Det sidste imperium
Læsetid: 4 min.

Russerne har aldrig kendt til andre politiske fællesskaber end imperiet

De vestlige imperiemagter måtte opgive deres koloniale ambitioner i en smertelig, men nødvendig historisk læreproces. Så langt er Rusland aldrig kommet, mener russisk økonom, og derfor befinder Vesten sig nu i en ny konflikt med landet
Prorussiske militster i Østukraine tager idelogisk næring fra forestillingen om, at ukrainere og russere er ét og samme folk.

Prorussiske militster i Østukraine tager idelogisk næring fra forestillingen om, at ukrainere og russere er ét og samme folk.

Vasily Maximov

Moderne Tider
15. januar 2022

Tre årtier efter Den Kolde Krigs afslutning udspiller en ny konflikt sig mellem Vesten og Rusland.

Bakket op af en talstærk troppeopmarch ved Ukraines grænser forlanger Rusland en radikal nyordning af Europas freds- og sikkerhedsarkitektur: Militært skal NATO trække sig fra alle støttepunkter i Øst- og Centraleuropa og udelukke flere østudvidelser. Samtidig skal Rusland de facto indrømmes en ’indflydelsessfære’ omfattende de tidligere sovjetrepublikker og de central- og østeuropæiske tidligere vasalstater.

I de internationale diskussioner om den aktuelle konfrontations rødder gribes der typisk tilbage til Ruslands fortrydelse over NATO’s ekspansion mod øst efter Den Kolde Krig; en udvidelse, Moskva ser som udtryk for svigt og aftalebrud. Her – snarere end i Ukraines mangeårige og for det meste lavintensive krig mod russiskstøttede separatister i øst – ligger konfliktens dybere omdrejningspunkt.

 

Få de bedste historier, indblik i idedebatter og opdag ting,
du ikke vidste, du var interesseret i.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Rusland er virkelig presset på økonomien, så det kan mærkes. Krim-begivenheden har lukket Rusland ude af den pænere selskab.
- Gassen til Vesteuropa, gas er landets vigtigste eksportvare, strømmer ikke frit, trods der er bundet enorme investeringer af lånte penge i den seneste gasledning.
- Rusland er reelt udelukket fra en række finansielle markeder og muligheder.
- En rækker mennesker i Vladimir Putins nærhed kan ikke mere rejse frit i vesten.
- Og der er andre hændelser. Bl.a. mord og mordforsøg på meningsmodstandere, og enorme fængsstraffe i arbejdslejre til andre efter lemfældige domme. Og så videre.

Foruden dette ligger der desuden en hel del prstiges ogsåret stolthed bag al dette.

Lige nu står Vladimir Putin i en klemme. For hvis han skal bevare respekten fra visse dele af det russiske folks side, skal han opnå noget drastisk og epokegørende overfor dem, som russerne anser som sine modparter. Og derfor spiller Vladimir Putin et virkelig højt men også ganske kostbart spil ved at placere 100.000-121.000 svært bevæbnede soldater langs grænserne til Ukraine.

Og hele sagen strammer til i disse dage, for nu har Rusland også placeret en række store krigsskibe og landgangsfartøjer tæt udenfor Estlands kyster.

Vladimir Putin ved ganske godt, at at hverken Nato eller USA vil komme Ukraine til undsætning med militær, hvis det kommer til en militær konfrontation. Allerede i 1990-erne under Balkan-krigene kunne man se hvor splittet Nato var. Nogle Natolande deltog halvhjertet, andre Natolande deltog slet ikke, og Enkelte Natolande indformerede deres venner i Serbien, og så videre.

Men det farlige er, at blot en misforstået hændelse, kan starte en krig, som ingen kan se løsningen på. Rusland udfolder direkte militære øvelser i grænseområde med skydninger, og hvis en ukrainsk enhed misforstår dette, og begynder at skyde, er krigen simpelt hen i gang.

Og den krig vinder Rusland, for i modsætning til Nato, der aldrig har angrebet Rusland militært, har Rusland via Krim vist, at man absolut er villige til at tage, hvad man mener, bør være under Russisk indflydelse.

