Stambord
Læsetid: 6 min.

Lad 2022 være året, hvor bitterheden igen kommer til ære og værdighed

Vi fødes med en barnlig forkærlighed for det søde. Men som Paulus skriver, bør man som voksen aflægge sig det barnagtige – om ikke andet fordi man ved at spise bitre fødevarer kan positionere sig som et dannet menneske
Vi fødes med en barnlig forkærlighed for det søde. Men som Paulus skriver, bør du som voksen aflægge dig det barnagtige

Sofie Holm Larsen

Moderne Tider
19. februar 2022

Kaffe, oliven, asparges, radicchio, grapefrugt, mørk chokolade, gin og tonic. Voksenlivet er fyldt med glæder, som man kan have i fred for børn og barnagtige ganer, fordi de midt i velsmagen også har en markant bitterhed.

Selvfølgelig er der børn, der gladeligt indtager selv de bitreste madvarer, men evolutionshistorisk er der en vis pointe i, at vi som udgangspunkt er skeptiske over for det bitre, som i mange råvarer er tegn på uspiselighed eller potentielt dødeligt indhold af gift. En meget lille håndfuld bittermandler indeholder nok amygdalin, som bliver til blåsyre i mavesækken, til at slå et mindre barn ihjel, så det er smart nok, at vi har en naturlig afsmag for netop det bitre.

Nu er mad jo ikke natur, men kultur, så vi er alligevel endt med at spise bitre råvarer – endda med stort velbehag. At bitterheden længe har været under pres fra en global fødevarekultur, der foretrækker det søde og det salte, har gjort, at selv notorisk bitre råvarer som grapefrugt og broccoli i dag ligger i supermarkederne i forædlede udgaver, der er markant mindre bitre end for blot et par årtier siden.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Birgitte Nielsen

Tak for en oplysende artikel.
Jeg har boet i sydoestasien i efterhaanden mange aar, og har her laert en madkultur at kende, som helt tydeligt bygger paa den laerdom, der fortaelles om her.
Laos har en madkultur, der absolut er paa hoejde med Thailands, omend den ikke er naer saa kendt udenfor landets graenser.
Navnlig paa landet, men desuden paa hver og en af de mange lokale restauranter, serveres der groenne bitre blade til ethvert maaltid. Et bundt blade paa stilk plukkes fra stilken ved bordet, og spises raa og friske som de er.
Er du paa udflugt sammen med laotiske venner, oplever du ofte, at de lige tager en afstikker ind i skoven, for at plukke nogle af de gode bitre blade, saa de har dem til frokostmaaltidet.
Jeg har aldrig kunnet faa nogen af mine Laotiske venner til at forklare hvorfor dette er en uomtvistelig ingrediens, det er blot noget de er vokset op med, og godt kan lide. Men der er ingen tvivl om, at den vane medvirker til at faa laotere er overvaegtige og at Diabetes 2 er et faenomen, der foerst indenfor de sidste aartier har sneget sig ind, i takt med fastfood kulturen.

erik pedersen, Katrine Damm, Thomas Tanghus, Eva Schwanenflügel, Torben Skov, Esben Grønborg Brun og David Zennaro anbefalede denne kommentar

Jeg har fået for vane at gøre noget lignende...at gå og "græsse" på friske urter som persille, pebermynte og rosmarin...af og til blander jeg med frugt...prøv for eksempel at spise æble og rå persille samtidig... eller en tørret abrikos med noen pebermynteblade....eller rosmarinblade og blåskimmelost..