Bagklogskab
Læsetid: 14 min.

Burde man have set krigen komme? Vi har genlæst Putins taler fra tre årtier – og der tegner sig et mønster

At Vladimir Putin virkelig var parat til at invadere Ukraine har chokeret hele verden, men måske vi havde været knap så overraskede, hvis vi havde hørt efter, hvad han sagde. For lytter man til hans taler fra de seneste tre årtier, og tilsætter man blot en smule bagklogskab, virker invasionen nærmest som opfyldelsen af en profeti
At Vladimir Putin virkelig var parat til at invadere Ukraine har chokeret hele verden, men måske vi havde været knap så overraskede, hvis vi havde hørt efter, hvad han sagde. For lytter man til hans taler fra de seneste tre årtier, og tilsætter man blot en smule bagklogskab, virker invasionen nærmest som opfyldelsen af en profeti

Alexei Druzhinin

Moderne Tider
19. marts 2022
LYT ARTIKLEN
Vil du lytte til artiklen?
Prøv Information gratis i en måned og få fuld digital adgang
Kan du lide at lytte? Find vores seneste lydartikler her

Det kom som en overraskelse for det meste af verden.

Den russiske invasion af Ukraine var en overraskelse i Rusland, hvor en krig ville føre til sanktioner og økonomisk nedgang. Den var en overraskelse i Europa, hvor man ikke havde set en krig i den størrelse siden Anden Verdenskrig, og den var en overraskelse i Ukraine, hvor man måske nok havde forventet et angreb i den østlige del, men ikke den invasion i fuld skala, som russerne indledte i slutningen af februar.

Mens russiske kampvogne, artilleri og forsyningstropper trængte over den ukrainske grænse fra både nord, syd og øst, stillede man sig overalt det samme spørgsmål: Hvorfor?

Personer med kendskab til Putin og det russiske styre har famlet efter et svar, men fire uger inde i krigen er det, som om vi ikke er kommet det meget nærmere.

Der er formentlig kun én person, som kender svaret. Men måske har han allerede givet det: Putins udtalelser gennem årene er veldokumenterede – alene på Kremls hjemmeside findes hundredvis af taler og optrædener – og hvis man begynder at læse hans egne tekster, kan man se, hvordan hans syn på centrale spørgsmål om Ruslands rolle i verden og forholdet til Vesten tidligt træder frem og peger frem imod krigen i dag. 

Som Claus Mathiesen, studielektor ved Forsvarsakademiet og forhenværende forsvarsattaché i Ukraine, udtrykker det:

»Hvis man fra dag ét havde taget alt, hvad Putin sagde, for fuldkommen gode varer, så kunne man have set det komme.«

Så lad os i skæret fra bagklogskabens skarpe lygter se nærmere på, hvad det er for et verdensbillede, Putin har fremstillet over årene, og på den måde tegne et ideologisk portræt af manden gennem hans egne ord.

Vi begynder et godt stykke tid, før Putin besteg magtens øverste tinder, nemlig i årene umiddelbart efter Sovjetunionens sammenbrud, hvor han varetog posten som viceborgmester i Sankt Petersborg. Dengang sagde han, i en rundbordssamtale afholdt af den tyske Körber Stiftung:

»Glem ikke, at Rusland af hensyn til den offentlige sikkerhed og fred i Europa frivilligt afgav enorme territorier til de tidligere republikker i Sovjetunionen; inklusive de områder, der historisk set altid har tilhørt Rusland«

Vladimir Putin, konference i Sankt Petersborg, 1994

På disse relativt få linjer slår Putin to temaer an, som blev gennemgående i hans verdensanskuelse de følgende årtier – nemlig en stor interesse for Ruslands historie og ikke mindst, hvordan den kan legitimere, at Ruslands interesser rækker et godt stykke ud over landets grænser.

Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet hæfter sig særligt ved to ting i citatet. Det første er ordet ’frivilligt’:

»Jo, Rusland var med til at indgå den aftale, der definitivt lagde unionen død,« medgiver han.

»Men det var jo ikke frivilligt. Det var en situation, hvor der ikke var andet at gøre.«

Opløsningen af Sovjetunionen foregik i en kulisse af økonomisk forfald, ideologisk ruin og løsrivelsestrang hos stærke nationale bevægelser, der kæmpede for at undslippe et russisk overherredømme.

Den anden påfaldende ting i citatet er derfor, at Putin taler om »områder, der historisk set altid har tilhørt Rusland«, siger Claus Mathiesen. For i en sådan betragtning er der ikke spor af hensyn til den befolkning, som rent faktisk bor i de områder. Ofte drejer det sig om erobrede områder, der har fungeret som en sikkerhedszone omkring moderlandet og som middel til økonomisk vinding for Rusland »uden skelen til, om der boede ukrainere, baltere, finner eller polakker de forskellige steder«, som Claus Mathiesen siger.

Dette korte citat siger således en hel del om Putins verdensbillede og er på sin vis temmelig ildevarslende.

»Det viser en fuldstændig alternativ forståelse af, hvad der rent faktisk foregik ved Sovjetunionens sammenbrud og en stærkt imperial forankring, der kun kan give kuldegysninger i dag,« siger Claus Mathiesen og anfører, at impulserne fra dengang nu synes »at være slået ud i lys lue«.

Putin på en pressekonference i 1995, dengang han var viceborgmester i Sankt Petersborg.

Putin på en pressekonference i 1995, dengang han var viceborgmester i Sankt Petersborg.

Stringer/Reuters/Ritzau Scanpix

At Rusland har en særlig plads i verden, og at Ruslands interesser rækker langt ud over dets nationale grænser, er et genkommende tema i Putins taler – også i slutningen af 1990’erne og de tidlige 00’ere. I sin politiske programerklæring fra december 1999, fra lige før han overtog præsidentposten, fremgår det, at »troen på russisk storhed« er en kerneværdi for ham. Og i sin tiltrædelsestale få uger senere talte han om myndighedernes forpligtelse til at beskytte russiske statsborgere overalt – »både inden for og uden for landets grænser«.

Charlotte Flindt Pedersen, der er direktør i Udenrigspolitisk Selskab og har en livslang interesse for Rusland, forklarer Vladimir Putins tankegang som byggende på en fortælling om den russiske verden, Russkij Mir, der strækker sig ud i lande som Ukraine, Belarus, Moldova, Kasakhstan og Baltikum – steder med betydelige russiske mindretal og russisksindede indbyggere.

