Bruno Latour: Pandemien har sået en tvivl i os, som vil forandre vores verden

Den indflydelsesrige franske sociolog Bruno Latour er død i en alder af 75 år. I januar 2022 talte vi med ham om klimaet, pandemien og os mennesker. Vi bør betragte COVID-19 som en læremester, sagde han, der får os til at forlade det moderne verdensbillede og indse, at vi er en del af den store kosmologiske sammenhæng: Gaia
Den indflydelsesrige franske sociolog Bruno Latour er død i en alder af 75 år. Vi talte med ham for et år siden om klimaet, pandemien og os mennesker. Han mente, at vi bør betragte COVID-19 som en læremester

Jesse Jacob

Moderne Tider
15. januar 2022

Franz Kafka, den tjekkiske forfatter med de fantastiske historier om, hvordan menneskene ikke rigtig passer ind i den verden, de har skabt for dem selv, fortæller i en novelle om en mand, der opdager, at han er blevet til et insekt.

»Da Gregor Samsa en morgen vågnede efter urolige drømme,« som Kafka indleder Forvandlingen fra 1912, »fandt han sig i sengen forvandlet til et kæmpestort kryb.«

Samsa, der arbejder som handelsrejsende, forstår ikke, hvad der er sket og kan ikke drage konsekvensen af, at han har ændret eksistensform. Hjælpeløst lænket til et liv, han ikke længere kan føre, ligger han på gulvet og prøver at skjule sin nye krop for sine forældre, som han stadig bor hos. Og tænker desperat over, hvordan han så effektivt og ubemærket som muligt kan møde op på arbejde og fortsætte, som om intet er sket.

Gregors skæbne er på den ene side absurd og på den anden side alligevel uhyggeligt velkendt: Han er hjælpeløs, fremmedgjort og fuldstændig styret af pligtfølelse over for et arbejde, der i den store sammenhæng forekommer ubetydeligt.

I sin nye bog After Lockdown – A Metaphorphosis genfortolker den verdensberømte franske sociolog og filosof Bruno Latour Kafkas fortælling for at få os til at genkende os selv som Gregor Samsa. Og erkende, at det er en frigørelse – at fortællingen peger frem mod en bæredygtig forståelse af forholdet mellem mennesket og dets omverden.

 

 

Bruno Latour

  • Sociolog, antropolog og filosof. En af Frankrigs mest ansete samfundsforskere, og hans teorier har haft global indflydelse.
  • Født i Beaune i 1947. Fra 1982 til 2006 professor ved Centre de sociologie de l’Innovation ved l'Ecole nationale supérieure des mines i Paris, indtil han blev ansat ved Sciences Po i Paris, hvorfra han i dag er professor emeritus.
  • Den bærende tanke i hans værker er en fundamental kritik af moderniteten, som ifølge Latour har splittet verden op i kultur og natur, subjekternes og objekternes domæne. Denne kritik udfoldede han systematisk i hovedværket ’Vi har aldrig været moderne’ fra 1991, der også er oversat til dansk og udgivet på Hans Reitzels Forlag.

»Jeg synes, det var et godt billede på, hvordan vi havde det, mens samfundet var lukket ned,« forklarer han fra sit arbejdsværelse i Paris. »Pludselig kunne vi ikke gå ud, vi kunne ikke gå på restaurant. Vi skulle holde afstand og gå med masker. Vores kropslige verden var med ét meget forandret.«

Teoretikerens fabel

Bruno Latour er kendt for sine teoretiske værker, som er pensum på universiteter over hele verden og referencer for generationer af intellektuelle. Hans tænkning bygger på en kritik af den moderne verden, hvor vi ifølge Latour har bildt os ind, at vi kunne adskille menneskene og naturen absolut, adskille vores bevidsthed og vores omverden.

