Omstilling
Læsetid: 11 min.

I Hobro arbejder man på brændstoffet, der kan gøre regeringens planer om grøn luftfart til virkelighed

Det er »egentlig ret enkelt« at producere grønt brændstof, siger direktøren for et af de første projekter i Danmark. Men grønne organisationer sår tvivl om regeringens fokus på indenrigsflyvningen: Den står for under tre procent af det samlede brændstofforbrug
Søren Bjerregaard Pedersen har været med til at producere grønt brændstof i en testperiode på to år. »Jeg kan være bekymret for, om vi kommer i mål uden lovgivning og afgifter,« siger han.

Søren Bjerregaard Pedersen har været med til at producere grønt brændstof i en testperiode på to år. »Jeg kan være bekymret for, om vi kommer i mål uden lovgivning og afgifter,« siger han.

Magnus Hove Johansson

Moderne Tider
8. januar 2022

I et industrikvarter i udkanten af Hobro ligger et lille stykke af fremtiden.

Hvis man står på parkeringspladsen og kigger ind gennem hegnet til det lille område, ligner det så meget andet industri; der er tanke med forkortelser for forskellige kemiske forbindelser, der er hegn rundt om anlægget med skilte med advarsler om fare, og på parkeringspladsen foran står en mand med hvid hjelm og sikkerhedsbriller.

Men industrianlægget Hybalance i Hobro er alligevel lidt anderledes. Det er et af de første anlæg herhjemme, hvor man producerer det, der ifølge flere iagttagere kommer til at blive afgørende i de kommende årtiers grønne omstilling: grønt brændstof.

I sin nytårstale sagde statsminister Mette Frederiksen (S), at det skal være muligt at »flyve grønt« i Danmark i dette årti. I første omgang skal man på en enkelt rute kunne flyve grønt fra 2025 og i anden omgang på alle danske indenrigsruter i 2030.

»Kan det lade sig gøre?« spurgte statsministeren.

»Ja, det tror jeg.«

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

henrik poulsen

Som jeg har skrevet før, mistes der en del energi ved at konvertere vindmøllestrøm til brint. Omkring halvdelen så vidt jeg er orienteret. Jeg mener simpelthen ikke det er forsvarligt at sløse sådan med den stadig sparsomme vedvarende strøm. Der er masser af gode formål at bruge vindmøllestrømmen til f. eks el biler, eltog og varmepumper til boligopvarmning. Med meget større udbytte.

Power to X er en fin teknologi når der er rigeligt med vedvarende elektricitet, formentlig en gang i 30'erne. Indtil da mener jeg, at denne teknologikrævende teknologi, bare se billederne, er en ret højthængende frugt. Tænk også på, hvad det koster at opbygge denne industri. Pluk de lavthængende først. Hvor meget lobbyisme har der været her? Bare et spørgsmål.

Thomas Tanghus, Mogens Holme, Eric Mård, Eigil Hansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@henrik poulsen - Hvor stort er energitabet ved fremstilling af benzin/petroleum lige fra udvinding af råolie til tabet i en benzinbil? Brinten er trods alt hentet ud af den blå luft. Men diskussionen er vigtig!

henrik poulsen

Det er nogle tal jeg ikke har så meget styr på. At gå fra råolie til benzin sker på raffinaderier hvor råolien destilleres ud i forskellige fraktioner, flaskegas, benzin, tyk olie osv. Jeg tror energiforbruget her er ret beskedent, da det er store anlæg, hvor meget energi genvindes.I benzinmotoren tror jeg der er i størrelsesordenen 30-35% effektivitet, noget mere i en diesel.

Min pointe ovenfor er blot, at den høstede sol- og vindstrøm bør udnyttes så godt som muligt.

Mogens Holme, Eric Mård, Eigil Hansen og Torben Arendal anbefalede denne kommentar
Kim Houmøller

@ Henrik Poulsen - I benzinmotoren tror jeg der er i størrelsesordenen 30-35% effektivitet!
Helt korrekt!