Henrik Olesen, Jacob Nielsen og Vibeke Olsen anbefalede denne kommentar
Torben Lindegaard

Selvfølgelig kommer Nato landene ikke er ikke-medlem som
Ukraine til hjælp i tilfældet af et russisk angreb - det er helt utænkeligt.

Spørgsmålet er om, Nato ville komme de baltiske lande til hjælp -
og det kan man godt tvivle på.

Inden de 3 landes optagelse i Nato, blev det fremført af militære fagfolk,
at de 3 lande ville være umulige at forsvare imod et russisk angreb.
Man talte om, at de 3 lande ville være besat inden for højst 3 døgn.

En befrielsesaktion skal så ske ved en landgang fra Østersøen,
eller en undsætning fra Polen op imellem Belarus og Kaliningrad.

Vi kan vist godt glemme begge dele.

Vibeke Olsen, Gert Romme, Hans Aagaard og Per Torbensen anbefalede denne kommentar
Jan Henrik Wegener

Ja. Idet de tit var på det vindende hold i især europæiske krige vandt de territorium.
Tabende imperier forsvandt eller der blev en rest.
Østrig. Danmark. Sverige.

Anders Thornvig Sørensen

Torben Lindegaard
16. januar, 2022 - 10:36

Du tager fejl.

Anders Thornvig Sørensen

Gert Romme, 16. januar, 2022 - 09:21

Jeg deler din vurdering af, at en geografisk begrænset krig i Østukraine giver de største succesmuligheder for angriberen. Dels af militære grunde, dels fordi den politiske vilje i Vesten til en effektiv reaktion i det tilfælde vil være mindst, relativt betragtet.

Men det ville ikke løse angriberens egentlige problemer, som din baggrundsbeskrivelse også er inde på. Det ville antagelig kun forværre dem: flere økonomiske sanktioner, mere ukrainsk genoprustning og så videre.

Det er rigtigt, at Nato ikke vil gå direkte i krig med Rusland om eller i Ukraine. Men indirekte kan Nato gøre det. At føre krig uden signatur er ikke Ruslands privilegium.

Anders Thornvig Sørensen

Krigsskibe i Østersøen og alt muligt andet løst rundt omkring kan ses som et muligt forsøg på at skabe usikkerhed på forsvarssiden, når det gælder angriberens planer.

Værdien som pressionsmiddel i forhandlingerne med Nato er lav, fordi fordi trykket bliver spredt over for mange forskellige steder.

Derfor indikerer det et kommende angreb mod Ukraine, men det ved man ikke.

@ Anders Thornvig Sørensen.

Det er muligt, jeg på dette område ikke er realist, for jeg er ikke blot økonom, men jeg er også tidligere soldat og officer. Men jeg har altså svært ved at tro på en krig. Til gængæld kan den komme ved et uheld.

Men det er der desværre andre og langt mere indsigtsrige, der tror på. Og efter dem vil den mulige krig skulle kunne foregå om cirka 3 uger,

Men i din vurdeling overser du det, Vladimir Putin har kræver, ikke blot at USA og Nato men af hele EU. Og han har faktisk malet sig op i en krog, som det bliver umuligt at komme ud af med den indenrigs ære i behold. Og netop denne nærmest sygelige ære betyder alt - både for Vladimir Putin og visse borgeres respekt for ham.

Derfor, og i relation til Vladimir Putins helt umulige krav til vesten, vil en mulig krig ikke blot foregå i det østlige Ukraina, men vil omfatte hele Ukrania samt Estland og Letland. Og disse 2 lande tvinger faktisk alle Nato-lande til at tage stilling, og den vil ødelægge Nato.

Og denne krigs succes vil, stadig i henhold til kravene, føres videre på et senere tidspunkt i det syd-østlige Europa, hvor Rusland også vil tilbageføre sin gamle situation.

