Håndbold
Læsetid: 7 min.

Det store spørgsmål ved EM bliver, om de danske talenter kan løfte arven fra Mikkel Hansen

Det danske herrehåndboldlandshold skal spille sin tredje slutrunde på bare ét år. Kan vi sikre os det guld, vi lige akkurat tabte ved OL i sommer? Meget kommer til at afhænge af de unge stjerner, der nu for alvor skal træde i karakter på holdet, som står over for et generationsskifte
Mathias Gidsels gennembrudsspil er afgørende for det danske landshold. Her bøvler han med et par nordmænd ved OL i Tokyo.

Mathias Gidsels gennembrudsspil er afgørende for det danske landshold. Her bøvler han med et par nordmænd ved OL i Tokyo.

Chen Yichen

Moderne Tider
15. januar 2022

Startfløjtet er gået til den tredje slutrunde i herrehåndbold på bare et år, og Danmark er kommet sikkert fra start med en nimålssejr i åbningskampen mod Montenegro. Forud er gået et coronaforsinket VM i januar 2021, OL i sommeren 2021, og nu gælder det altså EM, der afvikles i Ungarn og Slovakiet.

Det danske landshold regnes blandt de absolutte favoritter, og da både franskmændene, nordmændene og de forsvarende spanske europamestre er ramt af skader og coronaafbud, vil alt andet end guld reelt være en skuffelse.

Det er der, vi er i dansk herrehåndbold, og det er i sig selv bemærkelsesværdigt. Vi har et hold, der har været i den absolutte top siden EM-guldet i 2012, og som nu skal forsøge at fortsætte på toppen, mens de største stjerner Mikkel Hansen og Niklas Landin går ind i deres karrierers efterår.

Under dem står nye spændende talenter klar til at tage over og løfte arven – en næsten utrolig arv for så lille en sportsnation som den danske. Vi har en ualmindeligt stor talentmasse både blandt de spillere, der bliver toneangivende ved denne slutrunde, og blandt de yngre, der langsomt kommer til at få mere plads på holdet, herunder især venstrebackerne Lasse Møller og Aron Mensing og målmanden Emil Nielsen. Unge spillere født efter 1996, der allerede er ved at slå deres navn fast i store internationale klubber, men som endnu ikke kan skinne igennem på landsholdet, fordi konkurrencen er så stor.

Generationsskifte forude

I lyset af at den situation var sølvet ved sommerens OL en skuffelse. Vi så trætte spillere blive besejret af et fransk landshold, der på mange måder ligner det danske. Franskmændene har været toneangivende i den internationale top i snart 20 år og står ligeledes midt i et generationsskifte. De besejrede os med to mål og lykkedes med både at lukke Mikkel Hansens skudfarlighed og Mathias Gidsels gennembrudsspil ned.

I finalen havde den aldrende superstjerne Nikola Karabatic den ene opgave at dække Gidsel af, og som den eneste forsvarsspiller i hele turneringen lykkedes det for ham. Samtidig leverede franskmændenes unge stjerner Dika Mem, Prandi og Remili varen og viste præcis, hvordan et storhold kan overleve, når de aldrende stjerner begynder at brænde ud. Med stampende iver stod de klar til at løfte ansvaret.

Nu hvor både Prandi og Remili er ude med skader, vil vi imidlertid se et fransk hold, der får svært ved at spille med om medaljerne ved EM, men vi får også lov at se den atletiske hopskytte Dika Mem, der har en springstyrke som en basketspiller, få fantastisk meget ansvar.

Det store fremadrettede spørgsmål for det danske landshold bliver, hvem der skal lave målene efter Mikkel Hansen. Nok leverede han på virkelig højt niveau ved de seneste slutrunder: Han påtog sig både lederskab og landede en førsteplads på topscorerlisten ved OL. Men vi så også tegn på aldringen i Hansens spil, og især i finalen manglede de ekstraordinære mål, der ellers har været hans kendetegn.