Bent Nørgaard

Fint at lave brint ved hjælp af vindmøllestrøm. Men hvis brinten skal bruges til at lave feks sprit. kan jeg ikke rigtigt se fordelen. Ved forbrænding af sprit udledes der store mængder af CO2. Så er vi tilbage ved start.

Daniel Joelsen

@Bent Nørgaard du har ret. Derfor er det så vigtigt at den CO2, som bruges til fremstilling af spritten kommer fra processer der allerede naturligt udleder CO2, ellers ser regnskabet ikke godt ud.

Jan Fritsbøger

betegnelsen grøn betyder åbenbart ikke andet end en smule mindre skadeligt, desværre opfattes etiketten "grøn" som et løfte om at produktet er fuldt bæredygtigt, og det er altså en and, (direkte løgn)
om så alle produkter kunne blive "grønne" ville det overhovedet ikke gøre forbrug uskadeligt,
så den eneste vej til et reelt bæredygtigt samfund er at udfase alle ! overflødige produkter og al unødvendig aktivitet,
men det gider vi ikke engang at overveje, vi vil have "ret" til at forbruge for sjov, og ubegrænset "ret" til at eje.

Helle Bovenius, Kent Bajer, Søren Christensen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

henrik, raffinering af råolie bruger faktisk store mængder energi, og det samme gør selve udvindingen af råolien, og ikke mindst bruger distributionen ( al transporten fra borehul til benzinstander) meget energi,
så effektiviteten af det samlede system er lavere end mange tror, jeg har ikke tallet men jeg tror det kun har et ciffer ( langt ? under 10% )

Lise Lotte Rahbek

Det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt enten skibsfart eller luftfart skal være grønne, tilføjer ministeren: »Det er et både-og. Alle skal bidrage til, at vi kommer igennem klimakrisen.«

Klimakrisen... det er ikke nogen krise, man kan komme igennem til den anden side og så bliver alt næsten 'normalt' igen.
Det går ikke over, hr. minister. Konkurrencen om vækst er slut. Miljøet og livet tabte.
Nu er opgaven at stable et samfund på benene, som kan fungere uden vækst, med et minimum af ulighed og holde liv og i alt det, der ikke kan ejes. For alles skyld.

Helle Bovenius, Thomas Tanghus, Vibeke Olsen, Jan Fritsbøger og Carsten Munk anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Lise Lotte. Det eneste sted hvor dit ønskesamfund har eksisteret er/var i kibutzer i Israel. Til nogens overraskelse var der en hel del jøder omkring 1900 tallet kommunister. Det holdt til omkring Stalins store udrensninger før ww2. Så kibutzerne er renlivet kommunisme. De fungerede fint med store udefra kommende fare. Nu er Israel kommet på fode, så nu er det snærende fællesskab smuldret. Ligesom i resten af verden. Mig selv, mig selv først.

Lise Lotte Rahbek

Bent Nørgaard
Nej, det samfund jeg ønsker mig har ganske rigtigt ikke eksisteret før i historisk registreret tid.
Hvorfor du gerne vil have mig til at være kommunist, det forstår jeg ikke. Altså - bortset fra at så er der noget at angribe mig for og så går der tid med det.
Du kunne jo bruge energi på at beskrive det samfund, du ønsker dig.
Jeg vil hellere gøre rent hos hønsene i snevejret end hoppe stråmandstræskodans på internettet.

Thomas Tanghus, Vibeke Olsen og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Lise Lotte, jeg angriber dig ikke for noget. Jeg konstatere bare at kibutzer nok er det eneste sted hvor dine samfundsønsker har være udfoldet - uden tvang og til fælles glæde :). Ps, hvis der var koldt ude hos hønsene, er du velkommen til en ægte træskodans, den giver mere varme end den på (hønse)nettet.

Lise Lotte Rahbek

Bent Nørgaard
Jeg prøvede at sige til hønsene, at de var nogle ræverøde kibbuznikker.
De svarede: båk.