Vi var overbeviste om, at politik styrede menneskenes verden, mens videnskaben kunne overskue naturen og gøre den forudsigelig og forståelig. Men det var en tragisk misforståelse, pointerede Latour. Allerede for flere årtier siden advarede han om klimakrisen og konstaterede, at vi levede »i en drøms ruiner, et mareridt, for at være præcis«.

 

Han gentager i sin nye bog opgøret med vores verdensbillede, men han gør det i en overraskende ny genre. After Lockdown er nemlig en slags filosofisk fabel:

 

»Bogen er skrevet under indflydelse af nedlukningen og den elendighed, vi måtte igennem. Særligt for børnene og de unge, mine børnebørn og mine studerende. Det er en mere personlig og mere dramatisk bog,« pointerer han.

»Den her bog handler ikke om: Hvem er jeg? Det synes jeg er et meget lidt interessant spørgsmål. Den handler om: Hvor er vi? Klimaforandringerne og pandemien, som er to relaterede kriser, har placeret os i en situation, hvor vi skal gentænke vores plads i verden.«

Vi skal ifølge Latour sætte os i Gregor Samsas sted. Og så skal vi gøre det, han ikke formår: tage konsekvensen af forvandlingen og indstille os på en ny forståelse af mennesket og verden. Hvis vi formår det, kan pandemien blive et afgørende gennembrud for os, forklarer Latour.

»Jeg vendte Kafkas fortælling på hovedet og gjorde det til en positiv forvandling. Jeg ville lave en modsætning til forvandlingen af Samsa. Han bliver ved med at opfatte sig selv som menneske i den gamle betydning, og han forbliver fanget i en meget snæver definition.«

Samsa kan slet ikke se sig selv i det dyr, han er blevet til. Hans bevidsthed om sig selv er bestemt af modsætningen mellem menneske og natur, mellem bevidstheden og kroppen som to helt forskellige fænomener, mener Latour. Hans forældre og søster er på samme måde rædselsslagne over at se deres søn som et dyr. De kan ikke kapere, at man både kan have bevidsthed og være dyr på samme tid, at menneske og natur er flettet sammen.

Man kan læse Kafkas novelle som en fortælling om, at vi uanset, hvad vi bliver konfronteret med, ikke kan forandre vores selvforståelse.

»Men det paradoksale er, at man også kan forstå forvandlingen som en frigørelse fra en masse ideer om, hvad det vil sige at være menneske, og hvorfor vi går på arbejde,« siger Latour.

Hvis vi i stedet indser, at vi er gjort af det samme stof som insektet, og at vi ligesom dyrene og planterne er sammensat af vira og bakterier, når vi ifølge Latour frem til en erkendelse af de store sammenhænge, der definerer vores liv.

»Det er selvfølgelig bare et sæt af metaforer,« understreger sociologen og griner som for at forsikre om, at han ikke ønsker for nogen af os at vågne op som Gregor Samsa. Det er en fiktion, som skal hjælpe med at flytte vores verdensbillede:

»Man skal bruge myter, hvis man vil begribe et traumatisk moment i historien. Myter har en særlig kraft til at forandre vores verdensbillede. Og der er, som du ved, skrevet en masse litteratur af alle mulige økologer, aktivister og folk, der kæmper for dyrenes rettigheder, som vil have os til at opleve dybe forbindelser med insekter og træer og den slags. Men her bliver det bogstaveligt: Han er simpelthen blevet til et insekt«, siger Latour og gør store øjne over Zoom, som om han faktisk ser en mand forvandlet til et insekt foran sig:

 

»Det er en fiktion fra min side, men man kan godt se det sådan, at COVID-19 skubber til os for, at vi skal gøre os fri af den gamle forestilling om, at hvert menneske skal være autonomt, uafhængigt og udvikle sig selv. Bogen er en leg, en mytologi, som skal få os til at fatte, hvad det er for en tragedie, vi befinder os i.«

 

Den blivende tvivl

– Vi er mange, som har haft forhåbninger om, at verden, når den åbnede igen efter nedlukningerne, ville være helt forandret – som regel på den måde, som vi selv inden pandemien syntes, den skulle forandres. Men har den dominerende bevægelse efter nedlukningen ikke været en intens bestræbelse på at genskabe den gamle normaltilstand?