Det er en idé, der er vævet tæt sammen med den russisk-ortodokse kirke, som Putin hurtigt omfavnede efter sin entré i Kreml. I den russiske verden er det politiske centrum Moskva, men det spirituelle centrum er Kyiv i Ukraine, forklarer hun. Det var i det gamle Kyivrige, at den russisk-ortodokse kirke opstod for over 1.000 år siden, og kirkens leder, patriark Kirill, har så sent som i 2019 kaldt Kyiv for alle russiske byers moder.

Putins historiesyn fremstår altså temmelig konsekvent gennem årene. Til gengæld kan man over tid iagttage store forandringer på et andet område, der er helt centralt i forhold til Ukrainekrigen i dag: forholdet til Vesten og NATO.

Tag denne udtalelse fra et møde med NATO’s daværende generalsekretær Jaap de Hoop Sheffer i april 2004 – kort efter, at forsvarsalliancen med sin østudvidelse havde optaget syv nye lande, heriblandt de baltiske, der grænser direkte op til Rusland:

»Ethvert land har ret til at vælge den vej, som det anser for den mest effektive til at sikre sin egen sikkerhed. Og for det andet – og måske allervigtigst: Vi håber, at udvidelsen vil styrke tilliden i Europa og over hele verden, og at den vil blive et værktøj og en komponent i den internationale sikkerhed«

Vladimir Putin, tale om NATO’s østudvidelse, 2004

Nok gjorde Putin det ved mødet klart, at han var modstander af udvidelsen, og at han anså NATO som forældet i forhold til tidens sikkerhedsproblemer, der var præget af krigen mod terror. Men han accepterede de østeuropæiske staters ret til selvbestemmelse og deres ønske om optagelse i alliancen, og han imødeså selv et samarbejde med NATO.

Alt det står i stærk kontrast til den Putin, vi kender i dag. Dengang fremstod den russiske præsident som en allieret i den store fælles kamp mod terrorisme.

Det gjorde måske, at der ikke blev lagt så meget vægt på den autoritære indenrigspolitiske linje, som han tidligt lagde for dagen i forbindelse med krigen i Tjetjenien og en gradvis udhuling af frihedsrettighederne.

»Vi valgte at se bort fra hans behandling af sit eget samfund, fordi det var belejligt,« siger Charlotte Flindt Pedersen.

»Rusland udviklede sig økonomisk, oliepengene strømmede ind, tingene blev bragt i orden, og Putin virkede som én, man kunne tale med. George W. Bush fortalte, at han havde kigget ham dybt i øjnene og set Putins sjæl.«

Den daværende britiske premierminister Tony Blair var også fuld af lovord om den nye præsident efter at have mødt ham i 2000.

»Hans vision om fremtiden er én, som vi ville være trygge ved,« sagde Blair, der i Putin så en mand, som kunne rydde op efter de turbulente russiske 1990’ere: 

»Når han taler om et stærkt Rusland, mener han ikke ’styrke’ på en truende måde, men på en måde, der betyder, at landet økonomisk og politisk formår at stå på egne ben, hvilket er et aldeles glimrende mål at have.« 

Putins åbenhed over for Vesten led dog et afgørende knæk, da borgere i Ukraine mod slutningen af 2004 gik på gaden og krævede omvalg efter et præsidentvalg præget af fusk, og demonstranterne fik støtte fra landets højesteret. Den såkaldte Orange Revolution endte med, at Ruslands foretrukne præsidentkandidat efter et nyvalg måtte vige for en mere vestligt orienteret. 

»Det er et kæmpe wakeupcall for Putin,« siger Charlotte Flindt Pedersen.

Også andre forhold kan dog have spillet ind og medvirket til, at han efter den første håndfuld år som præsident ganske ændrede sit blik på Vesten, siger Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet.

I de første år var han søgende i forhold til Ruslands placering – han så forholdene an.

»Men der eksisterede allerede en solidt funderet lejr i Russisk politik, som i årevis entydigt havde sagt, at Rusland ikke skal være en allieret med nogen, ikke underkaste sig nogen, men være en stormagt i sig selv,« siger han.

»Min fornemmelse er, at den lejr fik overbevist Putin ret hurtigt.«

Men hvor samarbejdet mellem Rusland og Vesten i Vladimir Putins første præsidentperiode altså var relativt åbent, skærpede han faktisk i de samme år sin politiske historieskrivning:

»Sovjetunionens kollaps var en af århundredets største geopolitiske katastrofer« 

Vladimir Putin, tale til nationen, 2005

Putin har ofte talt om Sovjets sammenbrud. Han har kaldt det et »ægte drama« for den russiske nation og en »opløsningsepidemi«. Men når den russiske præsident taler om Sovjetunionen, taler han ifølge professor ved Aarhus Universitet Jeremy Morris ikke kun om den politiske union af lande i det tidligere Østeuropa. Han taler nok så meget om fortiden og storheden.

»Som mange russere og mange i eliten begræder Putin tabet af national prestige. Men det skal vi adskille fra Sovjetunionen – det handler ikke om at genskabe Sovjet,« siger Jeremy Morris.

Det er mere et udtryk for et ønske om at genskabe den magt, som Rusland havde engang, og i den forbindelse kan han bruge fortællingen om Sovjet.

Derfor er Putins tale til nationen fra 2005, og ikke mindst hans beskrivelse af kollapset i 1991 som en katastrofe, central for at forstå den russiske præsidents verdensbillede.

Men læser man de næste par linjer i talen, forstår man ikke bare hans brug af fortiden, men også forbindelsen mellem den og de seneste ugers begivenheder i Ukraine, siger Jeremy Morris:

»For den russiske nation blev konsekvenserne dramatiske. Millioner af vores medborgere og landsmænd befandt sig nu uden for russisk territorium. Derudover spredte opløsningsepidemien sig til selve Rusland«

Vladimir Putin, tale til nationen, 2005

Efter unionens sammenbrud var befolkningen ikke længere sovjetborgere, men indbyggere i en række selvstændige lande; nogle var russere, mens andre var georgiere eller armenere, ukrainere eller hviderussere. En del uden for Rusland talte russisk og stammede måske fra landet, og derfor var de ifølge Putin at betragte som »landsmænd«. Men det er der »meget lidt eller slet ingen evidens for«, siger Jeremy Morris.

