Røret, der lænker os til fjenden: Her er historien om, hvordan Vesteuropa blev afhængig af russisk gas

Lang tid før Nord Stream 1 og 2 og invasionen af Ukraine var gasledninger fra Rusland et brandvarmt geopolitisk emne. En fristelse for Europa, en livsnerve for østblokken og en torn i øjet på Amerika
Lang tid før Nord Stream 1 og 2 og invasionen af Ukraine var gasledninger fra Rusland et brandvarmt geopolitisk emne. En fristelse for Europa, en livsnerve for østblokken og en torn i øjet på Amerika

Jesse Jacob

Moderne Tider
19. marts 2022

Hvis nogen skulle have glemt, at energipolitik er storpolitik, har de fået sig en grundig russisk reminder de seneste uger. Kaviar, rubler og fodboldfyrster kan vi undvære, vi kan lukke for vores handelsveje, afvise russiske fly og nægte russerne dollar og euro, men gashanerne, hr. Putin, dem må du gerne lade løbe. Det er geopolitik i flydende form, og den har fristet europæerne og foruroliget amerikanerne siden Den Kolde Krig.

Særligt den såkaldte broderskabsrørledning eller Yamal-forbindelse, hvis rørføring udgik fra halvøen af samme navn i det nordlige Sibirien, skabte i begyndelsen af 1980’erne spændinger på tværs af Atlanten. Men den første energibro mellem øst og vest blev allerede etableret i 1968 med Bravsto-forbindelsen til Østrig.

Det neutrale Østrig havde siden 1950’erne udvekslet strøm på tværs af jerntæppet, men efterhånden som kulkraft langsomt blev udfaset på dele af kontinentet i efterkrigstiden, blev først olie og siden gas en bærende energikilde for europæerne. Og russernes store olie- og gasfund i Sibirien gjorde dem til en interessant handelspartner, som kunne levere alternativer til Golfens og Nordafrikas olie og Hollands gas. I begyndelsen først inden for østblokken til Polen, Ungarn og Østtyskland, men langsomt op gennem 1970’erne blev også Vesteuropa omfattet. Franske, britiske, tyske og sågar amerikanske firmaer hjalp rørledningerne på vej ind gennem Europa, hvor de i første omgang blev hilst velkommen oven på de tidligere 70’eres energikrise.

Nogle iagttagere talte ligefrem om ’fredsrør’ og så en mulighed for, at en gensidig afhængighed mellem øst og vest kunne opbløde det anspændte klima efter 1960’ernes oprustningskapløb.

Rør for gas

Men med den »anden runde« af gaskontrakter mellem USSR og særligt Vesttysklands Ruhrgas-firma i 1981 kom der for alvor højlydt kritik fra især USA.

Det var i Ronald Reagans første præsidentperiode, som var præget af et stigende konfliktniveau mellem ham og den sovjetiske generalsekretær, Leonid Bresjnev, der havde skudt et nyt våbenkapløb i gang efter den sovjetiske invasion af Afghanistan. Amerikanerne iværksatte hårde sanktioner mod både Sovjetunionen og vesttyske Ruhrgas, fordi man frygtede de geopolitiske konsekvenser af den vestlige afhængighed af russisk gas.

Trods protesterne skruede vesttyskerne op for hanerne i nye gaskontrakter og lagde med en såkaldt rør-for-gas-aftale nye rør mod øst. Det samme gjorde Frankrig, Østrig, Italien og Belgien, og handlen var klar: Europa ville have billigere og mere stabil energi, og USSR fik adgang til vestlige teknologier og naturligvis penge. Mange penge. Og mens gaspriserne tredobledes fra 1975 til 1980, voksede den sovjetiske råstofeksport til at udgøre 62 procent af USSR’s BNP i 1980.

Reagans sabotage

I mellemtiden voksede frustrationerne på den anden side af Atlanten. Faktisk kom det så vidt, at Reagan i 1982 godkendte en CIA-operation, der skulle sabotere den nye Yamal-forbindelse.