»Jeg gjorde mig ingen illusioner om, at verden ville blive fuldstændig transformeret efter nedlukningen. Men vi har en del statistisk materiale, som klart viser, at der er blevet placeret en tvivl i hovedet på mange mennesker. Der er for eksempel flere millioner, som ikke er vendt tilbage til byen til de underbetalte job, som de havde før, men leder efter noget bedre,« svarer Latour.

»Vi havde fået at vide, at vores økonomi var umulig at forandre, men man kunne åbenbart stoppe den helt. Jeg er klar over, at det ser ud, som om verden er fortsat, som den var før, og det skyldes, at det er de samme, som har magten i vores samfund. Men der var også en tvivl om vores samfunds måde at fungere på inden pandemien. Den er blevet forstærket, og det vil fortsætte.«

Pandemien er en læremester for os, slår Latour fast. Konsekvent tilskriver han vores ikkemenneskelige omverden vilje til at skabe forandringer og evne til at handle i verden:

»Tvivlen er kommet for at blive, det er ikke slut. Særligt fordi COVID-19 insisterer – med hver eneste ny variant bliver den ved. Hvis vi ikke har fattet det endnu, så kommer omikron og gør det helt klart. Vi lærer efterhånden, at det ikke bare er én pandemi. Den er en ny konstant, og i den forstand tvinger den os til at forandre vores opfattelse af den måde, vi lever på. Det eneste, jeg interesser mig for nu, er denne forandring i vores kosmologi,« siger Latour stilfærdigt og ryster roligt på hovedet:

»En af grundene til, at det har været så svært at få folk til at ændre holdning i klimaspørgsmålet, er, at vi også skal have dem til at ændre deres egen verden. Når først du ved, at du er i en anden verden, ændrer du meget hurtigt din adfærd og indstilling. Virus er mesterlig professor for os.«

 

— Den kosmologi, du vil udbrede, handler også om, at vi ikke skal tale om naturen, men om Gaia …?

 

»Det er en meget simpel idé, men jeg bliver til stadighed overrasket over, hvor svært det er at trænge igennem med den. Det høflige ord for Gaia er ’videnskaben om jordsystemerne’, men det er en meget lidt mytologisk definition. Jeg foretrækker et rigtigt navn. Det betyder, at den verden, vi lever i, er skabt af levende former. Det er temperaturer, som falder og stiger, og de atmosfæriske gassers balancer og alle mulige andre levende former. Og når du begriber det, tænker du: Aha, jeg er i en verden af levende former som vira og bakterier, som er de vigtigste komponenter i alt levende. Så vil du forstå, at vi ikke er krig i krig mod omikron, vi prøver at finde en måde at tilpasse os den, en modus vivendi. Det er præcis det, som Gaia implicerer.«

Gaia er snedig og farlig

– Det er en udbredt fortælling om klimakrisen, at menneskene er synderne i historien. At vi har fået overleveret en smuk, uskyldig, afsindigt avanceret grøn klode, som vi er i gang med at forandre fatalt – den fortælling har jeg selv udbredt. Du finder den helt forkert – hvorfor?

