En lille, skaldet, sortskægget mand iført hvid anorak og grå joggingbukser tager plads på anklagebænken.
B er 51 år og statsløs palæstinenser. Og så er han en ’gammel kending’. I kriminalforsorgen, i behandlersystemet. Og i Danmarks retsvæsen.
Anklageren tager fat på anklageskriftet. Og specificerer, at B har overtrådt Udlændingelovens paragraf 59b om »ulovlig indrejse i Danmark«. For sjette gang.
Seneste overtrædelse skete, da politiet en augustdag stødte på B på Lyngbyvej.
Herefter oprulles de fem domme, B før fik for at rejse ind i Danmark, skønt han ikke må. Kursorisk nævnes andre domme for kriminelle forhold, herunder for brandstiftelse og overfald på fængselsbetjente.
Forbudt land
Dommene er faldet i mangfoldige retskredse – Herning, Slagelse, Odense, Roskilde, Helsingør. Det er blevet til et års fængsel og udvisning til Sverige, hvor han har opholdstilladelse. Også Norge, Tyskland og Belgien har han flakket om imellem sine domme, fortæller han. Hver gang har danske domstole idømt ham indrejseforbud i seks år.
Selv forklarer B, at han blot ville aflægge et kort besøg hos sin kone og børn, som bor i Danmark. Han blev dog i to uger, før han blev anholdt.
»Var du ikke klar over, at du havde indrejseforbud?« spørger anklageren.
B virker uforstående. Han hævder først, at han ikke vidste det. Så at han måske godt vidste det, men troede, at det ikke længere gjaldt. Og så, at det nok var så tæt på at udløbe, at det ikke ville blive set som slemt at overtræde det.
»Kan du huske, at du tidligere i Danmark har modtaget domme for at overtræde indrejseforbuddet?« spørger anklageren.
»Det kender jeg ikke noget til,« svarer B.
Anklageren dokumenterer med citater fra aktstykker fra tidligere sager, hvor mange gange indrejseforbuddet er »forkyndt« for B.
B har fået andre domme på grund af sin mentale habitus. Han er under hensyntagen til straffelovens paragraf 16, stk. 1., der fritager for straf i tilfælde af utilregnelighed, dømt til »ambulant psykiatrisk behandling« ad flere omgange og har været indlagt i »retspsykiatrisk regi« under diagnosen »paranoid psykose«, der har givet sig udslag i »påfaldende adfærd og megalomane, bizarre forestillinger«.
Et eksempel fremdrages: Som forklaring på, hvorfor han blev nødt til at tage til Danmark, har B tidligere forklaret, at han her har »flere hundreder af koner og millionvis af børn, hvilket skulle ske ved, at kvinder bliver gravide blot ved at opholde sig i hans nærhed«.
Desorienteret og stivnet
I stedet for fængselsstraffe blev det for B til »varetægtssurrogat«, en foranstaltning, hvor han skulle gå ind på »at undergive sig tilsyn af en psykiatriske overlæge«, siden fulgt op af udvisninger til Sverige, hvor han skulle overgive sig til svensk politi eller til Malmøs retspsykiatri.
Anklageren citerer fra en psykiatrisk erklæring: »Patienten fremstod desorienteret og stivnet.«
B er forsøgt »behandlet med antipsykotisk medicin i relevant dosering«, men uden gode resultater.
Anklageren fremhæver en sagkyndigs konklusion: »Patienten må anses for at være delvis behandlingsresistent.«
Kunne andre foranstaltninger være mere »formålstjenlige for at forebygge flere overtrædelser af indrejseforbuddet,« for eksempel en anbringelsesdom? Anklageren hævder, at der ikke er grundlag for at tro, at det vil nytte, da tiltaltes sindslidelse ifølge lægerne må anses for at være »kronificeret«.
Men hvad så? Anklageren går efter at få idømt B et indrejseforbud på 12 år, fordi der denne gang er tale om en »sjettegangsovertrædelse«.
Kort proces
Forsvareren anmoder om »den mildeste dom«. Hun bemærker, at B ikke havde hensigter om at begå kriminalitet, når han kom til Danmark.
»Det var jo bare for at besøge familien,« siger hun.
»Og det må tillægges formildende betydning.«
Anklageren får det dog, som han vil have det. Processen har været kort.
