Langsomme samtaler
Læsetid: 13 min.

Økonomihistoriker: Det er en myte, at maskiner og robotter kommer og tager vores job

Den amerikanske økonomihistoriker Aaron Benanav har studeret sammenhængen mellem den teknologiske udvikling, produktivitet og arbejdsløshed. Det er ikke forandringer i teknologien, men noget helt andet, som har kostet millioner af arbejdspladser over hele verden, forklarer han i denne langsomme samtale

Jesse Jacob

Moderne Tider
29. januar 2022

Vi bruger ikke de nye automatiserede kasser uden ekspedienter, når vi køber ind i supermarkedet. I hvert fald ikke, hvis jeg har noget at skulle have sagt – det er en principsag.

Som en anden ideologisk legetøjsgeneral i husstanden har jeg ellers forklaret, at ’vi’ ikke tror på, at den politiske forbruger ændrer verden, men der er også grænser for, hvad ’vi’ vil være med til af svineri. De automatiserede kasser er en systematisk afvikling af arbejdspladser lige foran øjnene på os, det er endnu et lille moment i en stor udvikling, som vi gennem et par årtier har hørt om, og som ’vi’ ikke vil bidrage til. Robotterne kommer og tager arbejdspladserne, selvkørende biler vil gøre millioner af chauffører arbejdsløse i USA, og kunstig intelligens vil overflødiggøre servicepersonale over hele jorden. Den teknologiske udvikling vil knuse hele den sociale kontrakt, som gennem deling af arbejde sikrer integration i fællesskabet og skaber fundamentet for, at vi kan fordele magten og pengene.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Hvis du vil høre Aaron Benanavs bud på, hvad vi kan sætte i stedet for kapitalismen, kan du lytte til dette interview på Future Histories Podcast, december 2021: https://www.futurehistories.today/episoden-blog/s02/e10-aaron-benanav-on...
Eller læs hans artikel “How to Make a Pencil,” Logic Magazine, December 2020: https://logicmag.io/commons/how-to-make-a-pencil/

Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel og Hanneh Christensen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Hvis Benanevs indsigt ikke bliver modsagt grundigt, men omvendt bliver bakket op, er den utrolig vigtig. Udvikling af teknologi har oftest haft en forløsende karaktér, en genvej til en bedre fremtid på alle leder og kanter. Ved siden af at budskabet om robotter/teknologi vel bliver opreklameret af investeringsmarkederne er det interessant at undersøge den reelle produktivitetsforøgelse. Er den skabt af arbejdere eller af teknologi?
Den historie vil være et vigtigt supplement til at udfolde nærmere hvad der kan lægges i det socialdemokratiske budskab om at bevare arbejdspladser. Det er nemlig ikke bare “trumpsk” eller nationalistisk!

Steffen Gliese

Problemet er jagten på at skabe flere job, fordi man ikke kan forestille sig, hvad folk dog skulle bruge tiden på, hvis ikke de sad ved kassen i supermarkedet eller langede mursten på byggepladsen.
jeg tror, at folk faktisk godt kan beskæftige sig selv og hinanden, hvis de ikke lige er nødvendige med det, de kan, eller der skulle være brug for en hjælpende hånd et sted.
Vi må håbe, at massemenneskets tid er ved at være omme, at individet i en helt anden grad kommer til at blomstre i fremtiden, hvor vi ikke kan forlade os på en socialisation båret af materielle hierarkier - og det skal helst være, mens folk er klar til at tage et eget ansvar og ikke i højere grad behøver autoriteter til at agere på deres vegne, som en forlængelse af barndommen.
På samme måde virker det til, at man alt for let kommer til at opfatte diverse skiftende iagttagelser som dogmer - og nogen har åbenbart forspist sig på det gamle 'ro, renlighed og regelmæssighed' her under coronaen, når det kom til 'de stakkels børn, der ikke får lov til at komme i skole'.
Det er altså et utrolig konformt rum for udfoldelse, vi har skabt for os alle. Arbejdslivet går for at være livets mening - og det kan det bestemt være, hvis det står i et forhold til ens personlighed og udvikling; men det går jo bare i den modsatte retning i disse år og bliver et ensformigt knoklearbejde, man har mindre og mindre indflydelse på selv, og hvor man begrænses i sin kunnen af netop ideen om det ens, regelmæssige, middelmådige.
Jeg tror faktisk ikke, at folk foretrækker det på den måde, og jeg tror, at meget af den binding, vi er vokset ind i, er den stadig større læggen vægt på 'kapital' som en ting i selv, hvilket den aldrig kan være, for den er kun en infrastruktur til at fragte ressourcer rundt imellem dem, har skal forbruge dem.

