16-årig tiltalt for biltyveri med attrappistol: »Giv mig bilnøglerne, ellers tæller jeg til tre og skyder«

»Er der mødt en værge?« spørger dommeren ud i retslokalet.

»Ja, hans forældre,« siger forsvareren og kigger ned mod tiltalte T’s forældre, der sidder på tilhørerbænkene.

Bag dem sidder tiltaltes kontaktperson fra kommunen og to kammerater.

»Godt, så må du gerne tage plads i vidneskranken, som er der, man sidder, når man afgiver forklaring,« siger dommeren og smiler til T, mens hun viser vej med armen.

T er 16 år. Han er iført mørkt tøj og har sorte buskede øjenbryn. Han er tiltalt for den 18. februar 2021 at have truet to unge kvinder i en sølvgrå Polo med en såkaldt attrappistol til at udlevere bilnøglerne og derefter flygte i bilen. Derfor er han også tiltalt for at have kørt bil uden kørekort. 

T erkender, at han kørte bilen uden kørekort, men nægter sig skyldig i at have tvunget sig adgang til bilen ved hjælp af attrappistolen.

Blå plastikhandsker

Anklageren spørger, om T kan fortælle, hvad han oplevede den aften.

Der bliver stille i salen. T kigger lidt ned.

»Du var ude at køre, hvor var det henne?« prøver hun igen.

»Lidt rundt,« svarer T.

Han kan ikke huske, fortæller han, hvor eller hvordan han fik fat i bilen, eller hvem der ejede den. Han kan heller ikke genkende de to kvinder, som anklageren viser billeder af. Han husker kun, at han blev anholdt af politiet, fortæller han.

Anklageren finder et billede frem, der er taget af T efter anholdelsen. Han har en lys trøje på og blå plastikhandsker. Anklageren vil vide, hvorfor han havde blå handsker på den aften.

»Det havde jeg bare,« svarer T.

Besvimede på parkeringspladsen

Dagens første vidne, A, er den ene af kvinderne i bilen. Hun er iført en lang sort frakke og sort tørklæde om håret. Hun forklarer, at hun den pågældende dag skulle ud at handle med sin søster i sin nye bil.

Men da de sad i bilen på parkeringspladsen, blev bildøren pludselig åbnet af en »maskeret dreng med en pistol i hånden«. Hun gætter på, at drengen må have været omkring 17-18 år. Han havde helt sort tøj på og plastikhandsker, men hun husker ikke farven på dem.

Hun fortæller, at han flere gange aggressivt bad dem om at »hoppe ud af bilen«, og at han ellers ville skyde. A viser med sin hånd, hvordan han pegede pistolen mod hendes bryst. Hun spurgte A, hvad han skulle bruge bilen til, og han svarede: »Det rager ikke dig. Giv mig bilnøglerne, ellers tæller jeg til tre og skyder.«

Imens forsøgte hun at berolige sin søster, som kort efter steg ud af bilen og besvimede på parkeringspladsen. A afleverede nøglerne til den maskerede dreng, hvorefter han kørte hurtigt af sted.

Forsvareren vil vide, hvorfor hun i dag betegner gerningsmanden som en »dreng«. I sin forklaring til politiet brugte hun ordet »mand« og angav ham som 18-20-årig.

»Har du på et senere tidspunkt fået at vide, hvor gammel tiltalte er?« spørger han.

Det svarer hun ja til.

Siden hændelsen har A ikke kunnet passe sit arbejde som hjemmehjælper, og hun tør ikke længere selv gå ud, fortæller hendes bistandsadvokat i retten. 

Næste vidne er A’s søster, og hendes forklaring er næsten identisk med A’s.

Med blinklys og sirene

Derefter sætter en høj rødskægget mand i sorte outdoorbukser sig i vidneskranken. Han, L, er politiassistent og var på patrulje med sin makker den pågældende aften. De fik hurtigt øje på den sølvgrå Polo efter beskeden fra vagtcentralen og satte efter den med blinklys og sirene.

De kørte efter den med over 100 kilometer i timen ud af Vigerslev Allé, forklarer L, indtil gerningsmanden var ved at miste kontrollen, og de fik stoppet ham ved hjælp af en »forsætlig påkørsel«.

Da gerningsmanden løb væk, slap L og hans makker »hunden løs«, og den fandt tiltalte under en varevogn lidt derfra. De fandt også attrappistolen ved den smadrede bil, fortæller L. Gerningsmanden var ifølge L en ung mand af arabisk udseende på omkring 18-20 år.

»Var der ellers noget ved hans påklædning, du lagde mærke til,« spørger anklageren.

»Næ. Eller jo, han var iført blå gummihandsker,« siger han.

En chance til

Til sidst læser forsvareren en udtalelse fra kommunen op, der beskriver T som en stille, humoristisk og samarbejdsvillig ung mand. Han er ikke tidligere straffet, går i 10. klasse og vil gerne tage en erhvervsuddannelse. Han bor med sin familie, som går i familierådgivning. T mødes et par gange om ugen med sin kontaktperson og arbejder med at »afholde sig fra kriminalitet«.

Anklageren kræver T straffet med fængsel i tre måneder samt en bøde på 3.500 kroner. Hun mener, at der er »grundlag for at give en chance til« og betinge dommen med en prøveperiode på to år. 

Forsvareren taler derimod for frifindelse. Han lægger vægt på, at der ikke er fundet dna fra T på attrappistolen og beder domsmændene se sagen i lyset af, at T »ikke hører hjemme i den kriminelle verden og har en fremtid for sig«.

T kendes skyldig og straffes med fængsel i tre måneder og bøde på 3.500 kroner. Dommen er betinget i to år mod, at T ikke begår ny kriminalitet og deltager i de indsatser, Ungdomskriminalitetsnævnet »måtte forlange af ham«.

T forlader lokalet med sine forældre og kammerater. De vender sig rundt mod forsvareren.

»Vi ses,« råber den ene kammerat.

»Gør vi det?« griner forsvareren.

»Nå … Nej. Hav det godt.«