»Thi kendes for ret. Tiltalte udvises af Danmark, idømmes indrejseforbud i 12 år og skal betale sagens omkostninger,« siger dommeren.
Hun henvender sig til B: »Jeg skal gøre dig opmærksom på, at du kan straffes, hvis du efter din udvisning igen rejser ind i Danmark. Du må så forvente at blive udvist igen, hvis du gør det, og indrejseforbuddene bliver ikke kortere – det er også muligt, du bliver indberettet i Schengen-informationssystemet.«
B siger, at han gerne vil anke til højesteret.
Forsvareren forklarer, at næste appelinstans er Østre Landsret«.
B siger så: »Jeg vil vide, hvor Østre Landsret ligger. Kan vi tage derhen nu?«
»Den er lige flyttet,« siger dommeren.
»Nu ligger den på Østre Landsrets Plads ved Nordhavn.«
B ender med at tage imod dommen. En betjent finder håndjernene frem. B har udsigt til først en måneds varetægtsfængsel, så ny udvisning til Sverige.
I retten
Hvert år afgør de danske domstole titusindvis af sager, hver med sin egen bagvedliggende historie. Ofre, gerningsmænd – almindelige mennesker i dramaer, der er for små til at blive til avisoverskrifter, men som vores retssystem må tage hånd om. Information følger hver uge en retssag fra tilhørerbænken.
Seneste artikler
Journalist tiltalt for at dele private oplysninger: »Vi må ikke gå ind og censurere pressen«
16. april 2022Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne i retssalen. I en byret er en mand tiltalt for at have videregivet private oplysninger til tredjemand via MessengerHåndværker tiltalt for at true kunde: »Jeg ved, hvor dine fucking børn bor, og hvor du bor«
9. april 2022Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne i retssalen. I retssal 4 i Københavns Byret er en håndværker tiltalt for at have truet en kundeNabokrig fører til dom: »Han har terroriseret mig i 25 år«
2. april 2022Hver uge dækker Information en retssag fra tilhørerpladserne i retssalen. I retssal 7 i Københavns Byret er en 66-årig mand tiltalt for at have slået, skubbet og taget kvælertag på sin overbo
Trist! Hvordan hjælper man bedst muligt et menneske der er kapret i en psykotisk tilstand? Psykiske syge omstrejfende hjemløse uden indtægt, kommer hurtigt som overlevelseskriminelle i kontakt med kriminalforsorgens fængselsbetjente som ikke er uddannet til at håndtere mennesker kapret i psykoser. Disse gentagende retshandlinger lyder til at være både dyrt for samfundet og en umenneskelig og virkningsløst skruen uden ende. . Den pågældende straffes med yderligere indrejseforbud og betaling af sagsomkostninger, som personen ikke har en jordisk chance for at betale. Denne person lyder i mine øre som et sygt og vildfaren menneske, en der virkelig har brug for hjælp. Tænk at strejfe rundt i Europa i en så forvildet psykotisk tilstand. Gad vide hvornår der for alvor bliver forsket, tænkt og handlet ‘ud af boksen’ i forbindelse med såkaldt behandlingsresistente psykotiske medmennesker og fundet alternative måde at gribe og møde sådan et menneske værdigt, venligt og virksomt?
Hvis vi absolut VIL have indrejse-diskrimination, kan det økonomiske ansvar udliciteres:
Flyselskaber hæfter for nogle af omkostningerne ved forsøg på ulovlig indrejse uden gyldige indrejsedokumenter. Måske er det på sin plads at opkræve en andel af mandens gæld fra fx et bus-rejse-selskab, hvis de ikke har checket pas/visa.
Jeg synes IKKE, vi skal have indrejse-diskrimination. Hvis manden har en betinget eller ventende om hængende over hovedet, vil han måske VÆLGE ikke at tage til Danmark. Det samme gælder for dømte danskere, der måske har mere lyst til at leve i et andet land, end at sidde i flere måneder for en skatte-dom? Farvel til dem!
Hvis manden reelt er dømt hårdere end en tilsvarende dansker, som ikke bliver udvist, så er det nok selve dennne ide om diskrimination, vi skal have udryddet: En dom, som er passende for Brian, er naturligvis også passende for en palæstinensisk småkriminel.