Niels Elgaard Larsen

@henrik poulsen

ja, det betyder at hvis man mister 50 procent når man laver brint, og så bruger brinten i forbrændingsmotor, der er 30 procent effektiv, så er der 15 procent tilbage.
Minus det der bruges til brinttankbiler, opbevaring osv.

Carsten Troelsgaard

Det er da en rædselsvækkende artikel.

Processen - den enormt store indsats (energi-input) til trods - er ikke engang cirkulær. CO2 fra fabrikkerne forsvinder, men ryger alligevel ret bagud af de transportformer der bruger ptx'en. Samme CO2-resultat som at sende fabrikkens CO2 ret ned i undergrunden.
Det er profeteret at vi vil flyve mere i fremtiden ... (klik, rasle, rasle, tavshed, .. filmen knækkede). Hvis politikerne er til for at servicere folket og handle rationelt mod forudsigelige mega-problemer så må det da snart være sidste chance for at finde dem.

Dét her kan kun gå galt.

Peter Beck-Lauritzen og Thomas Tanghus anbefalede denne kommentar

@henrik poulsen

Du kan ikke bruge strøm til fly, skibe, lastbiler og andet godstrafik, det kommer du simpelthen ingen vegne med, så alternativet til, at bruge brint (omdannet) er der ikke i dag , med mindre du vil fortsætte med benzin og olie.

Derfor er det nødvendigt at udvikle teknologierne på dette område og derfor er tiltaget og målet med en grøn indenrigsflyvning en rigtig god start, for det er jo kun begyndelse og første skridt, men et sted skal vi man jo begynde.

Til tider har vi også overskudsstrøm som så enten foræres væk til udlandet eller bare fiser ud i den blå luft, ved omdannelse til brint, så vil den også kunne lagres i fremtidens storskala projekter.

@Bent Nørgaard

Omdannelsen af brint til en flydende brændstof består i at tilsætte CO2, dette CO2 kan tages direkte fra luften eller fra f.eks. produktionen af biogas, dvs. at forbrænding heraf vil være stort set 100% CO2 neutral.

Søren Kristensen

Lidt ligesom FDB-møbler ikke i længden var svaret på klunketidens svulstigheder, bliver 0-vækst sikkert heller ikke i længden svaret på miljøspørgsmålet. Det bliver sandsynligvis og forhåbentlig i al fremtid frihed til selv at vælge hvordan man vil indrette sig, og der vil forhåbentlig og formodentlig være en bred vifte af mulighed, hvor de mest uhensigtsmæssige dør af sig selv; for nok har naturen en stor tolerance, men den finder sig som bekendt ikke i hvad som helst. Kommer mennesket, med vores nuværende overforbrug, i vejen for én eller anden vigtig ligevægt, så er det bare gut beirut. For selv om det for os kan se ud til at tage uendelig langt tid at blive skrevet ud af det store perspektiv, så vil det i virkeligheden bare være endnu et bitte suk på fra en blå planet, der er selvcentreret nok til at rotere om sin egen akse. På den baggrund og for omsider at komme til sagen, er det måske en øvelse værd at overveje vort eftermæle som menneskehed; og en gravsten med et digt, en blomst eller andet livstegn er nu engang smukkere end en advarselstrekant for radioaktivitet.
I alt stilfærdighed skal der endnu engang gøres opmærksom på, at hvis kloden var en biograf blev den med alt sandsynlighed lukket pga. for mange publikummer og sjovt nok så er det som om vi slet ikke har lagt mærke til de miljømæssige muligheder i det enogtyvende århundredes allerstørste videnskabelige landvinding: P-pillen.
Således kan det ironisk nok være BP der redder verden, Bitcoin og P-piller. Bitcoin, fordi blockchain-teknologien udfordrer et økonomiske system der muliggør og vedligeholder et løbsk overforbrug og P-pillen, fordi den muliggør en justering af en potentiel fare for accelererende menneskelig kontaminering af den atomsfære vi, i hvert fald indtil videre, er henvist til at udfolde os i.
Det, der kan undre, eller måske snarere ærgre, er at især de fattigste lande, hvor livsbetingelserne er sværest, grænsende til det umulige, ikke allerede i gået i gang med i stor skala at nedbringe reproduktionsraten. Omvendt, så ved vi jo godt at det forholder sig lige omvendt. Krig og fattigdom er tilsammen med naturkatastrofer, som ingen kan gøre noget ved, de to forbandelser der skaber de værste betingelser for børn, og desværre også den recept der holder uhensigtsmæssige fødselsrater oppe. Så stor "tak" til det militærindustrielle kompleks for indsatsen, i form af de mange våben.
Desværre er det lige så svært at få fattige til at føde færre børn, som det er at skabe fission i stedet for fusion. Men hvem ved, måske det alligevel lykkes en skønne dag? Man skal som bekendt aldrig sige aldrig, og nu jeg fx lige sagt det to gange. Plus og plus giver som bekendt minus.