»Det er en stor misforståelse blandt eliten i Rusland, at de fleste ukrainere ventede på, at Rusland skulle komme og redde dem. Man bruger ordet ’landsmænd’ til at retfærdiggøre interventioner i andre sovjetstater, og man bruger det på en måde, som ligner det internationale humanitære sprog for interventioner.«

Putin ankommer til sikkerhedskonferencen i München i 2007.

Putin ankommer til sikkerhedskonferencen i München i 2007.

DMITRY ASTAKHOV

Mange af Vladimir Putins udenrigspolitiske taler handler ikke konkret om russisk sikkerhedspolitik, men snarere om alt det rundt om – om landets historie, om nationens storhed og om folkets bånd på tværs af grænserne i de østeuropæiske lande.

Men hans tale på sikkerhedskonferencen i München i 2007 er anderledes on point og markerede et opgør med en verden ledet af Vesten og NATO:

»Jeg mener, at det er åbenlyst, at NATO’s udvidelse ikke handler om at modernisere alliancen eller om at skabe sikkerhed i Europa. Det er lige modsat, udvidelsen repræsenterer en alvorlig provokation, som ødelægger den gensidige tillid. Og vi må spørge: Mod hvem er denne ekspansion rettet?«

Vladimir Putin, ved sikkerhedskonferencen i München, 2007

Talen blev kaldt den »hårdeste til dato« fra Putin og et »substantielt chok« for Ruslands samarbejdspartnere i Vesten, ikke mindst på grund af Putins beskrivelse af den vestlige forsvarsalliance.

»Hvis vi begynder med ordet ’ekspansion’,« siger Søren Liborius, tidligere pressechef for EU’s repræsentation i Moskva og i dag chefkonsulent i EU’s strategiske kommunikationsenhed, som arbejder med at modgå russisk desinformation.

»Der er en forskel på ekspansion og udvidelse. Ifølge Putin er NATO styret af et amerikansk ønske om for enhver pris at udvide NATO, og det sker ifølge ham på bekostning af Ruslands sikkerhed.«

I 2004 havde NATO som nævnt optaget syv nye medlemslande, og blandt dem var en række tidligere stater i Sovjetunionen og den gamle østblok. Det skete efter flere års forhandlinger om et medlemskab, som ifølge alliancen ville »styrke sikkerheden« i Europa og være et skridt på vejen mod det fælles mål om et kontinent forenet omkring »fred og fælles værdier«.

Men sådan så Putin ikke på det.

Selv om han umiddelbart efter østudvidelsen havde reageret afdæmpet, beskrev han nu udvidelsen som en »alvorlig provokation« – måske fordi Putin havde fået Ruslands økonomi på fode og nu var klar til at indlede et opgør, vurderer Forsvarsakademiets Claus Mathiesen.

På dette tidspunkt var der begyndt at indfinde sig en slags »bunkermentalitet« i Kreml, mener Søren Liborius:

»Man sidder der i sin bunker og har en opfattelse af, at alle uden for har lyst til at plaffe én ned,« siger han. 

NATO’s udvidelse førte ikke alene til en mentalitetsændring i den russiske ledelse – den førte også til helt konkrete ændringer i forsvarspolitikken. I 2007 suspenderede Rusland sin deltagelse i nedrustningsaftalen Conventional Armed Forces in Europe Treaty, som blev indgået i 1990 mellem NATO- og Warszawapagtlandene for at nedbringe antallet af våben. Suspenderingen førte blandt andet til, at det ikke var muligt at lave kontrolbesøg i Rusland i 2008, hvor landet opmarcherede tropper ved grænsen til Georgien som forberedelse til det, der skulle vise sig at blive Georgienkrigen.

»Derfor er 2007 så central,« siger Søren Liborius:

»Putin tager faktisk afsked med den europæiske sikkerhedsorden, det internationale regime af aftaler og normer for den orden, vi havde skabt i fællesskab.«

Den afsked blev der sat to fede streger under, da Rusland i 2014 annekterede et stykke af nabolandet Ukraines territorium. I forbindelse med Krim-annekteringen holdt Putin en tale, hvor han slog fast, at det ikke mindst var Vesten – og muligheden for et fremtidigt ukrainsk NATO-medlemskab – som havde tvunget Rusland til at handle: »De (Vesten og NATO, red.) forsøger konstant at trænge os op i en krog, fordi vi har et selvstændigt synspunkt,« understregede han.

Putin i januar 2020.

Putin i januar 2020.

Mikhail Svetlov

»Jeg er overbevist om, at Ukraine kun kan sikre sin suverænitet i samarbejde med Rusland. (...) Vi er ét folk. I dag vil disse ord måske blive opfattet af nogen med fjendtlighed. De kan opfattes på mange måder« 

Vladimir Putin, fra essayet ’Om russernes og ukrainernes historiske enhed’, 2021

I Putins taler ser man over årene nogle tydelige linjer.

Man kan tegne streger fra ord til ord og langsomt begynde at se en retning, for derefter at forbinde talerne år for år og betragte det hele som én sammenhængende tekst, hvor to store hovedlinjer træder frem: Den ene handler om Ruslands historiske plads i verden (som ifølge Putin er blevet for lille) og den anden om Vestens indflydelse (som er blevet for stor).

Men i løbet af de seneste år aftegner der sig en tredje linje.

I essayet »Om russernes og ukrainernes historiske enhed« fra 2021 gør Vladimir Putin det klart, at han anser russere og ukrainere for at være »ét folk« og de to lande for at være en del af det samme »historiske og åndelige område«.

»Vi må kigge tilbage i historien for at forstå nutiden og fremtiden,« skriver han blandt andet.

Hvilket han åbenbart mente temmelig bogstaveligt. I hvert fald kan essayet ifølge flere af de eksperter, vi har talt med, ses som den historiske og moralske begrundelse for invasionen af Ukraine.

»Tag ordet suverænitet,« siger professor Jeremy Morris fra Aarhus Universitet:

»Det anerkendes ikke, at Ukraine er en selvstændig stat, og man ser dermed, at der her er en plan om på den ene eller anden måde at opløse den ukrainske stat.«

Essayet blev uddelt til alle russiske soldater, som blandt andet kunne læse, at ukrainere og russere i mere end 1.000 år havde haft det samme sprog og den samme kirke og derfor burde se sig selv som ét folk.

