Børnene er i skole. Biograferne, museerne og teatrene åbner snart igen. Og selv om smitten stiger i samfundet, så er hospitalernes intensivafdelinger langtfra fyldt op. Vi er midt i vintersæsonen, og alligevel begynder tingene at se lysere ud herhjemme.
For at få en fornemmelse af fremtidsudsigterne har vi talt med fem eksperter i virologi og mikrobiologi, og de er alle enige om, at vi står et bedre sted i dag, end vi har gjort tidligere under pandemien.
Årsagen er efterhånden velkendt: Omikronvarianten ser ud til at være mildere end delta. For hvor delta kunne sætte sig i lungerne, angriber omikron især de øvre luftveje og forårsager derfor ikke i samme grad alvorlige komplikationer, der kræver indlæggelse og koster liv. Samtidig gør dens mange mutationer i det såkaldte spikeprotein, at omikron formentlig smitter mere. Det er altså både en mildere og mere smitsom variant.
Og selv om den formår at lægge familier, institutioner og arbejdspladser ned i disse uger, så er det alt i alt en god nyhed, siger Jens Lundgren, professor i infektionssygdomme på Rigshospitalet:
»Vi er ved at have fat i den lange ende af det. Selv om det er noget møg lige p.t., så er det, der reelt sker, at vi får styrket immuniteten i befolkningen væsentligt.«
Det skyldes, at omikron har smittet så mange danskere: »Hidtil har vi primært opbygget immunitet ved hjælp af vacciner; nu har vi en virus, som smitter bredt, og som vi reelt har opgivet at holde stangen.«
Modsat de tidligere bølger vil omikron derfor få et mere ’naturligt’ forløb, fordi den får lov at sprede sig i et samfund uden store restriktioner og nedlukninger, indtil så mange er smittede, at smitten naturligt vil falde igen.
Dermed vil rigtig mange opbygge immunitet, de fleste i kombination med vaccineimmuniteten, påpeger Karen Angeliki Krogfelt, som er professor i medicinsk mikrobiologi på Roskilde Universitet:
»Dem, som er vaccineret og har fået omikronvarianten, har fået et boost: De har både vaccineantistoffer og naturlig immunitet,« siger Karen Angeliki Krogfelt, som forventer, at corona fremover bliver »lidt som en influenzavirus«.
Vincent Racaniello, som er forskningsleder og professor i mikrobiologi ved Columbia University og en af de førende virologer i USA, er enig i, at slutscenariet for coronapandemien er, at virussen bliver at sammenligne med en sæsoninfluenza: »SARS-CoV-2 vil blive en vinterinfektion, og hvert år vil en ny variant erstatte en anden,« siger han.
»Til sidst vil den blive mild for alle, fordi de enten er blevet inficeret eller vaccineret.«
Faktisk er de fem forskere, Information har talt med, alle enige om, at slutspillet ser nogenlunde sådan ud: Corona bliver en virus som alle andre. En sygdom, som det kan være hårdt og træls for den enkelte at få, men ikke noget, der vil lægge hospitalsvæsnet og hele landet ned.
Men når det kommer til at vurdere, hvornår vi kommer til det punkt, hører enigheden blandt eksperterne imidlertid op.
Slutspil eller overgangsfase
På det seneste har der lydt en del opmuntrende toner fra fagfolk herhjemme. Faglig direktør Tyra Grove Krause fra Statens Serum Institut har sagt, at vi kan forvente at få vores normale liv tilbage inden for få måneder, og professor Lone Simonsen fra RUC har her i avisen sagt, at pandemien ender i 2022.
Også Søren Riis Paludan, professor i mikrobiologi ved Aarhus Universitet, er optimistisk omkring fremtidsudsigterne: »Jeg vil være overrasket, hvis der er restriktioner fremover. Der vil være udbredt smitte, men der vil ikke være mange alvorligt syge,« siger han.
Thea Kølsen Fischer, som var blandt de forskere, der for et år siden fik lov til at rejste til Wuhan for at studere coronaens oprindelsessted, er mindre optimistisk.
