jeg er kommet endnu mere i tvivl.

Skulle jeg have sagt noget? Og hvis ja, hvad gør jeg så nu? Mit træningscenter har en facebookgruppe, men ville det være for meget at forsøge at række ud til hende via den?

Smugkiggeren

Svar I:

Der er vist ikke noget, som er for meget i den situation. Og når du åbenbart ikke har andre spor at gå efter, og måske heller ikke kommer til at dele omklædningsrum med kvinden igen, så er det da et stort held, at Facebook er opfundet.

Du kunne jo begynde med at repetere historien om ham fra ishockeyholdet, som kom til at sidde foran en tilskuer, der fik øje på modermærket. Du kan jo skrive, at den historie gjorde så stort indtryk på dig, at du – uden på nogen måde at være ekspert – føler dig forpligtet til at fortælle om din iagttagelse. Da du ovenikøbet ikke kender kvindens navn, kan du vel kun opfordre alle kvinder i træningscentret til lige at tjekke, om de har et modermærke bagpå. Du bryder ikke engang nogens anonymitet ved det.

Så der er ikke noget at betænke sig på. Måske har hun endda selv en mistanke. De fleste kender trods alt deres nøgne krop. Også bagfra.

— Karen Syberg

Svar II:

Den er svær, synes jeg. Ikke mindst fordi jeg er splittet mellem det forhold, at jeg aldrig, aldrig, aldrig selv ville have sagt noget, og at jeg principielt godt kan se, at det ville være en god gerning.

Men altså, nu er det for sent. Hvordan vil du få fat i hende? Du kan ikke række ud efter ’hende med modermærket’, når hele det potentielle problem er, at hun ikke ved, hun har et. Derudover virker det unægteligt lidt creepy sådan offentligt at eftersøge en, man har beluret i et omklædningsrum.

Men til en anden gang – fremadrettet, som de siger i erhvervslivet – er det måske en god idé at sige det. Det er dog stadig en delikat situation, som meget nemt kan ende meget akavet. Der er kæmpe Larry David-alarm. I er nøgne i et omklædningsrum, og du skal henvende dig på en behagelig og omsorgsfuld, men ikke seksuelt antydende, måde. En absolut social kraftpræstation. Men, jo større mas, desto bedre en gerning, står der måske på en Gajol-pakke.

— Mathias Sindberg

Serie

Brevkassen

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Det kan være alt fra personlige dilemmaer som kærester, der vil være sæddonorer, til etiske overvejelser om, hvorvidt man bør sælge sine Danske Bank-aktier efter hvidvaskskandalen.

Hvis Brevkassen ikke får nok spørgsmål, låner redaktionen andre menneskers dilemmaer og skriver dem om til spørgsmål.

Skriv – gerne anonymt – til: brevkassen@information.dk

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anders Sørensen

Når man får den slags brevkassespørgsmål, kan man kun svare på dem på 1 rimelig måde, nemlig ved at sætte sig i situationen af den, det går ud over. Og jeg ville føle det vildt grænseoverskridende at få påpeget så små detaljer om/på min krop af en fremmed.

Så kan man søge at retfærdiggøre modermærkehenvendelsen ved at sige, at "måske reddede jeg vedkommendes liv!".

Tja, men måske var omtalte modermærke intet andet end et ... modermærke,og din besynderlige obsession af samme fik vedkommende til at tænke unødigt over noget, der er DIN obsession. Og måske forårsagede du, at vedkommende aldrig nogensinde fremover sætter sine ben eller sine modermærker i et gym. Hvilket øger risikoen for at dø tidligt med 23 procent.

Hold dig fra at kommentere fremmede andres kroppe, inklusive disses gevækster.

Søren Fosberg

Jeg ved i hvert fald hvad doc Martin ville have gjort...

Bjørn Pedersen

Jeg vil rent praktisk starte med at sammenligne billeder af modermærkekræft fra troværdige lægefaglige hjemmesider, med det hun så i omklædningsrummet. Husk på at historien om kvinden til ishockey-kampen, trods alt indebar at hun var lægestuderende. Det behøver brevskriver ikke selv at være, men en smule research inden, er alligevel på sin plads.

Hvis der vitterligt er sammenfald mellem billeder af modermærker der indikerer kræft og hende kvindens, så tror jeg egentlig at det ville være bedre med en fysisk seddel der KUN er sat op inde i kvindernes omklædningsrum (FB siden er næppe kønsopdelt). Skriv dato/klokkeslæt for hvornår du så hende, men vær ikke super-specifik mht. hendes fysiske beskrivelse, af hensyn til respektfuld anonymitet. Helt at fravælge at advare er ikke klogt, hellere føle lidt skam end finde ud af du pludselig er uhelbredeligt syg af kræft, men man kan og bør alligevel tage visse empatiske foranstaltninger.

Når/hvis du har gjort lidt forarbejde og sikret dig at der er sandsynlighed for at der er tale om kræft, så skriv en seddel og sæt den op i omklædningsrummet. Noget i stil med, "Jeg håber jeg tager fejl, og jeg håber virkelig ikke at jeg udskammer dig, men den *dato og klokkeslæt* så jeg et mærke på din lænd, som jeg er virkelig bekymret for kun være kræftrelateret."

Det er ikke sikkert at træningscenteret tillader den slags private opslag, men så kontakt evt. træningscenteret og bed dem om at sætte din tekst op som opslag. (Igen, ikke som FB opslag, af hensyn til at begrænse hvad der jo stadig er ret personlig information).