Coronabagværk
Læsetid: 10 min.

Fastelavnsbollekrigen raser. Måske trænger vi bare alle sammen til et flødeskumskram

Der er aldrig blevet solgt flere fastelavnsboller end under pandemien, men hvorfor gider voksne mennesker egentlig stå i kø i bidende kulde for at købe en flødeskumskage til 65 kroner?
Der er aldrig blevet solgt flere fastelavnsboller end under pandemien, men hvorfor gider voksne mennesker egentlig stå i kø i bidende kulde for at købe en flødeskumskage til 65 kroner?

Magnus Hove Johansson

Moderne Tider
22. januar 2022

På sin telefon har 35-årige Rebekka Steens en note, der hedder ’Fastelavnsboller’. Her har hun skrevet en liste med navne på københavnske bagerier, hvis fastelavnsboller hun gerne vil prøve. Buka, Dessertdragen, Rondo og Cakenhagen, står der blandt andet. I alt er der 22 navne på listen.

Nogle af bagerierne har hun allerede lagt vejen forbi og købt fastelavnsboller, som hun har fotograferet til sin instagramprofil og spist hjemme i sofaen. Men sæsonen er kun lige gået i gang, så hun mangler stadig at prøve en masse.

Ud for enkelte bagerier på listen har hun tilføjet en parentes med datoen for netop dette steds fastelavnsbollerelease. Den slags har hun fuldstændigt styr på.

»Jeg har for meget tid, jeg ved det godt,« griner hun og undskylder med, at hun er på barsel fra jobbet som pædagog, og at mange ting stadig er nedlukkede.

Rebekka Steens står langtfra alene med sin mission om at spise sig gennem udvalget af luksuriøse fastelavnsboller. Bagværket, som oprindeligt var det sidste lækre måltid inden fasten, er under pandemien blevet omdrejningspunkt for en trend, som får danskerne til at mæske sig i fløde til kvalmepunktet. En undersøgelse fra Bager- og Konditormestre i Danmark viser, at 66 procent af bagerierne sidste år solgte mange flere fastelavnsboller end året før – flere meldte endda om en fordobling af salget og svarede, at de ikke kunne følge med efterspørgslen.

Vildest går det for sig i København. Her findes der stort set ikke et bageri med respekt for sig selv, som ikke har deres eget take på, hvordan den moderne fastelavnsbolle skal smage og se ud.

»Det er blevet et bagværk, bagerierne virkelig konkurrerer på,« siger Søren Frank, der er madanmelder på Berlingske, og som sidste år sammen med kollegaen Søren Jacobsen Damm skrev en anmeldelse af Københavns seks mest populære fastelavnsboller, der fik 70.000 klik.

Magnus Hove Johansson

Selv om der stadig er en måned til fastelavn, har Rebekka Steens allerede prøvet at gå forgæves til bageren – og forventningen er da også, at bagerierne igen i år går en gylden tid i møde.

»Forleden så jeg på Instagram, at bageriet Rondo på Nørrebro, hvor jeg bor, netop havde sat fastelavnsboller til salg, og da jeg en time senere stod i bageriet, var der allerede udsolgt,« siger hun.

I stedet gik hun til konkurrenten Kaf, hvor hun betalte 96 kroner for to veganske fastelavnsboller bagt uden hverken smør eller fløde.

»Jeg er fra Vestjylland, og min familie og mine venner ryster på hovedet, når de hører, hvad jeg har givet for en fastelavnsbolle. Og de har jo ret. Jeg tør slet ikke tænke på, hvor mange penge jeg når at bruge på fastelavnsboller i løbet af en sæson,« siger hun og forklarer, hvorfor hun alligevel er hoppet med på trenden.

»En del af mig synes virkelig, det her fastelavnsbolleræs er stukket af. Men det er også et hyggeligt lyspunkt i en kold og mørk tid, som føles ekstra hård her flere år inde i pandemien. Der er så mange ting, vi ikke må og ikke har kontrol over, men fastelavnsbollerne, dem kan ingen tage fra os. De kommer frem som små glimt af lys, og for mig giver det en følelse af luksus med sådan et dejligt flødeskumskram.«

400 meters kø

Et af bagerierne på Rebekka Steens’ liste er Andersen Bakery på Islands Brygge. Det er et af Københavns mest hypede bagerier, og chefbager Nichlas Frese var en af de helt store strateger under sidste års fastelavnsbollekrig. Her præsenterede han københavnerne for en fastelavnsbolle, som mange af hans kolleger fnyste af og afskrev, men siden har den tjent som stor inspiration for andre bagere.

»De er stringente i udtrykket og lavet med meget stor præcision,« siger Nichlas Frese om de små kunstværker, som står i sirlige rækker i en glasmontre, lige når man træder ind i bageriet.