»Vi rystede på hovedet og sagde: ’Han er jo helt galt på den’‚« siger Søren Liborius fra EU’s strategiske kommunikationsenhed om sin og andre vestlige iagttageres reaktion:

»Det er en perlerække af ting, der peger direkte frem til, at Putin overhovedet ikke ser Ukraine som et land. Han betragter dem, der sidder i Kyiv, som en kommunalbestyrelse, der skal underordne sig statsmagten, og de har ingen moralsk eller statslig ret til at være dem, de er.«

Der er ifølge Søren Liborius den forskruede historiske begrundelse for at gå i krig. Man kan ikke »bare« slippe af sted med som russisk leder at sige: Vi skal lave en invasion. 

»Man er nødt til at have en historisk legitimitet – og det forsøger man at skabe her.«

Det historiske spor videreføres og radikaliseres yderligere op til krigsudbruddet i år, hvor Putin tre dage inden sit angreb holdt en længere tale, der indledtes med en udlægning af Ukraines historie, hvor landet fremstilles som en konstruktion opfundet af Vladimir Lenin og dybest set en fejltagelse.

Da krigen blev sat i gang tre dage senere, holdt Putin endnu en tale, og den handlede primært om sikkerhedspolitik: NATO skal ikke have fodfæste i Ruslands nærområder – vores historiske områder, som Putin kalder dem:

»For vores land er det et spørgsmål om liv eller død, om vores historiske fremtid som nation. Det er ingen overdrivelse; det er et faktum. Det er ikke bare en helt reel trussel mod vores interesser, men mod eksistensen af vores stat og dens suverænitet. Det er den røde linje, som vi har talt om ved talrige lejligheder. De har overskredet den«

Vladimir Putin, tale til nationen den 24. februar 2022 i forbindelse med angrebet på Ukraine

For Claus Mathiesen fra Forsvarsakademiet viser Putins taler op til krigsudbruddet, at det er den opfattede trussel om et ukrainsk NATO-medlemskab, der er den primære drivkraft bag Ruslands invasion. Mere end noget andet bunder Putins fremstilling af Ukraines historie altså i militærstrategiske hensyn.

Men det betyder ikke, at Putins imperiale visioner bliver sekundære – tværtimod. 

»Det militærstrategiske og det imperiale går hånd i hånd. Det er en forudsætning for at realisere den imperiale idé, at man har det militærstrategiske på plads. De to ting følges ganske nøje ad,« siger han. 

»Du kan ikke være et imperium og have et Ukraine, som er NATO-medlem. I russisk optik er de to ting uforenelige.« 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anne Højholt

Ja, måske skulle vestlige ledere faktisk have lyttet lidt til hvad lederen af verdens største land sagde op gennem årene...Det tror jeg forfatterne har helt ret i.

Karsten Nielsen, Steen K Petersen, Søren Ferling, Niels-Simon Larsen, Erik Tvedt, Ejnar Søndergaard, Lars Løfgren, Inge Lehmann, Anders Graae, Per Dørup, Inger Pedersen, Vibeke Olsen, Jacob Nielsen, John Andersen, Hanne Utoft og Palle Yndal-Olsen anbefalede denne kommentar
Bruno Petersen

Der er et aspekt jeg synes trænger sig på efter endt læsning. Som læst i artiklen strækker den gældende historie om Ukraines forhold til Rusland sig over 1000 år med nedslag i tiden før Sovjetunionens kollaps. Som historisk oplæg er der stor lighed imellem den nazistiske arie-myte og den ikke nærmere defineret imperiale sovjetrussiske magt. Men hvad siger de russiske historikere om tiden optil 1991? Hvordan beskrives den reelle eksisterende samtidshistorie? Hvad var godt og hvad var skidt? Hvad skriver de russiske samfundsanalytikere om dette og beslægtede spørgsmål? Svaret må nødvendigvis beskæftige sig med interne forhold og ikke i et påtrængende NATO?
Jeg tænker spørgsmålene til samfundsanalytikere og historikere i det nuværende Rusland og de nu “suveræne” men tidligere sovjetrepublikker er relevante fordi det er et område hvor en oppositionel holdning kan gøre sig gældende, begrundet i videnskabelig redelighed. Så ……

Anna Højholt, “Verdens største land”…..ja i areal, men på alle andre punkter blot en miniput med ekstrem korruption og forfald

Jens Christensen, Kim Houmøller, Michael Pedersen, Steffen Gliese og Bjørn Pedersen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

eftersom jeg ikke har hørt alle Putins taler og offentlige udtalelser kan jeg ikke vide om de bragte citater er bevidst selekteret ud fra et ønske om at skabe et bestemt billede,
men det er oplagt at langt det meste Putin har sagt nødvendigvis er udeladt, og jeg er derfor ikke i tvivl om at man kunne lave en helt tilsvarende citatmosaik som "beviser" noget helt modsat, hvis man ville det,
og jeg vil tillade mig at mene at man "let" ville kunne lave en citatmosaik om stort set hvem som helst, som beviser stort set hvad som helst, endda også noget som strider imod fakta,
og nej jeg siger ikke at Putin opfattes helt forkert dertil er der for mange faktiske begivenheder som viser hans tankesæt og hans opfattelse af verden og af Rusland,

men jeg ved at både vores opfattelse af "de andre" og af os selv faktisk er temmelig langt fra sandheden,
og at vi helt glemmer at fordømme eller bare se vores egne fejl, og samtidig glemmer at se objektivt og nuanceret på "de andres" fejl,
der er dog en farbar vej ud af dette problem, og den handler om selv at holde sin sti ren, og afholde sig fra at bruge (militær) magt, fra at skaffe sig selv muligheden for at bruge magt (oprette et militær med offensiv kapacitet) skabe militære trusler, og fra at skabe fjendebilleder.
og det værste vi kan gøre er at ruste op, dæmonisere og true "de andre"
altså lige præcis det vi har vældig travlt med at gøre nu, og faktisk har haft travlt med længe, selv om vi nidkært benægter at vi gør det.