Allerede nu er Vladimir Putin, i øvrigt sammen med Victor Orban og Serbien, godt i gang med at ødelægge Bosnien og Hercegovina samt Dayton-aftalen. Og USA er faktisk den eneste, der har reageret, for EU har desværre et vanskeligt beslutningsgrundlag,

Karsten Nielsen

"Og derfor står Vesten nu over for en alvorlig udfordring: Hvordan skal man håndtere verdens sidste imperium?"
Rusland kan ikke betegnes som et imperium i historisk, vestlig forstand, med undertrykkelse af den oprindelig befolkning, udbytning, berigelse, mv. Der er mange teorier om imperier, imperialisme og neoimperialisme - bl.a af Lenin og mange andre sidenhen. Flere teoretikere betragter direkte imperialismen som kapitalismens livsform. Så artiklen forekommer meget overfladisk. Med hensyn til, hvordan "vesten" skal "håndtere" Rusland - vil jeg foreslå, at vi blot skal lade dem være.

Torben Larsen

Jeg kan ikke læse Putins tanker, men tror ikke på , at Rusland invaderer Ukraine.
De vil dog sørge for, at der er evig konflikt i de løsrevne provinser.
Fordi så kan Ukraine ikke blive medlem af Nato.
Rusland opfatter Nato som en trussel, uanset hvad Nato påstår.
Det skal vi forholde os til, og prøve at imødekomme dem , hvis det er muligt.
Det er antageligt Natos atom missiler , der er for tæt på.
Argumentet om at USA jo heller ikke ville have Russiske missiler på Cuba er fremført,
og vi ved alle, at Kennedy truede med krig, hvis de ikke blev fjernet.
Putin gør noget lignende i vore dage.
Jeg tror og håber , at det mest er en taktisk trussel, og ikke en intention om krig.
Det vil blive alt for dyrt , både prestigemæssigt ,økonomisk og militært.
Men Putin kan indlede mindre grænse stridigheder med både Sverige og Finland,
så de heller ikke kan optages i Nato.
Det ser jeg som et muligt taktisk forsøg på, at få Nato til at bøjes sig og garantere ,
at Nato ikke udvides mere.
Selvom det selvfølgelig er ethvert lands ret, at ansøge om medlemskab,
så kan Nato godt afvise dette, af hensyn til Rusland, men uden at love for altid.
Det er at vise god vilje i stedet for rigiditet.
Hvis Rusland alligevel invaderer Ukraine, er det i afmagt og meget dumt af Putin.
Ingen kan overskue konsekvenserne, hvis det sker.
Men jeg vælger at være optimist, og tror på, at Putin tester Natos sammenhold,
og prøver at gennemtrumfe sin vilje, imod de for ham svage demokratier I Nato.
Men hvad ved jeg ?

Anders Thornvig Sørensen

Gert Romme, 16. januar, 2022 - 18:00

Du ved sikkert mere, endda meget mere, om militær, end jeg gør.

Jeg må have misforstået konklusionen i dit tidligere indlæg, og jeg beklager fejlen.

Faktisk er jeg enig i, at der er en overhængende fare for, at en krig i Ukraine breder sig til Østersøområdet, og det endda inklusive Danmark. Det har jeg nævnt andetsteds.

Det er nemlig aldeles korrekt, som du skriver, at en vis herre har malet sig op i et hjørne. Ikke så meget i forhold til Vesten, men i forhold til den ukrainske nationalfølelse. Hvis han ikke angriber, vil nogle ukrainere måske tage æren for at have afskrækket ham. Et sådant nederlag uden kamp tror jeg ikke, at han vil løbe risikoen for, da det ville være politisk ubærligt for ham.

Dertil kommer alle de langsigtede problemer med den ukrainske genoprustning. Denne vinter er hans bedste og måske sidste mulighed for at standse udviklingen. Men det kan ikke gøres ved at presse frontlinjer i Østukraine et par hundrede kilometer frem. Der skal meget mere til, hvis ikke resultatet bagefter skal blive det samme problem for ham som før, blot dybere.

Jeg tror imidlertid, at du undervurderer Natos og EU's styrke i tilfælde af en udvidet konflikt. Stadigvæk er din vurdering uhyre relevant, da det udmærket kan være, at man fra den anden side ser sagen på lignende vis.

