Boguddrag
Læsetid: 22 min.

Da Tvind byggede verdens største vindmølle med hjælp fra atomkrafttilhængere, en fremskridtsmand og en eksnazist

I 1975 byggede Tvind sin berømte vindmølle og viste dermed omverdenen, at der var et alternativ til både olie og a-kraft. Den officielle fortælling har været, at møllen blev bygget af folket, men i sin nye bog ’Amdi og Tvind’ fortæller Peter Tygesen, at konstruktionen af verdens dengang største vindmølle involverede landets førende ingeniører, en fremskridtsmand og en eksnazist. Vi bringer et redigeret uddrag
Amdi Petersens sidste krav til Tvinds banebrydende vindmølle var: »Møllen skal være verdens største!« Og det blev den.

Amdi Petersens sidste krav til Tvinds banebrydende vindmølle var: »Møllen skal være verdens største!« Og det blev den.

Claus Bonnerup

Moderne Tider
26. februar 2022

I efteråret 1974 duver en hvid Jaguar gennem Vestjylland. I Madum uden for Ulfborg drejer den elegante benzinsluger ind ad Skorkærvej, hvor bilen parkerer i det kaos, der er Tvind. Ud fra det håndpolerede nøddetræskabinet med lædersæderne stiger en rank, ung mand, ingeniøren Hans Jørgen Lundgaard Laursen, indædt antikommunist og overbevist atomkrafttilhænger, og rækker hånden til Mogens Amdi Petersen. Snart skal de to mænd indgå et af de mest besynderlige partnerskaber i tidens ideologiske og energipolitiske magtkamp. De har én ting og kun én ting til fælles: De er fascinerede af vindmøller.

Når vestenvinden hyler om Tvinds tynde, præfabrikerede huse, suges varmen ud af glødende elradiatorer. U-Gruppen (Tvinds øverste demokratiske organ, red.) har allerede i vinteren 1973/1974 snakket om, hvad man kan gøre, »der er tanker om forskellige måder at lave energi fra solen og jorden, men udvalget beslutter at undersøge, ’om ikke vinden kan hjælpe os’«.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Svend Erik Sokkelund

Åh hvilken herlig historie! Tænk på hvad der senere er kommet, og kommer ud af det hele eventyr, som mange af os var enormt skeptiske om.

John Liebach, Steen K Petersen og Birgitte Nielsen anbefalede denne kommentar
Kasper Pedersen

Med Amdi med sit luksus-eksil i Californien, eller er det Mexico - så er de vist ikke så forskellige?

Birgitte Nielsen

Under byggeriet og flere år derefter, besoegte omkring 100,000 mennesker årligt byggeriet af Tvindmøllen. Allerede før den var faædigbygget oprettedes Vestjysk Energikontor på stedet, hvor alle interesserede møllebyggere in spe gratis kunne få udleveret tegninger, raad og anvisninger. At Tvindmøllens mange tekniske nyskabelser ikke blev patenteret var en grundlæggende politik. Dermed understregedes mantraet, at vindkraften såvel som alle andre naturkræfter er vores fælles ejendom som derfor ikke bør monopoliseres.
Det ambitiøse projekt drevet frem med energi, entusiasme og sammenhold har spillet en stor, ofte underspillet, men betydningsfuld rolle for fremvæksten af en succesfuld dansk vindmølleindustri. Bl.a. var en nabo til tvindmøllebyggeriet et på den tid mindre maskinvaerksted, der siden blev til Vestas.

Spørger man folk i vindkraftbranchen i dag, så er vurderingerne ret enslydende: at Tvindmøllen dengang havde uendelig stor politisk betydning som symbol på, at det kunne lade sig gøre at skabe et vægtigt alternativ til A-kraft. Peter Hjuler, programleder for vindkraftforskningen på Risø, som selv arbejdede med et delprojekt på Tvindmøllen, mener at: Tvindmøllen på flere områder satte gang i en egentlig forskning indenfor vindkraft. For eksempel gik Risø i gang med at arbejde med aerodynamik, efter at tre forskere fra Risø havde været involveret i at udforme og beregne Tvindmøllens vinger.

