Brevdød
Læsetid: 23 min.

Postbuddet, forfatteren, brevsamleren og historikerne er enige: Vi kan ikke bare sige det med en sms

Vores historie er skrevet i breve. Men de er langsomt ved at uddø, og snart kan det ikke længere betale sig at omdele dem. Hvad mister vi, når det sker?
Kim Andersen har været postbud på Næstved-egnen i 33 år. Men arbejdet som postbud har ændret sig meget. Ved årtusindeskiftet sendte vi halvanden milliard breve årligt. I 2020 blev der kun sendt 193 millioner.

Kim Andersen har været postbud på Næstved-egnen i 33 år. Men arbejdet som postbud har ændret sig meget. Ved årtusindeskiftet sendte vi halvanden milliard breve årligt. I 2020 blev der kun sendt 193 millioner.

Anders Rye Skjoldjensen

Moderne Tider
19. februar 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Kim Andersen tager en stor stak breve op i hånden og lader fingrene løbe hen over kanten af kuverterne. Der er omkring 40 tilfældige breve, og ud af dem er kun ét skrevet i hånden.

Han trækker det frem.

»Der er sgu én, der får et fødselsdagskort. Dem er der ikke mange af.« 

Klokken er 7.35, og postcentralen i Næstved er badet i lyserødt morgenlys. Blå postvogne står parkeret på rad og række ved siden af orangegule ladcykler med flaskegrønne tasker på siderne.

Kim Andersen har været postbud her på egnen i 33 år. Og i den periode har arbejdet ændret sig markant.

Post Danmark er blevet til PostNord, og uniformerne er blevet blå.

»Ikke helt så charmerende,« siger Kim Andersen.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Kenneth Krabat

På min blog, 1000 stemmer, findes bag facaden en besøgstæller, der fortæller mig, hvilke indlæg folk ser mest.

Siden 2011 har det mest konsistent besøgte været :
"Hvordan man skriver og afsender et fysisk brev"

https://krabat.menneske.dk/kkblog/2011/11/19/hvordan-man-skriver-og-afse...

95% ankommer til indlægget direkte fra google-søgninger.

En glemt kunnen. Det er jo dét, vi bruger nettet til. Men desværre hænger det ikke sammen med at skrive breve. Der er jo heller ingen postkasser længere. Postkassen var stedet, der betegnede kvarteret - hjemkvarteret, eller det fremmede kvarter. Et psykisk samlingssted. Som nu i dag er erstattet af et supermarked, der pludselig kan "ophøre aftalen med PostNord", som det skete for min fars Irma, der ikke længere ville håndtere post. Selve mediet er blevet skrøbeligt og despekteres indefra. De yngre medarbejdere og chefer "forstår ikke" brevpost.

Men så er der 2 spørgsmål tilbage for mig:

POST er udvekslinger med andre lande. Hvordan sender man breve til andre lande, som stadig omdeler post.? Og post den anden vej? Ophører det så bare? Nej, det er ikke længere muligt at sende breve til flg. lande: Danmark...

Jeg har for nyligt føjet til mit indlæg:

"Hvis du vil fortsætte med at modtage PRIVATE breve, må du fortsætte med at SKRIVE private breve!

https://finans.dk/erhverv/ECE13582546/antallet-fortsaetter-ned-nu-oejner..."

Christa If Jensen, Else Mortensen, erik pedersen, Marianne Jespersen, Holger Nielsen, Erik Karlsen, Mette Johansson, Lise Lotte Rahbek, Ninna Maria Slott Andersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar

Tænker om vi i Danmark ikke har internationale forpligtelser omkring postsamarbejde - for hvad gør de spanske postvæsen fremover hvis der indleverers et brev til forsendelse Danmark?

Om det er monopolet eller digitaliseringen der har ødelagt markedet for brevpost vides ikke - men kan blot konstateret at portopriserne i Tyskland (hvor posten er i samarbejde med DHL) er ganske anderledes: 0.85 Euro for brev <20g, 1.00 Euro for brev op til 50g (12kr i DKK) og 1.10 Euro for standard international forsendelse (36kr i DKK).

Steffen Gliese, Holger Nielsen og Torben Skov anbefalede denne kommentar
Lise Lotte Rahbek

God og velskrevet artikel. Tak for den.
Ja, jeg skriver indimellem fysiske breve.
Lige nu har jeg lyst til at få flere pennevenner.

Christa If Jensen, erik pedersen og Eva Schwanenflügel anbefalede denne kommentar
Eva Schwanenflügel

Det kan jo være, den fysiske brevpost får en renæssance, hvis Zuckerbergs nye Meta falder til jorden med et klynk?

God idé med pennevenner, Lise Lotte :)

Steffen Gliese

Hvis man rent faktisk kunne sende et brev for 12 kr. og være sikker på, at det var fremme dagen efter, ville flere sikkert gøre det. Men ingen af delene passer jo! Man kan være heldig, at et quickbrev faktisk er fremme til tiden, men det er besværligt og ucharmerende at sende med den grimme kode i stedet for et almindeligt frimærke.
Problemet er, at vi afgav vores post til svenskerne, at vi ophørte med at 'tjene ind på gyngerne (pakker!), hvad vi mister på karrusellen (breve).
Man burde have ladet Post og Tele Styrelsen overtage ansvaret for den offentlige pc-drift, for mobiltelefonnumrene, for udbuddet af tv-kanaler.
Så havde man haft en økonomisk velkonsolideret offentlig tjeneste.

jørgen djørup, uffe hellum, erik pedersen, Eva Schwanenflügel, Kenneth Krabat og Marianne Jespersen anbefalede denne kommentar
Marianne Jespersen

Supplerende til Steffen Glieses indlæg så burde vi også have beholdt Giro-banken. og dermed givet alle borgere en offentlig bankkonto til at modtage deres offentlige ydelserer mv. i. Hermed ville der være skabt et solidt grundlag for en sund offentlig virksomhed hvor gynger og karuseller mv videre kunne indgå i en samlet offentlig økonomi til gavn for den enkelte og samfundet.
Dødsstødet for julekortene kom da man satte portoprisen så høj at det blev en reel stor udgift for en familie at sende julekort.l Bedre blev det ikke af at halvdelen enten ikke nåede frem eller kom retur midt i januar trods korrekt porto og adresse!