»Der er en forventning om, at immuniteten fra både vacciner og overståede infektioner bliver så bred, at den kan beskytte os imod nye varianter. Problemet er bare, at vi baserer det på de erfaringer, vi har fra historiske pandemier samt erfaringer med den oprindelige Wuhan-stamme samt alpha-, beta- og deltavarianten. Men vi ved det jo reelt ikke, fordi vi ikke kender de mulige fremtidige virusvarianter,« siger Kølsen Fischer, der er forskningschef på Nordsjællands Hospital og professor på Københavns Universitet.
»Det er ikke for at være lyseslukker, men hvis der er noget, coronapandemien har lært os, så er det, at det er svært at spå om selv den nære fremtid. Og dem, der prøver, har ofte ramt forkert netop på grund af virussens foranderlighed og den konstante udvikling af nye varianter.«
Vincent Racaniello fra Columbia University er heller ikke så forhåbningsfuld, når han ser frem mod næste vinter, men det skyldes andre forhold. I Danmark er tilslutningen til vaccinen stor, men i USA og i mange andre lande er den markant mindre – enten fordi folk ikke har adgang til vacciner, eller fordi de ikke ønsker at tage dem.
Og det gør det særdeles vanskeligt at inddæmme pandemien, hvis man ser på den i en bredere optik:
»Mange siger lige nu, at det her er overstået til sommer, men det er jeg ikke sikker på. Lige nu er det de uvaccinerede, der driver pandemien, og det er dem, der bliver alvorligt syge. Nøglen til at stoppe pandemien er at vaccinere flere. Kigger vi på det globalt, kan jeg ikke se for mig, at 80-90 procent af verdens befolkning er vaccineret til næste vinter. Derfor har jeg en følelse af, at det vil fortsætte. Mindst et år endnu,« siger han.
Et kig i viruslærebogen
I øjeblikket opbygger vi en stadigt stærkere immunitet, ikke mindst i et land som Danmark, hvor mange lader sig vaccinere, og mange bliver smittet med omikron.
Men der er med professor Karen Angeliki Krogfelts ord »to spillere« på banen: virus og modtageren. Og selv om vi kan forudsige en stigende immunitet hos den ene spiller, modtageren, så ved vi mindre om, hvad den anden spiller, virus, kan finde på.
At der vil komme nye varianter – som Thea Kølsen Fischer taler om – er nærmest helt sikkert. Hvad vi kan forvente af de fremtidige varianter, er i sagens natur mere uvist, men det er ikke desto mindre fuldstændig afgørende for, hvordan coronasituationen bliver i fremtiden.
Blandt nogle forskere er forventningen, at fremtidige mutationer vil blive stadigt mere smitsomme, men samtidig mildere, ligesom det gælder for omikron.
Professor Søren Riis Paludan mener, at det er det mest sandsynlige scenarie: »Viruslærebogen vil sige, at der vil komme endnu mere smitsomme varianter eller varianter, som er bedre til at omgå vores immunsystem,« siger han.
En virus vil gerne sprede sit genommateriale så meget som muligt, forklarer han, og det kan den grundlæggende gøre ved at ændre sig på to måder. Den ene består i, at den binder sig bedre til cellerne. Det var alphavarianten eksempelvis bedre til end den oprindelige Wuhan-variant.
Den anden måde, en virus kan sprede sig på, er ved at blive bedre til at smitte nogen, som egentlig har immunitet. Det er blandt andet det, omikron har gjort. Det, man også kalder en flugtvariant. Men selv om fremtidige varianter forventes at være mere smitsomme, så har virus – ud fra en rent evolutionær betragtning – ikke nogen fordel ved at være mere sygdomsfremkaldende, påpeger Søren Riis Paludan:
»Jeg forventer, at vi vil se varianter, som er specialiseret i at sidde i de øvre luftveje. Det med at komme ned i de nedre luftveje, altså lungerne, det har virus ikke nogen interesse i, det er egentlig bare et irriterende biprodukt,« siger han.