Preben Maegaard, forstander for Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, og senior vicepraesident for EUROSOLAR udtalte ved overraekkelsen af The European Solar Price 2008:

"Tvindmøllen er blevet en legende. Den er realiseringen af en idé på Tvind skolerne i Vestjylland i Danmark. Her designede og byggede i 1970erne lærere og studerende deres eget kraftværk til deres egne skoler – dengang verdens største vindkraftværk. For deres egne penge. De byggede det for den naturlige energis skyld, for et menneskeligt samfunds skyld – imod monopolisering indenfor energisektoren og imod A-kraft.
Projektet blev fra begyndelsen betragtet som et vanvittigt overmodigt eksperiment. Det måtte ikke kunne lade sig gøre, at lægfolk kunne tænke og bygge noget, der var så stort, så anderledes i forhold til den gældende og stadigt gældende samfundsorden. Da flere hundrede mennesker tog det første spadestik 29. maj 1975, var alle energiens eksperter enige om, at projektet var umuligt. Landsdækkende aviser fik førende eksperter til at udtale, at den store forsøgsmølle ganske enkelt ville vælte ved den første rigtige gang blæsevejr.
Sådan gik det ikke. Ved Tvindmøllens 30 årsdag var Barsebäck atomkraftværket definitivt blevet lukket, mens Tvindmøllen stadig står der og laver strøm; man kan sige i ensom majestæt, for alle andre store, ambitiøse forsøgsmøller, danske og udenlandske, fra den tid er forsvundet. Ikke mindst derfor skal historien om Tvindmøllen huskes og fortælles."

Moellen havde fyrre aars jubilaeum i 2018. Den har siden faerdigbyggelsen leveret fortsat stroem til skolerne på stedet, og er dermed den ældste producerende vindmølle i verden.

https://www.tvindkraft.dk/da/en-banebrydende-vindmoelle/tvindmoellen-vis...

Truels Nørholm, Carsten Munk, Simon Ross Stenger, Anne Bruun, John Liebach, Steen Ole Rasmussen, Steen K Petersen og Helene Thorup Hayes anbefalede denne kommentar
Birgitte Nielsen

Spændende ny udvikling i Vestjylland indenfor solenergi.

Etableringen af Nordeuropas største solcelleanlæg har været i gang i det seneste halvandet år, og danske Better Energy har været med til at opføre energiparken.
Det er Danmarks og Nordeuropas hidtil største solcellepark, der åbner, når parken kobles til det danske elnet i de kommende dage.
Med sine 207 megawatt skal solcelleparken ved Holstebro bidrage til klimaomstillingen og sikre mere vedvarende energi i det danske elnet.

Bag parken står Heartland, der har etableret den uden statslig støtte. Virksomheder som Bestseller, Normal og Nemlig.com vil med køb af strøm fra parken være med til at dække deres strømforbrug med grøn energi.
Når samtlige solceller er tilsluttet, har solcelleanlægget en kapacitet på 207 megawatt og kan producere grøn energi svarende til 130.000 danskeres årlige strømforbrug.

https://www.energy-supply.dk/article/view/812487/nu_kobles_kaempe_solcel...

Ole Kresten Finnemann Juhl

Historien om Møllen, og den fælles, folkelige kraft, der rejste den, skal ikke skæmmes af Tvind-imperiets senere vanvid.

Jens Christensen

Enig med Ole Kresten Finnemann Juhl. Og jeg husker klart som dreng at være ovenud imponeret af størrelsen og vingespidsernes hastighed, når man stod lige under den og kiggede op. Den står der jo stadig men blegner fuldstændig i mellem det nærmest uendeligt store antal af meget større møller, som nu præger landsdelen derovre.