Der er stadig mulighed for at ændre på udviklingen uden at det blot er nostalgi. Statslig offentlig bank igen ! lavere portopriser ved jul og helligdage.!

jørgen djørup, Karin Hansen, uffe hellum, Else Mortensen, erik pedersen, Jan Damskier, Steffen Gliese, Eva Schwanenflügel og Kenneth Krabat anbefalede denne kommentar
Bent Nørgaard

Nogle under 70 år her på siden? Jeg har mine store tvivl. De gode gamle dage skyldes en, og kun en ting, dårlig hukommelse. Jeg er i min høje alder, snart 73år begyndt at læse en hel del mere end jeg plejer. Og det er KUN E-bøg, som jeg læser på min tablet. Jeg kan sidde i sofaen og bestille dem på biblioteket, og skulle nogle gå over tiden, forsvinder de af sig selv, så ingen bøder Så låner jeg de manglende dagen efter. Min kone ser ikke så godt mere, men det har B-bogen råd for. Man kan bare forstørre teksten og sætte det baggrundslys som passer en selv.

Lillian Larsen, uffe hellum og Anders Reinholdt anbefalede denne kommentar

Tjaaaa.,.....

Hvad kan eftertiden miste?.....
Hvis f.eks ikke lige havde:
ISBN 978-87-02-10928-3

Men hvad pokker. Dewt er jo også kun 100 år siden, og alle er jo på fjæsen.

Tjaaaa.,.....

Hvad kan eftertiden miste?.....
Hvis vi f.eks ikke lige havde:
ISBN 978-87-02-10928-3

Men hvad pokker. Det er jo også kun 100 år siden, og alle er jo på fjæsen.

Det er lidt ynkeligt, at Danmark ikke længere magter at administrere GiroBank og postomdeling. At begge udliciteringer nu har fejlet, betyder jo bare, at man hapser kontrakten frem af skuffen, og udliciterer til en mere egnet kandidat, eller inddriver de mistede aktiver og starter en offentlig etat igen, forfra. Postomdeling og pengekonto til alle, det er simpelthen en grundpræmis i et vestligt land.

Det er ikke et problem at levere til døren - Amazon og mange andre klarer det fint - og de kan også afhente returnerede varer ved døren. Omkostningen er så lillebitte, at det hele er inkluderet i prisen. Når et veletableret netværk af postdistributioner ikke kan finde ud af den langt lettere opgave med breve, så siger det kun, at ledelsen er kørt af sporet, og at firmaet trænger til at blive solgt.

Det er heller ikke et problem med offentlige postkasser - vi bruger dem aldrig - posten henter naturligvis afsendte breve fra husets brevkasse.

Personligt så jeg gerne, at elpriserne blev sat op, så Amazon ville køre en eller to gange om dagen til samme kvarter, og tage det hele med, i deres små el-varevogne, men da el er næsten gratis, kører de gladeligt mange gange hver dag på samme villavej.

Vi sender hvert år julekort med billeder af ungerne til både usa og danmark, men vi har kun ganske begrænset tillid til at de danske faktisk kommer frem til modtagerne.

Christa If Jensen

Jeg havde samme oplevelse som Astrid Saalbach, da mine søskende og jeg ryddede op i mit barndomshjem efter min mors død i sommer. Jeg fik til opgave at læse deres breve - og referere. Jeg var noget beklemt ved opgaven, følte en slags skyhed. Men det blev en kanon oplevelse, som ikke er helt færdig endnu . Det der med at referere. Mine forældre skrev dagbøger, da de var helt unge og faktisk indtil de blev gift. Derefter fortsatte de med bemærkninger i deres kalendre. De havde fra de var ganske unge under krigen flere pennevenner i mange lande, og senere fik de gennem min fars arbejde mange venner, de kommunikerede med, lige til de faldt fra en efter en. Jeg lærte utroligt meget om mine forældre, deres tanker, følelser, forventninger til livet, udfordringer. Jeg har aldrig kendt mine forældre så godt, som efter at de begge er væk. Vi børn skrev også breve til vores forældre, men slet ikke i den målestok mine forældre, især min mor skrev med sine forældre. Jeg har lært en del om min mormor, som døde lige efter, jeg var født. Det er tankevækkende, og det havde jeg en lang snak med en af mine egne sønner om. Hvordan fortæller vi historien videre med alle de billeder, videofilm og sms`er, der er vores kommunikationsform? De forsvinder jo. Jeg ærgrer mig over, at mens vi var udsendte i 70`erne i Grønland, fortalte vi på kassettebånd til voresforældre. Det gjorde vi, fordi de så kunne høre barbebarnets taleudvikling. Og fordi det var noget lettere at tale end at skrive breve - allerede den gang. Men hvor ville jeg gerne have siddet med breve i hånden, også for at vores børn og børnebørn på et tidspunkt kunne læse dem og få den samme oplevelse som jeg ved at læse mine forældres breve. Vi må blive bedre til at skrive dagbøger i hvert fald - i hånden.

uffe hellum, Eva Schwanenflügel og erik pedersen anbefalede denne kommentar

Tak Christa If Jensen for en fin beretning
Mvh Hanne Pedersen