Anne-Marie Esmann, Karsten Nielsen, Ulla Jensen, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen, Tommy Rasmussen, Iver Schelde, Ejnar Søndergaard, Lars Løfgren, Hanne Utoft, lars pedersen, Anders Graae, Torben Nielsen, Anina Weber, Per Dørup og Inger Pedersen anbefalede denne kommentar
Peter Beck-Lauritzen

Historien er lang, politikkeres hukommelse kort (=ca 4 år) og overfladisk! Derfor har vi forsvarets analytikkere! Hvad er der kommet ud af dette? Katastrofer og hovsa-løsninger! Kontinuiteten savnes!
Regeringsledere har p.t. travlt med at sige undskyld i tidligere kolonier og for tabte krige. Putin er historisk ikke enestående.

Lisbeth Langkilde

Vi skulle have lyttet.
Jeg lyttede og fandt det utroligt og foruroligende, at politikere og eksperter i årtier havde mere travlt med brød/gas til folket end prisen på denne vor lange bane. Men hey, jeg var også så hård, jeg aldrig efter at have boet år i Mellemøsten, troede på det Arabiske Forår.
Nogle(AH)taler om verdens største land. Er det mon largest eller greatest?
Mange intellektualiserer her på disse sider. Nuvel. Hvor passende på distancen. Hvor gratis altid.
En krig med så mange civile ofre kan ikke undskyldes, ikke forklares. Man kan ikke, ingen kan “krukke” sig ud af dette.
Som sygeplejerske er det svært at være vidne til.
Og næsten sværere er det, at mennesker i frie samfund bortforklarer andres liv, som er i yderste nød og fare, fordi de personligt lever i et selvvalgt elfenbenstårn.
Men interessante er kommentarerne her. Så plastisk interessante. Og godt at vide, at Sovjet er stadig en hed drøm. Koste, hvad det vil. Bortforklare, hvad man kan.

Anders Thornvig Sørensen, Jens Christensen, Jan Kauffmann, Erik Karlsen, Herdis Weins, Peter Hansen, Steffen Gliese og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Carsten Dyreborg

Fritzbøger skriver … det værste vi kan gøre er at ruste op, dæmonisere og true "de andre"…
Oprustning, dæmonisering og trusler kan ikke indeholdes i samme sætning.
At dæmonisere er virkelig, virkelig dumt.
At undlade at have eller etablere styrke til at forsvare nationalstatens territorium er lige så dumt.
Om ord eller gerninger er trusler eller løfter afhænger mange gange af om man er modtager eller afsender.

Frederik Schwane, Kasper T. Mortensen, Inge Lehmann, Peter Hansen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

ingen krige kan undskyldes, og det kan militær og trusler heller ikke,
og jah måske er sovjet en hed drøm for en magthaver i Rusland,
men når Lisbeth ser den drøm hos debattører her så er det i den grad langt ude og sandsynligvis en bivirkning ved borgerlig propaganda, som digter stupide holdninger hos alle som ikke bekender sig til borgerlighedens verdensbillede.

Anne-Marie Esmann, Steen K Petersen, Henrik Lollesgaard og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

Carsten, ok du tror på militarismen, og på dens "velsignelser" og kan derfor ikke få øje på hvad den faktisk tilbyder verden, ( og måske vil du slet ikke)
fred i verden kan kun opnås den dag der ikke længere findes militær,
og faktisk er stort set alle krige delvist en følge af at militær er det samme som en potentiel trussel,
og jeg vil gætte på du også tror på vestens gode intentioner, men de er akkurat lige så fiktive som Putins gode intentioner,
og nej at undlade at have militær er ikke det mindste dumt, det er det intelligente valg, og der findes jo faktisk lande som har taget netop det valg, og det undrer slet ikke mig at ingen har fået den ide at invadere de lande.
nok fordi jeg faktisk forstår verden og menneskers indre drivkræfter langt bedre end de fleste.

Anne-Marie Esmann, Steen K Petersen, Palle Yndal-Olsen og Hanne Utoft anbefalede denne kommentar
Lisbeth Langkilde

Jan Fritsbøger
Jeg ser ingen drømme. Jeg ser kun mareridt.
Borgerlig propaganda? Stupid? Bivirkning?
Det er da uantageligt, hvad du tror at vide om mig.

Anders Thornvig Sørensen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

God gennemgang af Putins taler.

Dog bør præsident Bushs unilaterale ophævelse af ABM (antimissil)-traktaten i december 2001 medtages, da den afgørende svækker sikkerhedsarkitekturen i Europa, ved at forøge usikkerheden omkring terrorbalancen på et tidspunkt, hvor Rusland er i knæ.

Tommy Rasmussen, Inge Lehmann, Inger Pedersen, Ejnar Søndergaard, Steffen Gliese og Finn Jakobsen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

"Men interessante er kommentarerne her. Så plastisk interessante. Og godt at vide, at
Sovjet er stadig en hed drøm. Koste, hvad det vil. Bortforklare, hvad man kan."
er hvad jeg forholder mig til,
og hvis du ikke ser den massive borgerlige propaganda og dens bivirkninger så har den vel virket perfekt,
og jeg postulerer ikke at jeg ved meget andet om dig end det du skriver, og jeg er faktisk ret enig i det meste, beklager at jeg glemte at nævne det,
men ovenstående citat er stadig præget af netop den borgerlige synsvinkel, som frit digter på andre menneskers holdninger, holdninger som du distancerer dig fra med citatet.

Lisbeth Langkilde

Jan Fritsbøger
“nok fordi jeg faktisk forstår verden og menneskers indre drivkræfter langt bedre end de fleste”.
Det lyder godt og rigtigt. Rig erfaring.

Anders Thornvig Sørensen og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Dyreborg

@fritzbøger
Så ikke alene er du en meget klog og indsigtsfuld mand, du kan også se lige igennem mig, og fornemme alle mine intentioner og tanker?
Tøhø

Anders Thornvig Sørensen, Jens Christensen, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Mange østeuropæiske lande har længe advaret om dette , Baltikum, Polen med flere og de kender endda nok også Rusland bedst og dets luner igennem historien.

Igennem hele Ruslands historie har de taget mindre eller større bider af deres nabolande, lige fra Finland til Japan, og Rusland har ikke tradition for at give noget tilbage igen når først det har været i dets interessesfære, så hellere lave en etnisk udrensning og russificere det erobrede område, så per eksempel har Rusland selv markeret sig som en sikkerhedstrussel igennem hele dets historie.

