Det blev på flere måder et gråt nytår. Efter juledagenes sne kom tøvejret, som forvandlede snemasserne til dis og damp. Men ikke kun meteorologisk var det gråt, også politisk fremstår årsskiftet temmelig diset. Vi står stadig midt i en pandemi, og på en måde var det sigende, at landets statsminister demonstrativt ikke talte om den i sin nytårstale. På den måde kom den ved sit fravær til at farve hele talen, kaste sine dystre skygger ind over det sagte. For hvor står vi egentlig her knap to år inde i pandemien?
Alt er forandret
Måske er det på tide at formulere mere radikale spørgsmål. Kan der ud af pandemiens tåge og usikkerheder faktisk opstå noget nyt? Kan de erfaringer, vi har gjort os under den, bruges til virkelig forandring, til forandring i de sociale og økonomiske grundstrukturer?
“ Måske er det først nu, vi har muligheden for at se det perverse i, at mens vi udpiner både os selv og resten af verden, skruer vi endnu en tand op for væksten.”
Nemlig!