Henning Lindberg

De første møller med stål-tårn havde effekter under 100 kW.
Tvindmøllens effekt er ifølge WikiPedia 2 MW. Den var altså ekstremt stor efter datidens mål. Vi skal et godt stykke op i 0'erne før "masse-producerede" møller nåede den størrelse...

Birgitte Nielsen du har ret,
du skriver her : - Spørger man folk i vindkraftbranchen i dag, så er vurderingerne ret enslydende: at Tvindmøllen dengang havde uendelig stor politisk betydning som symbol på, at det kunne lade sig gøre at skabe et vægtigt alternativ til A-kraft -

Citat fra dit link (www.tvindkraft) :
"Derfor blev det ikke mindst Amdi Pedersens, skulle det vise sig, industripolitiske vision, der skaffede Danmark førertrøjen indenfor den mest sejrrige af fremtidens rene energiformer. Det var det første skridt på en lang march. Danmark fik mange vindmølleproducenter, der lavede gode møller, men med vinger af fælles oprindelse.
Den kontroversielle institution - for eller imod...."

Trist at den traditionelle tænkning, i flere generationer har været en hindring i udviklingen af vedvarende energi , og trist at u-traditionelle ideer ofte bliver bremset af forstokkethed - en mere nuanceret opfattelse og forståelse af de første kreative tiltag i retning af klimatilpasning som bl.a. Tvind viste med Tvindmøllen, kunne nu være langt fremme og gavne den klima-krise vi står i nu.

Tvind var for tidligt ude - og modstanderne af Tvind var flere generationer ( hjulpet på vej af medierne) om at erkende den nødvendige FREMSYNETHED som græsrod bevægelserne viste.

Tvinds mange nyskabelser fra midt 70erne , T-vind-Møllen, skolen med dyrkning af egne grønsager og vegetarisk madlavning - ideen at reparere gamle busser, udforske, besøge/ rejse ud i det ukendte og med egne øjne SE, lære og udvikle bevidsthed og ansvarlighed - var kontroversiel og uforstående for mange og blev opfattet som en trussel.
Den vinkel som Tvind så på fremtiden ( også for fremtidens unge ) - var ca. 40 år for tidlig - den nødvendige klima-bevidsthed var ikke parat og ikke til stede.

De alternative ideer som bl.a. Tvind og flere Græsrods bevægelser / Miljøgrupper startede bliver nu taget alvorligt og videreudviklet, men den forestillings evne som de oprindelige kreative kræfter udførte i praksis, bliver desværre stadig underkendt eller bagatelliseret.

Birgitte Nielsen

Tak Anne Bruun.
Jeg laeste for et par dage siden Klimaminister Dan Jørgensens solide argumentation imod A-Kraft! - og blev bekraeftet i min entusiasme for vindkraft, solenergi, jordvarme, vandkraft, boelgeenergi m.m.

Naturen er fuld af vedvarende energilder.
Et overvejende argument for at satse paa at fortsaette med at udvikle dem er for mig, at de ikke kan monopoliseres. De er vores allesammens eje, og selvom vindmølleindustrien og solcellefabrikanterne idag tjener godt på de koncepter de har udviklet, så kan ingen magt i verden forhindre en hvilkensomhelst mindre virksomhed eller privatmand i at dele sit koncept med naboen. Ligeså kan ingen forhindre en landsby eller en bydel i at gå sammen og rejse en række vindmøller eller sætte et solcelleanlæg på en halv tønde land til fælles brug.
Ja, og for nu at gå til Utopien, så kan ingen vel forbyde Vestas i at ophæve sine patenter, og dele ud af deres teknologi. Når alt kommer til alt, har mange i Danmark jo bidraget til den udvikling indenfor vindkraften, som har placeret Vestas højt paa dennes rangstie. Blandt andet alle os almindelige borgere i Danmark, der via tilskud til vindkraften har givet vores bidrag til udviklingen, hvilket de fleste af os iøvrigt helt sikkert har gjort med glæde.