Flemming Jensen

Den eneste måde man kan tæmme kriminelle er ved hård hånd.
Putin er den lille frække dreng i klassen, som vesten burde sætte på plads en gang for alle.
Putins styre vakler og hvad gør man så. Laver ballade...
Rusland er blevet en relativt lille økonomi med meget lidt indflydelse.
Putin spiller med de få gode kort han har på hånden og prøver at fremstå som en stærk mand.
Rusland er blevet mere og mere afstumpet med årene og Vesten bliver nødt til at stå ved vores overlegenhed, når det kommer til alle grundlæggende rettigheder.
Vesten virker skræmte og jeg ved ikke hvorfor

Inger Pedersen

Flemming Jensen

"Den eneste måde man kan tæmme kriminelle er ved hård hånd.
Putin er den lille frække dreng i klassen, som vesten burde sætte på plads en gang for alle."

Det må være dejligt at være så klog.
Jeg håber, du har søgt topjob i Danmarks eller Natos øverste militære ledelse...

kjeld hougaard

Rusland er ikke og var aldrig et Imperium. For sådan der 70 år siden fandtes kun det Hvide-Vestens imperium, som var under afvikling, tabt gennem WW II. Inden krigen var Japan også et Imperium med enorme landbesiddelser i Kina. Danmark undgik efterkrigstidens afkolonisering ved at gøre Grønland til en del af Danmark. USA’s højesteret forhindrede at amerikanerne gjorde samme trick med Filippinerne. Det Hvide-Vestens kultur og mentalitet er den samme som altid, så kampen om verdensherredømmet sejler videre – ja ikke for at kristne og udvikle de underudviklede primitive, det slogan er forældet. Et nyt flag hejses: kampen for ”frihed,demokrati,menneskeret”, på vores måde. At vi selv tror på det? Det er en gåde. Er der noget landområde i verden vi danskere ikke ved bedre hvordan livet skal leves, end dem der bor der? Som det blev udtrykt i The Times: ”a collective dispension of disbelieve. VI TROR PÅ DET! kampen om magten over ”de primitive andre” (grønlænder for os danskere)? – uha – nej, det var der ca. 70 år siden, ikke i dag. Propagandamaskinen ruller: det er nu ”de gode” mod ”de onde”. Hvad man end mener om Putin, Xi, folk i Cuba, Iran, Afghanistan, Venezuela, Myanmar, med flere: det er da opløftende, at der stadig er folkeslag som ikke vil, at Hvide-Vesten skal bestemme hvordan de skal leve livet?
Måske står vi i sandhedens time? Kofoed ved fronten: ”I kæmper for vores alle samens frihed” – her har nogle penge: DANSKERE, VI KØBER LEJESOLDATER! Vi Danskere skal ikke selv nyde noget, At se vores højt vurderede boliger og bekvemme livsform gå i op i røg i kampen for ”frihed,demokrati,menneskeret? NEJ TAK.

Torben Lindegaard

kjeld hougaard 17. januar, 2022 - 04:31

Vi kan diskutere om Sovjetunionen var et Imperium;
men Rusland var i høj grad et Imperium.

René Arestrup

Problemet - for Putin - er, at han har taget et skridt for langt og nu er det svært for ham at komme tilbage igen, uden at tabe ansigt. Det kan godt få ham til at tage yderligere skridt, uanset at det er meget svært at få øje på hvad han vil vinde ved en fuld skala invasion af Ukraine.

Derfor tror jeg de igangværende forhandlinger vil munde ud i, at Putin får en symbolsk luns, der kan fungere som midlertidig redningsplanke for ham og hans regime.

Anders Thornvig Sørensen

Jeg er overbevist om, at hvis de baltiske lande bliver angrebet, vil de ikke blive ladt i stikken.

Et geografisk begrænset angreb mod Østukraine anser jeg stadig for det mest sandsynlige. Virvaret af tyske udmeldinger tyder på, at hverken Swift eller N2 bliver ramt af sanktioner - forudsat, at angrebet holdes inden for visse grænser. Det løser ikke nogen grundlæggende problemer, men forhindrer prestigetabet ved ikke at angribe overhovedet.

Hvis derimod Ukraine som helhed angribes, kommer der uberegnelige ting ind i billedet. Hurtige tankangreb sker erfaringsmæssigt med ca. 35 kilometer om dagen.