Mikael Velschow-Rasmussen, Rasmus Kristiansen, Kim Houmøller, Susanne Kaspersen, Eva Schwanenflügel, Niels Borre, Dennis Tomsen, Arne Albatros Olsen, Hanneh Christensen og Ervin Lazar anbefalede denne kommentar
Kasper Lauritzen

Jeg er helt på linje med Gert Romme's indlæg. Desuden er jeg meget skeptisk overfor argumentet som det bliver fremført her: At man skulle kunne se en direkte kausalitet mellem stigende automatisering og øget produktivitet.
Der er MANGE faktorer, som ikke er med i den ligning. Produktiviteten afhænger vel også af efterspørgslen på varerne, prisen på råmaterialer, prisen på "robotterne", skaleringen ift. nødvendige medarbejdere, osv.
Dertil kommer at en automatisering af serviceydelser (apropos scan-selv-kasserne) vel heller ikke vil vise sig som en produktivitetsstigning.

William Mannicke

Det er måske kættersk i disse liberale spalter, at gøre opmærksom på følgende:

En robot er bare en maskine, der på linje med andre maskiner,
en dobbelt plov i forhold til et enkelt skær,
en mejetærsker i forhold til en selvbinder,
en enkelt arks trykmaskine (vinge automat) i forhold til en rotationspresse, osv osv.

Maskinen, giver den enkelte bruger en midlertidig fordel, indtil markedet udjævner denne produktions fordel.

Kun mennesker skaber (mer)værdi.
Ikke robotter.
Elementært.

Hvorfor skriger markedet ellers på hænder?

Anders Sørensen

@William Mannicke, du skriver som en robot.

Bent Nørgaard, Kim Houmøller, Hanneh Christensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Anders Hüttel

Kristeligt dagblad har en artikel om en lærer som er gået surt i skolernes seneste digatalisering hvor al kommunikation gik via computeren. Det var nedlukningerne som førte det med. Nu som 54-årig med brystkraft er hun blevet fritaget fra arbejdsmarkedet som førtidspensionist. "Åh gud giv mig dog bryster med cancer I"!

98 kommuner forvalter på 98 forskellige måder. Lad dog en robot tage over og bruge de fremmeste forslag til rådgiverne.

Robotter kan lære ikke at forskelsbehandle. Sikke et fremskridt, en ny start, et paradigme skift.

Men ude i de små byer på de små øer kommer fremskridtet langsomt. Kun en række ladestandere til de rigeste til el-bilen og de dyre sejlskibe (Gud forlade det).

Når robotterne overtager Ærø håber jeg de overtager med nogle robotter med store øjne, bløde balder og en stram mund. Sådan bliver det dog næppe før næste århundrede. Hvis nogen sinde for hvad ville kvinder sige.

Jeg er sat til at gøre det rent som en maskine, på en ø med få ressourcer, ikke kan klare, og det er det alt. Så der er pænt og rent når byboerne kommer og viser sig frem, lægger en skilling og holder deres fester.

Inger Pedersen

I min barn- og ungdomstid i 50'erne og 60'erne er der to fortællinger om afvandringen fra landbruget/tilvandringen til byerne:

- forsvandt de unge karle og piger fra landbruget, fordi der var nemmere og bedre betalt arbejde i byernes industri?

eller

- forsvandt de, fordi der kom landbrugsmaskiner, der gjorde dem overflødige og/eller for dyre i drift?

Min erfaring ud fra det, jeg kunne se både her og der, siger, at det var en kombination: Det ene kunne lade sig gøre, fordi det andet var muligt.

- Havde der ikke været landbrugsmaskiner, i udvikling, havde man måttet betale en højere løn og bedre arbejdsvilkår for at få dem til at blive. Fødevarer ville være blevet dyrere for forbrugerne.

- Havde der ikke været industrimaskiner i udvikling, havde man måttet betale højere løn og bedre arbejdsvilkår - for at få dem til at komme. Industrivarer ville være blevet dyrere for forbrugerne.