Vi er nogle der har været meget naive efter murens fald, vi ville gerne tro på et bedre og demokratisk Rusland som nu var var klar til at inkorporere sig i den civiliserede verden. Men det første signal på at dette ikke var tilfældet, det kom allerede med første tjetjenske krig, og derfra har vi desværre, og i bagklogskabens klare lys, det ene eksempel efter det andet på, at det ikke var den vej man har valgt.

Heller ikke må vi glemme at krigen i mod Ukraine sådan set har været i gang siden 2014 men vesten vendte hurtigt den anden kind til og lod som om at intet var hændt.

Jeg synes desværre der er mange ligheder med tiden inden anden verdenskrig, "Mein Kampf" blev heller ikke taget alvorligt, men mht. Putins intentioner, så har de for nogle været åbenlyse i mange år og at han først nu viser sit rette diktatoriske ansigt er nok mere fordi han ikke kan skjule det længere end af lyst, for alt andet lige, så vil det nu blive meget svære mht. den interne storytelling i selve Rusland.

Anders Thornvig Sørensen, Carsten Dyreborg, Finn Jakobsen, Kim Houmøller, Lars Hansen, Inge Lehmann, Dennis Tomsen, Jesper Frimann Ljungberg og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

Jeg gad nok vide hvad den offentlige mening ville være om man i årene fra 2014 til nu havde øget militærudgifterne kraftigt, "blot" men henvisning til Putins verdenssyn !
Uha uha skulle man veksle velfærd for krudt og kugler - nej nej det er jo paronoid,

Jeg tænker blot, hvad har den mand respekt/er bange for - find det og brug det - hellere i dag end i morgen !

Carsten Dyreborg

Og Fritzbøger: Hvis Ukraine ikke havde haft en hær, eller på anden måde ydet modstand, ville Rusland vel nu have overtaget Ukraine, anklaget nazi-præsidenten for folkemord eller for ikke at være en god russer og endelig sikret sig overherredømmet i Sortehavet?

Peter Hansen, Kim Houmøller, Inge Lehmann, Erik Tvedt og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar

"Der er en forskel på ekspansion og udvidelse. Ifølge Putin er NATO styret af et amerikansk ønske om for enhver pris at udvide NATO, og det sker ifølge ham på bekostning af Ruslands sikkerhed."
Det har Putin vel lidt ret i.

Det kan nogle gange være svært at se andres synspunkter, men hvis man vendte situationen om og det var Amerika der var omringet af Kinesiske/Russiske baser, hvordan ville Amerikanerne så reagere?
Det er vel hvad Putin inderst inde er "sur" over, Nato baser tæt på sine grænser.

Hvordan har Kina det med at have Nato baser lige omkring sig?
Det er Kina vist heller ikke særlig glade for.
Kina har jo "sagt" en del om det område som de gerne vil "styre" og måske næste "brandpunkt"
I den sag snorksover Vesten også (vi får jo gode BILLIGE varer fra dem:-))

Er det i sidste ende Nato/USA "belejring" som er årsag til alt det her, Nato kunne have reageret tidligere og måske ikke lave Nato baser alle steder i verden som bl.a Putin føler sig presset af eller lege Verdens Politimænd overfor alle lande, Vores regler, Vores love, Vores Verden, Vestens Økonomi, Vestens Verden ect, ect...............
På et eller andet plan er vi en del af Nato´s plan mod Kina/Rusland og er måske en del af årsagen til denne flygtningestrøm vi ser i dag.

Tænk at stå 10-15år på ventelisten til en bolig også kommer der tusindvis af Ukrainere og du må vente endnu i 10-15år på en bolig.
Det er også underligt i min verden at alle dem som hjælper Ukrainere med at bo et sted, alle er folk nede på gulvet, der er ingen fra Hellerup, Gentofte o.s.v i deres kæmpe villaer skulle have nogle flygtninge boende.
Journalister er helt vilde med reportager om folk der har Ukrainere boende, men de har ingen selv.

Anders Sørensen

@Rene Madsen: "Journalister er helt vilde med reportager om folk der har Ukrainere boende, men de har ingen selv"

Hvor ved du det fra? Og hvordan ville du reagere, hvis jorurnalister skrev om, at de havde ukrainere boende?

Det kan jeg godt fortælle dig. Du ville sige, at "hvorfor skriver journalister om sig selv".

Nej ,det ville jeg ikke, jeg ville se det som om at journalisterne er en del af det "sammenhold" som tager sig af de Ukrainske flygtninge og ikke kun skrive om flygtninge.
Journalister har vel et hjem som alle andre, ikke.

Men journalisterne er ikke de værste, det er de rige som bor i kæmpe huse med masser af plads, men ikke tager imod nogen flygtninge.
Stor forskel.

Anders Thornvig Sørensen

Mest patetisk er det at se foredraget med Mearsheimer, hvor han med Putins autoritet i ryggen anlægger et overlegent selvtillidsfuldt stemmeleje i sin citering af det, han antager er Putins holdning.

Jan Fritsbøger
20. marts, 2022 - 11:32

"fred i verden kan kun opnås den dag der ikke længere findes militær"

Ja, hvis det bare var sådan, men jeg tvivler. Hvis der ikke længere findes militær, ville der nok være nogle andre, der kunne finde på at slå hinanden ihjel, lige som der bliver slået en en masse mennesker ihjel hver dag uden militær hjælp. Så måske forstår du alligevel ikke menneskers indre drivkræfter HELT så godt.....

Inge Lehmann, Svend Jespersen, Steffen Gliese, Carsten Dyreborg, Jan Kauffmann og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Svend Jespersen

Indtil dagen oprinder, hvor ulven og lammet græsser sammen, og hvor løven æder hø som oksen, er det nok bedst at forholde sig til virkeligheden, hvor ulven æder lammet, og løven dræber oksen.

Hvis ikke, vi accepterer realiteterne, ender vi med en verden, hvor der kun er ulve og løver tilbage, som æder hinanden.

Inge Lehmann, Herdis Weins og Steffen Gliese anbefalede denne kommentar
Carsten Dyreborg

@Rene Madsen
I’ll hazard a guess: Dansk Folkeparti?

Anne Højholt

@John Poulsen

Rusland - en miniputstat, siger du... Det man sier er man selv, siger jeg...Og der kan jo vitterlig ikke herske tvivl om at Danmark er en miniputstat...Men jeg tror vi ville gøre os selv en stor tjeneste ved ikke at antage at alle andre lande er som os...