Vi så gode takter fra unge spillere som Lasse Andersson, Jakob Holm og Magnus Saugstrup, men ingen af dem ramte dagen i den afgørende finalekamp. Og da Mathias Gidsel, som normalt spiller ufatteligt godt i angrebet, også blev taget ud af Karabatic, så vi decideret pressede ud i offensiven. Det var i angrebet, vi tabte den finale, for defensiven anført af målmand Landin med en redningsprocent på 37 stod stærkt og holdt bunden på holdet.

Det hurtige tovejsspil

Mikkel Hansen repræsenterer et håndboldspil båret af høj individualitet og en evne til at score stærkt ekvilibristiske mål. Han bærer selv bolden frem, gør de andre gode, men er stort set ikke i stand til at dække op – han er angrebsspecialist, en envejsspiller af de allerbedste, sporten har set.

Det er det, vi nu er ved at bevæge os væk fra. Landstræner Nikolaj Jacobsen er systemboldens mand. Han træner et hold, et kollektiv, der skal spille sammen, og som sammen leverer fart både i angrebet, i omstillingsspillet og i defensiven.

Modelspilleren er på mange måder den kun 22-årige Mathias Gidsel, der trods sin (i håndboldsammenhænge) næsten fugleagtige bygning dækker sin back selv og spiller næsten 60 minutter. Han er mangefacetteret og har tænkt sig, at det skal forblive sådan – i sin kontrakt med Füchse Berlin har han fået skrevet ind, at han fortsat skal have lov til at spille med i forsvaret og dække op, når han nu skal spille med i toppen af Bundesligaen.

Hvis Mikkel Hansens varemærke er et usandsynligt hårdt og velskruet langskud, der kommer ud af det blå, så viste Gidsel sin specialitet i testkampen mod Norge den 8. januar, hvor han først forsøgte at slippe imellem to fysisk overlegne norske spillere, som nærmest låste ham i et fælles brydegreb; alligevel lykkedes det ham på mirakuløs vis at spille bolden videre til højrefløjen, der scorede. Gidsel er selv målfarlig, men han er også hurtig og klar til at sende bolden videre i de mest umulige situationer.

Jacobsen har klogeligt og i tråd med udviklingen i moderne håndbold presset spillet ud over siderne, øget boldtempoet og dermed skabt grundlag for flere mål på gennembrud, hvilket ligger rigtig godt til spillere som Jakob Holm og Mathias Gidsel på hver deres back. Der er meget at hente i dette spilkoncept, og langt hen ad vejen bliver det farten og spillet ud over kanterne, der kommer til at definere landsholdets vej mod EM-guldet. Med vores nuværende spillermateriale og Jacobsens håndboldfilosofi er det muligt, at vi får det hurtigst spillende landshold nogensinde at se. Væk er de tungt drønende bagspillere og angrebsspecialisterne. Nu skal der spilles på hele banen uden andet end guld for øje.

En komplet spiller

Men som vi så i finalen ved OL, risikerer vi at savne mål fra distancen. Hvem skyder, truer fra midten af banen og presser forsvaret til at gå frem?

Ved EM-slutrunden skal Mikkel Hansen nok stadig levere en del af det pres, som vi så i åbningskampen mod Montenegro, hvor han lavede ti mål og spillede ufatteligt godt sammen med Saugstrup og Gidsel. Men hvad sker der, når modstandernes niveau øges?

Her kommer meget ansvar  til at hvile på den tilbagevendte playmaker Rasmus Lauges skuldre. Han er tilbage fra den korsbåndsskade, der holdt ham ude af både VM og OL, og spiller med overblik, tempo og skudfarlighed. Han mestrer både det stående skud og hopskuddet fra midten, og med ham får den danske offensiv nogle afgørende trusler, der kan åbne selv den stærkeste defensiv op. Hvis vi har Lauge til at lægge tryk på fra skudafstand, er modstanderholdets forsvar nødt til at komme frem til ham, og der vil uundgåeligt opstå huller til Magnus Saugstrup på stregen eller til Mathias Gidsel på højrekanten. Og så bliver den danske offensiv tæt på ustoppelig.

