Finanspolitik
Læsetid: 8 min.

Under pandemien har EU lånt en masse penge – og man har ikke travlt med at betale dem tilbage

COVID-19-pandemien har muliggjort optagelsen af fælles europæisk gæld og accelereret den finanspolitiske integration i EU. Nu har Kommissionen fremlagt planen for, hvordan lånet skal tilbagebetales. Spørgsmålet er dog, om Bruxelles er så ivrig efter at afvikle gælden, når det kommer til stykket
Den Europæiske Genopretningsfond er en finanspolitisk nyskabelse i EU, som de færreste havde troet mulig for få år siden – en nyskabelse, der styrker unionens magt, og som Kommissionen vil gøre sit yderste for at bevare.

Den Europæiske Genopretningsfond er en finanspolitisk nyskabelse i EU, som de færreste havde troet mulig for få år siden – en nyskabelse, der styrker unionens magt, og som Kommissionen vil gøre sit yderste for at bevare.

Zheng Huansong

Moderne Tider
22. januar 2022

Man siger, at EU skabes gennem kriser. Med det menes, at svære og komplekse situationer er med til at skabe de rette betingelser for, at de europæiske stater går sammen og udvikler samarbejdet ved hjælp af nye institutioner og politikker.

Anden Verdenskrig var den ultimative krise, der skabte betingelserne for, at et politisk fællesskab i Europa overhovedet blev muligt. Siden har blandt andet eurokrisen og håndteringen af Brexit vist, hvordan EU-samarbejdet udvikles og på nogle måder styrkes gennem krisesituationer: Eurokrisen affødte en række nye institutioner og politikker, og den skabte en ramme for kontrol af medlemsstaternes økonomier, der stadig eksisterer i dag. Og efter Brexit blev de resterende 27 EU-landes sammenhold styrket gennem forhandlingerne med Storbritannien.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kurt Preben Hansen

Hvem var det nu lige, der var villig til at låne os 800 milliarder euro?
Det er sikkert sagt mange gange før, men jeg forstår det stadigvæk ikke.
Er det penge EU selv har trykt eller hvad?

Jens Ole Mortensen

Kurt Preben Hansen

Ja det funderer også jeg over. Kunne EU ikke fortælle hvor disse kæmpe lå er optaget ?
Vel ikke Kina ?

Morten Larsen

Hvem har helt konkret lånt de penge til EU ?

jens christian jacobsen

Endnu en korrektion til Rommes fantasterier. Danmark har en af EU'S laveste statsgæld på 17% af BNP og Danmark kunne den dag i morgen overgå til Euro. Men det vil Danmark af mange grunde ikke. Som Sverige heller ikke vil.
Sammenligningen med Kroatien er også derfor meningsløs. Som så meget andet fra mytomanen Gert Romme.

Jacob Nielsen

Man behøvet vel ikke længere at låne pengene af nogen?

Tidligere gav stater og centralbanker obligationer (gældshæftelse) som garanti for et lån blev betalt tilbage. Men det nye er at man bare forhøjer gældsloftet, og så ved et “trylleslag”, som reelt foregår på en computer, så har man skabt en milliard eller 1000, lige ud af den blå luft. Det der med at trykke penge, for at kunne sætte dem i omløb, er vel også på vej ud, nu hvor langt det meste foregår elektronisk.

Men det man reelt gør at man “debaser” sin valuta, altså hele tiden forøger antallet af €, kroner, $ eller pund sterling i cirkulation, hvorved man reelt stjæler halvdelen af værdien fra dem der har valutaen, hver gang man fordobler antallet i cirkulation.

Tidligere troede man at den slags “debasement” automatisk ville betyde inflation, men siden USA gik i krig i Afghanistan og Irak har deres seddelpresse (og computer) været på overarbejde 24/7, og det har indtil 2021 underligt nok ikke betydet det store i CPI, Comsumer Price Index, hvilket har overrasket de fleste økonomer. Men nu kommer inflationen så til USA, med 7% de seneste 12 mdr, og formentligt også til os snart.

Må man debase sin valuta, og dermed stjæle fra indehaverne? Ja. For eksempel i Danmark står det i Grundloven, at kun kongen må slå mønt. og det er jo en enorm magt, som staten derved tiltager sig over sine borgere. Det eneste man som borger reelt kan gøre, er at anskaffe sig den eneste valuta (penge) som ikke kan debases, og det er guld og sølv. Guld og sølv findes nemlig i begrænset mængde, og koster meget energi at grave op. Om man synes godt eller dårligt om disse ædelmetaller, afhænger af om man har tillid til staten og centralbanken (Nationalbanken).

Bjarne Jensen, Peter Beck-Lauritzen, Hanne Utoft og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Inger Pedersen

Gert Romme

"En gammel talemåde siger: "Den, der sidder i skyld, er ikke fri."

Men en anden talemåde siger: "Hvis du skylder banken milioner, er du et problem. - Men hvis du skylder miliarder, er du en samarbejdspartner." "

Ja.
Jeg har levet 50 gode år med og af landbrug.
Efter mange trange år NØD jeg at kunne arkivere bankens anmodning om redegørelse for regnskab mm direkte lodret: Vi skyldte dem nu ikke en krone, så de kunne rende os!
Jeg og min daværende mand følte os fri!

Men stats- og EU-finanser er ikke hverken firma- eller privat husholdningsregnskab.

Peter Beck-Lauritzen

Debase eller devaluere kan vel komme ud på eet! Når alle gør det, ex. I EU, er det ens for alle i EU! Ja, USA gør det også.
Kina skælder vi ud, fordi de "kunstigt" holder deres valutas værdi nede. De giver handelsfordele ved eksport.
Vores Covid-19 gæld bliver "betalt tilbage" over 30 år, via inflation, i alle EU-lande! Snip-snap snude, gælden ude!