Peter Beck-Lauritzen, Vibeke Olsen og Lise Lotte Rahbek anbefalede denne kommentar
Søren Kristensen

Ah, så blev der osse lige byttet om på kerneprocesserne. Men du ved hvad jeg mener:)

Jan Fritsbøger

hmm Søren du er da vist ikke matematiker, ganger eller dividerer man 2 positive tal får man altid et positivt tal, men er det ene positivt og det andet negativt bliver resultatet negativt, og så det fænomen du vist har misforstået, hvis begge tal er negative bliver resultatet positivt,
og så mener jeg du tager fejl når du giver fattige menneskers fødselsrate skyld med hensyn til mennesket trussel imod naturen deriblandt klimakrisen, jeg ved godt at teorien er vældig populær i blandt grådige mennesker, som ikke vil erkende at problemet skyldes overforbrug, de vil hellere (op)finde nogle andre som skyldige end dem selv,
men prøv dette tankeeksperiment,
forestil dig at vi "fjerner" halvdelen af jordens befolkning, og det ville jo være "smart" hvis vi valgte at fjerne de 50% fattigste da de jo ikke har et "godt" liv alligevel,
men øv det virkede jo ikke, det løste slet ikke klimaproblemet eller nogen andre af de menneskeskabte problemer,
så vi prøver igen og denne gang vælger vi den rigeste halvdel, og wow det var da noget der virkede, alle problemerne er løst, for sammen med de rige forsvandt hele overforbruget, og det vidunderlige er at nu er de fattige ikke længere fattige.

Peter Beck-Lauritzen og Helle Bovenius anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

man har i mange år brugt strøm til godstrafik på landjorden, og vi gør det jo stadig, så måske burde vi bygge et skinnenet som dækker bedre så landevejstransporten kan minimeres, i stedet for at bygge flere motorveje,
eldrevne lastbiler er heller ikke en umulig tanke, hvis de ikke skal køre langfart,
og der er faktisk også muligheder i skibsfarten som er bæredygtige, darius rotorer kan faktisk gøre et skib i stand til at bruge vinden som energikilde selv når man sejler direkte mod vinden, og solenergi kan jo også installeres på et skib, men måske (sandsynligvis) bliver de bæredygtige skibe noget langsommere,
men behøver vi egentlig transportere varer så langt og i så store mængder som vi gør i dag,
et nedsat tempo i økonomien er ikke i sig selv et problem hvis ikke verden er drevet af grådighed,
og måske skal vi bare fravælge godstransport via luftvejen, og selv rejse mindre og langsommere, så der kunne sagtens være meget mindre lufttrafik,
og det er jo faktisk ikke umuligt at lave fly baseret på solenergi og elmotorer, og måske skal vi bare give alting mere tid så er det ikke nødvendigt at frådse så uhæmmet med energien,
og vi bør måske indse at verden ikke kan blive bæredygtig uden at udfase vores vilde overforbrug, og det ved vi jo faktisk godt,
men vi vælger så at vi ikke vil leve bæredygtigt, og accepterer i stedet at vores livsstil ender med at ende på den hårde måde,
vi er godt nok heldige at vi ikke lige er blevet født, for den fremtid vi tilbyder de næste generationer ser noget sort ud hvis vi bare bliver ved med at ville have mere.