Hønen eller ægget? Ligegyldigt på det lille plan.
Tilsammen gav - og giver - de muligheder. De er bare forskellige.
Hvad det betød på det store plan, kan jeg ikke gennemskue - der må klogere folk til :-)

Jens Ole Mortensen, Nille Torsen, Kim Houmøller og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

Jeg ser ingen sammenhæng mellem overskriften “Det er en myte, at maskiner og robotter kommer og tager vores job”, og det skrevne. Tværtimod.

Vi ser, at flere og flere job udbydes som et 24/7 nultime-kontrakter. Benanav peger på problemstillingen: I USA har vi grundlæggende en meget dårlig forsikring mod arbejdsløshed, og det har betydet, at folk har været tvunget til at tage rædselsfulde job for at overleve. Det handler ikke kun om løn, men også forfærdelige arbejdsvilkår, hvor man er underkastet den værste form for mellemlederkontrol.

Det samme er jo sket i Danmark, trods et stort organiseret arbejdsmarked. Fx Nemlig.com, blot som ét eksempel. Fagbevægelsen og venstrefløjen har ganske enkelt accepteret, at ufaglært arbejdskraft er blevet presset fra to sider: 1) fra billig udenlandsk arbejdskraft, 2) fra ledige og syge, da de elendige arbejdsforhold er blevet foretrukket fremfor et rigidt jobcentersystem, der bød på tvangsarbejde under endnu værre forhold.

Den tekniske udvikling har allerede vist sit indtog og dens konsekvenser. I 2007 havde 3F 407.000 medlemmer, i 2020 var antallet 219.000. Det er et fald på 46%.
Og tilsvarende fald har andre fagforbund haft:

Malerforbundet: -49%
HK: -47%
Dansk Metal: -46%
3F: -46%
NNF: -41%
FOA: -27%
Teknisk Landsforbund: -24%
Dansk EL-Forbund: -21%
Trafikforbundet: -16%
Danmarks Lærerforening: -15%
Finansforbundet: -14%
Dansk Journalistforbund: 1%
Socialpædagogerne: 8%
Forsikringsforbundet: 28%
PROSA: 34%
Lederne: 39%
Jurist- og Økonomforbundet: 60%
Pharma-Danmark: 78%
Ingeniørforeningen': 93%

Udviklingen afspejler vel præcis, at det går i retning af færre ufaglærte og faglærte job, over til flere socialrådgivere, forsikringsfolk, IT-nørder, ledere, djøffere, biologer, ingeniører o.l.

Selv om faldet i FH-grupper givet vis kan skyldes faldende organisering eller de gule fagforeninger, så illustrerer faldet også den tekniske udvikling med færre job. Bemærk, at tilsutningen til AC-grupperne jo samtidig stiger.

Det underbygges også (delvis), når man ser på ændringen af job inden for forskellige sektorer. Fra 2008K1 til 2021K3 er 55.000 job forsvundet fra Industrien, 16.000 fra transportsektoren. Til gengæld har der været en stigning på 27.000 inden for rengøring og 30.000 inden for hoteller svarende til en stigning på hhv. 27% og 66%. Selv om man ikke kan lave en 1:1 sammenhæng, tyder det på, at ufaglærte har bevæget sig fra industri til servicefag, hvor de kan gøre rent og servere for eliten, ikke som i Downton Abbey, men i nutidens sofistikerede form.

Det er netop i disse brancher det vrimler med jobannoncer med 24/7-job og nultime kontrakter. Og faldet i de øvrige brancher, fx transportbranchen sætter også spor i form af væsentlige ringere løn- og arbejdsforhold i den sektor. De ansatte, der mister deres job til automatiseringen, ender i et prekariat, hvor de må hutle sig gennem tilværelsen under arbejdsforhold, vi troede hørte fortiden til.

Den tekniske udvikling er i gang, - og har sat sine spor allerede. Og den udvikling vil fortsætte, særligt hvis venstrefløjen og fagbevægelsen ser så passive til. Udviklingen er blevet afbødt af, at de de fleste unge nu tager lange uddannelesr, og de ufaglærte ældre er på vej på pension.

Imidlertid skal man ikke overse, at fremtidens “ufaglærte” er nutidens “højtuddannede”. For hvis man ikke ændrer vores uddannelsessystem markant, så uddannelse bliver for livet, vil disse højtuddannede være fagligt nedslidte i 50-års alderen, da deres kvalifikationer er forældede.. I dag sorteres de 55+ fra i rekrutteringsbunkerne 10 år før pensionsalderen. Fremover kan det blive 20-25 år før. Hvis dette skal undgås, skal der allerede sættes ind nu. Problemstillingen er ikke et overgangsfænomen.