Tommy Rasmussen

Citatsamlingen med Putinudtalelser har fået stor offentlig opmærksomhed og betragtes som beviset på Putins onde hensigter. Samtidig fremstår de som en nærmest hvidvaskning af det rene Nato, som udelukkende er dannet for at forsvare vesten. Derfor ville det være interessant, at Information fandt lige så mange citater frem om udtalelser fra Nato indenfor det samme tidsrum som Putins. Så havde vi noget at sammenligne med - og hvad mon resultatet så ville blive? Stadig et rent Nato og en ond Putin?

Karsten Nielsen, Jan Fritsbøger og Per Dørup anbefalede denne kommentar
Carsten Dyreborg

@Tommy
Er du i tvivl om at Putin er en kleptokrat med 144 kleptomanvenner, der holder 144 mio russere i et fast greb, baseret på russernes fascination af den stærke mand og Rusland som en stormagt?

Frederik Schwane, Inge Lehmann og Herdis Weins anbefalede denne kommentar
Anders Thornvig Sørensen

Selv noget så basalt som krudt og kugler mangler det danske forsvar i øjeblikket. Leverandøren svigtede uventet, hedder det sig. Og det var man altså ikke forberedt på.

Måske skulle man overveje at indrullere den organiserede kriminalitet i forsvaret? De har i det mindste noget at skyde med, så vidt man hører.

Jørgen Mathiasen

Putins tale for et par dage siden med et sportsstadium fyldt med russere var hans Sportspalasttale: Wollt Ihr den totalen Krieg?

Han har nu ligesom Goebbels indsvoret sit folk i den ubarmhjertige omdannelse af ukrainske byer til murbrokker, og ligesom den nazistiske forgænger vil han og hans land blive stillet til ansvar.

Jan Fritsbøger

kunne man fortolke Wesley Clarks udtalelse om at " det er nu vi skal stoppe Putin" som et tegn på USA/NATOs fredsvilje, eller lugter det også af total krig ?
man skal da være naiv hvis man mener det første, men der er sikkert mange naive her, også vores egen propaganda virker jo, og den er massiv, men hvor mange er klar over at de bliver udsat for massiv propaganda hver eneste dag ?
jeg tror de fleste vil benægte at det er tilfældet, den propaganda som man ikke opdager er jo den mest avancerede og effektive.

Jan Fritsbøger

Erik måske glemmer du (bevidst?) at de fleste drab begås i affekt eller af syge mennesker,
drabene i en krig er et bevidst kynisk valg, formålet med militær er at dræbe, destruere, og terrorisere for at magthavere kan få magt over mere,
og desuden har vi en syg kultur som fremmer både grådighed og egoisme, og derfor også er en faktor, så vores kultur er altså årsag til en god del af drabene som ikke sker i militært regi, men du vil måske benægte at antallet af drab ville falde mærkbart hvis vi ikke havde soldater/militær, og hvis vi ikke havde en
grådighedskultur?
og fri mig venligst fra indvendingen : "at det er sådan det er og det kan man ikke gøre noget ved" eller "man skal forholde sig til virkeligheden" og den slags pseudoargumenter.

Jan Fritsbøger

Carsten at forstå verden og menneskers indre uudtalte intentioner bedre end de fleste, medfører da ikke at man kan gennemskue alt, jeg skrev jo ikke at jeg var altvidende og ufejlbarlig,
og med hensyn til Ukraine så er man blind og ensidig hvis man mener de bare har øvet modstand imod russisk aggression,
man skal jo nok lade være med at være fjendtlig overfor sine naboer hvis man ikke har et militær,
er man selv fjendtlig vil man jo uvægerligt have fjender, simpel indlysende logik,
den logik som postulerer at man skal være stærk (have et stærkt militær) for at undgå krig er til gengæld direkte absurd.

Eksperimentet "demokratisk udvikling i Rusland" efter Ruslands politiske sammenbrud i 1989-90 blev aldrig til modrene udviklet virkelighed.

Det begyndte egentlig så godt, men efterhånden overtog en inderkreds af gammel-tænkende kommunister den politiske tribune, og fastholdt kommunismens ideologiske grundlæggende og fundamentalistiske kommunisme, som folkets ledende tankesæt for dagligdagens samfundsorden.

Adskildelsen af "delstaterne" blev ikke den succes som man ideologisk havde tænkt sig i Moskva, det velkendte centralstyrede ideologi om og for alt og alle havde ikke længere folkenes forståelse i de nye selvstændige "delstater", og mange valgte derfor en anden vej for fremtiden og landenes udvikling.

Drømmen om en russisk politisk pendant til det engelske "Commenwealth" som et fælles grundlag for fremtiden mellem Rusland og "delstaterne" havde aldrig noget realistisk grundlag om demokrati, når Moskva samtidig krævede kommunistisk ideologisk disciplin som fælles grundlag.

Handels- og udviklingsmæssigt lå det også meget tungt med en fælles forståelse af, når Moskva skulle sætte produktionsmålene som det var for vane, i modsætning til virkeligheden om køb og salg i en sammenhæng, hvilket også gjaldt på andre områder af livet - herunder landbruget.

Moskva kunne altså ikke levere på et opgør med deres stringente kommunismes ledelsesideologi om produktion og udvikling, og derfor blev "delstaterne" ikke tro mod Moskva, og valgte andre samarbejdspartnere fra vesten.

Det store rige gled langsom stille og roligt længere og længere væk fra den kommunistiske drøm om sammenhold og udvikling i og med den fælles historiske udvikling igennem tidligere tider.

- Det var en ensom drøm hos gammelkommunisterne i Moskva der smuldrede for øjnene af dem, - omvendt var det samtidig et mareridt for mange af "delstaterne", som de historisk hellere end gerne ville ryste af sig for evigt.

Mangelen på indsyn i Moskvas politiske kommunistiske inderkreds, og en trodsig fastholdelse af fortiden stringent ideologiske ledelse af folket dagligliv, er og bliver deres undergang, - så vi venter kun på den endelige opløsning af Rusland og den gammelkommunistiske stringente ideologiske undertrykkelse af borgerne.

- Efter "faldet" må vi nok forvente det samme som kunne opleves i det gamle DDR, hvor mange gerne ville tilbage til tidligere tider og ledelse af landet.

Vi genkeder det også fra især Polen, der har valgt stærke ledere, som vil have uendelig politisk magt og - ikke demokrati med en tredeling af magten.