Amerikanerne sørgede for, at USSR gjorde brug af en særlig software, der endte med at sprænge rørledningen i stykker og satte projektet midlertidigt i stå. Det skete ved hjælp af et bevidst amerikansk læk til det omfattende russiske spionprogram ’Farvel’, som USA vidste, at KGB havde rettet mod den amerikanske gasindustri. Specifikt var der tale om en software, der sendte en besked til gasledningens turbiner om at køre alt for hurtigt, alt for længe, hvilket medførte en overophedning.

»Resultatet var den mest monumentale, ikkenukleare eksplosion og brand, der nogensinde havde kunnet ses fra rummet,« skrev Thomas C. Reed, daværende medlem af Reagans nationale sikkerhedsråd, mange år senere.

Eksplosionen kostede ingen menneskeliv, men ramte den sovjetiske økonomi særdeles hårdt.

Vesttyskland fortsatte imidlertid ufortrødent samarbejdet med russerne, og efter lange debatter med Reagan overbeviste blandt andre den dengang nyslåede kansler Helmut Kohl amerikanerne om at ophæve sanktionerne mod olie- og gasindustrien i de to lande ud fra argumentet om, at man efter USSR’s store økonomiske tab på gaseksporten nu ville have lettere ved at knytte Sovjet tættere til Vesten og skabe fred.

»Det ville være ironisk, hvis det viste sig, at Ronald Reagan fik ret,« som den amerikanske ruslandsrådgiver for Bill Clinton og George W. Bush, Angela Stent, bemærkede i The Washington Post – dagen før Ruslands invasion af Ukraine.

Kilder: ’Oil and gas delivery to Europe’, Susanne Nies (2011), Institut Français des Relations Internationales. ’The quest for natural gas pipelines’, EPRS (2016). The Washington Post, Deutsche Welle, DIIS-artikel af Trine Villumsen Berling

Ugens historie

»Fortiden er aldrig død. Den er ikke engang fortid,« lyder et berømt citat af William Faulkner. Og sandt er det, at utallige af vor tids konflikter, dramaer og debatter har dybe historiske rødder. Hver uge graver vi os ned i et fænomen fra fortiden, som kan hjælpe os med at forstå vores verden i dag.

Seneste artikler

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Steen Ole Rasmussen

IKKE ET ORD OM FAKTA: EUROPA HAR ET STINKENDE OVERFORBRUG AF FOSSIL ENERGI

Historiske og nutidige fakta:

Europa importerer for 850 millioner Euro gas om dagen fra Rusland!

Europa har et gigantisk overforbrug af verdens ressourcer, især fossil energi!

Der er fri hastighed på de tyske motorveje! Man kunne let reducere benzinforbruget her ved at sætte hastigheden ned til 90 kmt.

Den tyske bilindustri er ikke vital for andet end en syg økonomi, lagt an på at smadre planeten, jordens klima. En opløsning af denne økonomi ville være af det gode!

Europas landbrug sigter primært på at producere animalske fødevarer, i en situation, hvor menneskeheden bør lægge om til vegetabilsk mad. Vi står over for hungersnød!

Den vestlige verdens vindere af den kolde krig har smadret løs på livets betingelser siden murens fald, hvor man kunne have bygget et sympatisk bæredygtigt samfund op i stedet. Det er, hvad bagklogskab består i indsigt i!

Artiklen, som jeg kommenterer på, springer på ret usympatisk vis hen over det vigtigste.

https://www.google.com/search?q=Rettidig+omhu+i+bagklogskabens+ulideligt...

Niels-Simon Larsen, Jens Larsen, Alvin Jensen og Per Dørup anbefalede denne kommentar
Niels-Simon Larsen

Klider:
Der mangler: Jens Høvsgård: Spionerne der kom ind med varmen. Den forklarer det hele og på dansk. En mærkelig nok overset bog.