Rasmus Kristiansen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Hanneh Christensen

@Kasper Lauritzen.
Jeg er meget enig i, at argumentet er besynderligt.

Benanav bruger målet for produktivitetsstigning defineret som indtjening pr. medarbejder, som mål for, hvorvidt ansatte er truet af den tekniske udvikling.

Da stigningstakten (og ikke selve produktiviteten) er faldende, konkluderer Benanav, at folk ikke skal frygte deres job. Det kan man altså ikke bare konkludere.

At indtjeningen pr. medarbejder kun stiger langsomt, kan skyldes andre forhold. Fx medfører teknologien større global konkurrence, der presser priserne. Selvom
teknologien kræver flere ansatte med høje uddannelser er lønnen ikke fulgt med op, men nok nærmere relativt faldet for højtuddannede uden ejer- eller ledelseskompetencer. Denne gruppe vil sandsynligvis være fremtidens nye arbejderklasse.

En anden grund til den lave produktivitetsstigning kan være, at den tekniske udvikling også øger myndighedernes krav til rapportering, dokumentation mm (hvilket vil øge antallet af ansatte), samt det udbredt pseudoarbejde. Fx skal sundhedspersonale dokumentere ned i mindste detalje deres patientbehandling, jf. blot Informations artikel, hvor man undrer sig over at jordemødre har så travlt, da de rent faktisk har færre patienter.

Den tekniske udvikling har ganske enkelt gjort det muligt at tilfredsstille de værste kontrolfreaks og skabt et kontrolhelvede, der er så ekstremt dyrt og ressourcekrævende, at det står uden mål med det, man vil undgå. Fx en lille bitte fejl, en enkelt doven time. Det ville både være mere effektivt, mere menneskeligt og langt billigere, at erstatte alt dette kontrol-skrammel med ordet “pyt”.

Et andet eksempel er Sundhedsstyrelsen daglige Covid-tal. Så går pressen fuldstændigt grassat, da de opdager, at nogle er indlagte primært af andre årsager. Sundhedsstyrelsen oplyser, at det drejer sig om ca. 20%. Men pressen lugter blod og skriver og skriver om fake og utroværdige tal til, Sundhedsstyrelsen ikke ser anden udvej, end at bruge dyre ressourcer på at supplere med sådanne oplysninger. Siden har ingen i pressen brugt tallene. Vi har en presse, der samtidig brokker sig over en voksende og ineffektiv off. sektor, der selv først tilfredse, når de får de eksakte tal, - som de så ikke kan bruge til noget.

Det er sådan dokumentationskrav og bureaukrati eksploderer. Og det er med til at sænke produktiviteten.

Inflation i organisationsændringer er et andet eksempel. Virksomhedsledelser synes ikke at operere med, at det koster tid. Danmark har vist også verdensrekord i jobskifte. Og igen opereres ikke med ressourcer til oplæring mm. Alt dette tager tid og viser sig ved faldende produktivitet.

Da Benanav er en velanskreven økonomihistoriker, kan man imidlertid ikke afvise, at det er i artiklens gengivelse, at fortolkningen går galt eller kan misforstås.

Hanneh Christensen

@Kasper Lauritzen
Benanavs tanker kommer måske endnu bedre frem i nedenstående artikel af 20. feb. 2021 i Information. Lad mig citere et par afsnit:

"udspringet til deindustrialiseringen og det fald i efterspørgslen på arbejdskraft, der opstod i 1970’erne, ikke skal findes i løbsk teknologisk udvikling, men derimod i verdensmarkedets overkapacitet.

1950’erne og 60’ernes historisk unikke vækstrater – forankret i industrisektoren – indebar, at flere og flere nationer trådte ind på verdensmarkedet, hvilket intensiverede konkurrencen med faldende priser, investeringsrater og – for mange vestlige lande – stagnerende profit som konsekvens.

Verdensmarkedet blev kort sagt overfyldt: Man kunne enten øge produktiviteten, så vidt det var muligt, eller stjæle markeder fra de andre. Områder for værdiforøgelse skrumpede ind, og efterkrigstidens vision om arbejde til alle viste sig som en drøm fra en anden verden.

