I november 1985 mødtes Gorbatjov og Reagan til deres første topmøde.
Det blev afholdt i Schweiz, hvor de to statsledere mødtes om formiddagen foran den brede trappe op til det palæ, som de følgende to dage skulle danne ramme for det officielle program: møder mellem dem og deres embedsmænd i løbet af dagen og middag med deres hustruer om aftenen.
Til sidst underskrev de to en fælles erklæring om at arbejde for at forhindre atomkrig og afsluttede topmødet med en drink i et tilstødende lokale.
Men på et tidspunkt i løbet af topmødet forlod Gorbatjov og Reagan de officielle forhandlinger. De var alene med deres tolke, og deres samtale blev hverken skrevet ned eller omtalt i medierne. Men årtier senere har Mikhail Gorbatjov i et interview med den amerikanske journalist Charlie Rose fortalt, hvad der skete:
Vi har allerede en fælles fjende:
Den globale opvarmning, masseuddøen, forurening og deraf følgende konsekvenser. Nå ja, denne fjende er så også os selv og hvad vi gør. Den er kompleks og svær at forholde sig samlet til. Den kan heller ikke bekæmpes med militære midler.
Præcist Lillian Larsen! Lige mit ærinde! Jeg vil udfolde potentialet i det synspunkt ved at nævne at der er momentum i energipolitikken til at løse denne fælles udfordring. Lad geopolitisk drevet afskrækelse med atomvåben og andet militært isenkram blive erstattet med global klimapolitisk energiforsyningssikkerhed. Løs måske først geopolitiske ophavsrettigheder ved forhandlinger.
Det korte og desværre eneste svar på sidste spørgsmål: Nej!
Når de politiske kræmmere går hånd i hånd med kapitalens kræmmere, og målet alene er at holde dem ved magten politisk som ved pengemagten ibland kræmmere, - så skal man vist ikke forvente sig de store ændringer til fordel for klimaet - og menneskehedens overlevelse(dyrelivets overlevelse).
Look up, but don´t forget to look out.