Selv hvis du ikke har smagt dem, er det muligt, at du har set dem, for de har med deres stilede og kulørte udtryk taget de sociale medier med storm.

Bundene består af sprød croissantdej med 18 lag toppet med forskellig fløde. Nogle smager af hindbær og matcha, andre af solbær og citronverbena, og det er især de sprøde, runde kikselåg drysset med frysetørret frugt i forskellige farver, der gør dem smukke at se på.

Magnus Hove Johansson

Lige nu står der fem kunder i kø ved kassen. Flere er kommet for at købe fastelavnsbollerne til 55 kroner stykket, og en flok veninder i dynejakker og ensartede små skuldertasker køber tre forskellige, så de kan »smage hos hinanden og kåre den bedste«.

Sidste år blev der hver dag langet cirka 2.500 fastelavnsboller over disken, og da salget peakede, stod kunderne i kø helt ned til Langebro, 400 meter derfra.

»Det kom fuldstændigt bag på mig, at vores fastelavnsboller blev sådan et tilløbsstykke. Men det er klart, at dengang var samfundet lukket ned, og bagerierne var noget af det eneste, der havde åbent, så det var der, man kunne gå hen og bruge sine penge på en lækker oplevelse,« siger Nichlas Frese, som måtte hyre flere konditorer ind og selv arbejde fra klokken fem om morgenen til klokken 20 hver dag i tre måneder.

Han måtte også sætte produktionen af andre slags bagværk på pause for at afsætte mest mulig tid til fastelavnsbollerne, som blev solgt i tusindvis og sikrede bageriet »et fuldstændig vildt salg, vi har aldrig set lignende«.

Magnus Hove Johansson

Gastrorevolutionens seneste fase

En af de første til at bruge udtrykket »fastelavnsbollekrigen« om det oprustningskapløb, der foregår blandt luksusbagerierne i København, er Berlingskes madanmelder Søren Frank. Og selv om mange nok undrer sig over, hvad der får voksne mennesker til at dyrke det lidt barnlige bagværk som noget nærmest orgasmisk, de er villige til at smide 50 kroner efter, undrer det ikke Søren Frank, at der lige nu foregår et »showdown« blandt bagerierne.

»Fastelavnsbollen som grundkoncept kender alle, og det er derfor et godt stykke bagværk at konkurrere på, da man her kan vise, hvor mange muskler man har, og hvor opfindsom man er,« siger han.

At det lige nu er luksusbagværk, københavnerne falder i svime over, hænger ifølge Søren Frank sammen med hele den gastronomiske revolution, der begyndte for 20 år siden.

En lang historie kort: Madrevolutionen begyndte i de øverste restaurantionslag med Noma og Geranium som primus motor for en udvikling, der sev ned gennem lagene og gav mellemklasserestauranterne et stort løft med hele bistrobølgen. Derefter sev udviklingen igen et prisniveau ned og ramte vinbarerne, spisebarerne og bagerierne, og ifølge Søren Frank er det her, historien lige nu udspiller sig.

»Selvfølgelig passer fastelavnsbollerne godt ind i hele selvforkælelsestendensen, vi har set under pandemien, men at vi spiser flødeskum, fordi det er synd for os, er slet ikke hele forklaringen,« siger han.

»Vi er jo ikke flove over at spise dem. Vi lægger dem op på sociale medier og gør dem til et stort samtaleemne, og det er, fordi vi betragter fastelavnsbollerne som seriøse sager på gastroscenen. Nogle af branchens dygtigste folk er involveret, og det er her, udviklingen foregår lige nu.«

Den hype og anerkendelse af bager- og konditorfaget, som tendensen hænger sammen med, kan Nichlas Frese godt mærke. Han har tidligere været på konditorlandsholdet, været til VM i Lyon og konkurreret om at lave verdens vildeste chokoladeskulpturer.

»Jeg har lavet meget vildere ting end de her fastelavnsboller, og alligevel er det først nu med dem, at jeg rigtig oplever den folkelige anerkendelse, kokkene har oplevet i årevis,« svarer Nichlas Frese på spørgsmålet om, hvorvidt han føler sig lidt som en rockstjerne nu, hvor folk står i kø for at få fingre i hans skaberværk og diskuterer det, som var det en ny plade eller blockbuster i biografen.

Magnus Hove Johansson

Er der trøffel i?

Hos Byens Kagemand lidt uden for Karup føler bagermester Lars Trier Nielsen sig ikke som en rockstjerne. Han har godt nok også haft sit livs bedste fastelavnsbollesalg under pandemien, men folk står ikke i kø efter dem, og han har endnu ikke prøvet at melde udsolgt midt på dagen.

