Fodbold
Læsetid: 6 min.

Hos Cristiano Ronaldo er orgiet skiftet ud med træningens matematiske nådesløshed

Når knapperne på superstjernen Ronaldos skjorte er lige ved at briste, er det ikke, fordi sportsidolets begær åbner sig for verden. Det er, fordi ensomheden ved at pleje og polere denne krop, som er halvt privat og halvt offentlig, halvt træningsbane og halvt hudprodukt, er ved at få ham til at sprænges indefra
Moderne Tider
2. april 2022
Ronaldo går Instagram-amok sammen med over 320 millioner følgere, når han har taget hundrede armbøjninger.

Ronaldo går Instagram-amok sammen med over 320 millioner følgere, når han har taget hundrede armbøjninger.

Cap/Supplied By Capital Pictures/Ritzau Scanpix

Den 12. marts i år blev Cristiano Ronaldo den mest scorende, mandlige fodboldspiller i historien.

Med sit hattrick i Manchester Uniteds 3-2-sejr over Tottenham kom den portugisiske superstjerne op på 807 mål i sin lange karriere, og det fejrede han naturligvis med sin legendariske jubelscene.

Cristiano Ronaldo dos Santos Aveiro, der fyldte 37 for to måneder siden, er et studie i krop og jubel. Han tager tilløb, springer kraftfuldt opad og fremad, måske som en gentagelse af den figur, han tegner i luften, når han svævende header bolden i mål. Så fejer han armene om bag hofterne på sig selv. Det er en spydsk, næsten militant manøvre, en lille dans, som er hans egen koreografi, og som bliver gentaget i ét væk verden over, når børn med løse mælketænder og snavs på knæene leger ’Ronaldo’.

Filosoffen Peter Sloterdijk foreslår i sit kapitel om »Højdens psykologi« i bogen You Must Change Yourself, at selve den vertikale opstigning, springet, svævet, har noget at gøre med det religiøse.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Mikael Velschow-Rasmussen

... den mest scorende, mandlige fodboldspiller i historien ... ?

Jeg synes nu at kunne huske en 'fyr' ved navn Edson Arantes do Nascimento med langt over 1000 mål i karrieren !

https://en.wikipedia.org/wiki/Pel%C3%A9

Søren Kristensen

Iflg. Sporting News 3.12.22, FIFA recognised goals:

1. Cristiano Ronaldo 807
2. Josef Bican 805
3. Romario 772
4. Lionel Messi 759
5. Pele 757