»Jamen det er, fordi Gaia ikke er uskyldig. Som Lynn Margulis (amerikansk biolog, red.) har sagt: ’Gaia er en bitch’. Gaia er frygtindgydende. Det vigtige er, at den er lavet af levende former, men der er intet uskyldigt over den. Det er en latterlig forestilling, at vi skulle drage omsorg for den. Bare se på forskellen i størrelse mellem de to aktører: mennesket og alle levende former …« 

Latour smiler og ryster igen på hovedet. Vi overvurderer os selv, hvis vi tror, menneskene kan smadre Gaia, og vi misforstår vores situation:

»Det, vi rent faktisk har gjort, er, at vi har modificeret vores egne livsvilkår. Meget hurtigt og meget dramatisk. Med olie og gas er vi i en vis forstand i stand til at gøre en stor forskel. Men vi har ikke kontrollen. James Lovelock, der skrev en vigtig bog om Gaia for tyve år siden, sagde engang, at tanken om, at menneskene skulle passe på Gaia, svarer til at gøre en ged til gartner.«

– Når man i dag taler om feedback-mekanismer i naturen, bruger man jo ikke mytologiske begreber som dig. Men der er vel en forståelse af, at vi lever i en større helhed af levende former, som virker ind på hinanden, og som vi skal tilpasse os. Minder det ikke om Gaia?

»Det er helt rigtigt. Det er en god indføring i kosmologien, som er ved at blive udbredt. Men det, der tit sker, når folk så hører ordet Gaia, er, at de forestiller sig en moderlig figur. Hvilket overhovedet ikke er tilfældet. Gaia er en figur fra den græske mytologi, som overhovedet ikke er fredelig eller omsorgsfuld. Hun er en snedig, ødelæggende og kompliceret bitch. Jeg kan godt lide den mytologiske forståelse, fordi den er ekstremt interessant og dramatisk.«

En videnskabelig offentlighed

– Der har under pandemien været en forventning om, at alle dem, der har været kritiske over for eksperter, nu endelig ville forstå, at de havde brug for videnskaben. Hvordan ser du det dannelsesforløb, som pandemien også har været?

»Det er fuldstændig absurd at tro, at politikere og folk med ét skulle følge videnskaben og anvende videnskabelig viden i deres hverdag. Det overraskende mig ikke, at det ikke er gået sådan, jeg har studeret det her i 50 år. Og det går helt tilbage til Archimedes. Der har altid været konflikt mellem videnskab og politik.«

 

Man skal i øvrigt, understreger Latour engageret, ikke forveksle eksperter og forskere. Sat på spidsen bliver eksperter italesat som autoriteter, der har de definitive svar, hvorimod forskere bliver ved med at stille spørgsmål til de etablerede svar.

 

»Ekspertise er en forenklet og fordummet udgave af videnskab. Og det er den version, som politikerne får.«

Men pandemien har alligevel ifølge Latour været et gennembrud for videnskaberne i offentligheden:

»Det er første gang, tror jeg, at vi har haft en stor krise, hvor den videnskabelige praksis har været en del af selve begivenheden. Det, vi sociologer i årevis har advokeret for, er sket her: Der har været fokus på den videnskabelige praksis og ikke på ideologien om videnskaben.«

Offentligheden har fulgt med i den fortløbende erkendelse af pandemien og udvikling af vaccinerne imod den. Og præmissen har været, at den eksisterende viden var ufuldstændig og hele tiden blev udfordret og kvalificeret:

»Det har været en positiv erfaring, at folk har lært den videnskabelige praksis’ grænser og skønhed at kende.«

Anerkendelse af Gaia

Bruno Latour har ikke bare skrevet bøger om menneskene, klimakrisen og Gaia. Han har også med sine studerende på Sciences Po i Paris eksperimenteret med at skabe politiske løsninger. Inden den historiske COP 21-konference i Frankrig, der kulminerede med Parisaftalen, lavede han en konstruktion af hele forhandlingsprocessen med de forskellige nationer og private aktører, hvor udvalgte studerende skulle sætte sig ind i parternes argumenter og interesser. De gennemspillede hele mødet, inden det fandt sted og kom med forslag til, hvordan man kunne skabe en bindende aftale.

