Selvkontrol
Læsetid: 3 min.

Brevkassen: Skader jeg mine børn med min vrede?

Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet
Hver uge svarer Brevkassen på spørgsmål fra læserne. Har du en nød, du ikke kan knække, så hit med den – vi giver ikke op, før vi har prøvet

Mia Mottelson

Moderne Tider
12. februar 2022

Jeg har to små børn og et stort temperament. Og når tingene virkelig spidser til derhjemme, lader jeg sommetider mine aggressioner gå ud over vasketøjskurven, døren eller hovedpuden. Bare et lille spark eller et slag.

Det er min måde at afreagere på, det sker måske en håndfuld gange om året og ikke foran børnene. Men de kan jo nok godt høre det, og min kæreste synes, at jeg statuerer et dårligt eksempel, og frygter, at jeg lærer dem, at raseri er i orden. Sådan oplever jeg det ikke selv, men har hun i virkeligheden ret i, at min opførsel er et problem? Og hvad skal jeg i så fald gøre ved det?

— HC

Svar I:

Du skriver, at du ikke slår og sparker til ting »foran børnene«, men at de nok godt kan høre det. Det lyder, som om det sker i spontane raserianfald, og ikke er noget, du gemmer, til når du er alene hjemme, eller børnene er lagt i seng (hvilket måske også ville virke endnu mere forkvaklet).

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kunne det tænkes raseriet ikke handler om børnene, men om andre konflikter inde i dig selv? Måske om ting I som par ikke har fået snakket om på en konstruktiv måde. Har I snakket sammen hvor I har givet plads og tid til at lytte til hinandens bekymringer, udfordringer osv. uden at afbryde eller gå i løsningsmode med det samme. Snakker I jer frem til enighed om, hvordan timg med børnene skal håndteres?
Snakker I med børnene og lytter til deres bekymringer, eller er det hele mest praktiske ting, der hele tiden skal ordnes? Det kan jo blive en frustration i sig selv.
Hvis den slags snak er svær, så find en parterapeut. Det kan redde forhold og ikke mindst gøre livet sammen meget sjovere og lettere. Raseriet er et symptom - ikke en fejl i din personlighed. Jeg hepper på dig!

Ninna Maria Slott Andersen

Vrede og aggression handler generelt om noget andet end blot 'et stort temperament'.
Der er måske noget, det presser dig, overskrider dine grænser, ikke fungerer optimalt i dit liv.
Og det smitter nemt.
-Både vrede og aggressionen der sender negativ energi ud i rummet, påvirker mennesker omkring, men også i forhold til, at give efter for vreden/aggressionen, at give efter for afmagt, -du lærer dine børn 'dårlige vaner'. I stedet for, at lære dem at håndtere tingene mere konstruktivt og respektfuldt for dig selv og andre.

Og afhængig af, hvor små dine børn, kan vrede og aggressionen også føles enormt utrygt at opleve fra en forælder, såvel som fra andre voksne.

Det er en menneskelig og forståelig følelse, men den fører sjældent noget positivt med sig, for andre og sandsynligvis også det sig. Det 'forurener' luften.

Blot i min optik og erfaring, -som én, der også har 'et stort temperament' :)