For at slippe for gensidigt nabospektakel er jeg flyttet i hus, og som om det ikke udfordrer min frygt for småborgerlighed nok, oplever jeg til min rædsel, at beboeren to huse herfra har en obsternasig lille hund, som dagligt og i timevis – mens ejeren er på arbejde – får lov til at gå i haven og gø ad ethvert tegn på liv i miles omkreds. En særlig udfordring på barsel, hvor jeg forsøger at få mit lille barn til at snuppe en middagslur i haven.
Ejeren mener ikke, at det er hans problem, og jeg er tæt på at give efter for pludselige sadistiske indskydelser.
Den gode nyhed er, at beboeren kun bor til leje i maksimalt halvandet år endnu. Den dårlige er, at jeg ikke kan holde til det længere. Er der en god approach til sådan en nedturstype? Skal jeg håbe, at nogle andre naboer tager affære? Eller skal jeg være mere rummelig og wait it out?
— Den meget trætte
En gøende hund er altså ikke det samme som kvidrende fugle. En gøende gør livet i haven uudholdeligt . Så fortæl din nabo at han har pligt til at få styr på hunden . Eller anmeld det
Mvh Hanne Pedersen