I de øvre luftveje kan virus nemt smitte videre via hoste og nys: »SARS-CoV-2 følger meget godt skabelonen. Først bliver den hurtigere og mere smitsom. Så bliver den mindre sygdomsfremkaldende – det er også det, der sker nu. Formentlig vil den gå længere ad den vej. Virus er på en nedadgående rampe nu,« siger han.
Samme forventning har Vincent Racaniello, som også henviser til evolutionsteoriens logik: »Der vil være et evolutionært pres, som vil få den til at finde en ny vært, og det at slå folk ihjel gør det ikke nemmere at finde en ny vært. Kigger man på virushistorien, er det aldrig sket, at en virus er blevet mere sygdomsfremkaldende over tid, og jeg kan heller ikke forestille mig, at det skulle ske i fremtiden,« siger han.
Hvad historien (ikke) fortæller
Det er imidlertid vanskeligt at bruge historiske erfaringer til at forudsige, hvordan SARS-CoV-2 vil udvikle sig i fremtiden, anfører Rigshospitalets Jens Lundgren – og derfor tør han ikke afvise, at sygdommen kan blive mere smitsom over tid.
»Vi kender jo ikke til en coronavirus, som har skabt en pandemi før,« siger han.
I dag har vi en ’gammel’ coronavirus i samfundet, som kun forårsager en forkølelse; den blev formentlig introduceret til mennesker for 150-200 år siden, og dengang forstod vi den ikke ret godt.
»Vi ved reelt ikke, om den var mere alvorlig først og siden blev mildere, eller om den var mild fra begyndelsen. Og det er det eneste, vi har af historisk viden om coronavirus,« siger Jens Lundgren.
»Det med at virus har tendens til at blive mere smitsom og miste sin evne til at fremkalde sygdom«, siger han, »det er ikke baseret på vores viden om corona«.
Noget af det bemærkelsesværdige ved den coronavirus, der har vendt op og ned på verden de sidste par år, er, at den er muteret ganske voldsomt. Jens Lundgren påpeger, at forstadiet til omikron blev fundet allerede i sommeren 2020. Derefter så man den ikke i halvandet år, og så kom den nuværende omikronvariant pludselig med alle dens mutationer. Hvad der er sket i mellemtiden, ved man ikke.
»Det er lidt som en kriminalroman,« siger han.
En teori er, at den har levet i dyr og muteret der, og derefter har smittet mennesker igen. Hvis det er tilfældet, vil det samme i princippet kunne ske igen, påpeger Jens Lundgren. En anden teori er, at varianten har levet i immunsvækkede personer, eksempelvis i hiv-patienter i Afrika.
Thea Kølsen Fischer har i sin forskning fulgt immunsvækkede, der var smittet med både Norovirus – som i daglig tale kaldes roskildesyge – og influenzavirus. Her har hun set eksempler på kroniske virusinfektioner, som varer i mere end seks måneder, og hvor der opstår nye mutationer i forløbet:
»Patienterne kan ikke cleare infektionen, fordi deres immunforsvar er svækket. Det giver en langvarig kamp mellem virus og vært. Faren ved det – ud over ubehaget for den enkelte – er, at virus hele tiden muterer for at kunne vinde over immunforsvaret.«
Uanset hvordan omikron er opstået, mener Thea Kølsen Fischer, at noget lignende vil kunne ske igen:
»Omikron er kommet ud af det blå, så mit spørgsmål er: Hvorfor skulle der ikke kunne opstå en ny variant ud af det blå? Selv om håbet og forventningen er, at vores høje befolkningsimmunitet betyder, at nye varianter får sværere ved at bide sig fast i befolkningen, så er det stadig forbundet med usikkerhed.«
Hverdag uden restriktioner?
Der er altså en del uens vurderinger og usikkerheder i de scenarier, forskerne opridser. Men hvad ser de som den mest sandsynlige udsigt for vores samfund og vores hverdag, hvis vi kigger frem mod næste vinter?