Omvendt fortsatte arbejdsudbuddet imidlertid bare med at vokse: mellem 1980 og 2019 steg den globale arbejdsstyrke med hele 75 procent, hvilket svarer til omtrent 1,5 milliarder ekstra mennesker. Langt størstedelen af disse mennesker blev ansat i servicesektoren.

Denne asymmetri mellem udbud og efterspørgsel på arbejde har ifølge Benanav ført til en massiv underbeskæftigelse. Eftersom bestræbelsen på at sælge sin arbejdskraft forbliver betingelsen for blot at kunne opretholde ofte horrible livsbetingelser, har arbejdsmarkedet i stigende grad tilpasset sig ved lavere lønninger, stadig ringe(re) arbejdsvilkår, kortere kontrakter osv.

Som Benanav gør opmærksom på, tager underbeskæftigelse mange former. Zoomer vi en anelse ud, tegner der sig imidlertid et tydeligt billede: Kun 26 procent af den globale arbejdsstyrke havde i 2015 fast arbejde, viser tal fra ILO. 74 procent var derimod i en tidsbegrænset eller uformel stilling, og netop sidstnævnte gruppe er ekstremt sårbar over for arbejdsløshed, når kriser, som den vi befinder os i nu, indtræffer."

https://www.information.dk/moti/2021/02/robotterne-kommer-stjaeler-vores...

William Mannicke

Ægget kommer før hønen.
Ægget, forstået som teknologisk innovation, der forbedrer produktiviteten for en enkelte arbejder. Dvs. pruducerer mere kvantitativt (værdi), i kraft af eks maskinudvikling.
Denne udvikling, frisætter arbejdskraft, der for den enkelte kan opleves som nye muligheder/frisættelse.
Det kræver dog at arbejdskraften kan opsuges af nye job muligheder.
Ellers er arbejdsløshed konsekvensen.

I DK begyndte landbrugets mekanisering i 1870erne. Indvandringen til byerne betød i en lang årrække fattigdom og en begyndende organisering af arbejderne. Sideløbende hermed sker en begynde industrialisering af DK, der kunne opsuge den ledige arbejdsstyrke og øge produktionen, skabelsen af (mer)værdi.
Når samfundskagen blev større, blev der også mere at (kunne) fordele.

”Velfærden” vandt frem.
Men stadig blev de rige rigere, end de fattige blev rige.
For mange kunne parcelhuset dog blive en realitet.
”Vi har sejret helt ad helvede til”, som Lo´s formand sagde.

Velstandsstigningen hænger således sammen med innovation, produktivitetsstigning og (om)fordeling af (mer)værdien.
Og det har ikke en skid med robotter at gøre :-)

Før 1945 var verdenshandlen afhængig af kolonier, imperier og bilaterale handelsaftaler.
De enkelte lande havde deres markeder, som var defineret af territorial magt håndhævelse.
Efter 1945 begynder ”unionerne” at overtager handelsdominansen. Forskellige samarbejder overtager den ”nationale” dominans,:Stålunionen, samarbejder i asien, Amerika osv.
Den såkaldte ”globalisering” betød at mutinationale selskaber ofte fik større indflydelse/betydning for handelsvilkår end national stater/unioner.

For den enkelt arbejder verden over, har denne udvikling betydet at, udflytningen af produktion, til lande/steder, hvor der er muligheden for større profit for producenten; uanset om det er lavere løn eller besparelser i realiseringen af (mer)værdien.
I DK er den enkeltes oplevelse, at polakker, rumænere, kinesere osv. ”stjæler” deres arbejde.
De fritsættes/bliver arbejdsløse på grund af globaliseringen.
I Polen, Rumænien og Kina opleves det, som en mulighed for at få del i velstanden.

Og det en den klassiske ujævning af markeder, der her er i gang.
Bare uden den danske model for deling af kagen.

”Vi blev for grådige”, er Vestager citeret for at sige om globaliseringen.
Jeg ved ikke, hvordan Vestager, vil omfordele (mer)værdien af produktivitets stigningen af verden.
I mens hun tænker bliver de rige rigere, og de fattige fattigere.
Lidt som de Radikale i DK.

Så længe den neoliberale, kapitalistiske økonomi bliver fremmet og hyldet af nationer og multi nationale selskaber, der har de største kanoner, sker der ikke noget,

Måske bare lige en gammeldags kamp om markeds indflydelse, som i Ukraine..