I sidste lørdags testkamp mod Norge, Lauges første landskamp siden skaderne, viste han det niveau, der skal til. Han spillede hurtigt og selvsikkert med masser af bevægelighed, og det var ikke til at se, at hans knæ har været gennem operationer og genoptræning i snart 427 dage.

30-årige Lauge har nu muligheden for at finde et større bevægelsesrum på holdet end tidligere, hvor meget af spillet har været lagt an på Mikkel Hansen. Lauge er en komplet spiller. Én ting er hans offensive kvaliteter, men han kan også dække op på backen, og derfor behøver vi ikke at skifte den ufatteligt træfsikre Emil Jacobsen ud fra venstrefløjen, når der skal spilles forsvarsspil, for at få Magnus Landin ind og dække back.

Emil Jacobsen er et levende præcisionsmissil. Der er noget næsten uhyggeligt over måden, hvorpå denne 23-årige mand springer op, svæver, afslutter hårdt og præcist og laver sit rullefald. En komplet atlet, der stort set ikke har brændt en afslutning ved de seneste slutrunder og kan blive en afgørende trussel, der breder spillet yderligere ud, hvis han får mere tid på banen, og spillet lægges mere an på de hurtige omstillinger, hvor han næsten altid er hurtigst fremme ad banen.

Samtidig vil Rasmus Lauges rolle både i forsvar og angreb give Mikkel Hansen de nødvendige pauser, så han forhåbentlig kan få luft til at stige til vejrs og banke nogle af sine utrolige håndledsskruede langskud ind i netmaskerne.

Topklassemålmænd i kulissen

Det må heller ikke undervurderes, hvor afgørende for dansk succes målmandsposten bliver. I testkampen mod Norge så vi andenmålmand Kevin Kam Møller holde et stabilt niveau, der var stærkt medvirkende til en sikker seksmålsføring ved pausen. Men da Landin kom ind efter pausen, leverede han intet mindre end otte redninger på mand mod mand-chancer, hvor modstanderne kom frit ind i feltet.

Det er i sig selv en vanvittig præstation, og han bliver kun endnu mere kampafgørende i lyset af, at flere og flere hold som nævnt søger gennembrud og afslutninger inde i feltet i stedet for hopskud. Niklas Landins ro og spilforståelse er kun vokset med rutinen og alderen, og modsat Mikkel Hansen vil han nok kunne holde niveauet i flere år frem. Og gør han ikke det, står der intet mindre end tre topklassemålmænd klar til at tage over, den yngste af dem, Emil Nielsen, er blot 24 år.

Det store spørgsmål ved slutrunden bliver altså, om kæden med Holm, Lauge og Gidsel finder hinanden, og om de kan holde dampen oppe turneringen igennem på trods af de mange minutter, de forventes at spille, og det nye ansvar, der hviler på dem. Kan de indfri ambitionerne om guld allerede i år, lover det rigtig godt for dansk herrehåndbolds fremtid.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Irene Clausens

Smid Puma-trøjerne!
Det er spændende at se EM- kampene i herrehåndbold. Men glæden spoleres af spillernes trøjer. De bærer nemlig Puma-logoer! Den tyske sportsgigant Puma er genstand for en international boykotkampagne anført af BDS-kampagnen (boykot, de- investeringen og sanktioner).

Det skyldes ar Puma siden 2018 har været hovedsponsor for det israelske fodboldforbund IFA, der bl.a. driver fodboldklubber på de illegale israelske bosættelser på Vestbredden. Puma legitimerer ved denne sponsoraftale den israelske besættelsesmagt!
Det ville klæde Dansk Håndboldforbund hurtigst muligt at opsige sponsoraftalen med Puma.