Et liv er forbi
Læsetid: 4 min.

Maria Ravnkilde var som et arkiv over sit sogn

​​​​​​​Om det var en suppe, et stykke håndarbejde eller registreringen af avisudklip, så var Maria Ravnkilde altid grundig i sit arbejde
Lige meget hvad Maria Ravnkilde kastede sig over, gjorde hun det bedste, hun overhovedet kunne

Lige meget hvad Maria Ravnkilde kastede sig over, gjorde hun det bedste, hun overhovedet kunne

Moderne Tider
5. februar 2022

Nogle gange kommer der en person ind på sognearkivet i Gudum ved Lemvig. Måske har de et gammelt fotografi med, som forestiller en gård eller nogle mennesker, de gerne vil vide, hvem er. Måske forsøger de at opklare, hvem der boede et bestemt sted i sognet på et bestemt tidspunkt. Så går de frivillige på arkivet i gang med at undersøge sagen. Men da Maria Ravnkilde levede, behøvede de ofte ikke lede længe.

Ganske stilfærdigt ville hun rejse sig fra den plads, hvor hun sad og registrerede avisudklip om Gudum Sogn og komme hen for at se med på de gamle fotografier. Betænkningstid havde hun ikke brug for. Maria Ravnkilde kunne lynhurtigt fortælle, hvem der havde boet på den og den gård på det og det tidspunkt, ligesom hun ofte kunne sætte navn på nogle af personerne på de gamle fotografier. Faktisk vidste hun så meget om lokalområdet, at de på arkivet sagde:

»Vi har to arkiver i Gudum; Gudum Sognearkiv og Maria Ravnkilde.«

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her