Her er en henvisning til nogle begreber og nyttige links til videre oplysning:

https://da.wikipedia.org/wiki/Merv%C3%A6rdi#Merv%C3%A6rdiens_realisering

Jens Ole Mortensen

Jeg er af den overbevisning at når man, ikke ,ser den forventede udvikling i mikroøkonomien, som man tidligere så ved f.eks. industrialiseringen. Skyldes det at den finansielle sektor er vokset langt over hovedet på de reelle værdier .

Der er ikke det samme incitament i at satse på det mikroøkonomiske som på den finansielle polstring. Det skaber ydermere skævvridning i konkurrencen. Ved at firmaer med , såkaldt, finansiel polstring har konkurrencemæssige fordele.. Derfor er det svært at klare konkurrencen i den " 3 verden" Og derfor så vi dette K opsving i f.eks. USA under Obama, Hvor en økonomisk fremgang blev målt på de virtuelle penge i den finansielle sektor samtidigt med at firmaer gik ned i andre dele af landet. Og arbejdsløshed steg og lønninger stod stille. Nogle havde ikke fået lønforhøjelse i 15-30 år. Lønnen blev end ikke dyrtidsreguleret.

Når de finansielle aktiver kan vokse som de gør, eller gjorde, burde jeg , måske, sige. Er det vha. af lån , hvor forrentningen beregnes ud fra en forventet , uendelig, økonomisk vækst i den finansielle sektor. Det gælder både de private , som statslån. I begge tilfælde skal der opkøbes obligationer som sikkerhed. De statslige obligationer kan kun finansieres fra borgernes lomme.

Jeg tror ikke på at EU corona-fond på flere billioner kr. ,over en 7 årig periode handler om corona. Det handler om at holde valutaen og den finansielle sektor stabil. De lyver. Og det er klima sort.

Jens Ole Mortensen

Siden omkring 80erne har aktiebeholdninger, i Danmark, frem til i dag steget med 1500 % og værdien i fast ejendom er steger med 1000 % .

Jeg har det fra Katarina Juselius´ bog -Virkelighedens Økonomi. Og hun bruger finansministeriets egne tal.

Steen K Petersen

@Hanneh Christensen

Tak for dine oplysende og indsigtsfulde indlæg

Så vidt jeg kan se, kunne Benanavs fejltagelse bestå i, at han strækker et produktivitetsmål, som kun meningsfuldt kan anvendes lokalt – som mål for udviklingen i effektivitet indenfor en enkelt virksomhed eksempelvis – til anvendelse globalt.
Men her kommer det globaliserede priskonkurrencemoment ind.
Når amerikanske arbejdere skal konkurrere med kinesiske, falder værdien af deres konkurrenceudsatte produkter. Og så kan det godt være, at produktiviteten ser ud til at være faldende. Men er den nu også det? Hvad er målet udtryk for?

Steen K Petersen og Hanneh Christensen anbefalede denne kommentar
Ib Christensen

Med indførelse af robotter og teknologi på arbejdspladserne bliver nogle folk overflødige, mens andre får ikke kortere arbejdsdage.

I 80'er var historien, at vi ikke skulle være bange for at robotter og EDB skulle tage vores arbejde. Det ville være os til gavn, fordi vi så skulle arbejde mindre.

Der er i sig selv ikke noget skidt i den teknologiske udvikling. Men vedrørende samfund og arbejdsmarkedet, er problemet, at fordelene ender som profit i meget få lommer.
Flertallet ser samme løn, samme antal timer og færre kollegaer.
Og din vare koster stadig det samme.

Og ved ikke om det er nødvendigt at nævne, men en robot bruger mere strøm end tre til flere medarbejder. Nu vi har klima krise.

Jens Ole Mortensen og Steen K Petersen anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Ikke at forglemme, i denne opremser af tal og politiske remser. Der har aldrig være så mange i beskæftigelse som der er nu. Til glæde for nogle, og til ærgelse for andre.

Kim Houmøller

De sidste job afslag vi har modtaget efter en ca. 100 ansøgninger har der været henholdsvis 75 og 100 ansøgninger til hvert job. Enten er vi fulde af løgn, eller politikerne aner intet om virkeligheden.

Jens Ole Mortensen, Hanneh Christensen, Steen K Petersen og Ib Christensen anbefalede denne kommentar