Stambord
Læsetid: 4 min.

Lidt ilt til vinen kan gøre underværker – og skabe meget andet end bedstemors sherry

Den såkaldt oxidative vin, og særligt sherryen, har fået ry for at være sådan noget, ens bedstemor drikker i den væg til væg-tæppe-belagte stue, mens hun ser ’Barnaby’. Men det er ikke rimeligt
Den såkaldt oxidative vin, og særligt sherryen, har fået ry for at være sådan noget, ens bedstemor drikker i den væg til væg-tæppe-belagte stue, mens hun ser ’Barnaby’. Men det er 
ikke rimeligt

Petra Penlau

Moderne Tider
12. marts 2022

Vi begynder i det lidt tekniske hjørne. For det er vigtigt at kende forskel på oxiderede vine, der grundlæggende anses for at være fejlbehæftede vine, og oxidative vine, som grundlæggende er vidunderlige.

Og vi kan skitsere forskellen med et eksempel fra dit eget hjem: Du kender sikkert oplevelsen af at have en perfekt moden, mørkegul banan liggende i skålen på dit spisebord, for så blot nogle få timer senere at finde en brun, halvvæmmelig og blød sag, som i bedste fald kan ryge i en smoothie til børnene.

Dét er oxidation. Og det er noget skidt – både i bananer og i vine.

Meget oxiderede vine – altså vine, der er udsat for ilt på en uhensigtsmæssig måde – vil ofte mangle friskhed og få en mærkelig metallisk smag. Den primære frugt forsvinder simpelthen med iltens indtrængen, og i grelle tilfælde vil vinen også få en mørk, brunlig farve, næsten ligesom bananen. Det er vine uden balance.

 

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her