På det punkt er der gode nyheder: Nedlukninger af skoler, kulturliv, restauranter med videre er der ingen af forskerne, der tror, vi får at se igen. Søren Riis Paludan vurderer, at behovet vil være mindre på grund af den øgede immunitet. Desuden mener han, at det vil være »helt utilgiveligt«, hvis man ikke opruster sundhedssystemet, »inden vi går ind i den fjerde vinter med smitte«.
Thea Kølsen Fischer er enig:
»Jeg kan ikke umiddelbart forestille mig, at nedlukning er en særlig farbar løsning i den nære fremtid. Vi har haft god effekt af det under de første pandemibølger. Men det har også haft store omkostninger, både helbredsmæssigt og samfundsøkonomisk. Så nej, jeg forventer ikke, at nedlukninger ligger lige for,« siger Thea Kølsen Fischer – som dog understreger, at en ny og mere sygdomsfremkaldende variant kan ændre det regnestykke.
Vaccinerne skal fortsat være med til at holde smitten fra døren. Søren Riis Paludan forventer, at der vil komme en opdateret mRNA-vaccine, som er tilpasset omikronvarianten, og som muligvis vil blive givet til befolkningen til efteråret.
I denne uge besluttede Folketinget at tilbyde et fjerde stik med den eksisterende vaccine til de allermest udsatte borgere, og Søren Riis Paludan tror, at alle voksne kan forvente at blive tilbudt et skud mere:
»Mit gæt vil være, at man ikke igen vil begå den fejl at vaccinere for få for sent. Jeg tror, man vil gå med livrem og seler,« siger han.
Professor Karen Angeliki Krogfelt fra Roskilde Universitet forventer til gengæld, at det kun er dem, som er i risikogruppen, der behøver at få en vaccine mere: »Lidt som man gør med influenzavacciner i dag, hvor man ikke vaccinerer gud og hver mand,« siger hun.
Forskningschef Thea Kølsen Fischer forventer også, at vacciner fremover vil være rettet mod risikogrupperne – og så vil nogle virksomheder givetvis købe og tilbyde vacciner til deres medarbejdere, ligesom mange i dag tilbyder influenzavacciner.
Den hyppige testning, som vi ser i dag, tror forskerne heller ikke vil fortsætte. For selv om det har været et nyttigt værktøj i pandemien, mangler vi solid dokumentation for, at gevinsten står mål med omkostningerne, mener Thea Kølsen Fischer:
»Fremadrettet ser jeg det som en noget dyr vedvarende løsning at tilbyde gratis test til alle,« siger hun.
Hun kan derimod godt se for sig, at kravet om mundbind på offentlige indendørssteder er kommet for at blive:
»Set med public health-brillen på er det en rimelig billig og ikke ret indgribende måde at nedbringe cirkulation af luftvejsvirus på i vintermånederne. Vi har for eksempel aldrig haft så lav forekomst af influenza og andre luftvejsvira som i de perioder, hvor vi har gjort brug af afstand og mundbind. Jeg kunne godt forestille mig, at det ville være effektivt til at begrænse smitte i samfundet også fremover i vintermånederne.«
Skal man sammenfatte forskernes forudsigelser, er forventningen altså, at hverdagen – bortset fra mulige revaccinationer og mundbindskrav – bliver nogenlunde normal, når omikronbølgen er drevet over.
I hvert fald i Danmark. Vincent Racaniello fra Columbia University er især bekymret for situationen i Afrika, hvor meget få er vaccineret, ligesom han altså heller ikke har en forventning om, at det lysner lige foreløbig i USA, hvor 35 procent af befolkningen fortsat er uvaccinerede.
Selv om Thea Kølsen Fischer hører til blandt de mindre optimistiske forskere, når det gælder virussens fremtidige udvikling, er hun enig i, at vi står godt herhjemme.
»Det ser absolut lysere ud for Danmark end for mange andre lande. Trods en buldrende epidemi lige nu har vi en meget lav dødelighed,« siger hun.
»Så længe sygdommen har en høj prioritet hos myndighederne og regeringen, er Danmark et rigtig godt sted at være.«