– Hvordan ser du COP’en som institution i dag. Mange har efter COP26 været desillusionerede …

»COP’en er kun en lille del af en meget kompliceret mekanisme, som andre ved meget mere om end mig. Glasgow var en fiasko, men det skyldes, at den blev ledet af den værste politiker bortset fra Donald Trump: Boris Johnson. Men COP’en er stadig en vigtig del af det store skifte i kosmologi, som er ved at finde sted, fordi regeringslederne her kollektivt underkaster sig en magt, som er dem overlegen. Og fordi de sammen erkender, at de har et ansvar for den større magt.«

Det væsentlige ved COP-institutionen er ifølge Latour, at regeringslederne finder sammen i en forpligtelse over for en grænse, som er sat af Gaia. Når de mest magtfulde ledere i verden forhandler om at finde en vej til at holde sig under temperaturstigninger på to grader, anerkender de, at vi er levende organismer i en verden af levende organismer, og at vi skal forandre vores måde at leve på, så den stemmer overens med den store helhed.

»Jeg har meget stor respekt for den institution, fordi den er en interessant opfindelse, som skaber nye måder for forskere, diplomater og politikere at arbejde sammen på.«

– Du har været en del af klimakampen i op mod et halvt århundrede. Du har advaret mod klimaforandringer på forskellige måder og advokeret for nogle forståelser, som stadig langtfra er dominerende. Hvad siger du til de unge mennesker, som vokser op i den her verden med frygt for fremtiden, så de får et kvalificeret håb?

»Der er ingen anden løsning, end at vi skal have håb. Og en måde at bevare håbet på er at se filmen Don’t Look Up. Har du set den?«

– Ja, det er også en film, som mange taler om her

»Det er netop det, at mange taler om den,« udbryder den 74-årige sociolog begejstret.

»Det er en meget stærk film, som overhovedet ikke er venlig, glad og optimistisk. Og fordi den er så dyster, afslører den væsentlige træk ved vores situation. Det er den eneste måde at bevare håbet på. Spørgsmålet er ikke, om man er håbefuld, men om man er dér, i situationen. Du kan ikke i dag få et håb som i gamle dage, hvor du havde et problem, og så tænkte du, at vi finder nok en løsning. Men filmen placerer os der, hvor vi skal være.«

Latour holder en kort pause, inden han runder af:

»Vi skal selvfølgelig finde løsninger, men det kræver, at vi ved, hvor vi er.«

Lige nu er vi altså der på gulvet ligesom Gregor Samsa, der er blevet forvandlet til et insekt. Og vi skal forstå, at det er en befriende erkendelse. At vi er levende former, ligesom insekter er levende former, og vi skal tilpasse os den store sammenhæng. Men hvis vi kan tage konsekvensen af det, er det vejen fremad. Det tror Latour fuldt og fast på, da han vinker farvel og siger tak for i aften fra Paris.

Dette er en redigeret version af en samtale, som fandt sted på Zoom den 5. januar

Langsomme samtaler

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer en lang række af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner – og tager sig god tid til at gøre det. Sammen med navne som Jan-Werner Müller, Shoshana Zuboff, Thomas Piketty, Joachim Trier og Rebecca Solnit, kommer de rundt om poesi, punk og popmusik, klima, økonomi, politik og moralsk orden. Du kan både læse og lytte til samtalerne.

Søg på ’Langsomme samtaler’ i din foretrukne podcast-app, eller vælg her:

 

Seneste artikler

Podcast

Langsomme samtaler

Informations chefredaktør Rune Lykkeberg interviewer en lang række af samtidens største tænkere og intellektuelle superstjerner – og tager sig god tid til at gøre det. Sammen med navne som Jan-Werner Müller, Shoshana Zuboff, Thomas Piketty, Joachim Trier og Rebecca Solnit, kommer de rundt om poesi, punk og popmusik, klima, økonomi, politik og moralsk orden. Du kan se samtalerne live på Zoom eller lytte til podcasten ugen efter.