Lars Trier Nielsen tager 24 kroner for en fastelavnsbolle med fløde, og da han hører, at flere af de københavnske bagerier tager mellem 45-55 kroner for én, sprutter han nærmest i telefonen og siger:

»Jeg ville ønske, at vi også herovre kunne tage så mange penge for dem, men folk ville skraldgrine, hvis jeg skrev 48 kroner på prisskiltet for en fastelavnsbolle, og helt ærligt – så tror jeg ikke, at jeg ville sælge en eneste.«

Heller ikke hos Bageri Ingeborg i Sindal i Nordjylland vurderer indehaver Tommy Carlsen, at der er publikum til fastelavnsboller i den prisklasse.

»På de her kanter forærer vi dem væk,« siger han og fortæller, at han tager 25 kroner for én og 80 for fire.

»I Nordjylland bliver pengene helst i lommen, og selv om jeg da godt kunne drømme om den slags priser her, kan jeg ikke få ondt i en vis legemsdel over fastelavnsbollekrigen i København,« siger han.

»Det kan jo være, at der er trøffel i nogle af dem, og at det er derfor, de er så dyre,« griner han.

»Spøg til side, pris og kvalitet hænger jo sammen, og jeg har godt set nogle af de vilde fastelavnsboller, der bliver lavet derovre.«

Selv har han netop sat årets første fastelavnsboller på hylderne, og han forventer at sælge omkring 300 i weekenden, hvilket ifølge ham selv er »ret godt gået i en by med 3.000 indbyggere«.

»Men det siger også noget om, at det er alle danskere, der er fuldkommen vilde efter at få fastelavnsboller,« siger han.

»Jeg har kunder, der har sagt, at de har glædet sig til gensynet med dem.«

Magnus Hove Johansson

En billion på opsparingen

På en måde virker det utroligt first world-agtigt, at det, der virkelig optager og samler os, er fastelavnsboller. Det kan kun være i de ekstremt privilegeredes verden, man gider bruge tid og penge på tour de fastelavnsbolle. Og det er der noget om, bemærker livsstilsekspert Anne Glad, som selv taler om fastelavnsbollen i sine foredrag om danskernes vaner under coronakrisen.

I sensommeren 2020, nogle måneder inde i pandemien, havde danskerne en billion kroner, altså 1.000 milliarder, stående på deres opsparing, og mens samfundet lukkede ned, og man ikke kunne komme ud at spise, rejse og gå i teateret, holdt bagerne fortsat åbent.

»Vi er fortsat fuldstændig vanvittigt rige, og det kan godt være, at der er nogen, der bliver provokeret nu, men jeg vil vove at påstå, at alle dem, der står i kø foran de københavnske bagerier, også har råd til at betale 1.000 kroner for en fastelavnsbolle,« siger Anne Glad og fortsætter:

»Der findes ikke nogen øvre grænse for, hvad folk vil betale for den slags luksus, som er lidt i knaphed, og hvor man ved, at der ikke er nok til alle, og at det derfor handler om at komme først og betale meget.«

På den ene side kan fastelavnsbollehypen ses som et udtryk for, hvor godt vi har det. På den anden kan man ifølge Anne Glad også gå mere eksistentielt til værks og se den som et forsøg på at skabe ritualer og traditioner i et rimeligt aftraditionaliseret samfund, hvor vi klamrer os til jul, halloween, valentinsdag og alt, hvad der ellers lugter af noget, vi kan dyrke.

»Og her skal man ikke underkende det ritual, der kan opstå, når man samles omkring en kage – særligt ikke under en pandemi, hvor vi i meget høj grad har dyrket hele cocooning-tendensen, hvor man vender opmærksomheden indad mod de nære relationer og dyrker de hjemlige aktiviteter,« siger Anne Glad.

Et af hendes yndlingseksempler på, hvordan vi vendte blikket indad, er fra marts 2020, hvor den bramfri modeekspert Uffe Buchard live i radioprogrammet Mads & Monopolet aflyste sin sommerkrop 2020 og udskød den på grund af corona.

»Når alt er mørkt omkring os, er der heldigvis altid lys i køleskabet,« sagde han, og det udsagn havde ifølge Anne Glad stor klangbund i befolkningen, som under første nedlukning øgede deres sukkerforbrug med 40 procent og smed sig på sofaen med streaming, takeaway, fastelavnsboller og alt, hvad der ellers kunne forsøde tilværelsen.

Magnus Hove Johansson

Den bedste fastelavnsbolle, Rebekka Steens indtil videre har smagt, er den, som Mirabelle på Nørrebro lavede for to år siden. Den var lavet i wienerbrød og med lemoncurd, vaniljecreme og marcipan, og hun holder lige nu øje med bageriets Instagram for at se, om de mon laver den igen i år.