Ungarn har også en stærk leder som også tragter efter uendelig magt udenindblanding fra demokratiske institutioner.

- Hvad må Rusland egentlig ikke tænke om mulighederne for at genindtage disse to lande som dele af russisk interesse-sfære som før sammenbruddet i 1989-90.

Jan Fritzbøger måske glemmer du, at syge mennesker også kan have magt.

Forøvrigt bliver de fleste drab ikke begået, af syge mennesker. Mange af dem er planlagte. F.eks. partnerdrab, bandedrab, drab som følge af planlagt vold, drab som følge af for høj hastighed osv.

Affektdrab er forøvrigt ikke noget politi kan hjælpe imod og som vores justitssystem kan forebygge.

Så ifølge din logik ville alle andre drab, vold og kriminalitet stoppe, hvis vi afskaffede politiet og domstole.

NATO var ikke kun pga den kolde krig, men også for at forbygge krigshandlinger imellem de lande, der deltager. Vi er lykkedes ret pænt med det.

Det spøjse er, hvis NATO landende virkelig var så opsat på, at føre krig mod Rusland, hvorfor har vi så gjort os så afhængige af dem og prøvet at integrere dem både økonomisk og kulturelt?

Hvordan kan man sælge over halvdelen af EUs gaslagre til Rusland og lade Rusland lade dem stå tomme fra sidste år af?

Hvordan kan man lade akraftværkerne være afhængig af brændselsstave fra Rusland?

Er det logisk, at man overlader sin kritiske Energieinfrastruktur til et land man vil angribe?

NATO har faktisk klausuler, der gør man ikke hjælper lande, der opfører sig uansvarlig.

NATO er heller ikke kun mig med USA, selv om de virker dominerende.

Der intet, der tyder på, at EU i samarbejde med USA planlagde at angribe Rusland.

EU's fokus på dybere integration af kritisk Energieinfrastruktur med Rusland peger på det stik modsatte.

Så jeg tror, at vi kan godtage de citater vi bliver præsenteret for, at være vejvisende for Putins motiver.

Ligesom det giver mening at have politi, giver det også mening, at have et minimumsniveau af militære.

Man kan ikke tvinge andre mennesker/ledere til at have samme mening om mit og dit som en selv. Derfor skal man kunne forsvare sig og for et lille land som Danmark, giver det mening, at være i en alliance.

Svend Jespersen, Steffen Gliese, Anders Thornvig Sørensen og Jørgen Mathiasen anbefalede denne kommentar
Jan Fritsbøger

øhh Inge hvilken krig har NATO nogensinde forhindret ? svaret på det er ikke en eneste,
og jeg skelner klart imellem de lande som er medlemmer af NATO og så selve NATO,
men NATO er jo USAs forlængede arm, så det er sådan set USA som gerne vil have krigen, lige som de egentlig gerne vil have en krig imod Kina, og USA spørger slet ikke hvad EU mener,
og de har jo også andre krige på tegnebrættet, og de har jo haft gang i ret mange krige siden WW2, alle sammen planlagt og startet af USA selv, og legitimeret med løgne, for dem er krig noget godt, for der er rigtig mange penge i krige hvis man er en stor våbenproducent, de skal bare foregå i andre lande,
men du kan/vil ikke se virkeligheden sandsynligvis fordi du henter dit verdensbillede i vestlig propaganda, som de fleste i vesten gør, er jo så dejligt nemt så behøver man ikke vide noget,
og nej vi har ikke militær for at forsvare os, det er en af militarismens mange propagandaløgne, som alle der ikke tænker selv selvfølgelig tror på,
militær er en trussel, og vores militær er en trussel imod "de andre" og "de andres" militær er så en trussel imod os, og med de andre mener jeg selvfølgelig dem vi har valgt som fjender,
og så handler militær om magthaveres behov for at have magtmidler, det er slet ikke militærets rolle at forsvare dig, deres rolle er at sikre magthaverne kan beholde deres magt, hvis du (folket) vil fjerne virkelig dårlige magthavere vil militæret måske blive brugt til at forhindre det, i øvrigt handler al uenighed om dit og mit om grådighed, og om manglende respekt for sine medmennesker, i øvrigt findes der lande som slet ikke har noget militær, så de er ikke en trussel og har intet behov for at forsvare sig for de bliver ikke angrebet, så nej militær er IKKE nødvendigt, og alliancer er ca lige så nyttige som kliker i skolegården,

og måske er din definition på syge mennesker alt for smal, og ja min definition er bredere end den officielle, for mig er både egoisme og grådighed sygeligt og det samme er behovet for at have magt, partnerdrab er typisk en følge af sygelig jalousi og/eller en syg ide om at man ejer sin partner, og er du sikker på at man er helt rask i hovedet når man er bandemedlem, og de trafikdrab som ikke er hændelige uheld kan da sagtens ske på grund af vanvidskørsel, og der kan helt sikkert findes andre eksempler jeg ikke har nævnt,
og så kan jeg overhovedet ikke se at jeg skulle mene at et evt fravær af politi ville medføre færre drab, altså lige bortset fra de drab politiet selv begår, fatter ikke hvordan du får den ide ud af mine udtalelser, men det handler vel bare om at du vil få min holdning til at virke tåbelig og så digter du noget tåbeligt jeg bliver påduttet.
i øvrigt gør propagandaen det samme med Putins motiver, man vælger nogle syge ideer som man så postulerer er virkeligheden.
og nej jeg mener overhovedet ikke at Putin er hverken fornuftig eller rimelig, og der er ingen undskyldning for krigen, men det er der jo heller ikke for nogen andre krige.

At historien gentager sig, kan ikke overraske. For den, der har interesse for at fordybe sig i paralleller mellem nutiden og mellemkrigsårene mellem 1. og 2. verdenskrig, kan det anbefales at læse Nic. Blædels "Forbrydelse og Dumhed" (Hagerups Forlag, 1946). Blædel var samtidens førende udenrigspolitiske skribent,d er havde fået skriveforbud i besættelsesårene; han udnyttede årene til at forberede dette murstenstunge storværk, der påviser , hvordan den tyske diktators forbrydelser fik lov at udvikle sig i mere end et årti, mens Vestens ledere så til som passive iagttagere Forbrydelse, ja, og dumhed, ja, også det. Det genoplever vi så i vores tidsalder; menneskene bliver aldrig klogere.