Seneste podcasts

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Henrik Madsen

»Klimaforandringerne og pandemien, som er to relaterede kriser, har placeret os i en situation, hvor vi skal gentænke vores plads i verden.«

Ja, og så gør vi jo bare dét.
Ingen grund til flere dystropiske fremtidsbilleder.
Stop med konstant at puste til nocebo-effekten.
Mange er rigeligt angste for tiden.
Mennesket har klaret det der var værre.
Ha' mere tiltro til mennesket.
Wir shaffen das.

Henrik Madsen

»Der har under pandemien været en forventning om, at alle dem, der har været kritiske over for eksperter, nu endelig ville forstå, at de havde brug for videnskaben«

Det der står i citatet er jo helt forkert. En såkaldt 'falsk præmis'.
Det ene udelukker jo ikke det andet!

1. Vi HAR brug for videnskaben (det forstår ALLE) ..... Og SAMTIDIG:
2. Det er FORNUFTIGT at være kritisk overfor eksperter.

Regeringens kampagne for at vaccinere de 5-11 årige, siges jo at være baseret på ekspertviden! Men det virker da meget fornuftigt at være kritisk overfor kampagnen:
I Sverige, Norge, Tyskland og England anbefaler de IKKE at vaccinere de 5-11 årige. Så eksperterne er ikke enige. Det handler ikke så meget om at jeg, som lægmand, skal stille mig op overfor eksperterne - men det handler om hvilke eksperter jeg mener har de bedste argumenter. Kritisk vurdering af politik og ekspertudsagn er kun sundt - og er vel egentligt mediernes kernerolle!? Har medierne spurgt til evidens for beslutningen om at vaccinere børn?

Medierne har faktisk svigtet deres rolle som den kritiske 'fjerde statsmagt'.
Hvor er deres kritiske spørgsmål til magthaverne blevet af ?
TIP: De kunne jo bare stille de spørgsmål, som kritiske eksperter allerede gør!

Eksempel: I Israel er de nogle måneder foran de fleste andre lande mht. vaccine-udrulning. Hvordan kan de være at smitteudbredelsen STIGER hver gange de vaccinerer befolkningen? Efter både 1, 2, 3 og 4 stik stiger smittetallet. Og hver gang på et HØJERE niveau. De aller fleste i Israel har fået 4 stik, og smittetallet er nu gået 'through the roof'. WHY?

https://twitter.com/FaktaHoldninger/status/1481228925657395202

Eller i relation til SSI's nye publikation, der viser at beskyttelsen mod Omikron daler til under 0% for næsten halvdelen af de vaccinerede, efter kun 30-60 dage. Hvorfor giver det ikke anledning til 'kritiske spørgsmål fra den kritiske presse'? Er planen at vi skal boostes hver måned?

https://twitter.com/FaktaHoldninger/status/1481650944295071752

En kritisk presse ville naturligvis stille kritiske spørgsmål!
Og dygtige danske eksperter ville (måske) stille og roligt give gode forklaringer!
Det ville skabe respekt om både medierne, eksperterne og politikerne. WinWinWin.

Måske forskellige eksperter ville have forskellige forklaringer! Men det er jo mediernes opgave at stille de kritiske spørgsmål, og herefter lytte til ALLE eksperter.

Det er ikke en nem opgave at lytte både til dem der er 'for' og dem der er 'imod. Og stoffet kan være vanskeligt. Medierne må sætte eksperterne til at redegøre for deres positioner. Men det kræver også at journalisterne sætter sig rimeligt meget ind i stoffet - og man støder konstant på artikler der roder rundt i begreberne, og eksempelvis stadig ikke har forstået grundliggende forskelle (eksempelvis forskellen mellem Corona og Covid).

Arne Albatros Olsen, Peter Mikkelsen, Steen Simonsen, Ejvind Larsen og Jacob Nielsen anbefalede denne kommentar
Finn Bendixen

“Pointeløs ominterpretation” hed det i 70’erne på filosofi på Aarhus Universitet, når vindbøjtler insisterede på at hævde noget nyt ved at kalde velkendte ting noget andet.