I mellemtiden har hun sat sig for at prøve Maison D’Angleterres, som med sin sprøde croissantbund og sirligt sprøjtede flødeskumsspiral meget vel kunne kandidere til prisen som årets flotteste fastelavnsbolle.

Og salgsprisen? 65 kroner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Søren Nielsen

Hej Information,

Jeg vil gerne bestille 10 muleposer med denne tekst på siderne.....

»En del af mig synes virkelig, det her fastelavnsbolleræs er stukket af. Men det er også et hyggeligt lyspunkt i en kold og mørk tid, som føles ekstra hård her flere år inde i pandemien. Der er så mange ting, vi ikke må og ikke har kontrol over, men fastelavnsbollerne, dem kan ingen tage fra os. De kommer frem som små glimt af lys, og for mig giver det en følelse af luksus med sådan et dejligt flødeskumskram. - Rebekka, Pædagog på Nørrebro.«

Inger Pedersen

Man skal vist være københavner for at tænke, at dette er vigtigt.
Suk!

Men Byens Bager i Frederiks ved Karup HAR godt brød - også i filialen ved omfartsvejen i Kjellerup :-)
Fastelavnsbollerne ved jeg ikke noget om...

Morten Larsen, Søren Nielsen og Bent Nørgaard anbefalede denne kommentar
Søren Nielsen

Man skal nok være jyde for ikke at forstå at det slet ikke handler om fastelavnsboller.
;-)

Jan Fritsbøger

for rigtig mange år siden blev også jeg glad når jeg så, at nu kunne man få fastelavnsboller, og måske har jeg faktisk også købt nogen på denne side af år 2000, men jeg kan slet ikke huske det og jeg tror heller ikke jeg ender med at smage på dem i år,
men ok jeg er sær jeg er faktisk slet ikke kagespiser,
jeg kan ikke forklare hvorfor jeg har mistet lysten til søde sager, men når jeg får tilbudt dessert siger jeg ofte nej tak, eller jeg takker ja til en meget lille portion, sådan lige for at tjekke om det stadig ikke siger mig noget,
at der åbenbart er gået hype i dyre fastelavnsboller tror jeg dybest set blot handler om at de fleste har alt for mange penge, så der er gået sport i at finde noget at bruge dem til.

Eva Schwanenflügel, erik pedersen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Søren Nielsen

"Man skal nok være jyde for ikke at forstå at det slet ikke handler om fastelavnsboller."

Ja.

" Der er så mange ting, vi ikke må og ikke har kontrol over, men fastelavnsbollerne, dem kan ingen tage fra os. De kommer frem som små glimt af lys, og for mig giver det en følelse af luksus med sådan et dejligt flødeskumskram. "

Ja.
Det skal man nok være jyde for ikke at se som det vigtigste i livet her og nu,
En hel del af os klarer os med en gåtur i skoven - en runde med oprydning i haven - eller en telefonsamtale/vid.:-)ochat med svigermor for at høre, om hun stadig er i live... :-)

Tak - tusind gange tak!

For alle os med kronisk forhøjet blodtryk, og kommende hjerte-kar-problemer, er det glædeligt, at forskningen får masser af materiale, der måske kan hjælpe med behandlingen af os, når den tid kommer.

Drop nærigheden, vis samfundssind, og bliv et bedre forsknings-objekt. Køb hver dag mindst to til dig selv og to til konen! Varier din kost ved at købe fra forskellige bagerier! Udenfor sæsonen må I supplere med fx donuts, som mange amerikanere synes er gode - bare ned med skidtet!

Eva Schwanenflügel, David Zennaro, Steffen Gliese og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Steffen Gliese

Men en ærlig Paris-Brest kan man ikke opdrive noget sted.

Oprindeligt er der ikke creme i en fastelavnsbolle. I ´60erne begyndte bagere at flække fastelavnsbollen, komme flødeskum i og komme glasur på toppen.
Det som i dag opfattes som fastelavnsboller har ikke noget med de oprindelige at gøre.
Jeg forstår ikke hvorfor de nye "Fastelavnsboller" skal være så vulgære og og uspiseligt store.

uffe hellum, erik pedersen, Eva Schwanenflügel og Søren Nielsen anbefalede denne kommentar
Bo Boisen Pedersen

I det sønderjyske er mange af os ikke så vilde med de højtragende danske flødeskumsboller.
Her har vi Hedewigere (udtales med hårdt 'd' = hedewiche!) — en kedelig udseende og flad bolle med bl.a. sukat og rosiner — men ren smag for pengene.

Moin.