Da Kina i 2015 vandt dysten om at blive vært for vinter-OL, var meldingen fra leder Xi Jinping klar. Begivenheden skulle markere »den store fornyelse af den kinesiske nation«.
Kinas første OL-værtskab fandt sted i forbindelse med sommer-OL i 2008, der dengang blev set som Kinas »coming-out party« som stormagt. Legene var med til at cementere Kinas position på den sportslige, men også politiske verdensscene, og kinesiske sportsfolk har fået en stadig mere markant rolle i profileringen af den kinesiske nation.
Jeg er færdig med OL. Skal ikke bruge 1 minut mere på at se, diskutere og komme ud af min comfort zone, over rækken af supermennesker. I 50 år har jeg nydt at se de flotte kroppe og følge med i de endeløse statistikker, tidsmålinger og point. Done!
DDR, Rumænien, Bulgarien, russerene alle de øst-europæiske lande samt Kina har haft den samme syge tilgang til sporten siden udgangen af 60'erne.
Kvinder der lignede mænd, toppede i 1992 i Barcelona da Wang Luna og Zhang Yi der lignede dopede mandlige 100 meter løbere, blev sendt hjem til Kina.
Lige så længe jeg husker er en kineseren i udlandet, et menneske som render rundt og tager billeder og en noterer i en blok. I dag er en mobil tilstrækkelig.
Det er faldet i mit øre at kineserne har kopieret alt som har værdi!
Og kineserne har overgået de fleste i 2022. De laver også selv deres svinekød.
Danske landmænd, der i 2020 tjente milliader på at eksportere svinekød til Kina, oplever de laveste priser i mange år. Og det kommer aldrig igen.
Sne og klima-forskydninger er også en "udfordring". Jeg vil nødig nedgøre respektløst og ondskabsfuldt når det handler om de danske atleter. Det ramte hjertekuglen da en kvindelig ishockeyspiller græd efter nederlaget mod Kina.
Det kræver latterlig meget energi at lave is i Sahara. OK atleter går sikkert ind for atomkraft så de kan forsætte med at "underholde" og skabe "breaking news".
Verden er i den grad under forandring for jeg havde vintergækker den 10 januar.
Jeg tænker på hvornår jeg senest er blevet rigtig pisket af en træner. Der var en træner i dojoen i 80´, en oversergent fra 87 til 92, min eks fra 92 til 01, seks ledere fra 00-20 og nu er det jobcenteret og hjernekonsulenten og tre kvinder. Jeg har i denne uge malet mælkekartonner, lavet frokost, sorteret fonde, gået powerwalk og skrevet om min fremadskridende meningsløse tilværelse. Jeg hviler slet ikke i mig selv - nærmest som panik før lukketid.
Men Olympiader er slut og jeg går.
Det nationale hysteri kender snart ingen grænser !
Jeg ser heller ikke OL, men det er mest i afmagt. Hvad kan jeg ellers gøre? Jeg synes slet ikke man kan være bekendt at afholde noget så folkeligt og rummeligt som Olympiaden i et land der behandler borgerne som slaver. Det støtter vi jo, når vi agerer som tilskuere.
For mig er det mest irriterende, at DR1 fjernsyn fylder døgnet med for mig uinteressant sport, og DR2 fjernsyn fylder også masser af sport i programmet. Derudover er der på begge kanaler genudsendelser af genudsendelser. DR burde skamme sig over at opkræve licens. Af en public-service fjernsynskanal må man kunne forlange nogen alsidighed i programmerne. Jeg er i øvrigt nærmest nået til den opfattelse, at de store internationale sportsarrangementer skulle afskaffes, da de ikke, så vidt jeg kan se, fremmer fred og forståelse mellem mennesker, men mere tjener til at puste allerede oppustede diktator-typer yderligere op.