I retten
Læsetid: 4 min.

Efter tyveri på cirkusskole: »Jeg ser bare, at han kommer gående med en stor, sort sæk«

Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne i retssalen. I sal 38 i Københavns Byret er en 32-årig mand tiltalt for at have stjålet en række genstande fra omklædningsrummet på cirkusskolen Akademiet for Utæmmet Kreativitet
Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne i retssalen. I sal 38 i Københavns Byret er en 32-årig mand tiltalt for at have stjålet en række genstande fra omklædningsrummet på cirkusskolen Akademiet for Utæmmet Kreativitet

Mia Mottelson

Moderne Tider
22. januar 2022

A er en lille spinkel mand på 32 år. Hans hår er stort og viltert, og hans bevægelser ivrige. Han virker hjemmevant i retssalen og taler familiært til den tolk, der skal oversætte for ham til dagens retsmøde.

A er fra Rumænien, men er ofte i Danmark for at samle pant. Det var også det, han gjorde, da han blev anholdt, har han forklaret. Men han er tiltalt for tyveri og risikerer både fængselsstraf samt udvisning af Danmark.

Han nægter sig skyldig.

»Samlede flasker«

En konstant summen af ord runger i retslokalet. A sidder henslængt i vidneskranken og kigger skiftevis på anklageren og tolken, der reciterer alle de genstande, som A er anklaget for at have stjålet. Det drejer sig blandt andet om en Macbook, tre par høretelefoner, et par Airpods og en powerbank.

Den 7. december 2021 omkring klokken 15.15 blev A anholdt med en stor, sort sæk foran Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK), der ligger på Vesterbro i København. A har forklaret, at han ikke har stjålet de nævnte genstande, men at de lå i en pose, som han fandt.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her